{"1": {"fulltext": "", "height": "3620", "width": "2273", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0001.jp2"}, "2": {"fulltext": "", "height": "3388", "width": "2196", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0002.jp2"}, "3": {"fulltext": "", "height": "3388", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0003.jp2"}, "4": {"fulltext": "", "height": "3388", "width": "2200", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0004.jp2"}, "5": {"fulltext": "A GUIDE\\nTHE DANISH LANGUAGE.\\nlesigtt^tr fcrr ^nglxsl^ Stetr^nts.\\nBY\\nMrs. MARIA BOJESEN.\\nLONDON:\\nTEUBNER CO., 60, PATEENOSTEE EOW\\nDAVID NUTT, 270, STEAND.\\n1863.\\n{_AU MigUs Ueserced,", "height": "3380", "width": "2028", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0005.jp2"}, "6": {"fulltext": "a.\\n5 \u00c2\u00a9io", "height": "3404", "width": "2196", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0006.jp2"}, "7": {"fulltext": "Ljnglish scholars have complained of the inadequate\\nmeans for the study of the Scandinavian tongues. The\\n1 Guide has been compiled to add to the means of stu-\\nlying the Danish language, and the aim of the authoress\\nas been, to aid the student by a natural arrangement\\nof the subject matter and by a statement of the prin-\\nciples and rules in as simple language as her knowledge\\nof English permits.\\nThe second part contains a selection from Danish\\npoetry together with prose extracts from nRejse igjennem\\nDanmarh^^ and some popular traditions. This, it is hoped,\\nwill form an easy introduction to Danish literature.\\nLondon, July 1863.", "height": "3364", "width": "2008", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0007.jp2"}, "8": {"fulltext": "", "height": "3408", "width": "2192", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0008.jp2"}, "9": {"fulltext": "TABLE OF CONTENTS.\\nPART I.\\nPage\\nOf Orthography 1.\\nOf Pronunciation 3.\\nOf Etymology 4.\\nThe inflection of the Articles 5.\\nNouns substantive 6.\\nThe declension of Nouns 9.\\nOf Adjectives 14.\\nThe declension of Adjectives 15.\\nOf Numerals 18.\\nOf Pronouns 20.\\nThe personal Pronouns 20.\\nThe possessive Pronouns 21.\\nThe demonstrative Pronouns 21.\\nThe relative Pronouns 22.\\nThe interrogative Pronouns 22.\\nThe indefinite Pronouns 23.\\nOf Verbs 23.\\nThe conjugations of the auxiliary verbs 25.\\nThe conjugation of verbs 28.\\nVerbs belonging to the first conjugation 30.\\nVerbs of the second conjugation 36.\\nThe impersonal verbs 39.\\nOf Adverbs 40.\\nOf Prepositions 43.\\nOf Conjunctions 44.\\nOf Interjections 46.\\nOf the Construction 46.\\nFurther observations on some parts of speech 49.\\nOf Punctuation 50.\\nExercises 54.\\nIdiomatic expressions and proverbs 73.", "height": "3368", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0009.jp2"}, "10": {"fulltext": "PART n.\\nPopular traditions 97,\\nPoetry.\\nDanmark, Du Perle, Chr. Winther 108.\\nModersmaalet, N. F. S. Grundtvig 108.\\nModersmaalet, E. Lembcke 109.\\nEn Sommerdag- i Danmark, A. Oehlenschlseger 110.\\nDanske Nationalsange, J. Ewald og- L. Koch 111.\\nFaidrelandssange, N. F. S. Grundtvig og C. Ploug 113.\\nHjemvee, A. Oehlenschlager 116.\\nVed Frederik den Sjettes Baare, H. P. Hoist 118.\\nNordens Eenhed, C Ploug 118.\\nTanken og Ordet, H. P. Hoist 119.\\nKnud den Store, A. Oehlensehlgeger 119.\\nTycho Brahes Farvel, J. L. Heiberg 122.\\nKjserlighedsdalen, St, St. Blicher 123.\\nFarvel! St. St. Blicher 125.\\nSex Sonetter (af Adam Homo) Fr. Paludan Miiller 126.\\nDa jeg var lille, J. E. Baggesen 129.\\nEnglenes Sang, H. Hertz 130.\\nAlene, C. Molbech 130.\\nJeg troer paa Dig, C. Ploug 131.\\nPolsk Sang, C. Hauch 133.\\nMenneskets Engle, B. S. Ingemann 133.\\nDen hellige Veronika, P. L, M0ller 134.\\nMorgensang, B. S. Ingemann 137.\\nAftensang, B S. Ingemann 138.\\nDen 7de Marts 1863, Maria Bojesen 139.\\nSorgen, Fr. Paludan Miiller 140.\\nD0dsojeblikket, H. C. Andersen 141.\\nD0den, Chr. Molbech 141.\\nLser mig, A. Oehlenschlseger 143.\\nVed en lille Piges Baare, N. F. S. Grundtvig 144.\\nTr0stens Bud, C. Boye 144.\\nHistorical Biographies.\\nThyra Danebod 146.\\nEleonore Kristine Ulfeldt 154.\\nPeter Griffenfeldt 171.\\nPeter Tordenskjold 179.\\nLudvig Holberg 186.\\nHans Egede 190.\\nAlbert Thorvaldsen 195.\\nBr0drene 0rsted 200.\\nRasmus Kristian Rask 203.\\nVocabulary 205.", "height": "3388", "width": "2200", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0010.jp2"}, "11": {"fulltext": "\u00e2\u0080\u009eGuide to the Danisli language.\\nGrammar is the science by means of which we\\nmay learn the art of speaking and writing a lan-\\nguage with propriety. It is divided into four parts:\\nOrtJiogra phyj Etymology^ Syntax^ Prosody,\\nOrtlioepy signifies the right utterance of words.\\nIt deals with language as it is spoken^ and deter-\\nmines how a word is to be pronounced. As all\\nlanguages were spoken long before they were\\nwritten, Orthography is subordinate to Orthoepy.\\nPART I.\\nOrtliograpliy.\\nThe Danish language is written and printed\\nboth in German and Roman characters. The German\\ncharacters have always been and are still predo-\\nminant, but as the Roman are becoming more\\ngeneral every year, we have adopted them in\\nthis \u00e2\u0080\u009eGuide\\nThe Danish alphabet consists of 27 letters, of\\nwhich we subjoin a list together with their names\\nspelled in the English way:\\nRoman. German.\\nPronunciation.\\nA a or 51 a\\nas a in marble\\nB b B\\nbey\\nC c c\\nsey\\n1", "height": "3388", "width": "1996", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0011.jp2"}, "12": {"fulltext": "Eoman.\\nD d\\nE e\\nF f\\nGg\\nH h\\nI i\\nJ\\nK\\nL\\nor\\nGerman.\\nb\\ne\\nf\\nJ\\nk\\n1\\nM m\\nN n\\np\\nQ\\nR\\nS\\nT\\nP\\nq\\nr\\ns\\nt\\nU u\\nV V\\nX X\\nYy\\nZ z\\nM se\\nAa aa\\n3\\nSt\\nu\\n3\\nt\\ni\\nnt\\nn\\nq\\nr\\nas\\nPronunciation.\\ndey\\ney\\nef\\nghey\\nho (haughty)\\nee\\nyod\\nko\\nel\\nem\\nen\\nin motion\\npey\\nkoo\\nerr\\nf es, (hard)\\nt ley\\nU 00\\nto vey\\njc ex\\ni) as the french u accentuated\\n3 tzetj or a sharp s\\nCE a _\\nO as u in bury or french eu\\n2(a u aa oa, as in abroad.\\nQ and are, according to the celebrated linguist\\nDr. Rask, \u00e2\u0080\u009enot merely superfluous and useless, but\\neven prejudicial to a faithful representation of the\\nlanguage, by obscuring the origin and affinity of\\nwords and they are now justly rejected by a great\\npart of the best Danish authors. The same is the\\ncase with C and X. But as they are still used by\\nmany writers, as well as in names of foreign origin,\\nthey are here inserted in the Alphabet.\\nand have hitherto always been confounded,\\neven by authors; but the true distinction will be\\nadopted here. The first is closed^ the other open.", "height": "3404", "width": "2212", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0012.jp2"}, "13": {"fulltext": "Of Pronunciation. (Om Udtalen.)\\n1. There are no diphthongs in the Danish lan-\\nguage; but aj, ej, oj, uj, and ojy though written by-\\nmany as a/, eiy oi^ ui^ and bij are pronounced with\\nthe open sound of the vowels, and a distinct y con-\\nsonant following, never like aiy ei in French. Aa\\nmay, however, be called a diphthong.\\nSome of the letters have a double sound. In\\norder to give as little trouble as possible, it will be\\nwell to state as a rule, that the vowels generally are\\naccentuated or close when they end a syllable, and\\nopen between two consonants, especially before Idy\\nIgy nd, ngj as\\nFader y father. Herre, gentleman.\\nBrodevy brother. Klokke, clock.\\nKoy cow. Brandy fire.\\nStij path. E ^Q y meadow.\\n2. The first radical syllable has usually^ the\\naccent when the word is of Teutonic origin;\\nbut in words derived from the southern languages,\\nthe stress is generally put on the last^ as: Ha!ab-\\nhshedy despair; Natur^ nature; Forhdabningj expec-\\ntation; Bibliothehj library.\\nThe English sounds of ch, sh and the sharp\\nth are entirely unknown to the Danish language.\\nE has always a short sound at the end of\\nwords, as: Herre, KlokJce; eg is pronounced ei, as:\\njeg, I; Omegn, environs.\\nF is used by some authors in foreign words\\ninstead of ph: Filosof (Philosoph) and k instead\\nof ch: Monark.\\nAfter l, w, r, the letters d and g are very\\noften indistinctly pronounced in familiar conversa-\\ntion, as Ildy fire; Vand, water.\\nSome words spelt in the same manner are\\nonly distinguished by the accentuation, as:", "height": "3400", "width": "1996", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0013.jp2"}, "14": {"fulltext": "Forslag, proposal; Forsldg^ sufficiency.\\n3. In the division of words into syllables,\\nalways remains with the preceding vowel, as; Fe;*,\\nVej-Bj ways. The other consonants combine with\\nthe vowel following, as: Land^ country, Lan-de,\\ncountries; Krig, war, Kri-ge, wars. When the pri-\\nmitive is a Danish word with a, o, w it is quite\\nerroneous to insert the j after the vowel, as many\\nwriters do, as hjoem pe instead of Tccempej to fight,\\nbecause the primitive is Kamp; han sh0dj he shot,\\n(not sJcJod) from Shud.\\n4. In monosyllables ending in a consonant, the\\nvowels e, i u are often doubled, as: Meel^ flour;\\nViiriy wine; Muur^ wall; but this does not take\\nplace when a vowel is added in the inflection of\\nthe word, as: Melet, the flour; Vinen^ the wine;\\nMurerij the wall.\\nBefore the soft consonants J, c?, g, v, the\\nvowels are never doubled: Skih^ vessel; Bred^\\nbread; rig^ rich; stivj stiff.\\n5. Every Noun substantive is written in Danish\\nwith a capital letter: en Mand^ a man; et Barrij\\na child. Adjectives are written with small initials,\\neven those of national names, contrary to the\\nEnglish custom: det danshe Sprog, the Danish lan-\\nguage; den amerihanshe Krig^ the American war.\\nExcept, when used absolutely.\\nPART II.\\nEtymology.\\nEtymology exhibits and explains the changes\\nof form which words undergo. Changes are effected\\neither by Composition or Derivation.\\nThe inflection of a Noun is called its Declen-\\nsiouj the inflection of a verb its Conjugation,", "height": "3404", "width": "2208", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0014.jp2"}, "15": {"fulltext": "The inflection of the articles.\\n(Kjendeordene.)\\nThere are two genders, KJ0nj in the Danish\\nlanguage, viz: the common^ Foelleslcjen^ including\\nthe Masc. and the Fern. Han kjon og Hunhjon, and\\nthe neuter: Inteikjon, The numbers are the usual\\ntwo: the singular, Enheltallet] the plural, Fleertallet.\\nThe articles, Kjendeordene^ are three one indefinite\\nand two definite one being used for Nouns sub-\\nstantive, and the other for Adjectives.\\nThe indefinite article.\\n(Det uhestemte Kjendeord.)\\nthe com. g-. the neut. g-.\\nen Konge, a King. et Bige, a state.\\n^^^S- J en Blomst, a flower. et Tree, a tree.\\np. Konge-r, Kings. Btge-r, states.\\nrlur. I Blornst-er, flowers. Trce-er, trees.\\nThe article has no plural.\\nThe definite article,\\n(Det hesternte Kjendeord.)\\nis added as an affix to the Substantive, but placed\\nbefore the Adjective as a separate word. It is\\nin the common gender en, n: in the neuter et, t;\\nand in the plural of both genders ne, ene. The\\narticle of adjectives is: den, det, de.\\nthe com. g. the neut. g.\\nKonge-n, the King. Btge-t, the state.\\nBlomst-en, the flower. Troe-et, the tree.\\nSing.j\\np, jKonger-ne, the Kings. Biger-ne, the states.\\n(Blomster-ne, the flowers. Trceer-ne, the trees.", "height": "3404", "width": "2004", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0015.jp2"}, "16": {"fulltext": "6\\nThe article before the adjective:\\nthe com. g. the neut. g.\\nden gamle Konge. det store Rige.\\nden smuhke Blomst. det gr0nne Tree.\\np. i de gamle Konger. de store Riger.\\nde smukke Blomster. de gronne Trceer.\\nNouns substantive.\\n(Hovedord.)\\nFor the gender of nouns it is impossible to\\ngive satisfactory rules the following observations\\nwill therefore present several exceptions, which\\ncan only be learned by use.\\n6. To the common gender belong names of\\npersons and dignities, sciences, arts, animals, plants,\\ntrees, stones^ seasons, months, days, winds, weathers,\\nrivers, illnesses, coins, and most names of tools and\\nimplements, as Manden, the man Prindsessen, the\\nPrincess; Jordheskrivelsen^ the geography; Kohber-\\nstikherkunsten the art of engraving; Eesten, the\\nhorse; Rosen, the rose; Egen, the oak; Smaragden^\\nthe emerald; Sommeren, the summer; Torsdagen^\\nthe Thursday; Nordenvinden the north-wind; en\\nkold Fehruar, a cold February; Regnen, the rain;\\nRhinen, the Rhine; Feheren, the fever; en Dukat,\\na ducat; en Hovl, a plane; en Tromme, a drum.\\nExceptions are:\\n1) compound words of which the last part\\nis a neuter, as: et Mandfolk, a male person; et\\nEgetrcB, an oak.\\n2) some names of living beings, used for\\nboth sexes, as: et Folk, a people; et Barn, a child\\net Lam^ a lamb; et Egern, a squirrel; and\\n3) some names of the principal parts of\\nplants, as: et Halmstraa, a straw.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0016.jp2"}, "17": {"fulltext": "Of the common gender are also derivate nouns\\nin de^ dom^ en^ else, hed^ ing, ning, sel, shah and\\nt, as: Hojde, height; Vusdom, wisdom; Lcesen,\\nreading; Vielse, marriage; Oodlied, kindness; Bryd-\\nning^ wrestling; Vandring w^alk; Indforsel^ seque-\\nstration; Daarshab y folly; Vagt, guard. Also\\nforeign words in on, ion, isme, tet; except.: Uni-\\nversitet, university.\\n7. Neuters are: 1) the names of the /?\u00c2\u00abr^5 (^f\\nthe world, of countries^ cities, toions^ letters, metals,\\nas det rige Australien the rich Australia det\\nshjonne Italien, the beautiful Italy; det tiltrcekkende\\nParis, the attractive Paris; det store B, the capital\\nB; Guldet, the gold; Solvet, the silver.\\n2) Monosyllables signifying an action, formed\\nof Infinitives without any additional termination,\\nas: et Tryh, a pressure; et Spring, a jump; et Oreh,\\na grasp.\\n3) Derivative nouns in eri, domme and those\\nin slcah signifying relationship, as: et Bedrageri, a\\nfraud; et Herredomme, a dominion; et Broderskah,\\na fraternity.\\n8. Compound words take generally the gen-\\nder of the last part, as: Bamedaab-en, the christe-\\nning; BirhetrcB-et^ the birch.\\nSeveral words have changed their gender in\\nthe course of time, and are either used in both\\ngenders, as: Taw^, sea-weed; SammenJiceng con-\\nnection, context; Lejde, safe conduct; or they have\\nchanged the common ifor the neuter, as: et Kys, a\\nkiss; et Suk, a sigh; et Spejl, a looking-glass; et\\nSted, a place.\\nEt Bogstav, a letter, and et Sted, a place, are\\nstill used in the common gender in some phrases,\\nw^hen et Sted is compounded in forming adverbs,\\nas: Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden gjor levende;", "height": "3388", "width": "2004", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0017.jp2"}, "18": {"fulltext": "8\\nandenstedSf elsewhere; ingensteds^ nowhere. En\\nTaage, a mist, was formerly a neuter, hence the\\nphrase at gaae i Taaget, to be thoughtless.\\n9. The following words change the gender\\naccording to their signification\\net Ark, a sheet of paper.\\net Bid, a bite.\\nen Ark, an ark,\\nen Bid, a morsel,\\nen Birk, a birch,\\nen Bo, an habitation (Bo-\\nlig),\\nen Brok, a badger,\\nen Briid, a bride,\\nen Buk, a he-goat,\\n671 Digt, a fable,\\ne^i Flor, a prosperity,\\nen Fr0, a frog,\\nen Fyr, a young man,\\n(en god Fyr, a good fel-\\nlow),\\nen F^lge, a consequence,\\nen Gran, a pine,\\nen Hagl, a hail,\\nen Klap, a flap,\\nen Leje, a hire.\\n6W Lem, a shutter.\\ndo\\ntrap-\\n\u00e2\u0080\u00a2or.\\nen Lseg, the calf of the\\nleg,\\nen Lod, a lot,\\nen Mode, a fashion.\\nen Nod, a nut,\\nen N0d, a distress,)\\n6w N0gle, a key,\\new Raad, a councellor\\net Birk, a judicial divi-\\nsion of the country.\\net Bo, a furniture (Bo-\\nhave).\\net Brok, a hernia.\\net Brud, a breach, rup-\\nture.\\net Buk, a bow.\\net Digt, a poem.\\net Flor, a gauze.\\ne^ Fr0, a seed.\\ne^ Fyr, a light-fire.\\n6^ Fyr, a fir-tree.\\net F0lge, a retinue.\\net Gran, a grain.\\ne Hagl, small shot.\\net Klap, a slap,\\ne^ Leje, a bed, couch.\\net Lem, a limb.\\net Lseg, a fold, dogs-ear.\\net Lod, half an ounce.\\net Mode, a meeting of\\nclergymen (Lande-\\nmode).\\net Nod, a neat.\\ne^ N0gle, a reel.\\net Raad, an advice.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0018.jp2"}, "19": {"fulltext": "en Riim, a hoar frost,\\nen Riis, rice,\\nen Segl, a sickle,\\nen Sigte, a sieve,\\nen Skjold, a spot,\\nen Skrift, a writing,\\ne7i Sold, pay of soldiers,\\nen Snsert, a lash,\\nen Spand, a bucket,\\ne7i Stift, a pin, nail.\\net Riim, a rhyme.\\net Riis, a ream of paper.\\net Segl, a seal.\\net Sigte, an aim, to take\\naim.\\net Skjold, a shield.\\net Skrift, a literary work.\\net Sold, a coarse sieve.\\net Snsert, a stroke of a\\nwhip.\\nei Spand, a team of horses.\\net Stift, a diocese, a re-\\nligious or charitable\\ninstitution.\\net Som, a nail.\\net Thing, an assize, a\\nparliament.\\net Tryk, a pressure.\\net Vaar, the cover of a\\ncushion.\\ne^ Vserge, a weapon.\\ne^ Vaerk, a work.\\net ^sel, a donkey (ani-\\nmal).\\nen Som, a seam,\\nen Ting, a thing,\\nen Tryk, a print,\\new Vaar, a spring,\\nen Vserge, a guardian,\\n6w Vserk, a pain, palsy,\\nen -^sel, a donkey,\\n(abusive name).\\n10. Feminine nouns are formed from the\\nMasculine by adding inde, esse or she, as Bestyrer,\\nDirector, Bestyrerinde-, Drotning (old Danish from\\nDrot, Konge^ is now changed into i)ro7imVi^); Baron^\\nBaron, Baronessej Klaffer backbiter, Klaffershe.\\nThe Masc. and Fem. of some animals are irregular,\\nas: ^awe, cock; Hdne,}iQii\\\\ 5a/i^a^, he-cat 5 Hunkatj\\nshe-cat.\\nThe declension of Nouns.\\n(Hovedordenes Bbjningsmaade.)\\nThere are no particular terminations for more\\ncases than the Genitive in the Danish language;", "height": "3388", "width": "2004", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0019.jp2"}, "20": {"fulltext": "10\\nthe Accusative and often also the Dative are ex-\\npressed without any preposition, merely by their re-\\nlative position to the verb. The Nominative usually\\nprecedes the verb, the Dative follows next to it,\\nand the Accusative takes the last place, as: Fa-\\nderen gav sin Son en Bog, the father gave his son\\na book; Venskab mildnede Kongen Livets Byrde^\\nfriendship alleviated to the King the burden of life.\\nThe Danish appellation for the Nominative is\\nNcBvnefald^ for the Genitive, Ejefald, for the Da-\\ntive, Hensynsfaldy for the Accusative, Gjenstands-\\nfald. In the Genitive all nouns add an s without\\nthe apostrophe used in the English language.\\n11. The declensions of nouns depend upon\\nthe mode in which they form their plural, which\\ntakes place in 4 different ways.\\nThe first containing all nouns ending in a\\nshort e of what ever gender they may be, takes\\nr in the plural, as: Bolge, wave, B0lge-r; Rige^\\nstate, kingdom, Rige-r.\\nThe second adds an e in the plur., as Dreng^\\nboy, Breng-e) Hest, horse, Hest-e.\\nThe third takes in the plur. er, as: Blomst,\\nflower, Blomst-er; Sky, cloud, Sky-er; and words of\\nthe fourth order are alike in both numbers, as:\\nLys, candle; Sprog, language; Fund, pound.\\nThe plural of the Nouns will then be:\\niPige (c), girl. C Pige-r, girls.\\nEng (c), meadow. Eng-e, meadows.\\nBy, (c), town. By-er, towns.\\nBr0d (n), loaf. Brod, loaves,\\nand the 4 declensions as follows\\nIndefinitely, ubestemt.\\n|Nom.: Have, garden. Dreng, boy.\\nGen. Have-s. Dreng-s.\\nJNom.: Have-r. Dr eng-e.\\nGen. Eave-rs. Dreng-es.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0020.jp2"}, "21": {"fulltext": "11\\nNorn.: Blomstj flower. Sprog, language.\\n^^^S I Gen.: Blomst-s. Sprog-s.\\nPlur.\\n{Nom. Blomst-er. Sprog.\\nGen.: Blomst-ers. Sprog-s.\\nDefinitely, hestemt.\\n!Nom. Have-Uj the gar- Dreng-en, the\\nden. boy.\\nGen. Have-ns, Dreng-ens.\\np. Nom. Haver-ne, Drenge-ne.\\nGen. Haver-nes. Drenge-nes.\\nr Nom. Blomst-en^ the Sprog-et^ the\\nSing. flower. language.\\nf Gen. Blomst-ens. Sprog-ets.\\np, Nom. Blomster-ne. Sprog-ene.\\nGen. Blomster-nes. Sprog-enes.\\n12. Of words belonging to the first class,\\nLige^ equal, Penge^ money and Tilfodde^ accident,\\nare alike in both numbers. Penge has a definitive\\nplural, Pengene; Tilfcelde a def, Sing.Tilfceldet but\\nLtge has no definitive, neither Sing, nor Plur., it\\nmust, be changed in Ligemcend,^^\\nOJey eye has in the plur. Ojne and Ojer. Ojne\\nis the pi. of eye as the organ of sight; Ojer is\\nused as Synaaleojer eyes of needles. 0r6, ear,\\nhas 0rer and 0ren they are both used for the or-\\ngan of hearing; 0rer also means handle, viz. in a\\nwashing-tub. Oxe, ox, takes 0xne and Oxer.\\nBonde, peasant, yeoman, changes the vowel in\\nthe plural: Bonder.\\nSome words denoting dignity or rank and\\nending in e, lose this e when preceding a name, as:\\nKonge, King, Kong Frederik; Greve, Count, Orev\\nMoltke. The words Lcege, medical man, Pave, Pope,\\nKammerherre (a Danish title) and female titles in\\ninde and esse are never abbreviated, as: Stadslcege\\nBojeseUf Grevmde Hoick.", "height": "3388", "width": "2000", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0021.jp2"}, "22": {"fulltext": "12\\n13. Some dissyllables in elj er, en belonging\\nto the second class, suffer a contraction in the\\nplur., as Agevy field, Ag-re; Engel^ angel, Eng-le.\\nMasc. derivatives reject this contraction, as: ^06^-\\nhevj cooper, Bodhere; OrceJceVj Greek, Oroehere.\\nSome words change their vowel in the plur. as:\\nFader, father, Fcedre ModeVj mother, Medrej Bro-\\ndery brother, Bredre,\\n14. To the third class belong specially all\\nderivatives in i and lied and foreign words termi-\\nnating in consonants, as: Vadskeri, washing-house,\\nVadskeri-er j Bogtryklceriy printing-office, Bogtrykhe-\\nri-er; Vittighed, wit, -er; Rettighedj privilege, -er;\\nStudent, -er, Oeneral, -er, Religion^ -er.\\nDissyllables in el are contracted in the plur.\\nas: Titely title, Titler-, Varsel, omen, Varsler. A\\nnumber of this class, most of them monosyllables,\\nchange their vowel in the plur., as:\\nAnd^ duck, jEnder. Rod, root. Rodder.\\nBody fine, Beder. So, sow, Soer.\\nBog, book, Boger, Stad, city, Stoeder.\\nFody foot. Fodder. Stand, estate, Stcender,\\nHaandj hand, Hcender. Stang, perch, Stcenger.\\nKg, cow, Koer. Taa, toe, Tceer.\\nKlOy claw, Kl0er, Tand, tooth, Toender,\\nKraft, strenght, Krcefter. Tang, tongs, Tcenger.\\n15. The fourth class contains mono syllables,\\na great number of which are primitive, but a. con-\\nsiderable number are derived from verbs, as:\\nPrimitives.\\nAag, yoke. Brag, crash.\\nFolk, people. Horn, horn.\\nLys, light. Fund, pound.\\nSlag, blow. jEg, egg.\\nDerivatives.\\nDrag, draught from the verb at drage.\\nHaab, hope at haabe.\\nLiv, life at leve.\\nTryk, pressure at trykke.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0022.jp2"}, "23": {"fulltext": "13\\n16. Some of the primitive Nouns change\\ntheir vowel in thePlur. as: Mand, man, has Mcend;\\nGaas, goose, Gees; Barn, child, B0rn.\\n17\u00c2\u00bb Some words double the final consonant\\nin the Plur. as well as in the Sing, definite. Those\\nare especially words having a short or sharp vowel\\nfollowed by a single consonant, as: Hat, hat, bon-\\nnet, Hatte; Ven, friend, Venner; Dorrij judgment,\\nDommer] Bon, prayer, Bonner.\\n18. Some nouns have no singular number,\\nas: Bnller, spectacles; Beenhlceder, trousers; Kaar,\\ncircumstances (in life); Lojer, fun; Fagter, grima-\\nces, antics; also some Nouns proper: Dardanellerne^\\nthe Dardanels AlpernCj the Alps Karpatherney the\\nCarpathians.\\nSome others are never used in the Plur such\\nare the names of metals, earths, lierhs vegetables,\\nvirtues, vices, qualities, several sorts of provision,\\nand abstract words Tm, pewter; /Say? sand Leer,\\nclay; Hvede, w^heat; Havre, osLts-, Kjod, m.QBX God-\\nhed, kindness; Nid, envy; JEre, honor; Flid, in-\\ndustry.\\n19. Some though possessing a Plur. in\\nproper form, are used in the Sing, collectively,\\nviz: Mand, speaking of soldiers, 10,000 Man d (not\\nMsend) Fod as a measure is unchangeable in the\\nPlur.; also Fisk, fishes.\\n20. Some words change their gender and\\nplur. according to their signification, as: en Buk,\\na he-goat, pi. Buhke, et Buk, a bow, pi. id. en Fro,\\na frog, pi. Froer, et Fro, seed, pi. id; or have the\\nsame gender, but a different meaning and plural, as\\nen Skat, pi. Skatte, treasures, and Skatter taxes;\\nVaahen, weapon, arms, pi. Vaaben and Vaabner,\\ndevices on the shields.\\n21. In compound words the plur. is gene-\\nrally given to the last part of the compound, as:\\nHerremand, Squire, Lord of a manor, HerremcBnd;", "height": "3388", "width": "2000", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0023.jp2"}, "24": {"fulltext": "14\\nstill there are some few exceptions: Bondegaardy\\nfarm, Bondepige, peasant-girl^ take Bondergaarde j\\nB0nderpiger\\\\ Barnepige, nursery-maid, has Barne-\\npigevy but Barnebarn, grand-child, has Bornebdrn.\\n22. The compounding of Nouns substantive\\nin Danish is effected in four different manners^\\nfor:\\neither both of the compounded words are un-\\nchanged, as: Ktrhegaard, churchyard; or the first\\nword rejects the final vowel, |as: Greve, Grevskab,\\nCount s estate, county, or it adds the vowel e, as:\\nBarn, child, Barnedaab, christening, or finally, the\\nfirst word is used in the Gen. as: Land, country,\\nLandsbg, village.\\nWhen the first part of the compounded word\\nis a verb, sometimes an r is added, as: Giftermaaly\\nmarriage; Bagerovn, baker s oven.\\nAdjectives. Egenskabsord.)\\nThe Adjectives have like the Nouns two gen-\\nders and two numbers; most of them also a defi-\\nnite and an indefinite form.\\n23. The neuter gender is formed of the\\ncommon in adding a t, as god, good, godt; smuh,\\nhandsome, fine, smuht; as: en god Mand, a good\\nman; et godt Barn, a good child.\\nThe exceptions are adjectives terminating\\nin e, 0, u, and y which remain unchanged, as: en\\nUlle Dreng, a little boy; et lille Barn, sl little child;\\nHesten er sky^ the horse is shy; Faaret er shy, the\\nsheep is shy. But ny takes nyt.\\nIn the indefinite form only, they add a t; but\\nthe definite form always terminates in e or in any\\nof the above named letters, and does not change\\naccording to gender or number.\\nThe words megen, liden, egen and participles\\nin en are irregular, rejecting the n before the neuter\\nt, viz: meget, lidet, eget, bundet.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0024.jp2"}, "25": {"fulltext": "15\\n24. In the pi. the adjectives always take\\nan e, whether the form be def. or indef. ending\\nin elj er, en^ they reject the vowel before the l^ n, Ty\\nin the def. form as also in the pL as: gammel^ old^\\nden gamle Hand, de gamle Mcend. Adjectives ter-\\nminating in et, change this termination in ede in\\ntheplur., as: 5^n^e^, striped, 5M ^ec?e 5 e^5A;e^, beloved^\\nelskede.\\n25. Adjectives correspond in gender and\\nin number with the Noun to which they belong.\\nWhen used absolutely, that is, without or instead\\nof Nouns, they take the usual termination and\\ncan be described by other Adjectives, as: den veU\\ngjorende Bige, the benevolent rich man.\\nThe declension of Adjectives.\\n(Eg enskahsor denes B0Jnmgsmaade.)\\nWith the definite article.\\ncommon gender. neuter gender.\\nSins* god-e Mand. det god-e Barn.\\nGen.: den god-e Hands. det god-e Barns.\\nPlur f^^^i god-e Mcend. de god-e Born.\\nGen. de god-e Mcends. de god-e Boms.\\nWith the indefinite article.\\ncommon gender. neuter gender.\\ng\u00c2\u00ab i Nom. en stor Have. et stor-t Tree.\\nGen. en stor Haves. et stort Treses.\\nPlur I s^or-e Haver. stor-e Trceer.\\nGen. stor-e Havers. stor-e Trceer s.\\nOf the degrees of comparison.\\n(Om Sammenligningsgraderne.)\\nThe positive degree^ den forste Grad^ is the Ad-\\njective itself, as: glad., happy; ong, rich.", "height": "3388", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0025.jp2"}, "26": {"fulltext": "16\\nThe Comparative^ den anden eller hojere Grad\\nis expressed in Danish by adding re or ere: gladj\\nglad ere; rig, rig-ere.\\nThe Superlative expresses den tredie eller hbjeste\\nGrad by adding est or st: glad-est, rig-est.\\nAdjectives ending in el^ ew, er drop the e be-\\nfore ly w, r, as: munter^ cheerful, muntrere^ mun-\\ntrest\\\\ cedely noble, cedlere^ aedlest.\\n26. Those in ig^ lig and som only admit st\\nin the Superlative, although the Comparative takes\\nere, as: hlodig y bloody, blodig-erey hlodig-st; cerlig,\\nhonest, cerlig-erey cerlig-sf; virksom, active, virksom-\\nmere, virksom-st.\\nAdjectives of one syllable double their final\\nconsonant after a short vowel in the plur. and\\nthe definite form, and also double the consonant in\\nthe Comp. and in Superl., as: smuk, line, handsome,\\nsmuk-kere, smuk-kest tryg, sure, tryg-gere, tryg-gest.\\n27. If the inflection of the degree should\\nnot sound well, the adjectives form their compa-\\nrative by placing ^eer (more) before the word,\\nand the Superl. by placing mest (most). Such Ad-\\njectives are QiihQY participial, or words of more syl-\\nlables, or compounds or wa^zbwaZ adjectives, and adjec-\\ntives terminating in sk, u, y, some in d, e and t.\\nExamples: elsket, beloved, meer, mest elsket, god-\\ngjorende, charitable, meer, mest godgjorende dansk,\\nDanish, meer, mest dansk; krigersk, warlike, meer,\\nmest krigersk bly, bashful, meer, mest bly; fremmed,\\nstrange, meer, mest fremmed.\\n28. A diminution or inferiority of degree\\nhaving no appropriate termination, is expressed by\\nthe adverbs mindre, less, and mindst, least; as:\\nskelojet, squinting, mindre, mindst skelojet livid,\\nwhite, mindre^ mindst livid.\\n29. The third degree is sometimes inten-\\nsified by the addition of aller: allerf0rst, the very\\nfirst.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0026.jp2"}, "27": {"fulltext": "17\\nThe Superlative indef. rejects the e when it\\nis used after the Noun subst., as: disse Drenge ere\\nstorst, these boys are the tallest.\\n30. Some adjectives change their vowels\\nin the Compar. and the Superl. this is in the\\nDanish language called: have Omlyd. Such\\nwords are:\\nPositive.\\nComparative.\\nSuperlative.\\nstor^ great, large, stdrre, storst.\\nlang, long, Icengere, IcengsL\\nung, young, ^^g^^j y^g^^-\\nfaa, few, fcerre, fcerrest,\\nmegen -t, much, mere, mesL\\nSome others express the degrees by different\\nwords, as:\\ngod, good,\\nhedre.\\nhedst.\\nond, bad, evil,\\ngammel, old,\\nlille, small,\\nvcerrej\\nceldre,\\nmindre,\\nvoersL\\nceldst.\\nmindst.\\nmange, many.\\njlere,\\nflest.\\n31. Some adjectives are defective in their\\ndegrees, as: nordre, i nordligere Lande, northern;\\n0stre, i 0stltgere Lande, eastern, sondre, southern,\\nvestre, western, heel, whole, entire, and enhelt, single,\\nare used only in the positive degree.\\nDefective in the Positive are indre (in), ydre\\n(out), 0vre (over), nedre (nether).\\nSuperlatives used execlusively as such are:\\nforrest, forst (for fore) hagest from hag, be-\\nhind sidst from siden, afterwards eneste from een,\\nonly, alone; midterst from midt, amid; mellemst\\nfrom mellem, between; ypperst from op pe, above;\\nncest, ncerest from ncer, nigh.\\nThe plural of the adjective lille, small, little\\none, is smaa\\\\ et lille Barn, a little child; pi. smaa\\nB0rn, little children.", "height": "3376", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0027.jp2"}, "28": {"fulltext": "18\\nNumerals (Talord),\\nThe numerals, Talordene, are, Hovedtal og Or-\\ndenstaly Cardinals and Ordinals.\\nThe name of the cardinal numbers are:\\neen 1 sexten 16\\nto 2 sytten 17\\ntre 3 atten 19\\nfire 4 nitten 19\\nfem 5 tyve 20\\nsex 6 tredive 30\\nsyv 7 fyrretyve 40\\notte 8 halvtresindstyve 50\\nni 9 tresindstyve 60\\nti 10 halvfjersindstyve 70\\nelleve 11 fiirsindstyve 80\\ntolv 12 halvfemsindstyve 90\\ntretten 13 hundrede 100\\nfjorten 14 tusinde 1000\\nfemten 15\\nfem og tyve, 25, syv og tredive, 37, fire og fyrretyve,\\n44, hundrede y otte og halvtresindstyve 158, trehun-\\ndredej ni og fiirsindstyve 389, ottehundrede og fire,\\n804, sextusinde, sexhundrede, sex og tyve, 6,626.\\nIn common life 50, 60, 70, 80, 90 are abridged\\nby speech, omitting indstyve, as: halvtres instead\\nof halvtresindstyve etc. Binds is an old Danish\\nword signifying Oange, times, as: tresindstyve, 60,\\nthree times twenty.\\nBut if a Noun follows the numeral, the syl-\\nlables indstyve must be added, as: 90 scholars,\\nhalvfemsindstyve Elever, not halvfems Elever.\\n32. The words hundred, thousand, being\\noriginally Nouns substantive, are sometimes written\\nwith a capital letter, and never change as Ordinals.\\nA million, a hillion etc. are substantives and\\nconstantly used as such, as well as the following\\nnumeral Nouns: et Par, a couple, pair; en Snees,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0028.jp2"}, "29": {"fulltext": "19\\na score; en ^Itok^ a threescore; en Olj a fourscore;\\net Dusiny a dozen; et Gros^ a gross; et Deger, a\\ndicker.\\nThere are no numeral adverbs in Danish like\\nonce, twice, thrice-, these words are to be translated\\nwith: een Gang, to Gange, tre Gauge.\\nSome numeral adjectives are styled multipli-\\ncatives, as: enhelt, single, simple; dobhelt^ double;\\ntredohhelt, triple, treble fiirdohhelt, fourfold.\\nThe fractions are thus expressed: V2, e7i lialv;\\n1^1 o, halvanden; 2^/2, halvtredie, to og en halv- 3^/o,\\nhalvfjerde, tre og en halv, ^k, en Trediedeel; ^Is, to\\nTrediedele-, ^k, tre Fjerdedele.\\nThe cardinals 2 and 3 are also called tvende,\\ntrende, and there are two old forms of^o, viz: tve,\\nhence the word Tvehamp, duel, and tu, as: itu,\\nbroken, in pieces.\\n33. The Ordinals are formed of the cardi-\\nnals by adding de, te, nde or ende; irregular are\\nden forste, the first, den anden, the second, den\\ntredie, the third, den fjerde, the fourth, den sjette,\\nthe sixth.\\nOrdinal numbers (Ordenstallene).\\nlen f0rste\\nthe l\u00c2\u00abt\\nden fjortende. the 14th\\nanden\\n2*\\nfemtende 15th\\ntredie\\n3\u00c2\u00ab\\nsextende 16th\\nfjerde\\n4th\\nsyttende 17th\\nfemte\\n5th\\nattende. 18th\\nsjette\\n6th\\nnittende 19th\\nsyvende\\n7th\\ntyvende 20th\\nottende\\n8th\\neen og ty-\\nniende\\n9th\\nvende 21th\\ntiende\\n10th\\ntredivte 30th\\nellevte\\n11th\\nfyrretyvende 40th\\ntolvte.\\n12th\\nnioghalvfjer-\\ntrettende\\n13th\\nsindstyvende 79th\\nand so on.\\n2*", "height": "3364", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0029.jp2"}, "30": {"fulltext": "20\\nThe pronouns (Stedordene)\\nare divided into the following 6 classes: 1) the per-\\nsonal pronouns, de personlige Stedord; 2) the posses-\\nsive pr., Ejestedordene; 3) the demonstrative pr.,\\ndepaapegende; 4) the relative, de henvisende; 5) the\\ninterrogative, de sporgende and 6) the indefinite,\\nde uhestemte.\\nPronouns are either used as substantives or\\nas adjectives. Some pr. suhst. have three cases\\nNmvneform (Nom.), Ejeform (Gen.) and Aflicengig-\\nhedsform (Dat. and Ace); sometimes they are de-\\nfective in the Genitive.\\nPersonal pronouns. (De personlige Stedord.)\\nc. First person.\\nbingular. Plural.\\nNom. jeg^ I Nom. vi^ we\\nGen Gen\\nDat. Dat.\\nAce. J 9^ Ace]\\nSecond person.\\nSingular. Plural.\\nNom. Duy thou Nom. i. You, ye\\nGen Gen. (Eders) Yours\\nAce. ^^9y the^ Ace*. ^J^\\nThird person.\\nMasc. Fem.\\nNom. harij he Nom. Iiun^ she\\nGen. hans, his Gen. hendesj hers\\nham, sig him liende^ sig^ her.\\nFor things or animals, both gender.\\nNom. den J det^ it\\nGen. dens^ dets, its\\nAcc.j\\nPlural.\\nNom. c?e, they\\nGen. dereSy theirs\\nAce. I ^^3y\\nDat\\nAce\\nnn.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0030.jp2"}, "31": {"fulltext": "21\\n29. Sig is always reflective and should be\\ncarefully distinguished from ham or dem, as: de\\nhlcede sig paa, they dress (themselves) de Mcede\\ndem paa, they dress somebody, f. inst: the children.\\n30. The pronoun De, you, when applied to\\na single person, is always written with a capital\\nletter and construed with the Sing, number of the\\nverb, as: gaaer De i Kirhe idag will You go to\\nchurch to-day? In Ace. is used Bem^ never sig.\\n31. 8dv^ self, is used to make the pronoun\\nmore expressive, as: jeg liar selv seet det, I have\\nseen it myself; but selv is never added to the Gen.\\nEgeriy eget is a sort of reciprocal possessive, used\\nas reciprocal personal.\\n32. Hinanden and liverandre, each other and\\none another, are to be classed among the perso-\\nnal pronouns. They are used for all three per-\\nsons, 7^^^^a?^^e^2, speaking of two, /iverawc^re, speaking\\nof more persons.\\nThe possessive pronouns (Ejestedordene)\\nare adjectives and may be considered as making\\nup for the defective Gen. of the pers, pronouns.\\nSingular. Plural,\\ncom. gend. neut. gend. for both gender.\\n1^* person min^ vor\\n2^ person din, fjer)\\n3^ person s^Vi,\\nMiuj mine is used of things belonging to one\\nperson; vor, vore, if they belong to two or more.\\nDin, dit, dine and sin, sit, sine have reference\\nonly to one possessing person. In plur. the reflex\\nis deres.\\nJer, jert, jere is only used in the colloquial\\npopular language.\\nThe demonstrative pronouns\\n(De paapegende Stedord)\\nare: den, det, denne, dette, hiin. Mint, samme, selv,\\nslig, saadan. Den and det (this one) have for plur.\\nmit, vort\\nmine,\\nvore\\ndit, (jert)\\ndine.\\n(jere)\\nsit.\\nsine.", "height": "3388", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0031.jp2"}, "32": {"fulltext": "22\\nde denne and dette (this) tsike dt sse. Hun and hunt\\n(that one) have Mne in the plural. Samme is un-\\nchangeable as well as selv. Begge (both) has no\\nsing. 5 slig (such one) has sligt in the neuter and\\nslige in the plur. saadan (such a one) has saadant\\nand saadanne.\\n33. In connection with a subst. den and det\\nare declined like the def. article of the adjective,\\nbut used demonstratively they have an emphasis.\\nThe relative pronouns.\\n(De henvisende eller tilhagevisende Stedord.)\\nSom, der^ hvo or hvem^ hvilkenj hvad (who,\\nwhich, that).\\nSonij who, which is used for both genders and\\nfor both numbers; der^ who, which, is also without\\ndistinction of gender or number, but it can only\\nbe used in the Nominative. Hvo, hvem is only used\\nof persons, hvad of things. The Gen. for all\\nrelative pr? is hvis^ viz\\nNom. som^ der^ hvo or hvem^ hvilhen^ hvadj\\nGen. hvisy\\nA 5om, hvem^ hvilken^ hvad.\\n34. Hvilken^ hvilket, hvilke are used adjec-\\ntively as well as substantively; hvilken always re-\\nfers to a sentence, never to a single word. Hun\\ngaaer nu alter i Kirke hver Sondag^ Iwilket er meget\\nglmdeligt. Now she goes to church again every\\nSunday, and that is very fortunate.\\nInterrogative pronouns. (S porgende Stedord.)\\nInterrogative as well as relative are: hvo or\\nhveniy hvad J hvilkenj hvilket, hvilke. They are de-\\nclined in the same manner. Hvis is the only Gen.\\nfor both numbers.\\nCompound words belonging to the interroga-\\ntive pronouns are hvosomhelst, hvadsomhelst, hvilken-\\nsomhelst (whoever, whosoever, whatever, what-\\nsoever); besides hvordan^ how.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0032.jp2"}, "33": {"fulltext": "23\\nIndefinite pronouns. (Ubestemte Stedord.J\\nCom. gend. neut. gend. plur.\\nMan, one, they, (only\\nin Nom.)\\nEn, one, Et.\\nNogen, some one, Noget, Nogle.\\nIngen, none, nobody, Intet.\\nAnden, another, some-\\nbody else, Andety Andre,\\n8omme, some.\\nAl, all, Alt, Alle.\\n35. Det and der, the first a demonstrative\\npron.; the second an adverb not accentuated,\\nare used as indefinite pron., as det regner, it rains\\nder siges, it is said.\\nThe verbs. (Udsagnsord.)\\nThe verbs have two voices. Former, an active,\\nen liandlende, and a passive, en lidende. The latter\\nis formed by adding s to the Inf. pres. of the ac-\\ntive; it has no distinction of numbers and persons,\\nbut merely of tenses and moods.\\n36. The active verbs are either transitive\\nor intransitive, indvirhende or uvirkende.\\nTo the transitive verbs belong the relative, de\\ntilbagevirkende which in Danish are followed by\\nthe object, cases of the pronoun, as: jeg glceder\\nmig, I rejoice myself; han grcemmer si g, he grieves.\\nTo the intransitive verbs belong the reciprocal, gjen-\\nsidesvirhende, as: de happes, they emulate; de trcet-\\ntes, they quarrel.\\n37. Deponent verbs, lideformede Udsagns-\\nord are those which hsLwe an active signification", "height": "3376", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0033.jp2"}, "34": {"fulltext": "24\\nwith a passive termination. They are only used\\nin the Present, Nutiden, the Imperfect, Datideiiy the\\nFuture Fremtiden and the Future cond. Forfrem-\\ntiden, as: atfcerdes^ to travel, to move. Jeg fcer-\\ndes, jeg fcerdedes, jeg skal foerdes, jeg skuldefcerdes.\\n38. The verbs have four moods, Maader.\\nThe Infinitive, Navnemaaden, at leve, to live,\\nthe Indicative, den fremscettende Maade^ jeg lever\\nI live,\\nthe Imperative, den hydende Maade^ lev! live!\\nthe Optative, den enskende Maade^ Kongen level\\nLong live the King!\\nThe persons, Personeme, are only distinguished\\nby the pronouns, never by peculiar terminations.\\nIn the plur. number of the Pres. Ind. act. they\\nreject the r, added to the Sing, of verbs, as: jeg\\nelsher^ I love, vi elsJce, we love.\\nThe Indicative has three tenses, Tider] the\\nPresent, Nutiden^ the Past, Batiden^ the Future,\\nFremtiden.\\nThe Present is only onQ] jeg elshevj 1 love.\\nThe Past may be:\\nthe Imperf. Datid^ jeg elshede^ I loved,\\nthe Perfect. Fomutid, jeg liar elshet, I have loved,\\nthe Pluperf. Fordatid^ jeg havde elsket, I had loved.\\nThe Future is either:\\nfirst Future, Fremtid, jeg skal elske, I shall love,\\nor second Future, Fdrfremtidt^ jeg skal have eller\\nfaaer elsket^ I shall have loved.\\n39. To the Present belong the Optative and\\nthe Imperative as: han elske, may he love; elsk!\\nlove\\nThe Pres. is often used for the Future in the\\nDanish language, as: jeg hommer ved Juletide, I\\nshall come at Christmas-time; jeg rejser snart uden-\\nlands, I shall soon go abroad.\\nPres. and Imperf. only, Nutid and Datid^ are", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0034.jp2"}, "35": {"fulltext": "25\\nformed by the root of tbe verb; the other tenses\\nby connection with\\nthe auxiliary verbs (Hjodpeudsagnsordene).\\nThe most important auxiliary verbs in Danish are\\nhave^ to have, vcere, to be, shulle, to shall, ville, to\\nwiR, faae, to get, hlive^ to become.\\n40. Have and vcere serve to express the\\npast tenses; the first is used with the active verbs\\nand some intransitive, the last with all the passive\\nand several intransitive.\\nShulle and ville denote the futurity or inten-\\ntion; the first implies generally a duty on the part\\nof the person, the last a mere futurity, as: jeg sJcal\\nskrive, I am obliged to write] jeg vil shrive, 1 am\\ndetermined to, I must, write.\\nFaae^ united to the past participle expresses\\nthe English shall have, as: naar jeg faaer skre-\\nvetj when I shall have written.\\nBlive, become, be, is often used in a periphra-\\nsis of the passive, as: hun hliver elsJcet or hunelshes^\\nshe is loved.\\n41. The participles, Tilloegsformenj are two as\\nin other languages, an active and a passive.\\nThe active or present participle must often be ren-\\ndered in Danish by the Infinitive, as: She was\\nastonished at seeing, hun hlev forhavset ved at see.\\nThe conjugation of the auxiliary verbs.\\nfHjcelpeudsagnsordenes Bdjning.)\\nAt have to have.\\nIndicative, den fremscettende Maade.\\nSing.\\nPres. (Nutid) liar.\\nImperf. (Datid) liavde.\\nPerf. (Fbrnutid) har liavt.\\nPluperf. {For datid) liavde havt.\\nP* Fut. (Fremtid) vil, slcal have.\\n2^ Fut. (F orfremtid) vil, shal have havt.", "height": "3384", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0035.jp2"}, "36": {"fulltext": "26\\nPlur.\\nPres. (Nutid) have (have).\\nImp erf. (Datid) havde (had).\\nPerf. (Fornutid) have havt (have had).\\nPluperf. (Fordatid) havde havt (had had).\\nP* Fut. (Fremtid) ville, skulle have (shall have).\\n2^ Fut. (Forfremttd) ville, skulle have havt (shall\\nhave had).\\nOptative, den onslcende Maade,\\nhave, have havt (have, have had).\\nImperative, den bydende Maade,\\nhav, have! (have).\\nInfinitive, Navnemaaden^\\nat have J to have, at have havt^ at skulle have^ at\\nskulle have havt.\\nParticiples, Tillcegsmaaden^\\nPres. havende, having. Part, havt, had.\\nAt veer e, to be.\\nIndicative, den fremscettende Maade.\\nSing.\\nPres. [Nutid) er.\\nImp erf. (Datid) var.\\nPerf. (Fornutid) har voeret.\\nPluperf. (Fordatid) havde voeret.\\n1** Fut. (Fremtid) skal voere.\\n2^ Fut. (Forfremtid) vil, skal have vasret eller /aaer\\nvceret.\\nPlur.\\nPres. (Nutid) ere (are).\\nImperf. (Datid) vare (were).\\nPerf. (Fornutid) have vceret (have been).\\nPluperf. (Fordatid) havde vceret (had been).\\nP* Fut. (Fremtid) skulle vcere (shall be).\\n2^ Fut. (Forfremtid) ville^ skulle have vceret eller/aae\\nvceret (shall have been).\\nOptative, den onskende Maade,\\nvcere, have vceret (been, have been).", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0036.jp2"}, "37": {"fulltext": "27\\nImperative, den hydende Maade,\\nveer! vcerer (be!)\\nInfinitive, Navnem.aaden,\\nat vcere, to be, at have vceret, to have been, at\\nskulle veer e J to be about to be, at shulle have vceret,\\nto have been about to be.\\nAt sTculle, to be obliged to.\\nIndicative, den fremscettende Maadej\\nSing.\\nPres. (Nutid) skal.\\nImp erf. (Datid) shulde.\\nPerf. (Fornutid) har skullet.\\nPluperf. (For datid) havde skullet.\\nP* Fut. (Fremtid)\\n2* Fut. (Forfremtid)\\nPlur.\\nPres. (Nutid) skulle (shall).\\nImperf. (Datid) skulde (should).\\nPerf. (Fornutid) have skullet (have been obliged to).\\nPluperf. (Fordatid) havde skullet (had been obhgedto).\\n1\u00c2\u00ab* Fut. (Fremtid)\\n2^ Fut. (Forfremtid)\\nOptative, den onskende Maade\\nImperative, den hydende Maade^\\nInfinitive, Navnemaaden,\\nat skulle, at have skullet.\\nto be obliged to, to haye been obliged to.\\nAt ville, to be willing.\\nIndicative, den fremscettende Maade^\\nSing.\\nPres. (Nutid) vil.\\nImjJerf. (Datid) vilde.\\nPerf. (Fornutid) har villet.\\nPluperf. (Fordatid) havde villet.\\n1** Fut. (Fremtid) skal ville.\\n2^ Fut. (Forfremtid) skal have villet.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0037.jp2"}, "38": {"fulltext": "28\\nPlur.\\nPres. (Nutid) ville (will).\\nImperf. (Datid) vilde (would).\\nPerf. (Fornutid) have villet (have been willing).\\nPluperf. (Fordatid) havde villet (had been willing).\\n1^* Fut. (Fremtid) skulle ville\\n2^ Fut. (Forfremtid) skulle have villet\\nOptative, den 0nskende Maade,\\nImperative, den hydende Maade,\\nInfinitive, Navnemaaden^\\nat ville, at have villet.\\nto be willing, to have been willing.\\nFaae and hlive, to get and to become, will be\\nfound amongst the irregular verbs, to which they\\nbelong.\\nThe conjugation of the verbs.\\n(Udsagnsor denes B ojningsmaade.)\\nThe Danish verbs may be divided into two\\norders or conjugations, the one more simple and\\nregular, the other absolutely irregular.\\n41. The first is subdivided into three classes,\\naccording to the formation of the past tense\\n(Datiden) of the Ind. active. The past participle\\nends in t in all three classes.\\nWords of the P* subclass are trisyllabics in\\nthe past, terminating in ede, as: at elshe, to love,\\nelshede.\\nThose of the 2^ are dissyllabics, termina-\\nting in de or te, as: at tcenhe, to think, tcenkte.\\nThe 3*^ also has dissyllabics with the same\\nterminations as the second, but the vowel is chan-\\nged in the radical syllable, as: at hvcele^ to suflfo-\\ncate, Itvalte.\\n42. In the second conjugation the past time\\nis always monosyllabic, usually changing the\\nvowel, as: at sidde, to sit down, sad; at Jinde^\\nto find, fandt j at lee, to laugh, lo.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0038.jp2"}, "39": {"fulltext": "29\\nThe participle past of this conjugation sometimes\\nforms the common gender in n^ the neuter in\\nt^ and the plural in ene^ when the verb is\\nconjugated with to be, at vcerej as: at Icomme^\\nto arrive, hommen, Icommet^ homne. Manden er\\nkommerij the man is arrived; Barnet er hommetj the\\nchild is arrived; Manden og Barnet ere homne the\\nman and the child are arrived.\\n43. Some verbs of this order form the past\\ntense alike in the Sing, and in the Plur., as: at\\nsovey to sleep 5^6^ sov^ I slept; visov, we slept; and\\nsome other take an e in the plural, as: at tage^ to\\ntake; Je^ tog^ I took; vitoge^ we took. Some have\\nthe same vowel in the participle past as in the\\npres. of Indicative, as: sidder sit, sad, siddet,\\nsome other as in the past tense, as: griber, seize,\\ngreh, grehet, and some a quite different as: vinder,\\nwin, vandty vundet. Some few are quite regular:\\ngrceder, weep, greed, grcedt.\\n44. Some intransitive verbs have the same\\nderivation as the transitive, as:\\nintransitive, transitive,\\njeg Ugger, laa, Ugget, Icegger, lagde, lagt,\\n(lie down), (to put, lay),\\njeg sidder^ sad, siddet, scatter, satte, sat,\\n(sit down), (to put, place).\\njegvaagner,vaagnede,vaag- vcehher, vaJcte, vakt,\\nnet, (awake), (wake),\\njeg synker, sank, sunket, scenker scenkede, scenket,\\n(sink, also trans, swal- (to sink a ship),\\nlow),\\ndet ryger, rog, r0get, roger, rogede, roget.\\n(it smokes), (to smoke).\\n45. Some verbs are regular as transitives\\nand irregular as intransitives, as at brcekke, to break\\njeg hrcekker hrcekkede, liar hrcekket min Spadsere-\\nstok (cane). Min Spadserestok hrak, er brukken;\\njeg licenger, licengte, liar hcengt min Overfrakke i", "height": "3384", "width": "2088", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0039.jp2"}, "40": {"fulltext": "30\\nEJcedesTcahet (my great-coat in the wardrobe), min\\nOverfrakke hang der imorges (this morning).\\n\u00c2\u00a746. Two auxiliaries are often connected with\\none principal verb, sometimes even with three, viz:\\nDu skulde have sagt. You should have said; det\\nskulde have vmret gjort^ it should have been done.\\nThe following sentences may serve to indicate\\nsome peculiarities of the Danish construction.\\nJeg er ved at shrive, 1 am writing.\\njeg var ved at shrive^ I was writing.\\njeg vil til at skrive, I am going to write.\\njeg vilde til at skrive, I was going to write.\\njeg skriver ikke, I do not write.\\njeg skrev ikke, I did not write.\\nskriv dog endelig, do, write.\\nskriv dog endelig ikke, do not write.\\njeg er fcerdig med at skrive, I have done writing.\\njeg var fcerdig med at skrive, I had done writing.\\nVerbs belonging to the first conjugation.\\n(TJdsagnsord^ der Iwre til forste B0Jningsmaade).\\nThe first class with trisyllahics in the past, de\\nadded to the Inf\u00c2\u00bb pres. and the past participle\\nending in t.\\nAt elske, to love.\\nThe active voice, Handleform.\\nIndicative, den fremscettende Maade,\\nSing.\\nPres. (Nutid) elsker.\\nImp erf. (Datid) elskede.\\nPerf. (Fornutid) har elsket.\\nPluperf. (Fordatid) havde elsket.\\nP* Future (Fremtid) vil, skal elske.\\n2^ Future (Forfremtid) vil, skal have elsket eller\\nfaaer elsket.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0040.jp2"}, "41": {"fulltext": "31\\nPlur.\\nPres. (Nutid) elske.\\nImp erf. (Datid) elskede,\\nPerf. (Fornutid) have elshet.\\nPluperf. (For datid) liavde elshet.\\n1^* Fut. (Fremtid) vilUj shulle elske.\\n2^ Fut. (Fdrfremtid) ville^ skulle have elsket eller\\nfaae elsket.\\nOptative, den 0nskende Maade,\\nelske, love, have elsket.\\nImperative, den hydende Maade.\\nelskl elskerl love!\\nInfinitive, Navnemaaden.\\nat elske, at have elsket^ at skulle elske, at skulle have\\neller faae elsket.\\nPres. elskende, loving, Part, elsket, loved.\\nThe passive voice, Lideformen.\\nAt elskes, to be loved.\\nIndicative, den fremscettende Maade.\\nPres. (Nutid) elskes, hliver elsket.\\nImperf. (Datid) elskedes, blev elsket.\\nPerf. (Fornutid) er elsket, er hleven elsket.\\nPluperf. (For datid) var elsket, var hleven elsket.\\n1^* Fut. (Fremtid) vil, skal elskes, hliver elsket.\\n2^ Fut. (Fdrfremtid) vil vcere elsket, hleven elsket.\\nPlur.\\nPres. (Nutid) elskes, hlive elskede.\\nImperf. (Datid) elskedes, hlive elskede.\\nPerf. (Fornutid) ere elskede, ere hlevne elskede.\\nPluperf. (For datid) vare elskede, vare hlevne elskede.\\n1^* Fut. (Fremtid) ville, skulle elskes, hlive elskede.\\n2^ Fut. (Fdrfremtid) ville vcere elskede, hlevne elskede.\\nInfinitive, Navnemaaden.\\nPres. (Nutid) elskes, to be loved.\\nImperf. (Datid) at have vceret eller vcere hleven elsket\\nto have been loved.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0041.jp2"}, "42": {"fulltext": "32\\nFut. (Fremtid) at ville elskesy to be about to be loved,\\neller shulle vcere hleven elsket, to have been\\nabout to be loved.\\nParticiples, Tillcegsformen.\\nSingular.: elslcetj plural. elsJcede^ loved.\\nPres.\\nImperf.\\npast, participle\\njeg ager, I drive,\\nagede,\\naget.\\nagter^ respect, mind,\\nagtede,\\nagtet.\\narver, inherit,\\narvede.\\narvet.\\nblegner, turn pale,\\nblegnede.\\nblegnet.\\nhrygger, brew,\\nbryggede,\\nbrygget.\\nbygger, built.\\nbyggede,\\nbygget.\\ndrypper, drip.\\ndryppede.\\ndryppet.\\nfatter, understand.\\nfattede.\\nfattet.\\nfiagrer, flutter,\\nflagrede.\\nflagret.\\nfletter, plait,\\nflettede.\\nflettet.\\nfraadser, gormandize,\\nfraadsede.\\nfraadset.\\nfcBgter, fight,\\nfaegtede,\\nfaegtet.\\ngaler, crow,\\ngalede.\\ngalet.\\ngrandsJcer, research,\\ngrandskede\\ngrandsket.\\ngraver, dig.\\ngravede.\\ngravet.\\ngrunder, meditate,\\ngrundede.\\ngrundet.\\nhandler, deal,\\nhandlede,\\nhandlet.\\nhenter, fetch.\\nhentede,\\nhentet.\\nhugger, strike,\\nhuggede,\\nhugget.\\nhverver, enlist.\\nhvervede,\\nhvervet.\\nhviler, repose.\\nhvilede.\\nhvilet.\\nhviner, whine.\\nhvinede.\\nhvinet.\\nhcBver, raise.\\nhsBvede,\\nhsBvet.\\nJcaster, throw.\\nkastede.\\nkastet.\\nhlager, complain,\\nklagede,\\nklaget.\\nIdatrer, climb,\\nklatrede,\\nklatret.\\nhlipper, cut,\\nklippede,\\nklippet.\\nUynger, cling,\\nklyngede.\\nklynget.\\nMasher, adhere,\\nklgebede.\\nklaebet.\\nId0ver, cleave.\\nkl0vede,\\nkl0vet.\\nhnurrer, grumble,\\nknurrede.\\nknurr et.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0042.jp2"}, "43": {"fulltext": "33\\nPres.\\nImp erf.\\npast, participle,\\njeg Tccemper, struggle,\\nksempede.\\nkaempet.\\nlaaser, lock,\\nlaasede,\\nlaaset.\\nlever, live.\\nlevede.\\nlevet.\\nligner, resemble,\\nlignede.\\nlignet.\\nlugter, smell,\\nlugtede,\\nlugtet.\\nluJcker, shut,\\nlukkede,\\nlukket.\\nlytter, listen,\\nlyttede,\\nlyttet.\\nIcEsser, load.\\nIsessede,\\nlaesset.\\nI0fter, lift,\\nloftede,\\nl0ftet.\\nmaiker, milk,\\nmalkede.\\nmalket.\\nmaler, paint,\\nmalede.\\nmalet.\\nmyrder, kill,\\nmyrdede.\\nmyrdet.\\nnaadler, stitch,\\nnaadlede,\\nnaadlet.\\nrnjegter, deny,\\nnsegtcde.\\nnaegtet.\\nncerer, maintain.\\nnaerede.\\nnaeret.\\n7i0ler, loiter.\\nnolede.\\nnolet.\\nplager, plague,\\nplagede.\\nplaget.\\nplejer, nurse, am accu-\\nstomed to,\\nplejede.\\nplejet.\\nplukJcer, pluck,\\nplukkede.\\nplukket.\\nplyndrer, plunder,\\nplyndrede,\\nplyndret.\\npraler, boast,\\npralede.\\npralet.\\nprikJcer, prick, dot,\\nprikkede.\\nprikket.\\nprutter, bargain,\\npruttede.\\npruttet.\\npuster, blow.\\npustede.\\npustet.\\nrasler, purl.\\nraslede.\\nraslet.\\nraver, stagger,\\nravede.\\nravet.\\nretter, straighten,\\nrettede.\\nrettet.\\nringer, ring,\\nringede,\\nringet.\\nrusher, it drizzles,\\nruskede,\\nrusket.\\nr0dmer, blush.\\nr0dmede.\\nr0dmet.\\nr l ver, rob,\\nr0vede.\\nr0vet.\\nsandser, mind.\\nsandsede,\\nsandset.\\nsejler, sail.\\nsejlede,\\nsejlet.\\nskruer, screw,\\nskruede,\\nskruet.\\nslukker, extinguish,\\nslukkede.\\nslukket.\\nslynger, sling.\\nslyngede.\\nslynget.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0043.jp2"}, "44": {"fulltext": "34\\nPres.\\nImp erf.\\npart, participle.\\njeg\\nsmelter, melt,\\nsmeltede,\\nsmeltet.\\nsplitter, split,\\nsplittede,\\nsplittet.\\nstandser, stop,\\nstandsede.\\nstandset.\\nstiller, regulate.\\nstillede.\\nstillet.\\nstopper, darn,\\nstoppede.\\nstoppet.\\nstrander, strand,\\nstrandede.\\nstrandet.\\nstrikher, knit,\\nstrikkede.\\nstrikket.\\nstudser, start,\\nstudsede.\\nstudset.\\nstyrer, govern,\\nstyrede,\\nstyret.\\nsvier, it smarts.\\nsviede,\\nsviet.\\nsvinger, swing,\\nsvingede,\\nsvinget.\\nsv0mmer, swim.\\nsv0mmede,\\nsv0mmet.\\ntakker, thank,\\ntakkede.\\ntakket.\\ntegner, draw,\\ntegnede.\\ntegnet.\\ntraver, trot,\\ntravede.\\ntravet.\\ntriller, roll.\\ntrillede.\\ntrillet.\\ntroer, believe,\\ntroede.\\ntroet.\\ntrodser, defy.\\ntrodsede,\\ntrodset,\\ntruer, threaten.\\ntruede.\\ntruet.\\ntumler, thnmble, manage.\\ntumlede,\\ntumlet.\\ntv(2tter, wash,\\ntvaettede.\\ntvsettet.\\nvaagner, awake,\\nvaagnede.\\nvaagnet.\\nvander, water,\\nvandede,\\nvandet.\\nvadsker, wash.\\nvadskede.\\nvadsket.\\nventer, await,\\nventede.\\nventet.\\nvifter, wave.\\nviftede,\\nviftet.\\nvover, dare.\\nvovede.\\nvovet.\\nvr alter, waddle,\\nvraltede.\\nvraltet.\\nvrindsker, neigh,\\nvrindskede.\\nvrindsket.\\nvugger, rock.\\nvuggede.\\nvugget.\\nvcelter, overturn,\\nvajltede.\\nvseltet-\\n47. The following verbs take te or de in\\nthe Imperfect and t in the Participle past, rejec-\\nting the final vowel e in the Infinitive.\\nPres. Imperf. Part,\\njeg hl0der, I bleed, bl0dte, bl0dt.\\nhruger, use, brugte, brugt.\\nhrcender, burn, brsendte, braendt.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0044.jp2"}, "45": {"fulltext": "35\\nPres.\\nImperf.\\nPart.\\njeg deler, divide,\\ndelte (ede).\\ndelet.\\ndrceber^ kill,\\ndraebte,\\ndraebt.\\nf0rer, carry,\\nf0rte,\\nf0rt.\\ngjemmer, lay by,\\ngjemte.\\ngjemt.\\nglemmer, forget,\\nglemte.\\nglemt.\\nMiser, greet,\\nhilste.\\nhilst.\\nhcenger, hang,\\nhsengte,\\nhsengt.\\nh0rer, hear,\\nh0rte.\\nhort.\\nIcalder, call,\\nkaldte.\\nkaldt, kaldet\\nhjender, know,.\\nkjendte.\\nkjendt.\\n_- kj0rer, drive.\\nkj0rte,\\nkj0rt.\\nZe6?6r, guide,\\nledte.\\nledt.\\nZe^^er, play,\\nlegte,\\nlegt, leget.\\nIcerer, teach.\\nIssrte,\\nIsert.\\nZcEser, read.\\nIseste,\\nlasst.\\nmaa, must.\\nmaatte.\\nmaattet.\\nmaaler, measure,\\nmaalte,\\nmaalt.\\nm0derj meet,\\nm0dte.\\nm0dt.\\nn0der^ constrain, oblige,\\nn0dte.\\nn0dt.\\npiner, torture,\\npinte.\\npint.\\npriser, praise,\\npriste.\\nprist.\\nraaher, cry, call,\\nraabte.\\nraabt.\\nrejser, journey,\\nrejste.\\nrejst.\\nrceJcker, reach, hand,\\nrakte.\\nrakt.\\nsender, send,\\nsendte,\\nsendt.\\nsJcaber, create,\\nskabte.\\nskabt.\\nsMUer, separate.\\nskilte,\\nskilt.\\nshylder, am indebted.\\nskyldte.\\nskyldt.\\ntaaler, bear with.\\ntaalte.\\ntaalt.\\ntaber, lose,\\ntabte.\\ntabt.\\ntaler, speak,\\ntalte,\\ntalt.\\ntjener, serve.\\ntjente.\\ntjent.\\ntrcenger, want, am in\\ntrssngte.\\ntraengt.\\nneed of.\\ntoender, light,\\ntsendte.\\ntaendt.\\ntcenlcer, think.\\ntsenkte,\\ntsenkt.\\nviser, show,\\nviste.\\nviist.\\nvoxer, grow,\\nvoxte.\\nvoxen, et,ne\\n3*", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0045.jp2"}, "46": {"fulltext": "36\\n48. Verbs of the 3^ subclass have the same\\nterminations as those of the second, but the vowel\\nis changed, in the radical syllable, as:\\nPres.\\nIraperf.\\nP. part.\\njeg bringer, bring,\\nbragte,\\nbragt.\\nZ 0r, ought,\\nburde.\\nburdet.\\nd0lger, conceal,\\ndulgte,\\ndulgt.\\nf0lger, follow,\\nfulgte.\\nfulgt.\\ngj0r, do.\\ngjorde.\\ngjort.\\nJean, can,\\nkunde,\\nkunnet.\\nhvosler, suffocate.\\nkvalte,\\nkvalt.\\nl(Bgger, lay,\\nlagde.\\nlagt.\\nruekker, reach, hand.\\nrakte.\\nrakt.\\nsiger, say.\\nsagde.\\nsagt.\\nsp0rger, ask.\\nspurgte,\\nspurgt.\\nstrcekker, stretch,\\nstrakte,\\nstrakt.\\nscelger, sell,\\nsolgte,\\nsolgt.\\ntrader, tread, step.\\ntraadte,\\ntraadt.\\nt0r, dare,\\nturde,\\nturdet.\\ntculler, count, number,\\ntalte,\\ntalt.\\nveed, know.\\nvidste,\\nvidst.\\nvoskker, awake.\\nvakte eller\\nvakt eller\\nvsekkede,\\nvgskket.\\nvcelger, choose, elect.\\nvalgte,\\nvalgt.\\n49. The second conjugation is always mono-\\nsyllabic in the past tense (Datiden)y and the vowels\\nare then either a, e, o or 0. Most of the verbs\\nbelonging to this conjugation have the same form\\nin the Imperf. plur. as in the Imperf. sing., but\\nsome which will be found marked in the sub-\\njoined list take an e in the Imperf. plur. and form\\nthe common gender in n, the neuter in t and the\\npl\\\\iral. in ne.\\nPres. Imperf. P. part.\\njeg heder, I beg, bad, (e), bedet, bedt.\\nbinder, bind, bandt, bunden, -et, -ne.\\nbrister, burst, brast, brusteu, -et, -ne.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0046.jp2"}, "47": {"fulltext": "37\\nPres.\\nImp erf.\\nP. part.\\njeg brcE7clcer,^J break,\\nbrak.\\nbrukken, -et, -ne.\\nbcerer, carry,\\nbar.\\nbaaren, -et, -ne.\\ndrikker, drink,\\ndrak.\\ndrukken, -et, -ne,\\n/aider, fall,\\nfaldt.\\nfalden, -et, -ne.\\nfinder, find,\\nfandt.\\nfunden, -et, -ne.\\ngider, may,\\ngad,\\ngidet, gidt.\\ngiver, give.\\ngav,\\ngiven, -et, -ne.\\ngjcelder, to be worth, to\\ngjaldt,\\ngjseldt.\\ngo for.\\ngrceder, weep,\\ngrsed.\\ngr^dt.\\nhjcBlper, assist,\\nhjalp.\\nhjulpen, -et, -ne.\\nhcenger,^) hang,\\nhang,\\nhaengt, -e.\\ndet Minger, it sounds,\\nklang.\\nklinget.\\njeg TcTKEkher,^) crack.\\nknak,\\nknsekket, -ede.\\nhvceder, sing.\\nkvad, (e).\\nkvsedet, -ede.\\nrinder, it runs,\\nrandt.\\nrunden, -et -ne.\\nsidder, sit,\\nsad.\\nsiddet.\\nsheerer, cut,\\nskar, (e).\\nskaaren, -et, -ne.\\nslipper, let go, escape,\\nslap,\\nsluppen, -et, -ne.\\nspinder, spin.\\nspandt.\\nspunden, -et, -ne.\\nspringer, spring.\\nsprang.\\nsprungen, -et, -ne.\\nsprceJcker, burst,\\nsprak,\\nsprukken, -et, -ne.\\nstihher, sting, pierce.\\nstak.\\nstukken, -et, -ne.\\nstinker, smell,\\nstank.\\nstink et.\\nstjceler, steal,\\nstjal.\\nstjaalen, -et, -ne.\\nsvinder, vanish.\\nsvandt,\\nsvunden, -et, -ne.\\nS2/w^er, sing,\\nsang.\\nsungen, -et, -ne.\\nsynker, sink,\\nsank,\\nsunken, -et, -ne.\\nfo er, am silent,\\ntav,\\ntiet.\\ntrixffer, hit.\\ntraf,\\ntruff en, -et, -ne.\\ntvinder, twine,\\ntvandt.\\ntvunden, -et, -ne.\\ntvinger, force,\\ntvang,\\ntvungen, -et, -ne.\\nvinder, win.\\nvandt.\\nvunden, -et, -ne.\\nligger, I lie, am in bed,\\nlaa,\\nligget.\\nseer, see.\\nsaae.\\nsect, sete.\\n(Eder, eat.\\naad,\\nay be used\\naedt, -e.\\nsignifies that they also mi\\nas transitives.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0047.jp2"}, "48": {"fulltext": "38\\nPres.\\nImperf. P. part.\\njeg hider, bite,\\nbed, (e), bidt, -e.\\nbliver, become.\\nblev, (e), bleven, -et, -ne.\\ndriver, drive, urge,\\ndrev, (e), dreven, -et, -ne.\\nglider, glide.\\ngled, (e), gleden, -et, -ne.\\ngnider, rub,\\ngned, (e), gneden, -et, -ne.\\ngriber, grasp,\\ngreb, (e), greben, -et, ^ne.\\nhedder, am called,\\nbed, hedt.\\nJcniber, pinch.\\nkneb, (e), kneben, -et, -ne.\\nlider, suffer.\\nled, (e), lidt, -e.\\npiber, whistle,\\npeb, (e), pebeu, -et, -ne.\\nrider, ride.\\nred, (e), reden, -et, -ne.\\nriver, tear.\\nrev, (e), reven, -et, -ne.\\nshrider, proceed,\\nskred, (e), skreden, -et, -ne\\nshriger, scream,\\nskreg, (e), skregen, -et, -ne\\nsJcriver, write,\\nskrev, (e), skyeven, -et, -ne\\nsliber, grind.\\nsleb, (e), sleben, -et, -ne.\\nslider, toil, wear.\\nsled, (e), slidt, -e.\\nsmider, throw,\\nsmed, (e), smidt, -e.\\nsniger, sneak.\\nsneg, (e), snegen, -et, -ne.\\nstiger, ascend.\\nsteg, (e), stegen, -et, -ne.\\nstrider, strive,\\nstred, (e), stridt, -e, (stre-\\nden, -et, -ne.)\\nsvider, singe,\\nsved, (e), sveden, -et -ne.\\nsviger, defraud,\\nsveg, (e), svegen, -et -ne.\\ntriner, step.\\ntren, (e), trinet, -ede.\\nviger, yield.\\nveg, (e), vegen, -et, -ne.\\nvrider, wring,\\nvred, (e), vreden, -et, -ne.\\nfaaer, receive,\\nfik, faaet.\\ngaaer, go.\\ngik, gaaet, -ede.\\ndrager, draw,\\nfarer, rush, start up,\\nholder, hold,\\njager,^) hunt, harry of,\\ndrog, (e), dragen, -et, -ne.\\nfoer, faren, -et, -ne.\\nholdt, holdt, -e.\\njog, (e), jagen, -et, -ne,\\njagede,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0048.jp2"}, "49": {"fulltext": "39\\nPres.\\njeg hommer, come,\\nlader, let,\\nleer, laugh,\\nslaaer, beat,\\nsover, sleep,\\nstaaer, stand,\\ntager, take,\\nsvcerger, swear,\\nhryder, break,\\nhyder, offer,\\nfiyder, flow,\\njlyver, fly,\\nfnyser, chafe,\\nfryser, feel cold,\\ndet fyger, it drifts,\\njeg gyder, pour out,\\ngyser, shudder,\\nhlyver, climb,\\nTcryber, creep,\\nhyser^ frighten,\\ndet lyder, it sounds,\\njeg lyver, lie,\\nnyder, enjoy,\\nnyser, sneeze,\\nryger, smoke,\\nshryder, bray,\\nsnyder, cheat, blow, snuff,\\nstryger, iron, stroke.\\nImp erf.\\nkom,\\nlod, (e),\\nlo, (e),\\nslog, (e),\\nsov,\\nstod, (e),\\ntog, (e),\\nsvor, (e),\\nP. part,\\nkommen, -et,\\nladet.\\nleet.\\nslaaet,\\nsovet.\\nstaaet,\\ntagen,\\nsvoren,\\n-ede.\\n-ede.\\n-et, -ne.\\n-et -ne.\\nbr0d, (e), brudt, -e.\\nb/ad, (e), buden, -et, -ne.\\nfl0d, (e), flydt, -e.\\nfl0j, fl0jen, -et, -ne.\\nfnos, fnyst, fnyset.\\nfr0s, (e), frussen, -et, -ne.\\nf0g, f0get.\\ng0d, (e), gydt, -e.\\ng0s, gyste, gyst, gyset.\\nkl0v, kl0vet, -ede.\\nkr0b, (e), kr0ben, et, -ne\\nk0s, kyste, kyset, -ede.\\nl0d,\\nn0d, (e),\\nn0s,\\nr0g, (e),\\nskr0d,\\nsn0d,\\nstr0g,\\nlydt, -e.\\nl0jet.\\nnydt, -e.\\nnystj nyset.\\nr0get.\\nskrydt, skrydet.\\nsnydt.\\nstr0gen, -et, -ne.\\nThe impersonal verbs\\n(de upersonlige Tidsord)\\ntake det or c?er before the verb; detregner^ it rains;\\nder gives, there are; det er, it is; der er, there are,\\nis; der siges, they say.\\n50. Several impersonal verbs can be used\\npersonally, as: det fryser, it freezes; jeg fryser,", "height": "3388", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0049.jp2"}, "50": {"fulltext": "40\\nIfeel cold; dethlceser^ it blows jeg hlcaserpaa Fl0jte^\\nI play on the flute.\\nThe Particles\\n(uh jelige Ord)\\nare the Adverhsj the Prepositions^ the Conjunctions\\nand the Interjections. Prep.y Conj. and Inter, are\\nnot inflected.\\nAdverbs\\n(Biord).\\n51. Adverbs derived from adjectives are\\ngenerally like the neuter gender of the latter, as:\\nlangsom, slow, langsomt, slowly; smuk^ beautiful,\\nsmuktj beautifully.\\n52. Adjectives ending in ig are often used\\nadverbially, sometimes adding en to the common\\ngender, as: Iwjlig-en, kraf tig-en-^ this addition is\\nhowever now rejected by several authors.\\n53. Some adverbs are susceptible of com-\\nparison, when they derive from adjectives or take\\nthe forms of comparison from those words; as:\\nilde^ badly, vcerre^ vcerst]\\nvel, well, bedre, bedst]\\ngjerne, willingly, hellerCy heist\\ntidtj often, tiere^ tiest\\\\\\nsnart, soon, snarere, snarest.\\nSome adverbs may be described as:\\n1) Adverbs of place, Stedsbiordl\\nallevegne, everywhere, frem, on, forth,\\nandensteds, elsewhere, fremad, forward,\\nbag, behind, hen, henne, to, away,\\nbort, borte, away, off, absent, henad, towards,\\nder, derhenne, there, her, herhen, herhenne, here,\\nderfra, thence, herhid, hither,\\nderheriy thither, hid og did, hither thither,\\ndid, didhen, there, thither, histhenne, yonder,\\nforbi, past, over, hjemad, homewards.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0050.jp2"}, "51": {"fulltext": "41\\nJijemme, at home,\\nhvorfra^ whence,\\nhvorhen, where, whither,\\nhvor, where, how,\\nind, in, into,\\nindad, inwards,\\ninde, within.\\nnowhere,\\nlangt, far,\\nmidt, amid,\\nned, down,\\nnedad, downwards,\\nnedcy n, below, beneath,\\nnogensteds, nowhere,\\nnoer, near.\\nSome as:\\n2) Adverbs of time, Tidshiord:\\naarle, early in the morning, iovermorgen, the day after\\nncestvedj near to,\\nomkring, around,\\nop, oppe, up,\\nopad, upwards,\\novenover, above,\\noverall, everywhere,\\ntillage, backwards,\\ntilbords, sit down to dinner,\\nsupper,\\nud, out,\\nude, out of doors,\\nudenfor, outside,\\nudad, outward,\\nudentil, outside.\\nallerede, already,\\naldrig, never,\\naltid, always,\\natter, again,\\nbetids, in time,\\nda, then,\\nderefter, afterwards,\\nderncest, thereupon,\\nefter, after,\\nherefter, henceforth,\\nendnu, yet, still,\\nengang, once,\\nfordum, formerly,\\n/0r, before,\\nhyppig, frequently,\\niaften, this evening,\\nidag, to-day,\\nimorgen, to-morrow,\\nimorges, this morning,\\nindtil, till.\\nto-morrow,\\njevnlig, usually, frequently,\\nnaar, when,\\nnil, now,\\nnylig, nys, lately, just now,\\nncesten, nearly,\\nom Dagen, in the day,\\nved Nattetide, at niglit,\\nomtrent, about, nearly,\\nseent, slide, late,\\nIcenge siden, long ago,\\nsidenefter, afterwards,\\nsnart, soon,\\nidelig, continually,\\nifjor, last year,\\niforgaars, the day before\\nyesterday,\\nigaar, yesterday,\\nigj^n, again,\\nstrax, directly, at once,", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0051.jp2"}, "52": {"fulltext": "42\\nJ\\nsometimes,\\n\u00e2\u0096\u00a0stundom,\\nsommetider^\\ntillige, at the same time,\\ntidt, often,\\nOthers as:\\n3) Adverbs of mariner, connection and quality,\\nForholds- og Maadeshiord:\\ntilforn, formerly,\\nundertiden, sometimes,\\numiddelbar, immediately,\\ndjeblihkelig, instantaneous.\\nanderledes, otherwise,\\nhaglcends, backward,\\nbagvendt, awkward,\\ndaarlig, foolishly,\\negenlig, properly,\\nellers, else, otherwise,\\nforgceves, in vain,\\ngjerne, willingly,\\nhurtig, quickly,\\nhcendelsesviis, accidentally,\\nhojlig, highly,\\nhojt, aloud,\\nilde, badly,\\nil0n, secretly,\\nindbyrdesj amongst them-\\nselves.\\nindenlands, in the country,\\ningenlunde, by no means,\\nisoerdeleshed, particularly,\\nJcorsviis, crosswise,\\nkortelig, shortly,\\nlangsomt, slowly,\\nligefrem, plainly,\\nnejppe, scarcely,\\nnogenlunde, in some degree,\\nn0je, n0jagtig, distinctly,\\noveralt, everywhere, altoge-\\nther,\\npaatvcers, across,\\nsaaledes, so, thus,\\nsaare, very,\\nsagte, softly,\\nsiJckerlig, surely,\\nslet ikke, not at all,\\ntildeels, partly,\\ntilfceldigviis, by accident,\\nudenlands, abroad,\\nuforvarende, unaware.\\nztu, m twain,\\nOthers again as expressing doubt, Tvivl, an\\ninterrogation, et Sporgsmaal, an affirmation, en Stad-\\nfcestelse, a negation, en Ncegtelse^ and as Adverbs\\nof number, Talsbiord^ as:\\nhcendelsesviis, peradventure, tilforladelig, undoubtedly,\\nhun, only,\\nmaaskee, perhaps,\\nmuligviis, possibly,\\ntilfceldigviiSf perchance,\\nganske vist, to be sure,\\nydermere, besides.\\nnej! no!\\nhvi, hvorforf why?\\nhvorledes? how,\\nhvi saat how so?\\nhvorfor f wherefore\\nja! yes!", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0052.jp2"}, "53": {"fulltext": "43\\nmonf whether? tifold, tenfold,\\nikke, not, sneseviis, by the score,\\nheller ikke, also not, hundredeviis, by the hundred.\\nog saa videre, and so forth,\\n54. The adverbs of place hjem^ om, hort^\\nheuj op J ned^ ud^ ind^ always denote a movement\\ntowards a place, but when an e is added, the word\\nsignifies a repose, as\\nlian vil gaae hort^ he will go away,\\nhan er horte^ he is away.\\nVI gaae hjem, we go home,\\nvi ere hjemme, we are at home.\\n\u00e2\u0080\u00a2ep\\n(Forholdsord eller Styrelsesord.)\\nIn the old Danish language the prepositions\\nrequired either the Genitive, the Dative or the Accu-\\nsative, a few instances of which still remain in\\nthe language, viz tilhords (til Bords), itide (i Tide),\\nihcende- (i Hsende) etc.\\nSome prepositions are simple, as:\\nad, to, med, with,\\na/, of from, mellem, between,\\nhag J behind, imellem, j\\nhi, by, with, mod, imod, towards, against,\\nhlandt, iblandt, between, om, about,\\nefter, after, over, over,\\nfor, for, before, paa, upon,\\nfra, from, siden, since,\\ngjennem, igjennem, through, til, to,\\nhos, by, trods, in spite of,\\nin, uden, without,\\ninden, within, ved, by, with.\\nlangs med, along,\\nSome others are compound, as:\\nhagved, behind, foruden, besides,\\nforhi, by, past, forved, before.", "height": "3388", "width": "2044", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0053.jp2"}, "54": {"fulltext": "44\\nindeni,\\nindenfor,)\\nhenimod, against, ovenfor^ above,\\nhenved, about, over/or, opposite,\\n^\u00e2\u0080\u00a2,1 j^ tilligemed, at the same time\\nwith,\\nistedenfor, instead, udaf, out,\\nnedenfor, underneath, udover, over.\\n55. Some prepositions when compounded\\nwith verbs can only be placed before the verbs, as\\nanmodej to ask some others may be used as well\\nbefore the verb, compounded with it, or as a sepa-\\nrate word after it, as frafalde, to give up, faldefra,\\n56. As the prepositions inseparable from the\\nverb are mostly derived from the German language,\\nDanish authors wishing to purify their native lan-\\nguage, take care to avoid all germanisme, and con-\\nsequently omit these particles when the euphony\\nallows it. The most frequent of such prepositions\\nare: an, be, er, mis for, ge, undj and veder, as:\\nbeskcerme, for tie.\\n57. When the preposition for is placed be-\\nfore the verb, an e is added to it, as: foregive,\\nto allege foreJcomme, to prevent.\\n58. The preposition i with the Genitive\\ndenotes a past time^ as imorgesj this morning with\\nthe other cases, a current or future time: iaarj this\\nyear, imorgen^ to-morrow.\\nThe Conjunctions.\\n(Bindeordene.)\\nConjunctions are either copulative, forbindende,\\nor disjunctive, adshillende.\\nThe copulatives serve to connect or to con-\\ntinue a sentence by expressing an addition or a\\nsupposition they indicate either a time, en Tid (tem-\\nporal), en Aarsag (causal), en Betingelse (condi-\\ntional), en Indrommelse (concessive) or en 8am-\\nmenligning (comparative).", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0054.jp2"}, "55": {"fulltext": "45\\nThe disjunctives serve not only to separate\\nsentences but also to express opposition of mea-\\nning in different degrees.\\nCopulative are:\\nOQy and, at J that, haade, both, haade og, as\\nwell as, saavel som, as well as, endog, even, deels\\ndeels, partly partly.\\nDisjunctive\\neller, or, ikJce^ not, enten eller^ either or,\\nwhether or, ej heller^ also not, hverhen eller, nei-\\nther nor, endshjondtj although, men, but, dog, yet,\\nderimod^ ellers, otherwise.\\nTemporal:\\nda, then, naar, when, efterat, when, for, be-\\nfore, dengang, then, medens, during, whilst, indtil, till.\\nCausal:\\nda, as, fordi, because, efterdi, as, eftersom,\\nsince, because, saasom, because, for instance, tin,\\nfor, naar, if, derfor, therefore, siden^ since.\\nConditional:\\ndersom, om, if, naar, Tivis, if, saafremt, provided\\nthat, if aid, if, in case, nemlig, namely, folgelig, con-\\nsequently, saa at, so that.\\nConcessive:\\nskJQndt, though, endshjondt, although, omend-\\nshJ0ndt, notwithstanding, om, if, om end, even if,\\nuagtet, although.\\nComparative\\nend, than, as, som, ligesom, as alike, jo\u00e2\u0080\u0094 jo,\\njo desto, the more the more, as so, as as,\\nso as.\\nSome words are used as adverbs as well as\\nconjunctions, as: da, dengang^ for, siden\\\\ but they\\nare always more accentuated as adverbs, as: siden\\njeg kom, since I have been here jeg hommer siden,\\nby and by.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0055.jp2"}, "56": {"fulltext": "46\\nThe Interjections (Udraahsordene)\\nare divided in the Danish^ as in other languages,\\naccording to the different passions, which they\\nserve to express. Expressions of wonder are: ih!\\nha! oh] ha! of pain: av of grief: ve! ah! des-\\nvcerre! o! of contempt: fy! eja! of requesting si-\\nlence: st! tys! of calling: hm hej holla! hejda!\\nof astonishment: oh! hoho! hillemcend! of laughter\\nand joy: hahaha! hehehi! hejsa!\\nPART III.\\nOf the Syntax.\\nThe Construction. (OrdstilUngen.)\\nThe Danish language does not possess very\\nmany forms, but it is all the more significant^ pre-\\ncise and regular in construction.\\n59. The word on which the emphasis lies,\\nis very often the first in the sentence, whether this\\nbe according to the adopted rules or not, as: Ham\\nhar Du hunnet skuffe, You have been able to de-\\nceive him. NcesteAar rejserhunudenlands, she in-\\ntends to go abroad next year. Aldrig skaljeg glemme\\nDin Godhed, I shall never forget your kindness.\\nThe component parts of the sentence gene-\\nrally follow each other in this order; first the\\nprimitive word (Nominative) Grundordet^ with the\\nwords belonging to it then the attribute^ Omsagnet^\\nas: Drengen sover the boy sleeps. If there is a\\nperson or a subject (the Dative or the Accusative)\\nconnected with the attribute, they are placed after\\nthe verb, the Dat. before the Accus., as: han har\\ngivet mig Penge^ he has given me money.\\n60. Words added to Nouns substantive or\\nto words used as Nouns sub. in order to give", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0056.jp2"}, "57": {"fulltext": "47\\nthem some explanation or description, are placed\\nbefore the Noun. Such words may be articles^\\nadjectives, pronouns or numbers, as: et Huus, mit\\nHuus, gode Huse, tre Huse.\\n61. Pronouns precede numbers, and num-\\nbers precede adjectives, if the Noun is enlarged\\nby several of these words, as mine tre jlinke Son-\\nnevj my three clever sons; disse to jlittige Born^\\nthese two industrious children.\\n62. The Genitive (Ejefaldet) is always\\nplaced before the thing or person possessed, as:\\nMandens Huus, Fader ens Barn, den Mands Huus,\\nen Faders Barn, Mandens store Huus, Faderens fern\\nBorn.\\n63. The Noun which governs a Gen. is gene-\\nrally without any article but sometimes the Gen.\\nis expressed by means of prepositions, not only\\nby af but also by til, and then the word gover-\\nning the Gen. takes the indef. article as: en Son\\nof Prcesten, en Broder til Digteren.\\n64. Nouns added to other nouns in juxta-\\nposition (Hosstilling) precede these, as: Frederiks-\\nberg By (By, town), Kallehave Fcergegaard (Fcerge-\\ngaard, a ferryman s house).\\nCare must be taken not to confound the juxta-\\nposition with the apposition. It is not at all diffi-\\ncult to distinguish between them, for the first can\\nbe explained by a preposit: or a genitive, as: Fcerge-\\ngaarden ved Kallehave, the latter only by a sen-\\ntence, as: Frederik VII, Konge af Danmark, or\\nFrederik VII, som er Konge af Danmark.\\n65. Words expressing a desire or wish are\\nusually at the head of the proposition, as: gid hun\\nvilde komme, I wish she would come; blot han ikke\\nglemmer det^ if he will not forget it.\\nThe conjunctions (Bindeordene) as well as\\nrelative and interrogative words (henvisende og\\nspbrgende Ord) are likewise placed first, because", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0057.jp2"}, "58": {"fulltext": "48\\nthey connect the sentence with the preceding sen-\\ntence. Prepositions may however be put before\\nthe following words: livilken^ hvem and hvad, but\\nnever before som^ as: jeg veed ikhe^ om han lever,\\n1 don t know, if he lives; hvad Du end mener^\\nwhatever you mean. Til hvem hun end liar sagt\\ndet. To whom she even has told it.\\n66. In compound tenses the auxiliary verb\\nis put before the principal, as han har tilgivet ham,\\nhe has forgiven him,\\n67. Adverbs or prepositions with their\\nNouns subst. belonging to the attribute, are gene-\\nrally placed between the auxiliary and the principal\\nverb, as jeg har Icenge vceret wpasseligy I have been\\nill a long time. But in subordinate sentences\\nsuch words are placed before the attribute as: jeg\\nveed^ at Du i lang Tid har vceret syg, I know, that\\nyou have been ill for a long time. Da jeg Icenge\\nhavde voeret ude, as I had been out for a long\\ntime.\\n68. The Noun is however placed after the\\nattribute or, in compound tenses after the auxi-\\nliary verb,\\na) when the subordinate sentence precedes\\nthe principal, as: da Klohhen slog J, gih han, he\\nwent away, when the clock struck 5; hvad han nu\\nvil gJ0re, veed jeg ikhe, I don t know, what he will\\ndo now.\\nb) when the sentence is interrogative^ imperative\\nor optative, indicating some doubt or condition, or\\nwhen, as before mentioned,, the stress is liaid upon\\nthe first word, as: Naar rejser De til DanmarM\\nWhen will you go to Denmark? Er han rejstf\\nHas he left? Skriv Du Brevet selv! Write the\\nletter yourself; vidste jeg det, vilde jeg vcere glad^\\nif I knew it, I should be happy.\\nc) in sentences indicating a quotation, as:\\nsagde han, said he; ,,men svaredejeg, I answered.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0058.jp2"}, "59": {"fulltext": "49\\nd) after the unaccented particle der: der horn\\nen Mand hen til mig^ a man approached me.\\nFurther observations on some parts\\nof speech.\\n(Yderligere Bemcerhninger om nogle Taledele.)\\n69. The indefinite article is placed before\\nthe adjective enlarging the Noun, as: en god Mand;\\nbut the words hver saadan, slig for, altfor and\\nsaa can be placed before the article as well as\\nafter it, as: altfor stor en Fare or en altfor stor\\nFare; en saa rig Mand or saa rig en Mand. Man-\\ngen, hvordan, livilken and /zvor however only ^rececZe\\nthe article, as mangen en Mand, hvor stor en Fare.\\n70. The last part of compounded words\\ngenerally expresses the chief idea described by\\nthe preceding part, and this part is often a verb in\\nthe infinitive or an adjective, as: en Lcesestue, en\\nBondekarl, en Nyhygger (a settler).\\n71. Words indicating a measure, a degree,\\na value or a weight are placed before the adjectives\\nand adverbs enlarged, as: tre Alen lang en Time\\ntidligere; but belonging to a verb they follow: han\\ngik tre Miil; hun hjobte fem Alen.\\n72. The pron. pers. De when applied to a\\nsingle person is construed with the sing, number\\nof the verb: Iceser Def\\n73. When speaking of Menneske as an in-\\ndividual, the pron. /\u00c2\u00abaw or hun is applied; but when\\nthe word signifies mankind it takes det, as: det\\nMenneske viser, at han er uforsagt; Mennesket veed,\\nat det er skabt i Guds Billede.\\n74. Prepositions with their nouns are gene-\\nrally placed after the adjective or participle they\\nexplain, as: begjcerlig efter ^re; but if the word\\nis preceded by an article, a gen., apron, or a num-\\nber, the Noun subst. and the prep, also may be", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0059.jp2"}, "60": {"fulltext": "50\\nput before the word, as: en efter ^re hegjcerlig\\nMandy det til Kongen sendte Brev.\\n75. After Nouns of measure, weight etc.\\nthe prep, is entirely omitted, as: en Mmngde Men-\\nneshevy en SkcB pj)e j^hler; but when the name of\\nthe thing measured is definite, the prep, af must\\nbe added, as: en Skceppe af de hedste 2Eihler.\\n76. Adverbs are generally put after the\\nverbs, as det hetyder egenlig^ lian veed desuden ilcke,\\n77. Words terminating with a consonant,\\npreceded by a short vowel, double theconsonant\\nwhen a vowel follows^ but a consonant is not doubled\\nbefore a consonant, therefore Batter but Botre;\\nMatte J but Idatret.\\n78. The f is applied in the beginning, the\\ns at the end of the syllable.\\nPunctuation.\\n(Shilletegnene.)\\nPunctuation is the art of dividing a written\\ncomposition into sentences or parts of sentences,\\nas the sense and an accurate pronunciation may\\nrequire.\\nThe points are either marking the pauses\\n(Opiioldstegn) y or denoting the modulation of the\\nvoice (Tonetegn).\\nThe points which mark the pauses are the\\nComma Scetningstegn representing the shortest\\npause; the Semicolon, Ledtegn^ a pause double that\\nof the comma; the Colon^ Tvepunkt, double that of\\nthe semicolon and the Period^ Slutningstegn (Punk-\\ntum), double that of the colon. There are besides,\\nthe Parenthesis, Indskudstegn^ the Bash, Tankestreg,\\nthe Quotation Anf0relsestegn and the Hyphen,\\nBindetegn.\\n79. The comma usually separates those\\nparts of a sentence which though closely connected", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0060.jp2"}, "61": {"fulltext": "51\\nin sense and construction, require a pause be-\\ntween them.\\n80. When two or more Nouns occur in the\\nsame construction, they are parted by a comma,\\nunless they are immediately connected by a con-\\njunction, as Englandj Frankrig og Rusland liore til\\nStormagterne.\\n81. Two or more adjectives belonging to\\nthe same substantive or two or more verbs,\\nhaving the same nominative case and immediately\\nfollowing one another, are likewise separated by\\na comma. Hun er en god^ forstandig Pige. Vi h0r\\nhjcelpey troste og opmuntre hverandre.\\nAn immediate connection by a conjunction is\\nan exception to the rule.\\n82. Nouns in apposition are set off by com-\\nmas, as: Na poleon, Kejser i Franhrig; but if such\\nnouns only form a proper name, they are not di-\\nvided: Kejser Napoleon i Franhrig.\\n83. Expressions in a direct address are\\nseparated from the rest of the sentence by a\\ncomma, s forhast Dig iltke^ min VenI\\n84. Several verbs in the infinitive mood,\\nhaving a common dependence, are also divided by\\ncommas, as: Troste den Sorgfulde^ oplyse den TJvi-\\ndende, lijcelpe den Trcengende^ ere Beshjceftigelser,\\nKvinden vcerdig.\\n85. Relative sentences generally admit a\\ncomma before them, as Ber er ingen jordish Skjon-\\nJied, som ej forgaaer.\\n86. The case absolute, and the infinitive\\nmood absolute, are separated by commas from the\\nbody of the sentence, as: sandt at sige, var det\\nBondernes rette HjcBlpehilde.\\n87. The comma also precedes as well as\\nfollows an intermediate proposition, as: Han rejste\\nigaarj trods min Faders alvorlige Baad, for at vcBi e\\ntilstede ved Kroningen.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0061.jp2"}, "62": {"fulltext": "52\\n88. The semicolon (j) is used for dividing a\\ncompound sentence into tv/o or more parts, some-\\ntimes when the preceding member of the sentence\\ndepends on the following, and sometimes when it\\nwould be complete without the concluding, as:\\nVejen fra Herlufsholm til Soro er fortryllende den\\nviser nogle af Sjcellands rigeste Skovstrcekninger og\\net frodigt Landskah. En lialv Mill fra Kjohenhavn\\nItgger Fredenksherg der er Adam Oehlenschlceger\\nf0at. Before tM and men is the semicolon placed,\\nwhen a complete sentence follows.\\n89. The colon is applied when an ex-\\nample, a quotation or a speech is introduced, as:\\nDen hellige Skrift forklarer os tilfulde Guds Vcesen\\ni de Ord: Oud er Kj cerlighed. Also after the\\nword nemlig, expressed or understood. Aaret har\\nfire Tider: Foraar, Sommer, Efteraar og Vinter.\\n90. The period (Punktum) is used when\\na sentence is complete and not connected in con-\\nstruction with the following sentence. Elsker alle\\nMennesker. Sometimes the sense and structure of\\nsentences admit a period between two sentences,\\njoined by a disjunctive or copulative conjunction.\\nThe period is also used after abbreviated\\nwords, as: R. a. D.\\n91. A parenthesis is a clause containing\\nsome necessary information or useful remark, which\\nmay be omitted without injuring the construction.\\n(It marks a moderate depression of the voice and\\nought to terminate with the same kind of stop\\nwhich the member has that precedes it.)\\n92. The dash is often applied instead\\nof the parenthesis, where a significant pause is\\nrequired or where there is an unexpected turn in\\nthe sentiment, as Dit Syndebrev forsegler han, der\\nskrev men Englen paa din hojre Skulder grceder.\\n93. A quotation is two inverted commas.\\nThey are placed at the beginning of a phrase or", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0062.jp2"}, "63": {"fulltext": "53\\na passage, which is quoted from the author or\\nspeaker in his own words, and two commas in their\\ndirect position, are placed at the conclusion.\\n94. A hyphen is employed when a word\\nis divided, the former part written or printed at\\nthe end of one line, and the latter part at the be-\\nginning of another it is to be placed at the end\\nof the first line, not at the beginning of the second.\\nFormerly it was used in connecting compounded\\nwords 5 but now compounds are written connectedly\\nin the Danish language.\\nThe points, denoting a modulation of voice are,\\n95. 1) the interrogative point put at the\\nend of a sentence, when a question is asked, as:\\nTroer Du, at han vil hetale sin Broders Gjceld and\\n96. 2) the exclamative point to express\\nsudden emotions of surprise, joy, grief etc., and\\nalso to invocations or addresses, as: Hvilhet Under 1\\nDesvcerre I\\nIn some cases it is rather difficult to distinguish\\nbetween an interrogative and an exclamatory sen-\\ntence. In the following example the meaning is\\nsignified solely by the points. Hvilket Offer!\\nEvilket Offer^", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0063.jp2"}, "64": {"fulltext": "54\\nExercises\\n(Stiilevelser.)\\n1.\\nSubstantives with the definite article.\\nKongm hersker. Fuglm synger. BarneHeger.\\nMandew taler. Drengew Iseser. Blomstew dufter.\\nKongerne herske. Fuglene synge. Bbrnene lege.\\nMsendewe tale. Drengene Isese. Blomsterwe duf te.\\nThe father smokes. The mother writes. The\\nson drinks. The daughter plays. The dog barks\\nThe cat purs^). The fathers smoke. The mo-\\nthers write. The sons drink. The daughters play.\\nThe dogs bark. The cats pur.\\ngJ0e. snurre el. spinde.\\n2.\\nWith the indifinite article.\\nEn L0ve broler. En Ugle tuder. E^ ^sel\\nskryder. E^ Lam brseger. En Kat miaver. En\\nGaas snadrer. L0ver br0le. Ugler tude. .^Esler\\nskryde. Lam brsege. Katte miave. Gses snadre.\\nA horse neighs^). A wolf howls A serpent\\nhisses A frog croaks^). A swallow twitters^)\\nA fly hums^). Horses neigh. Wolfs howl.\\nSerpents hiss. Frogs croak. Swallows twitter.\\nFlies hum.\\nvrinske. tude. hvisle. kvaekke.\\nkvidre. summe.\\n3.\\nSubstantives with the Genitive.\\nIf two substantives are combined together^ of\\nwhich one is in the Gen., this precedes the one\\nwhich is in the Nominative.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0064.jp2"}, "65": {"fulltext": "55\\nMandens Huus. Grevens Slot. Dronningens\\nBroder. Prsesten^ Son. Kigmanden* Guld. Bon-\\nden^ Hest. Msendene^ Huse. Grevernes Slotte.\\nDronningernes Br0dre. Prsesternes Sonner. Rig-\\nmsendene^ Guld. B0nderne5 Heste. En Mand^\\nHuus. En Greve* Slot. En Dronning^ Broder.\\nEn Prsests Son. En Rigmand^ Guld. En Bondes\\nHest. Maends Huse. Grever^ Slotte. Dron-\\nninger^ Br0dre. Prsester^ Sonner. Rigmsends\\nGuld. B0nders Heste.\\nThe wisdom of the creator. The lustre of the\\nstar. The furniture^) of the palace. The child s\\nnurse. The man s history. The immortality^) of\\nthe soul. The wisdom of the laws. The twittering\\nof the birds. The pleasures of country-seats^).\\nThe blossom^) of the trees. The victories^) of\\nthe enemies. The duties^) of the daughters.\\nThe friendship of a man. The loveliness of\\na child. A tie\u00c2\u00ae) of affection. The loneliness^) of\\na heart. A home of sorrows. A tiding of death.\\nFriendship of men. Loveliness of children.\\nLoneliness of hearts. Ties of affection. Homes\\nof sorrow. Tidings of death.\\nBohave. Ud0delighed. Herressede.\\nBlaastren. Sejervindinger. Pligter. El-\\nskelighed. Baand. Enlighed. Budskab.\\n4.\\nAdjectives correspond with the noun to which\\nthey belong in gender as well as in number. If\\nthe definite article stands betore an adjective,\\nthis always ends in e. With the indefinite article\\nit varies in form according to the gender, and\\ntakes a t in the neuter.\\nDen store Dreng. Den iiinke Pige. Det gode\\nBarn. Den smukAre Have. Det gronwe Trse. Det", "height": "3388", "width": "2060", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0065.jp2"}, "66": {"fulltext": "56\\nmilde Ord. De store Drenge. De flinke Piger.\\nDe gode Born. De smuk^e Haver. De gronwe\\nTrseer. De milde Ord.\\nThe good apple. The young mother. The\\ncruel King. The patient sufferer. The old wood^).\\nThe great talent. The good apples. The young\\nmothers. The cruel Kings. The patient sufferers\\nThe old woods. The great talents.\\n1) Skov. 2) Lidende.\\n5.\\nEn sejerrig Fyrste. En lykkelig Son. En\\nond Kvinde. Et god^ Eaad. Et stor^ Formaal.\\nEt rig^ Hjem. Sejerrige Fyrster. Lykkelige\\nS0nner. Onde Kvinder. Gode Raad. Store For-\\nmaal. Rige Hjem.\\nA learned man. A blind child. An indus-\\ntrious^) wife. A dying brother. A powerful^)\\nfriend. A faithful^) servant. Learned men.\\nBlind children. Industrious wives. Dying brothers.\\nPowerful friends. Faithful servants.\\narbejdsom. msegtig. trofast,\\n6.\\nSubstantives changing their gender ac-\\ncording to their signification.\\nPagtens Ark. En Bid af Kagen. En smuk\\nGran. Et godt Raad. Et nyt Sold. En trofast\\nVserge. Den skarpe Segl. Det gode Skjold. En\\ndygtig Snsert. En stserk Riim. Den store Nogle.\\nDet dybe Buk.\\nA bad consequence^). A large retinue. The\\nold frog^). The unknown seed. A hidden trap-\\ndoor^). A broken limb. The new literary work", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0066.jp2"}, "67": {"fulltext": "57\\nThe nice writing. The teara^) of horses. A green\\nbucket. A heavy pressure^). A diamond print.\\n1) r0lge. 2) Fr0. Lem. Skrift. Spand.\\nTryk.\\n7.\\nSubstantives changing their vowel in\\nthe plural.\\nAnden er en Vandfugl. Bogen er udkommen.\\nHan har en stor Fod. Den graa Ko er lille. Er\\nDin Haand varm? London er en stor Stad. Fug-\\nlen har en Klo. Han maa gj^re Bod. Kan Du\\nsee den Trserod? Barnet har faaet sin forste Tand.\\nEn gloende Tang. Kanarifuglen sidder paa\\nStangen.\\nThe old grey ducks. Books are very useful.\\nBoth my feet and my hands. Two black cows.\\nParis and London are large cities. The claws of\\nthe craw-fish. He has paid several fines. The\\nroots are spoiled. Her teeth are charming. A pair\\nof tongs. Two white perches.\\n8.\\nCompound Substantives.\\nKirkegaarden er ikke langt fra Herressedet.\\nMin S0sters Barnepige er syg. Hans Ungdoms-\\narbejde er vellykket. Hun er et rask Kvindfolk.\\nKjendeord kaldes ogsaa Kjonsord. 1 dette Aar-\\nhundrede.\\nMy grandchild and your grandchildren. The\\nchristening of our babies. He lives in yonder i)\\nvillage. Hart s -horn. A peasant girl. Peasant\\ngirls. The estate^) of Lord H. A silver candle-\\nstick. A new flag-staff. This is a merchant-flag.\\nhiiD, Grevskab.", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0067.jp2"}, "68": {"fulltext": "58\\nSome adjectives have an irregular Plural;\\nsome reject the n before the neuter t, and those\\nterminating in e, o, u and y remain unchanged.\\n(Excep: ny takes nyt).\\nDen lille Dreng. Det lille Barn. Den megen\\nRigdpm. Det meget Gode. Den bly Pige. Det\\nbly Ojekast. De smaa Drenge. De smaa B0rn.\\nDe mange Rigdomme.,, De mange Goder. De\\nblye Piger. De blye Ojekast.\\nEn egen Have. Et eget Huus. En ny Kjole.\\nEt nyt Bord. En sedru Mand. Et sedru Sende-\\nbud. Egne Haver. Egne Huse. Nye Kjoler.\\nNye Borde. ^drue Msend. ^drue Sendebud.\\nThe humble*) station. The humble furniture.\\nThe shy horse. The shy lamb. The timid wo-\\nman. The timid sheep. Humble stations.\\nHumble furniture. Shy horses. Shy lambs. Timid\\nwomen. Timid sheep.\\nA beloved^) child. A striped*) dress. A\\njoyful^) tiding. A gay hope. A little^) while.\\nA little word. Beloved children. Striped dresses.\\nJoyful tidings. Gay hopes.\\nringe. bange. elsket. sfcribet.\\n5) fro. liden.\\n10.\\nThe comparison of Adj ectives.\\nDette Huus er smuk^ere end mit. Han er\\nden fattig^^e Mand i Byen. Du er vel kun ung,\\nmen min Datter er y^igre. Den ywgste Dreng er\\nofte den flinkeste. Den gawle General er tapper.\\nEt hvid^ Lam er et smuk^ Dyr. Det hvide Lam\\ner storre end det sor^e. Er Du 2d\\\\drQ endVilhelm?\\nAltsaa ere I de ddidste i Klassen. Jo virksommere,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0068.jp2"}, "69": {"fulltext": "59\\njo hedre. De gode Born ere gladere end de uiy-\\ndige. Du er nok den mest fremmede her. De\\nbedste Vine ere styrkende.\\nMy aunt^) is rich and generous; she is richer\\nthan your father. I am older than you by two\\nyears. He is taller-) than his brother. It is more\\nnoble to forgive than to revenge. Religion teaches\\nus to suffer wrongs patiently. The richer people\\nare, the more covetous are they often. The most\\nancient and commonest kind of idolatry^) was the\\nworship of the sun. China is the greatest empire\\nin the world. He is the worst of all. My daugh-\\nter is the youngest child, but not the smallest.\\nThe fewer desires, the more peace.\\nTante. st0rre. FornaBrmelser. Afguderi.\\n11.\\nThe degrees of comparison continued with\\nnouns substant: in Apposition (Samstiliing) SiYidi Jux-\\ntaposition (Hosstilling) which are to be well distin-\\nguished.\\nHan bar to meget smukke D0tre; den seldste\\ner den smukkeste. Nero var en ond Mand, men\\ndog ikke den vserste af Oldtidens Herskere. Ban-\\nders Lax ere meget gode. Ribe Domkirke er ssr-\\nvserdig: den er en af Danmarks skjonneste Byg-\\nninger. Frederik den Syvende, Konge i Danmark,\\ner Frihedens Ven. Hajen, en Rovfisk, bliver\\nfrygtet med Rette.\\nMost children are inclined to idleness. A wise\\nman values pleasure very^) little, but he values\\nvirtue much. Augustus was perhaps not a greater\\nman than Antony, but he was more fortunate.\\nThe most learned men are not always the most\\nvirtuous. Burgundy wine-) is very dear in Eng-\\nland. Greenwich Hospital is a noble building.", "height": "3388", "width": "2056", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0069.jp2"}, "70": {"fulltext": "60\\nVictoria, Queen of England is highly beloved by\\nher subjects. An angry man often speaks worse\\nthan he thinks. I am older than you by two years,\\nbut you are taller than I by two inches*\\nsaette Priis paa. Burgunder Viin. Tommer.\\n12.\\nOf numeral adjectives.\\nKlokken er syv (7). Den er halvni (8V2). Den\\ner tre Kvarteer til ti (Q^A). Denne Bog koster 3\\nRigsdaler; det er 6 sh. 7 d. Mit Uhr er 48 Daler\\nvserd; dette Bord har jeg betalt med 90 Daler;\\ndet er ti Pund. Albert Edvard, Prinds af Wales,\\ner f0dt den 9de Novbr. 1841; Alexandra, Prind-\\nsesse af Wales den Iste Decbr. 1844. Digteren\\nByron blev f0dt den 22de Januar 1788 og d0de\\nden 19de April 1824. Prsesten og Skjalden N. F.\\nS. Grundtvig, Saxos Overssetter, blev f0dt den 8de\\nSeptbr. 1783, og lever endnu i Kj0benhavn. Sla-\\nget ved Fredericia fandt Sted den 6te Juli 1849,\\nog Sejervindingen ved Idsted den 25de Juli 1850.\\nKristian den Fjerde blev f0dt 1576 og d0cie 1648.\\nFrederik den Syvende er f0dt den 6te Octbr. 1808.\\nEt Aar har 365 Dage, eller 52 Uger. Aarets\\nHovedinddeling er i Maaneder; 12 Maaneder ud-\\ngj0re et Aar; en Maaned har igjen 30 eller 31\\nDage, en Dag 24 Timer, en Time 60 Minutter;\\naltsaa har en Dag 2,440 Minutter. Vi ere i det\\nI9de Aarhundrede, thi vi skrive 1863.\\nA dozen buttons, a score of eggs, threescore\\nplums, fourscore herrings. The first day in the\\nweek is called Sunday^ the second Monday, the\\nthird Tuesday, the fourth Wednesday, the fifth\\nThursday the sixth Friday and the seventh\\nSaturday. My daughter is 3V2^) years old. 1 sup-\\npose, you like to give double and triple the\\nprice. One pound Sterling has 20 shillings, and a", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0070.jp2"}, "71": {"fulltext": "61\\nshilling 12 pence. A Danish Dollar has 6 Marks,\\nand a Mark 16 shillings, but 44 Danish shillings\\nmake only 1 English. London-bridge is 920 feet\\nlong, 55 feet high and 56 feet wide. Westminster-\\nbridge is 1160 feet long, by 85 feet in the width;\\n29 feet wider than London-bridge; it was opened\\non the 1^^ of July 1862. The old bridge was 44\\nfeet wide, and the free way^) under the arches*\\nof which there were 13 large and two small ones,\\nwas 827 feet.\\nhalvfjerde eller tie et halvt. Passagen, Vejen.\\nBuer, Brohvaelvinger.\\n13.\\nOf the pronouns.\\nJe g elsker hende, hun elsker mig. Du slaaer\\nham, han slaaer Dig. Hun bedrager os, vi be-\\ndrage hende. I dadle dem, de dadle Eder.\\nHan bader sig, de bade sig. De bade dem, han\\nbader dem.\\nI hide^) her. She hides me. Thou killest him.\\nHe kills thee. She loves us. We love her. You\\nsee them. They see you. It snows-). It sounds^).\\nI dress myself. He dresses himself. They dress\\nthemselves. They dress them (the children).\\nskjule. sneer. lyder.\\n14.\\nMin Fader er Din Ven. Dine S0stre ere mine\\nVeninder. Hans Moder er syg og hendes Broder\\ner rejst. Han sagde det til sin Fader, hun sagde\\ndet til bans Moder. Hun elsker sin Moder og\\nbans S0ster. Han gik med sin Broder, og hun\\nmed bans Fsetter. Han og hun gik med deres\\nBriefdre.\\nVor Moder er syg, vore Br0dre ere flittige.\\nHan bar gjemt vort Skakspil. Hun bar gjemt vore", "height": "3388", "width": "2064", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0071.jp2"}, "72": {"fulltext": "62\\nKort. Du har spiist Dit Mhle, Hun har spiist\\nEders iEbler. Jeg har seet Din Bog. Vi have\\ntaget Eders B0ger og de have taget deres.\\nMy brother. My brothers. The garden of\\nthy sister and of your nieces. Your brother and\\nyour nephews^). Our house and our houses. Our\\ngarden and our gardens. He fulfils^) his duty and\\nshe neglects hers.\\nShe takes care of her child and of his father.\\nHe posted her letter and his aunt s* letter, but he\\ndid not post her aunt s. Our friends pursue their\\nenemies, but not our countrymen. He is confined*)\\nto his bed, but his sister has read his book to\\nhim during her hohdays. Your mother walked\\nwith your sisters. She loves her children and you\\nlove yours. This book is mine, this paper is mine\\nand these pictures^) are mine. All those pictures\\nare ours.\\nBroders0nner. opfylde. Tante. faengslet\\ntil Sengen;. Maleri.\\n15.\\nDenne Viin er god. Den Mand er gammel.\\nDet Huus er stor^. Dette Barn er stjgt. Disse\\nVine ere hedre, Disse Msend ere selSre. Disse\\nHuse ere st0rre. Disse B0rn ere styggere. Hiin\\nMand er en Lserd. Hiint Menneske er fremmed.\\nHine B0ger ere forkastelige.\\nThis book is good. This woman is ill. That\\nwoman is learned. That book is very bad. These\\napples are ripe. These soldiers are brave. Those\\narmies have been defeated^). Those children are\\norphans. This knife belongs to me, and that to\\nyou. These horses are not of so great a value\\nas those.\\nlide Nederlag, blive slagen.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0072.jp2"}, "73": {"fulltext": "63\\n16.\\nDen Mand, som Issser Brevet. Bogen, som\\njeg kj0bte igaar. Hvo (eller hvem) er den Dame,\\nder spiller saa smukt? Hvo (eller hvem) gav Dig\\ndisse-^bler? De B0rn, som ikke ville Isere Noget,\\nblive uvidende. Den Dreng, der gaaer, er min\\nSon. Den Konge, hv^s Undersaatter vare misfor-\\nn0jede. Den Moder, hwis Barn var sygt. De\\nBorn, hvis Dukker jeg bar seet. De Darner, hwis\\nFsetter er Erkebiskop. Glem ikke hvad jeg bar\\nsagt Dig. Sig mig, hvad Du veed. Jeg fandt\\nBogen, hvilke^ gl?edede mig meget. Hvilkew Bog\\nvil Du nu Isese? Kvilken af disse Darner finder\\nDu smukkest? Prsesten forklarede Sagen, hvilke^\\nvar mig meget kjsert.\\nWho has bought the book? The man, who\\ngave you his card. I know, what you are guilty\\nof. What book do you read. What did he say?\\nThose who despise^) learning don t know the value\\nof it. He is a happy man, who wishes nothing.\\nThey are happy, who content themselves with\\nlittle. They, who overcome-) their passions, con-\\nquer their greatest enemies. Marcus Aurelius said,\\nthat he derived greater glory from what he had\\nread or written, than from all the kingdoms he\\nhad conquered. I have forgotten the man, whose\\ndiscretion I do not trust. I know the man, of\\nwhom you complain. Reflect on the dangers, to\\nwhich you are exposed*). What is man before\\nGod? What dreadful news! One is dead, pray,\\ntell me which. Ignorance is a dishonour^) to\\nthose, whose ignorance is a consequence of neg-\\nlect. Which of these pictures do you prefer?\\nTo whom shall 1 apply and whom shall I\\nbelieve? Which is the most desirable, prosperity\\nor adversity? The Almighty God, who knows the\\nhearts, often rejects our prayers. The Christian", "height": "3388", "width": "2064", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0073.jp2"}, "74": {"fulltext": "64\\nyoke*^) is safer than liberty 5 it is a yoke that makes\\nthe practice\u00c2\u00ae) of virtue pleasant.\\nforagte. sejre over. stole paa. udsat.\\nSkasndsel. henvende sig. Aag. Ud0velse.\\n17.\\nMan siger. England venter, at Ew^ver vil\\ngj0re sinPligt; de^ er en stor, men billig Fordring.\\nUvert Folkeslag higer efter storre Frihed. Hver\\nVidenskab har sine Grundsestninger. Hvert Land\\nhar sine Skikke. EnhtJer maa sorge for sig selv.\\nEnhver, der arbejder redelig, finder Lon. Har\\nNogen spurgt efter mig? Der banker Noge/i paa\\nD0ren. 0nsker Du No^et? Ja, jeg 0nsker noge^\\nArbejde. Han har kj0bt nog^e Blomster; bans\\nS0ster har kj0bt nog^e Broderier. Er der inte^\\nBrev til mig? Jeg har ingen Penge. Ingew af\\nmine Slsegtninge ere i London. Har Du andew\\nSkrift, ande^ Papir og andre Omslag? Alle mine\\nB0ger ere brsendte. Sig det ikke til Nogensomhelst.\\nThey say so. They speak of peace. It is\\nreported. It is said. They say. People say.\\nEvery moment is dear to him, who knows the\\nvalue of time. Every one thinks of himself. They\\nhave each a good place. Some of the soldiers were\\nkilled. Somebody must have taken my purse.\\nNobody has been here. Have you seen any of\\nyour friends? No, not any. All is mutable^) in\\nthis world. Piety refers^) all things to God. All\\nis not gold that glitters. They speak ill of one\\nanother. Your brother and mine love each other.\\nYour servants and mine slander each other. No-\\nthing should hinder a Christian from telling the\\ntruth. Nothing is more common than the word\\nfriendship and nothing more rare than a true friend.\\nNone of the fashions are becoming^). Whoever", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0074.jp2"}, "75": {"fulltext": "65\\nspares the bad, does harm to the good. Whatever*)\\nyou undertake. Of whomsoever you speak, avoid\\ncalumny.\\nforanderligt. henf0rer. klasdeh g.\\nhvadsomhelst.\\n18.\\nOf the verbs.\\nJ eg takker. Du spiser. Han driver. Vi\\ntakke. I spise. De drive. Jeg standsede. Du\\nroste. Hun skreg. Vi standsede. I roste. De\\nskrege. Jeg har v8slte?5. Du har drseb^ Han bar\\nbid^. Vi have vselte^. I have drseb^. De have\\nbid^. Jeg havde tegne^. Du havde Ises^. Hun\\nhavde stride. Vi havde tegne^. I havde Ises^. De\\nhavde stride. Jeg skal vente. Du skal brsende.\\nHan skal krybe. Vi skulle vente. I skulle brsende.\\nDe skulle krybe. Jeg skal have 0nsket. Du skal\\nhave sidde^. Hun skal have sa^ det. Vi skulle\\nhave 0nsket, I skulle have siddei. De skulle have\\nsa^ det. Jeg skulde have lag^. Du skulde have\\nligge^. Han skulde have hav^. Vi skulde have\\nlag^. 1 skulde have ligge^. De skulde have hav^.\\nVaagn! Vsek! Sset! Sid! Lseg! Lig! At vaagne.\\nAt vaikke. At ssette. At sidde. At Isegge. At\\nligge.\\nI dig. Thou criest. He strives. We dig.\\nYou cry. They strive. I brev^ed. Thou called.\\nShe ascended. We brev^ed. You called. They\\nascended. I have locked. Thou hast spoken. He\\nhas torn. We have locked. You have spoken.\\nThey have torn. I had worked. Thou hadst\\nshown. She had suffered. We had worked. You\\nhad shown. They had suffered. 1 shall live.\\nThou shalt die. He shall whistle. We shall live.\\nYou shall die. They shall whistle. I shall have\\n5", "height": "3388", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0075.jp2"}, "76": {"fulltext": "66\\nloved. Thou wilt have lost. She will have seen.\\nWe shall have loved. You will have lost. They\\nwill have seen. I should have left. Thou shouldst\\nhave sought. He should have grasped. We should\\nhave left. You should have sought. They should\\nhave grasped. Fetch! Eat! Bite! To grumble.\\nTo meet. To win.\\n19.\\nMinDatter elske* (bliver elsket) afAlle. Den\\nSlettsenkende hade^ afgode Mennesker. Hun maa\\nikke bringe^ dertil. De rose* af Alle. Vi bleve\\ndadlec^e af Mange. Han er bleven dadle^ Du vil\\nblive kastei i Vandet. De sloge*. De trsettede*.\\nVi strafFe*. I belonne*. Vi ville smigre*. De\\nville forf0lge5. Jeg forfulgte*. Du standsede*.\\nHan udplyndrede*. Vi skuUe vsere blevne myr-\\ndede. I vilde vsere blevne pris^e. De vilde vsere\\nblevne brsend^e.\\nI am punished. Thou art praised. He is\\ncalled. We are loved. You are hated and perse-\\ncuted. They are threatened. I have been threat-\\nened. Thou hadst been loved. He had been\\npursued. We shall be punished. You shall be\\nsought. They shall have been loved. He has\\nbeen much enriched. She had been warned. You\\nhave been warned of your danger. The work\\nhas been finished.\\n20.\\nJeg vil blive nogen Tid i Paris. Jeg vilde\\nvsere bleven nogle Uger i Kj0benhavn, dersom Du\\nhavde vseret der. Denne Vinter har vseret meget\\nmild. Du skulde have sagt Din Fader det. Det\\nskulde have veeret sagt til Din Fader. Denne\\nDreng har begaaet mange Daarskaber; han vilde\\nhave begaaet end flere^ dersom Du ikke havde", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0076.jp2"}, "77": {"fulltext": "67\\nvaaget over ham. Naar jeg faaer Isest, vil jeg\\nskrive. Da jeg havde laest, kom ban. Naar jeg\\nfaaer fanget en Fugl, vil jeg bringe Dig den.\\nNaar de faae spiist, skulle de atter arbejde. Da\\njeg gik i Skoven, saae jeg de smukke Blomster.\\nNaar bleve disse B0rn for9eldrel0se I vilde ikke\\nvsere blevne fork0lede, dersom I havde vseret for-\\nsigtige. Hun vil komme til at lide mere, end Du\\ntroer.\\nI discovered his refuge. He will suffer more\\nthan you think. The water has been boiling\\nmore than an hour. You did not succour him in\\ntime. Gather these flowers for thy sister. They\\nwould have been drowned. He would have re-\\npented of his temerity. You might not have de-\\ncided to stay. I would have lent him 50, if I\\nhad known, he wanted it. I will be obeyed. Ho-\\nmer is the most agreeable fabulist that ever was.\\nI should not have come this morning, if I had not\\nreceived a letter. We should be happy, if we knew\\nhow to fix our desires. If you would study well,\\n3^ou would make great progress. The King would\\nhave been loved, if he had been less cruel. If\\nyou had taken revenge, you would have been but\\nequal with your enemy now you are his superior.\\n21.\\nGodmorgen! Hvorledes befinder De Dem?\\nJeg takker, meget vel; jeg er, som De seer, ved\\nat skrive^). Da jeg sidste Gang bes0gte Dem,\\nvar De ved atlsese^). Virkelig? Det er sandsyn-\\nligt! Maa jeg vaere saa fri at bede Dem tillade\\nmig at skrive et Brev, naar De er faerdig^). Gjerne;\\njeg er fserdig med at skrive*). Skrev De ikke^),\\nda jeg traadte ind? Unsegtelig, men jeg havde\\nkun to Ord at tilfoje, thi jeg vilde til at skrive^)\\nmit Navn. Naar gaaer Posten til Danmark; jeg\\n5*", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0077.jp2"}, "78": {"fulltext": "68\\nvil gjerne skrive til min Broder omPenge. Skriv^)\\nclog endelig ikke derom; ban bar jo nylig sendt\\nDem 300 og ban vil troe, De bort0dsler Deres\\nFormue. De harKet, ban vil ikke synes om det*,\\nmen Penge maa jeg bave.\\nI am writing. was reading. you have\\ndone. have done writing. Did you not write.\\nwas going to write. Do not write.\\nGood morning, Sir! How do you do? Very\\nwell, I tbank you. I am bappy to see you looking\\nso well. How is your lady. I tbank you, per-\\nfectly well, sbe was playing^) at cbess, wben 1 left\\nhome. I am going to learn the game of cbess; I\\nknow, it is very interesting. Do, learn it, Pala-\\nmedes invented tbe game, 1 am told, in order to\\nteacb bis soldiers tbe stratagems of war. Indeed!\\nDid be succeed? I don t know; but I know, tbat\\nsome years ago I was going to learn it wben\\none of my friends told me, tbat he had played\\nbis last game for people considered all chess-\\nplayers to be selfish. It was indeed a very silly\\nreason for not playing^), but bis words were\\nadvice not to learn to play. And I did not learn it.\\nNow, I shall follow my own opinion for I intend\\nto learn the game, and I say to you: do^) play!\\nvar ifaerd med. jeg vil til. jeg vilde til.\\nhan var fa^rdig med. til ikke at spille. la^r\\ndog endelig.\\n22.\\nOf the Adverbs.\\nDu siger aldrig hvad Du tsenker. Jeg vil\\nkomme aarle nseste Gang, i ethvert Tilfselde betids.\\nAUevegne findes det Gode blandet med det Onde,\\ndet Stferke med det Svage. Er Din Broder", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0078.jp2"}, "79": {"fulltext": "69\\nhjemme J eg saae ham n7/Iig gaae Tijemad. Hvor-\\nfra kommer Du? Histlienne fra. Hele Familien\\nsad tilbordsy da jeg kom. Hvorfor gaaer Du bag-\\nIcends? FordI han i*c?e% seer efter mig. Ifjorrejsite\\nvi udenlands. Han er inde i Huset. Omkring Hu-\\nset er der plantet Lindetrseer. Ovenover Bogskabet\\nog nedad dets Sider er der anbragt B0ger. laf-\\nten vii jeg Isese Aviser. Imorgen er det S0ndag.\\nDet forekommer os stundom^ iscer ved Nattetide,\\nat vi hore milde, sagte Toner fra en ukjendt Ver-\\nden. Forgjceves strsebe vi at fastholde dem; hvor\\ngjerne vi end lytte til dem^ forstumme de uformcBrht\\nsom de fremkomme, men i Sjselen bliver det stille\\nefter disse Aandepust. Hvorfor ksemper Menne-\\nsket? og livorledes naar Kampen ikke bringer\\nFred med sig. Upaatvivlelig for jordisk Velvsere,\\nog maaskee alene for den^ og ganske vist, saa kom-\\nmer Fredens Velsigneise ikke i det Indre. Kjser-\\nlighed til jordiske Ting er altid ledsaget af nogen\\nLigegyldighed for de bimmelske Anliggender.\\nNever remind a man of the services you have\\nrendered him. What is made with pleasure, is\\ngenerally well made. You have given me too much\\nsugar. I shall have done to-morrow. We seldom\\nrepent of talking too little, but we very often\\nrepent of talking too much. He has often spoken\\nwell of you. Her Majesty has most graciously\\npermitted it. Asia minor is far away. 1 find\\nthe book highly instructive. Formerly 1 used to\\ntake a walk early in the morning and lately in the\\nevening. Sometimes he calls upon me twice in\\nthe day. The gentleman came towards us. It is\\nvery badly done. Perhaps you can do it better.\\nYour exercise is not well done, you have done it\\nhastily. The apples fell down by hundreds. In\\nDenmark eggs, plums and herrings are sold by the\\nscore^). His son will go away^) in half an hour.\\nHe is gone^). Will you go home*) now? We", "height": "3384", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0079.jp2"}, "80": {"fulltext": "70\\nshall hesithome^) in two minutes. If you go fkere^)^\\nyou will find your brother-in-law there Please,\\ngo m\u00c2\u00ae), my children are all m^). How slowly he\\ndrives. Put the sticks crosswise. They will settle\\nthe matter amongst themselves.\\nSneseviis. bort. borte. bjern.\\nbjemme. derhen. derhenne. ind. inde.\\n23.\\nOf the prepositions.\\nDen Sag er vigtig for mig. Han gik med sin\\nBroder. Der kom en Mand til mig. Hun gik\\nover Marken. J eg spurgte efter Dig. Her er et\\nBrev til min Fader. Vil han vsere Konge Grse-\\nkenland? Bogen Wgger paa Bordet. Gaa bort\\nfra Vognhjulet. Bogen ligger under Maleriet.\\nSpejlet h^enger over Kaminen. Barnet gaaer foran\\nden garale Mand; ved Siden af ham seer Du to\\nunge Piger, han gaaer midt imellem dem, og Tje-\\nneren f0lger bagefter. Vor Have ligger ud nfor\\nVoldgraven. Syd for Elbfloden ligger Tydsk-\\nland. Kongeaaen skiller Norrejylland fra Slesvig.\\nImellem SjssUand og Jbyen ligger Storebelt, imel-\\nlem Fyen og Jylland Lillebelt. Vi spadserede\\nlangs S0kysten. De, der have samlet Kundskaber,\\nbsere deres Rigdomme med sig, hvor de end fser-\\ndes. Den Vej, der f0rer til Fred, er ikke altid\\nstr0et med Roser og Violer. Vi rejste igjennem\\nHertugdommerne Slesvig og Holsteen, da vi vare\\ni Danmark. Vser taknemmelig imod Din Velgjorer.\\nSelvagtelse er for det gode Menneske langt mere\\ntilfredsstillende end al Verdens Roes/or den Verds-\\nligsindede.\\nWith a great fortune the miser is still poor.\\nHave you any money hy you. I s aid it for your\\nencouragement. I got it from my brother in Den-", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0080.jp2"}, "81": {"fulltext": "71\\nmark. A comet is to be seen towards the East.\\nShe wore a handkerchief round her neck. We\\ncannot live without food. It happened ahout six\\nweeks ago. Have you sent my letters ^o the post?\\nNo, I have been waiting for my uncle s. The cat\\ncaught a mouse behind the cupboard. For whose\\nsake^) has he ruined himself. Will you come\\ndown to breakfast? Send me up the newspapers?\\nOf whom do you complain? To whom shall I apply\\ntol We shall go to Paris to-morrow. We have\\ntravelled from Denmark to Italy. He was ill\\nfrom Monday till Saturday. He went into the\\nhouse. He came in due time. What sculpture\\nis to a block of marble^), education is to a human\\nsoul. We are naturally truthful, and we must do\\nviolence to nature to shake off our veracity^).\\nWithout a friend, the world is but a wilderness.\\nDen Gjenige, Gnieren. omtrcnt. Skyld,\\ntilb0rlig. Marmorblok. Sanddruhed.\\n24.\\nOf the Conjunctions.\\nHans Kone er d0d, men bans Moder og S0ster\\nleve. Min Broder og jeg troe, at haade Du og\\nDin S0ster ville komnie. ^Qg kommer, dersom jeg\\nkan og naar jeg kan. Min S0ster bliver hjemme,\\nhvis vor Moder 0nsker det, og dersom hun kommer,\\nbliver det dog kun en Timestid, thi hun saavelsom\\nmin syge Broder maae gaae tidlig tilsengs. Enten\\nban vil eller ej, maa ban rejse. Efterdi det er\\nsaaledes bestemt, maa det skee. Saafremt Du for-\\nmaaer Noget, beder jeg Dig anvende Din Indfly-\\ndelse, medens det er Tid. OmendsJcjondt^) mine\\nForhold have forandret sig, forandrer jeg mig der-\\nfor ikke. Hverken Prsesten eller bans Son have\\nvseret her. Jo meer, jo bedre. Jo flittigere ban", "height": "3388", "width": "1980", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0081.jp2"}, "82": {"fulltext": "72\\npasser sine B0ger, desto snarere bliver ban fserdig.\\nIfald Du kj0rer ud iraorgen, beder jeg, at Du vil\\nbes0ge min Moder. Siden det nu staaer sig saa-\\nledes, maa vi tage andre Forholdsregler, deels for\\nbans Skyld, deels for vor egen. Selv Konger ere\\nSygdom og D0(\\\\ bjemfaldne.\\nskj0ndt, endskj0ndt.\\nMy wife and my daugtber. He bas been\\nricb, hut now be is very poor. It bas been re-\\nported, that the King is dead. If I should dis-\\ncover any thing, I will tell you. Is your friend\\nwell? I believe so, for if she were ill, she would\\nhave sent for me. You will be punished, because\\nyou are telling stories. Why do you come so\\nlate? Because I have been obliged to write seve-\\nral letters. If you discover anything, pray, will\\nyou acquaint-) me with it, though I have not asked\\nyou before? WJien^) he was gone, I fell asleep.\\nNotwithstanding^) this calamity, he will stay there\\nduring his holidays^) that is ^o say, in a fortnight^)\\nor three weeks. Either ray sister or I will call\\nupon you to-morrow. Neither the book nor the\\nnewspapers are to be. found. If you intend to\\ngo to the meeting, tell me when\\\\ and if^) I can\\ngo and I am likely to see my sisters there, hoth\\nmy daughters and I will leave the dinner-party,\\neven if my friends should wonder at it. You are\\nmore clever than^) I. The more knowledge I ac-\\nquire, the more I wish to learn. Do you intend\\nto stay here, my boy, until the rain has ceased?\\nif so, I fear you will be too late.\\n1) thi. meddele. da. uagtet. Ferie.\\nfjorten Dage. Aviser. saafremt. ind.\\n10) altfor.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0082.jp2"}, "83": {"fulltext": "73\\nIdioms (Talemaader),\\nHan vil bes\u00c2\u00a3fge Dem.\\nDe var hos mig igaar.\\nJeg forlangte Viin.\\nHan er Mand for.\\nJeg bryder mig i k k e d e t\\nringeste om hende.\\nHun bryder sig ikke\\nom mig.\\nLade Fem vsere lige.\\nJeg bar ingen Penge\\nbos mig.\\nFrisk Mod!\\nHun bar traadt sine\\nBornesko.\\nAt gaae fra sin Tale.\\nStol pa a mig!\\nHan vil slaae det i\\nGlemmebogen.\\nDe ere paa spsendt\\nFod.\\nAt bolde En Stangen.\\nBeltet er tillagt.\\nEr Du ugleseet?\\nAt slaae stort paa.\\nAt give kort Besked.\\nAt fore en bag Lyset.\\nAt gaae bag af Dand-\\nsen.\\nAt vsere i bundl0s\\nGj^ld.\\nHe will call upon You.\\nYou called atmy bouse\\nyesterday.\\nI called for wine.\\nHe is capable of.\\nI don t care a straw\\nabout ber.\\nSbe does not care for\\nme.\\nTo care about any-\\nthing.\\nI carry no money about\\nme.\\nCbeer up!\\nShe is no chicken.\\nTo come to a stand\\nstill in the midst of\\nhis speech.\\nConlide in me.\\nHe will consign it to\\noblivion.\\nThere is a coolness\\nbetween them.\\nTo cope with one.\\nThe Sound is covered\\nwith ice.\\nAre you crazy?\\nTo cut a great dash.\\nTo cut the matter\\nshort.\\nTo deceive a person.\\nTo decline in prospe-\\nrity.\\nTo be deeply in debt.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0083.jp2"}, "84": {"fulltext": "74\\nJeg bad ham om.\\nDet afhsenger af Dem.\\nAt gji0re Kaal paa en\\nTing.\\nHan har ingen Mre i\\nLivet.\\nAt faae en langNsese.\\nAt overgive sig paa\\nNaade og Unaade.\\nEn 0nskekvist.\\nAt stryge Noget over\\nmed en Harefod.\\nJeg maa f0rst blive\\nfserdig.\\nHan trak blank.\\nDet lakker ad Aften.\\nDeres Ord i ^re.\\nMed flyvende Faner og\\nkUngende Spil.\\nOver Hals og Hoved.\\nAt staae i Anseelse.\\nHelligtrekongerdag.\\nEt Bryllupsdigt.\\nJeg.er ham en Torn i\\nOjnene.\\nAt lukke D0ren for\\nN 86 sen af Een.\\nHun faldt i Afmagt.\\nAt spilie Bankerot.\\nHan vil ikke vsere\\nDreng for Dig.\\nHan er kommen paa det\\nsorte Brset.\\nDer er kommen Noget\\nimellem dem.\\nI demanded from him.\\nThat depends on You.\\nTo destroy a thing.\\nHe is utterly devoid\\nof honour.\\nTo be disappointed.\\nTo surrender at discre-\\ntion.\\nA divining rod.\\nTo do a thing, care-\\nlessly.\\nI shall have done first.\\nHe drew his sword.\\nEvening is drawing\\nnear.\\nWith all due defe-\\nrence.\\nWith colours flying and\\ndrums beating.\\nOver head and ears.\\nTo enjoy consideration.\\nThe Epiphany.\\nAn epithalamium.\\nI am an eyesore to\\nhim.\\nTo shut the door in one s\\nface.\\nShe fainted away.\\nTo fail.\\nHe will not be Your\\nfag.\\nHe is fallen into dis-\\ngrace.\\nThey have fallen out.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0084.jp2"}, "85": {"fulltext": "75\\nDet svarer ikke til It falls short of my\\nmin Forventning. expectation.\\nAt.finde Naade for Ens To find favor in one s\\nOjne. sight.\\nDet har ingen Nod. No fear of that!\\nDet myler i min Fod. I feel a pricking in\\nmy foot.\\nDerfaldt mig en Steen A heavy load fell from\\nfra Hjertet. my heart.\\nVil De sksenke i Glas- Will jou. fill up the\\nsene. glasses.\\nHan har altid Noget at He always finds fault\\nudssette paa ham. with him.\\nAt skyde skarpt. To fire with ball or\\nshot.\\nAt., gaae En under To flatter a person.\\nOjne.\\nHvor han skaber sig! What a fool he ma-\\nkes of himself!\\nHan seer saa flov ud. He looks so foolish.\\nEn erkedum Streg. A great piece offoUy.\\nAt gifte sig Penge til. To marry a fortune.\\nJeg Isegger mit Brev I fold up my letter.\\nsammen.\\nAt gyde Olie i llden. To add fuel to the fla-\\nmes.\\nAt komme ud af en To get out of a scrape.\\nKlemme.\\nAt komme under Vejr To get the scent of a\\nmed Noget. thing.\\nAt faae Skam til Tak. To get blame instead\\nof thanks.\\nAt Isere udenad. To get by heart.\\nAt staae op. To get up.\\nGaa bort! Se at komme Get along!\\nafsted!\\nAt ssette Smag paa. To give a flavour.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0085.jp2"}, "86": {"fulltext": "76\\nAt give Fjenden det\\nglatte Lag.\\nGaa videre! Bliv ved!\\nAt sejle med Damp-\\nski bet.\\nAt rejse udenlands.\\nHvor gjffilder Rej-\\nsen.\\nIkke for al Verdens\\nHerlighed.\\nAt bsere Nag til En.\\nS 1 u m p e lykke.\\n(Slumpespil.)\\nKnubbede Ord.\\nOrdet staaer mig for\\nMunden.\\nHan tydede hen der-\\ntil.\\nHvedebr0dsdagene.\\nHan haaber det bedste.\\nAt ssette En en Vox-\\nnsese pa a.\\nHan skynderpaa mig.\\nDet er ikke at l0be\\ntil.\\nFra Arilds Tid.\\nAt stole paa en Ven.\\nHan blander sig i An-\\ndres Anliggender.\\nI sin Families Skj0d.\\nI Lykkens Skj0d.\\nPaa Dansk, paa En-\\ngelsk.\\nDe sp0ger desan-\\ngaaende.\\nAt holde sig i Skindet.\\nTo give the enemy a\\nbroadside.\\nGo on!\\nTo go by the steamer.\\nTo go abroad.\\nWhither are You\\ngoing?\\nNot for all the world s\\ngrandeur.\\nTo have a grudge\\nagainst one.\\nHap -hazard.\\n(Chance -game.)\\nHard -words.\\nI have it at my ton-\\ngue s end.\\nHe hinted at it.\\nThe honeymoon.\\nHe hopes for the best.\\nTo deceive one.\\nHe hurries me on.\\nIt is not to be done in\\na hurry.\\nFrom time immemo-\\nrial.\\nTo intrust to a friend.\\nHe interferes with the\\naffairs of others.\\nIn the bosom of his\\nfamily.\\nIn the lap of fortune.\\nIn Danish, in English.\\nYou jest on that sub-\\nj e c t.\\nTo keep quiet.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0086.jp2"}, "87": {"fulltext": "77\\n(Det gyidne Skind.)\\nTre Skridt fra Livel.\\nHolde reen Mund, be-\\nvare en Hemmelighed.\\nHan holder r e n e stive.\\nHan kan ikke s t y r e s i g.\\nJeg kjender bans Natur.\\nHan bemaegtigede sig\\nham.\\nAt stikke Hovederne\\nsamraen.\\nLad vsere!\\nHan trsekker Tiden ud.\\nHun lever paa en stor\\nFod.\\nVerset falder tungt.\\nDen hele udslagne\\nDag.\\nHun Isenges efter sin\\nDatter.\\nJeg s0gte efter Dem.\\nAt lade En i Stikken.\\nPlads der!\\nHan gj0r Kvalm over\\ningen Ting.\\nAt byde En Spidsen.\\nJeg kan ikke finde ud\\naf det.\\nAt faae En til at lee\\ngrsede,\\nAt skyde Gjenvej.\\nAt V 86 r e til IS! a r.\\n(The golden fleece.)\\nKeep your distance.\\nTo keep a secret.\\nHe keeps up his cou-\\nrage.\\nHe cannot keep his\\ntemper.\\nI know his humor.\\nHe laid hold of him.\\nTo lay heads together.\\nLeave off!\\nHe lengthens out the\\ntime.\\nShe lives in grand\\nstyle.\\nThe line is heavy.\\nThe livelong day.\\nShe longs for her\\ndaughter.\\nI looked for you.\\nTo leave one in the\\nlurch.\\nMake way!\\nHe makes a fuss about\\nnothing.\\nTo make head against\\none.\\nI can t make it out.\\nTo make one laugh\\ncry.\\nTo make a short cut.\\nTo be made a fool of.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0087.jp2"}, "88": {"fulltext": "78\\nHun gjorde en Ulyk-\\nke paa sig selv.\\nJ eg moder dem ofte.\\nAt passe sig selv.\\nLangt op ad Dag en.\\nSom det sig h0r og\\nb0r.\\nHan radbrsekker det\\ndanske Sprog.\\nFra Morgen til Aft en.\\nDet modssetter jeg\\nmig.\\nEn underlig En.\\nAt give En Noget\\nforud.\\nPaa staaende Fod.\\nDu maa ikke vsere saa\\nnojeregnende.\\nHan maaler sig selv\\nmed denstoreAlen.\\nAt give En Lige for\\nLige.\\nHan vil Dig tillivs.\\nEn Straffed om.\\n(Guds Straffedomme.)\\nDet vilde vsere en evig\\nSkade.\\nDen rene Sandhed.\\nAt spille om Penge.\\nAt spille for Morskab.\\nLykke paa Rejsen!\\nDersom De vil tage\\ntiltakke.\\nPrsedike for d v e\\n0ren.\\nF0re Vidner.\\nShe made away with\\nherself.\\nI often meet with them.\\nTo mind one s own\\nbusiness.\\nLate in the morning.\\nAs is meet and fit-\\nting.\\nHe murders the King s\\nDanish.\\nFrom morning till night.\\nI object to that.\\nAn odd fish.\\nTo give one odds.\\nOff hand.\\nYou must not be over\\nparticular.\\nHe overrates himself.\\nTo pay one back in his\\nown coin.\\nHe wants to pick a\\nquarrel with You.\\nA penal sentence.\\n(The judgments of God.)\\nIt would be a thousand\\npities.\\nThe plain truth.\\nTo play for money.\\nTo play for love.\\nA pleasant journey\\nto you.\\nIf you will take pot-\\nluck.\\nTo preach to the wind.\\nProduce witnesses.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0088.jp2"}, "89": {"fulltext": "79\\nAt lyse Velsignelsen.\\nAt bryde sin Hjerne.\\nPaa Lykke og Fromme.\\nDet er lovlig varmt\\nher.\\nVi Iseste videre.\\nMind mig derom.\\nHan bad mig.\\nHun gav hamKurven.\\nGj0re sig udtilbeens.\\nDet er Alt klappet og\\nklart.\\nSaa frisk som en Fisk.\\nTre Dage i Rad.\\nHestene i0b l0bsk.\\nHan styrter sig i\\nGj^ld.\\nHeel og holden.\\nAt Issse tilbords.\\nHan finder nok Huset.\\nDu forstaaer mig nok.\\nHan er en Fugleskrsem-\\nsel.\\nAt drive for Takk el\\nog Tov.\\nJeg f r s e g 1 e r mit Brev.\\nDig skeer Din Ret.\\nDet er kun til at see\\npaa.\\nAt vaere saa ked af\\nNoget som Kat af\\nSenop.\\nTiden er for knap.\\nSmalhans er K0k-\\nken master idag.\\nTo pronounce the\\nbenediction.\\nTo rack one s brain.\\nAt random.\\nIt is rather hot here.\\nWe read on.\\nRemind me of it.\\nHe requested me.\\nShe rejected him.\\nTo be refractory.\\nIt is all right.\\nAs sound as a roach.\\nThree days running.\\nThe horses run away.\\nHe runs into debt.\\nSafe and sound.\\nTo say grace.\\nI dare say, he will\\nfind the house.\\nI am sure, you under-\\nstand me.\\nHe is a scarecrow.\\nTo scud under bare\\npoles.\\nI seal up my letter.\\nIt serves you right.\\nIt is only for show.\\nTo be heartily sick\\nof a thing.\\nThe time is too short.\\nWe are on short com-\\nmons to-day.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0089.jp2"}, "90": {"fulltext": "80\\nHan har en Rsev bag He is a sly fellow.\\n0ret.\\nDet svier til bans He must smart for it.\\nPung.\\nAt bide En over. To snub one.\\nAt l0se en Gaade. (At To solve a riddle. (To\\nlese en Knude.) untie a knot.)\\nHen efter Nytaar. Some time after New-\\nyear.\\nAt tage Bladet fra To speak out.\\nMunden.\\nn^ .1 1 Spe^k out!\\nUd med oproget! J\\nHan 0ser Penge ud. He squanders his mo-\\nney.\\nHan kom med lange He came stalking\\nSkridt. along.\\nHan har en Slingre- He has a staggering\\ngang. gait.\\nKomme bag paa En. To steal upon one.\\nSaa stiv som en Pind. Stiff as a poker.\\nHaarene rejste sig paa His hair stood on end.\\nbans Hoved.\\nAt have to Udveje. To have two strings\\nto one s bow.\\nHan har mange Aar He is well stricken\\npaa Bagen. in years.\\nAt falde i Staver. To be struck with\\nastonishment.\\nBladet har vendt sig. The tables are turned.\\nAt slaae sig til Drik. To take to drinking.\\nDet vil snart sporges. It will soon take wind.\\nAt fare med Usand- To tell stories.\\nbed.\\nAt tage ud i det To take a trip in the\\nGronne. country.\\nAt tage Benene paa To take to one s heels.\\nNakken.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0090.jp2"}, "91": {"fulltext": "81\\nHan er falden paa at\\ngifte sig.\\nAt bruge Br^ndkuur.\\nEfter min Smag.\\nHun har in gen Sands\\nfor Musik.\\nAt lade En N o g e t h r e.\\nLade Naade gaae for\\nRet.\\nHan ssetter mig Blaar\\ni 0jnene.\\nBuldre paa D^ren.\\nKj0det har en Tanke.\\nHans Tseiider l0be i\\nVand.\\nJeg venter Dem.\\nJeg vil gJ0re Dem\\nmin Opvartning.\\nI fuld Galop.\\nMan taler saa smaat\\nom.\\nDermed skeer v r\\nViUie.\\nMon ban lever endnu?\\nHvad i al Verden vil\\nban?\\nGj0r mig ikke Hove-\\ndet kruset.\\nJeg kan ikke gaae ind\\npaa det.\\nJeg indvilliger.\\n^Qg bolder paa min Me-\\nning.\\nJeg indrommer.\\nDu maa Isere at krybe\\nf0rend Du kan gaae.\\nHe has taken it into\\nbis bead to marry.\\nTo take tbe waters.\\nTo my taste.\\nSbe bas no taste for\\nmusic.\\nTo cast in on e s\\nteetb.\\nTo temper justice with\\nmercy.\\nHe throws dust in my\\neyes.\\nTo thunder at tbe door.\\nTbe meat is touched.\\nHis mouth waters.\\nI wait for You.\\nI will wait on You.\\nWhip and spur.\\nIt is whispered.\\nSuch is our will and\\npleasure.\\nI wonder, if be is still\\nalive.\\nWhat in tbe name of\\nwonder does be want.\\nDon t trouble me.\\nI can not accede to\\nthis.\\nI acquiesce in it.\\nI adhere to my opinion.\\nI allow of that.\\nYou must creep before\\nYou can go.\\n6", "height": "3380", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0091.jp2"}, "92": {"fulltext": "82\\nHan spsender Buen\\nfor h0jt.\\nAt sm0re En om Mun-\\nden.\\nAt vsere vred paa En.\\nEn S0lvbryllupsdag.\\nEn Guldbryllupsdag.\\nEn Diamantbryllups-\\ndag.\\nJeg beder Dem und-\\nskylde min Fejl-\\ntagelse.\\nJeg henvender mig\\ntil Dem desangaaende.\\nJeg billiger Deres Ad-\\ni serd.\\nAt spadsere med hlnan-\\nden under Armen.\\nJeg bad bam om.\\nJeg seer ham hyppig.\\nJeg benytter denne\\nLejlighed.\\nAt ligge for D^den.\\nAt holde for ved hver\\nLejlighed.\\nIkke vsere ved sine\\nfulde Fem.\\nDet er altfor gait.\\nBarnet begynder at\\nskjonne.\\nRub og Stub.\\nAt staae paa Naale.\\nAt gaae i Barndom.\\nAt have Uret.\\nAt tage fejl.\\nHe aims too high.\\nTo amuse one with fair\\nwords.\\nTo be angry with one.\\nThe 25*^ anniversary of\\na wedding-day.\\nThe 50*^ anniversary of\\nthe day.\\nThe 60*^ anniversary of\\nthe wedding-day.\\nI apologize to You for\\nmy mistake.\\nI apply to You for\\nthat.\\nI approve of Your\\nconduct.\\nTo walk arm in arm.\\nI asked of him.\\nI associate with him.\\nI avail myself of this\\nopportunity.\\nTo be at deaths door.\\nTo be the scapegoat\\non every occasion.\\nNot to be in the right\\nsenses.\\nThis is too bad.\\nThe child begins to no-\\ntice.\\nBag and baggage.\\nTo be upon thorns.\\nTo be in his dotage.\\nTo be wrong.\\nTo be mistaken.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0092.jp2"}, "93": {"fulltext": "83\\nHan holder Stand\\nimod Ulykken.\\nDe maa slaae Noget\\naf.\\nJeg b e d e r Dem at gj^re\\ndet.\\nHan opper sig.\\nJeg kunde ikke naae\\ndet.\\nHan sk^d sig for\\nPanden.\\nSkibet sprang iLuften.\\nAt st0de i et Horn.\\nBlsesten rev min Hat af.\\nUvejret trak over.\\nHan er i Kost der.\\nHan hilser Dem.\\nHan bukker saa dybt,\\nat ban naaer Jorden.\\nAt have en Skrue l0s.\\nGammelt Br0d.\\nFrisk Br0d.\\nNaadsens Br0d.\\nJeg spiser Mg til\\nFrokost.\\nHan brast i Graad.\\nDet a n g a a e r ikke\\nDem.\\nHan bygger Luftka-\\ns teller.\\nIndtil den klare, lyse\\nDag.\\nHan ssetter Huset paa\\nden anden Ende.\\nEn sort Ko giver ogsaa\\nhvid Mselk.\\nHe bears up against\\nmisfortune.\\nYou must lower Your\\nprice.\\nI beg of You to do it.\\nHe bestirs himself.\\nIt was beyond my\\nreach.\\nHe blew out his brains.\\nThe ship blew up.\\nTo blow a horn.\\nThe wind blew off my\\nhat.\\nThe storm blew over.\\nHe boards at his house.\\nHe bows to You.\\nHe bows down to the\\nground.\\nTo be crack-brained.\\nStale bread.\\nNew bread.\\nBread of charity.\\nIbreak fast upon eggs.\\nShe burst into tears.\\nIt is none of your\\nbusiness.\\nHe builds castles in\\nthe air.\\nTill broad day -light.\\nHe turns the house out\\nof the window.\\nA black hen lays a\\nwhite egg.\\n6*", "height": "3388", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0093.jp2"}, "94": {"fulltext": "84\\nMan kan ikke leve af\\nLuften.\\nNogle ere vise, Andre\\nnsesvise.\\nHan spidsede Oren.\\nHan lover Guld og\\ngr0nne Skove.\\nAt gj0re en Myg til en\\nElefant.\\nHunger gj0r Skovseb-\\nler S0de.\\nAt gaae paa Jagt.\\nEnhver Ting bar en\\nEnde, men P0lsen\\nbar to.\\nDen ene Villigbed er\\nden anden,v8erd.\\nGive en et Ogenavn.\\nHver Dag bar sin\\nPlage.\\nRom blev ikke bygget\\npaa een Dag.\\nHerrens Oje gjorKoen\\nfed...\\nFire Ojne see meer, end\\n..to.\\nOvelse gj0r Mester.\\nHvad Hjertet er fuldt\\naf, lober Munden\\nover af.\\nMens Grsesset groer,\\ndoer Keen.\\nSom man saaer, skal\\nman boste.\\nLiden Draabe buler\\nen Steen.\\nA man cannot live on air.\\nSome are wise, some\\notberwise.\\nHe pricked up bis\\nears.\\nHe promises wonders.\\nTo makes mountains\\nof mole-bills.\\nHunger makes bard\\nbones sweet beans.\\nTo go a bunting.\\nEvery tbing bas an end,\\nand a pudding bas\\ntwo.\\nOne good turn deser-\\nves anotber.\\nTo call one names.\\nNo day passes witb-\\nout grief.\\nRome was not built in\\na day.\\nTbe master s eye makes\\ntbe borse fat.\\nTwo eyes are better\\ntban one.\\nUse makes perfect.\\nWbat tbe beart tbinks,\\ntbe tongue speaks.\\nWbile tbe grass grows,\\ntbe steed starves.\\nDo well and bave\\nwell.\\nSmall rain lays a great\\ndust.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0094.jp2"}, "95": {"fulltext": "Hun kan det paa sine\\nFingre.\\nDet er stor Skade.\\nHan ejer ikke en Skil-\\nHng.\\nNaar Alt gaaer gait.\\nStr0mperne ere ikke\\nmage.\\nAt komme tilKr^efter.\\nBetale Skatter og Af-\\ngifter.\\nAt bede om Forladelse.\\nAt lade En i Stikken.\\n85\\nShe has it at her fin-\\nger s ends.\\nIt is a thousand pities.\\nHe is not worth afar-\\nthing.\\nWhen the worst comes\\nto the worse.\\nThe stockings are not\\nfellows.\\nTo gather strength.\\nTo pay scot and lot.\\nTo beg pardon.\\nTo leave one in the\\nbriars.\\nHan rejser med Apost-\\nlernes Heste.\\nHan trykker Almanak-\\nker.\\nDen gamle Adam.\\nHan er f0dt paa en L0r-\\nKirkegaardsblomster.\\nSsette en Guldlaas for\\nMunden paa En.\\nHun har lange Fingre.\\nSaa vil 101 vasre ude.\\nKonen hedder Rasmus.\\nHan dypper sin Pen i\\nGalde.\\nHun er saa klog, at hun\\nkan h0re Grsesset groe.\\nHe is on foot, walking.\\nHe is telling stories.\\nThe sinful nature, the old\\nAdam.\\nHe is squinting.\\nGrey hair.\\nTo bribe a man.\\nShe is pilfering.\\nThen there will be a\\ngreat trouble.\\nThe wife is lord and ma-\\nster.\\nHe writes very sharply.\\nShe believes herself to be\\nvery clever.", "height": "3384", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0095.jp2"}, "96": {"fulltext": "86\\nFsegte med Skrsederens\\nVaaben.\\nKragetseer.\\nDe strides om Kejse-\\nrens Skseg.\\nGJ0re En Hovedet kruset.\\nSkyde Papegojen.\\nDe leve paa en stor Fod.\\nSige En, hvor David\\nkj0bte 011et.\\nHan kiger for dybt i\\nGlasset.\\nHan vil ikke kiefre G0gen\\nkukke meer.\\nHan er smidig som en\\nAal.\\nHan bar Been i Panden.\\n(i Nsesen).\\nTserske Avner.\\nBarbere En.\\nGid Du sad paa Bloks-\\nbjerg.\\nHan bar en poetisk Aare.\\nDer flyve stegte Duer i\\nMunden paa ham.\\nFolk kryber til Vorberre,\\nmen lober til Djsevlen.\\nHan satte sig paa Bag-\\nbenene.\\nSsette En Blaar i J0jnene.\\nTale Dansk til En.\\nHan bar brsendt sig ved\\nden Handel.\\nTo run away.\\nA bad hand-writing.\\nThey quarrel about no-\\nthing.\\nTo vex one.\\nTo be lucky.\\nThey live very stylishly.\\nTo school a person.\\nHe takes a drop too\\nmuch.\\nHe will not live till the\\nsummer.\\nHe is cringing.\\nHe is sharp.\\nTo be poorly paid, or not\\nat all.\\nTo cheat one.\\nI wish you were far away.\\nHe has some talent for\\npoetry.\\nHe has not the least\\ntrouble at all.\\nPeople are more ready\\nto do bad things than\\ngood.\\nHe proved refractory.\\nTo deceive one.\\nTo speak one s mind\\nplainly.\\nHe has lost his money.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0096.jp2"}, "97": {"fulltext": "87\\nEn Steensliber.\\nEn Kurvesamler.\\nHr. Mikkel.\\nHr. Bruun.\\nMadame Bruun.\\nDen r0de Hane galer.\\nGaae Krebsegang.\\nTabe Nsese og Mund.\\nHun bserer Vand i et\\nSold.\\nVsere i Kridthuset.\\nGJ0re sine Hoser gr0nne.\\nUd af f0rste SkufFe.\\nHun gaaer tilsengs med\\nH0nsene.\\nAt sm0re Haser.\\nBide i Grsesset.\\nBlive Grsesrytter.\\nHan bar Gr0d i Hovedet.\\nDet er bverken hugget\\neller stukket.\\nDet er bans KJ\u00c2\u00a3epbest.\\nBlind H0ne finder ogsaa\\nKorn.\\nGjore Luftspring.\\nGaaseviin.\\nSlaae Klik, klikke.\\nKomme tilkort.\\nI en Haandevending.\\nDen og Den.\\nEn vis Mand.\\nVidt og bredt.\\nAar 1863 efter Kristi\\nF0dsel.\\nA saunterer.\\nA person rejected seve-\\nral times.\\nTbe fox.\\nTbe bear.\\nA coffee-pot.\\nThere is a fire.\\nTo be reduced in cir-\\ncumstances.\\nTo he astonished.\\nShe makes a useless\\nwork.\\nTo be the favourite of\\none.\\nTo curry favor.\\nOf the best quality.\\nShe goes to bed very\\nearly.\\nTo take to one s heels.\\nTo bite the dust.\\nTo be unhorsed.\\nHe is very stupid.\\nIt is made very care-\\nlessly.\\nHe is fond of it.\\nTo succeed by accident.\\nTo cut capers.\\nWater.\\nTo miss fire.\\nTo be a loser, to fall\\nshort.\\nIn a trice.\\nSuch a one.\\nMr. such a one.\\nFar and wide.\\nIn the year of our Lord\\n1863.", "height": "3384", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0097.jp2"}, "98": {"fulltext": "88\\nDesto bedre.\\nFor Penge og gode Ord.\\nSraaapenge.\\nDen Nsestsidste.\\nHan kom gait afsted.\\nAt V8ere i Kattepine.\\npaa\\nHan 10b fra det\\nHalwejen.\\nHan snakker opad Vseg-\\nge, ned ad Stolper.\\nSsette En et X for et V.\\nDen sorte Kunst.\\nEn Torvetriller.\\nPolsesnak.\\nAt slaae\\nVind og Vejr.\\nNoget hen\\nAll the better.\\nFor love or money.\\nChange.\\nThe last save one.\\nHe brought his hops to\\na fine market.\\nTo hold the wolf by\\nthe ears.\\nHe threw the handle after\\nthe hatchet.\\nHe talks nonsense.\\nTo deceive one.\\nNecromancy.\\nA tedious, narrow-min-\\nded person.\\nBalderdash,\\nTo make light of a\\nthing.\\nSome proverbial expressions.\\nNaar Krybben er tom, When poverty comes in\\nat the door, love leaps\\nout at the window.\\nAll is well, that ends\\nwell.\\nNew brooms sweep clean.\\nTo promise is one thing,\\nto perform another.\\nHe wears two faces un-\\nder one hood.\\nHabit is second nature.\\nbides Hestene.\\nNaar Enden er god, er\\nAlting godt.\\nNye Koste feje bedst.\\nLoven er serlig, men\\nHolden besvserlig.\\nHan bserer Kappen paa\\nbegge Skuldre.\\nVanen er den anden\\nNatur.\\nDrukken Mund taler af\\nHjertens Grund.\\nWhat soberness conceals,\\ndrunkenness reveals.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0098.jp2"}, "99": {"fulltext": "89\\nDet regner Skomager-\\ndrenge ned.\\nDet er let at sksere en\\nbred Rem af en An-\\ndens Ryg.\\nDet stille Vand bar den\\ndybe Grund.\\nOm Natten ere alle Katte\\ngraae.\\nEen Fugl i Haanden er\\nbedre end ti i Luften.\\nHvad der kommer let,\\ndet gaaer let.\\nUde af Syne, ude af\\nSind.\\nAf Skade bliver man\\nklog.\\nMan skal ikke sselge\\nBjornens Skind, f0r\\nman h^r fanget den.\\nEen Svale gj0r ingen\\nSommer.\\n-^blet falder ikke langt\\nfra Stammen.\\nKrukken gaaer saalsenge\\ntilvands til den kom-\\nmer hankel0s hjem.\\nSom Herren er, saa Tje-\\nneren.\\nMan maa smedde medens\\nJernet er varmt.\\nN0d bryder alle Love.\\nMan maa ikke give Ba-\\ngerb0rn Hvedebr0d.\\nGiv ham en Finger og\\nban vil tage hele Haan-\\nden.\\nIt rains cats and dogs.\\nIt is easy to be free\\nwith another s purse.\\nStill waters run deep.\\nAll cats are grey in the\\ndark.\\nA bird in the hand is\\nworth two in the bush.\\nLightly come lightly\\ngo.\\nOut of sight, out of mind.\\nBought wit is best.\\nDon t reckon your chick-\\nens before they are\\nhatched.\\nOne swallow makes not\\nsummer\\nHe is a chip of the old\\nblock.\\nThe pitcher goes to the\\nwell till it comes home\\nbroken.\\nLike master, like man.\\nWe must strike while\\nthe iron is hot.\\nNecessity has no law.\\nDon t carry coals to New-\\ncastle.\\nGive him an inch, and\\nhe will take an ell.", "height": "3384", "width": "2100", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0099.jp2"}, "100": {"fulltext": "90\\nHunger er den bedste\\nKok.\\nDen, der kommer forst\\ntil M0lle, faaer f0rst\\nmalet.\\nBorg skaffer Sorg.\\nKlseder skabe Folk.\\nHseleren er lige saa god\\nsom Stjseleren.\\nDen Hund, der gJ0er,\\nbider ikke.\\nAlt hvad glimrer er ikke\\nGuld, og det er ikke\\nalt Guld, der glimrer.\\nKrage s0ger Mage.\\nSaa mange Hoveder, saa\\nmange Sind.\\nPengel0s er vennel0s.\\nMed Rsev skal man Rsev\\nfange.\\nNaarKattenerborte, spil-\\nler Musen paa Bsenke.\\nDet er Vand paa bans\\nM0lle.\\nHan drikker som en\\nSvamp.\\nHan forstaaer at mele\\nsin Kage.\\nHan slaaer to Fluer med\\neet Smsek.\\nHan spinder ikke Silke\\nderved.\\nAt spare paa Skillingen\\nog lade Daleren gaae.\\nHunger is the best sauce.\\nFirst come, first served.\\nHe that goes borrowing,\\ngoes sorrowing.\\nFine feathers make fine\\nbirds.\\nThe receiver is worse\\nthan the thief.\\nA barking dog never\\nbites.\\nAll is not gold that glit-\\nters, and not all gold\\nglitters.\\nBirds of a feather flock\\ntogether.\\nMany men, many minds.\\nNo money, no friends.\\nSet a thief to catch a\\nthief.\\nWhen the cat is away,\\nthe mice will play.\\nThat is grist to his mill.\\nHe drinks like a fish.\\nHe feathers his own\\nnest.\\nHe kills two birds with\\none stone.\\nHe makes no fortune\\nby it.\\nTo be penny wise and\\npound foolish.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0100.jp2"}, "101": {"fulltext": "91\\nHan gj0r gode Miner til\\nslet Spil.\\nSkinnet bedrager.\\nHan lyver i sin egen\\nPung.\\nHan bar sin Nsese alle-\\nvegne.\\nHan er kommen paa\\nKnseerne.\\nAt Ij^be med Liimstan-\\ngen.\\nAt kj0be Katten i Posen.\\nN0d driver n0gen Kone\\ntil at spinde.\\nGammel Fugl er ikke\\nlet at fange.\\nAt have en H0ne at\\nplukke med En.\\nHan bar altid en Finger\\nmed i Spillet.\\nMennesket spaaer, Gud\\nraader.\\nHan er ikke tabt bag\\naf en Vogn.\\nDet er saa let som Fod\\ni Hose.\\nEnbver er sig selv nser-\\nmest.\\nFor Ord kjober man\\ningen Herregaard.\\nSmaa Gryder bave ogsaa\\nOren.\\nDer er flere brogede\\nHons end Prsestens.\\nHe puts a good face\\non it.\\nAppearances are deceit-\\nful.\\nHe boasts of riches wit-\\nhout possessing them.\\nHe pokes his nose into\\nevery corner.\\nHe is reduced in circum-\\nstances.\\nTo go on a wild good\\nchase.\\nTo buy a pig in a poke.\\nNeed makes the lame\\nman run, the naked\\nqueen spin, and the\\nold wife trot.\\nOld birds are not to be\\ncaught with chaff.\\nTo have a crow to pick\\nwith one.\\nHe has always a finger\\nin the pie.\\nMan proposes, God dis-\\nposes.\\nHe is very clever.\\nIt is as easy as to kiss\\nmy hand.\\nCharity begins at home.\\nFair words butter no\\nparsnips.\\nLittle pitchers have long\\nears.\\nThere are more maids\\nthan Mary and more\\nmen than Michael.", "height": "3388", "width": "2092", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0101.jp2"}, "102": {"fulltext": "92\\nSmaa Gryder koge snart\\nover.\\nDen veed bedst hvor\\nSkoen trykker, der\\nhar den paa.\\nSygdom kommer fly-\\nvende men gaaer\\nbort krybende.\\nMan kan ikke maale En-\\nhver med den samme\\nAlen.\\nSom man reder, saa\\nligger man.\\nAlting er godt for Noget.\\nLiden Tue vselter stort\\nLses.\\nPenge klarer Alt.\\nVel begyndt er halv\\nfuldendt.\\nGod Vilje trsekker godt\\nLses.\\nDen som tier, samtykker.\\nDen som leer sidst, leer\\nbedst.\\nLediggang er en Rod\\ntil alt Ondt.\\nAf Born og Narre faaer\\nman Sandheden at vide.\\nDet er ingen Kunst at\\ndandse, naar Lykken\\ner Spillemand.\\nLiden Byrde er langvejs\\ntung.\\nHver Fugl synger med\\nsit Nseb.\\nDen, der tager Barnet\\nved Haanden, tager\\nModeren ved Hjertet.\\nA little pot is soon hot.\\nThe wearer best knows\\nwhere the shoe pin-\\nches.\\nAgue comes on horse-\\nback, but goes away\\non foot.\\nEvery shoe fits not every\\nfoot.\\nAs you have brewed, so\\nyou must drink.\\nIt is never a bad day,\\nthat has a good night.\\nLittle strokes fell great\\noaks.\\nMoney answers all things.\\nWell begun is half done.\\nWhere the will is ready,\\nthe feet are light.\\nSilence gives consent.\\nBetter the last smile than\\nthe first laugh.\\nBy doing nothing, we\\nlearn to do ill.\\nChildren and fools speak\\ntruths\\nHe dances well to whom\\nfortune pipes.\\nA small weight becomes\\nheavy by distance.\\nEvery bird sings with\\nhis own beak.\\nHe who takes the child\\nby the hand, takes the\\nmother by the heart.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0102.jp2"}, "103": {"fulltext": "93\\nI de Bllndes Rige ere\\nde Enojede Konger.\\nHvad der er slaaet til\\nen Skilling, bliver al-\\ndrig en Daler.\\nFalsk slaaer sin egen\\nHerre paa Hals.\\nFrsende er Frsende vserst.\\nVorherre er Daarernes\\nFormynder.\\nStormsend og Narre have\\nfrit Sprog.\\nGammel Kjserlighed bri-\\nster ikke.\\nDer gaaer ikke R0g af\\nen Brand, uden der\\nhar vseret lid i den.\\nBlodet er aldrig saa\\ntyndt, det er dog tyk-\\nkere end Vand.\\nDer er braadne Kar i\\nalle Lande.\\nHan falder altid med\\nD0ren ind i Huset.\\nAmongst the blind a one\\neyed man is King.\\nYou can never make, a\\nsilk purse of a sow s\\near.\\nFalsehood beats his own\\ninventor.\\nRelations are jealous of\\neach other.\\nGod the Lord is the\\nguardian of fools.\\nLords and fools may\\nspeak freely.\\nOld love will peep out.\\nNo smoke without fire.\\nBlood is thicker than\\nwater.\\nThere is something bro-\\nken in every house.\\nHe is always abrupt in\\nmanner or words.\\nMorgenr0de gier Aften-\\nbl0de.\\nAftenr0de gier Morgen-\\ns0de.\\nAlvor og Gammen kan\\ngodt gaae sammen.\\nDen Ene Lykken, den\\nAnden Krykken.\\nThe rosy hue of morning\\ngives a wet evening.\\nThe roseate hue of eve\\npromises a fair mor-\\nning.\\nA serious mind can be\\na very happy mind.\\nOne person has good luck,\\nanother very bad.", "height": "3384", "width": "2064", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0103.jp2"}, "104": {"fulltext": "94\\nBraadne Kar i alle\\nLande^ Roser sig m.ed\\nTorne blande.\\nGjensti bliver ofte Glap-\\nsti.\\nDen der gjemmer til Nat-\\nten, gjemmer til Katten.\\nTie og lide, stiller man-\\ngen Kvide.\\nDen Enes D0d, den An-\\ndens Br0d.\\nDe Gamle til Raad, de\\nUnge til Daad.\\nOm Aaret er aldrig saa\\nlangt, er Juleaften dog\\ntrang.\\nlid pr0ver Quid, N0d\\nVennehuld.\\nHvad 0ret ej rnon h0re,\\ndetHjertet ej kan r0re.\\nDen Ene Nydelse, den\\nAnden Fortrydelse.\\nMange Bsekke smaa\\ngj0re en stor Aa.\\nKom ihu; gamle Adam\\nlever endnu.\\nFattig ^re er god at\\nbaere.\\nSelv en Jerndor for et\\nKammer, aabnes kan\\nmed S0lverhammer.\\nThere is something to\\ncomplain of in every\\ncondition of life, no rose\\nwithout a thorn.\\nA short cut is often the\\nlongest way.\\nThings laid by are often\\nlost.\\nTo suffer patiently sof-\\ntens grief.\\nWhen one man dies, there\\nis room for another.\\nIt is best to take the\\nadvice of old people\\nand to employ young\\npeople to act.\\nEven if people have\\nplenty of time, they\\nare often over busy at\\nthe last moment.\\nGold is tried in fire and\\nfriends in the time of\\ndistress.\\nWhat the eye don t see,\\nthe heart don t grieve\\nat.\\nOne person enjoys life,\\nand the other envies\\nhis good fortune.\\nMany a little makes a\\nmickle.\\nRemember, men are sin-\\nful.\\nPoverty is no disgrace.\\nMoney settles every\\nthing.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0104.jp2"}, "105": {"fulltext": "En tro Haand og en stille\\nMund holder nd til sil-\\ndigst Aftenstund.\\nIdag r0d, imorgen d0d.\\nDen, der r0rer ved Beg,\\nsm0rer sig.\\nDen, der bar lave Dore,\\nmaa Isere at lude; og\\nDen, der ingen Heste\\nbar, maa kj0re med\\nStude.\\nNaar Manden er bagklog,\\nbliver Konen forklog.\\nIngen Rose uden Torn,\\nuden Avner intetKorn.\\nDet er Skik at hsenge\\nde Tyve smaa, for at\\nbedre de store frie kan\\ngaae.\\nGjemt er ikke glemt.\\nHvorfor kommer jEslet\\ntil Hove? for at bsere\\nog trsekke de tunge\\nSsekke.\\nVar ej Ave, gik Verden\\naf Lave.\\nMan er aldrig saa hojt\\npaa Straa, at Ulykken\\njo tor banke paa.\\nTrustiness and discre-\\ntion always get through\\nthe world.\\nWell to-day, dead to-\\nmorrow.\\nIf we have to deal with\\ncommon people, we\\nmust be cautious\\nagainst insult.\\nPeople in bad circum-\\nstances must submit to\\nwhat they would prefer\\nto avoid.\\nWhen the husband is\\nimprudent, the wife\\nmust be prudent.\\nDifficulties and troubles\\nare to be found every\\nwhere.\\nCommon mischief-makers\\nare punished more fre-\\nquently than those of\\nquality.\\nWrongs and troubles are\\nnot forgotten if even\\nborne secretly.\\nIf we permit common\\npeople to familiar in-\\ntercourse, it is in the\\nhope of making them\\nuseful to us.\\nAdversities are useful.\\nHigh winds blow on\\nhigh hills.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0105.jp2"}, "106": {"fulltext": "96\\nMed Lempe man kan\\ni en Humlessek vel\\nbringe to, tre Snese\\nHonseseg.\\nSpente og spare kan\\nIsenge vare, men suse\\nog duse gjor tomme\\nHuse.\\nVente og haabe gjor\\nMangen til Taabe.\\nSom de Gamle sjunge,\\nsaa kvidre de Unge.\\nEgen Arne er Guld vserd\\ner den end arm, saa\\ner den dog varm.\\nPrudence and gentle-\\nness overcome diffi-\\nculties.\\nThrift and economy\\nenrich, but a life of\\nidleness and revel is\\ndestructive.\\nExpectations are decep-\\ntive.\\nAs the old cock crows,\\nso crow the young.\\nHome is home, be it\\never so homely.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0106.jp2"}, "107": {"fulltext": "97\\nPART. IL\\nREADING-BOOK\\nPopular traditions. (Danske Folkesagn.)\\n\u00e2\u0080\u009eVil Dansken i Verden fsegte,\\nmen d0lger Aasyn og Navn;\\njeg veed, bans Aand er ej segte,\\njeg tager ham ej i Favn.\\nNaar Msend jeg kasted min Handske,\\nopslog jeg min Kidderhjelm;\\nde saae, jeg var Holger Danske,\\nog ingen formummet Skjselm.\\nMen hvo er da denne Holger Danske, der,\\nefter Sagnet, sidder under Kronborg Fsestning?\\nHan er Billedet paa den danske Folkeaaud, paa\\nden Kraft, der r^rer sig i Folket, og som saadan\\nsidder ban da ikke i Slummer og Ro under Fsest-\\nningen ved Oresund, men findes hele Landet over.\\nFolketroen benssetter bam ogsaa paa forskjellige\\nSteder i Danmark, bvor ban lejligbedsviis rejser sig\\nog ryster sin Kraft frem. Nogle paastaae, at bave\\nseet og talt med bam i N0rrejylland; Andre ville\\nvide, at ban sidder en balv Miilsvej fra Slagelse;\\nog i Slesvig fortseller Sagnet, at ban lever under\\nBakken vedM0gelt0nder. Men almindeligst er Troen,\\nat ban bar Boiig under Kronborg Fsestning; og\\nFolket i Danmark stoler med Grund trygt og fast\\npaa, at ban med sine staalklsedte Ksemper nok skal\\nkomme frem og bssre det r0de Skjold foran dan-\\nske Stridsmsend, naar der er N0d og Fare.tilstede.", "height": "3388", "width": "2056", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0107.jp2"}, "108": {"fulltext": "98\\nFor at komme til Kjendskab om hvad det\\nVaabengny vel monne betyde, der nu og da h0r-\\ntes under Kronborg Fsestning, fik nogle lystige\\nUngersvende det Indfald, at vove sig ued igjennem\\nde underjordiske Gange og bes^ge Holger Danske.\\nDe stege saa langt ned som de kunde komme og\\nstandsede omsider ved en stor Jerndor, der sprang\\nop af sig selv, da de bankede paa, og de saae da,\\nat den f0rte ind til en dyb Hvselving. Midt under\\nLoftet hang en Lampe, i hvilken Olien nsesten var\\nudbrsendt, og nedenunder stod et msegtig stort\\nSteenbord, om hvilket der sade endeel staalklsedte\\nKsemper, der hvilede Hovederne paa de korslagte\\nArme, Den, der sad ved Bordenden, rejste sig\\nop, da de traadte ind; det var Holger Danske.\\nMen idet ban l0ftede Hovedet fra Armen, brast\\nSteenbordet heelt igjennem, thi bans Skseg var\\nvoxet fast i det. ((Rsek mig Din Haand!\u00c2\u00bb sagde\\nban til den forreste af de Bes0gende; men denne\\nvovede ikke at give ham Haanden, og iik derfor\\nfat paa en Jernstang, som ban stak hen til ham.\\nHolger tog fat om den, i den Tanke, at det var\\nden unge Mands Haand, og knugede den saa-\\nledes, at der blev Mserker i Stangen. Da ban om-\\nsider slap den, sagde ban: (Nu, det glseder mig,\\nat der endnu er Msend i Danmark\\nSaa siges der og, at ban gav de unge Vove-\\nbalse den samme Hilsen med, som ban sender til\\nalle Tider og fra alle Steder, bvor Nogen gjsester\\nham: \u00c2\u00abSig til Din Herre og Konge, at jeg skal\\nnok komme til rette Tid; jeg kommer, naar der\\nikke er flere Msend i Danmark, end der kunne\\ntage Plads om et T^ndebaand, og saa vil jeg\\nsamle om mit Banner alle Drenge paa 12 Aar og\\nMaend paa 60, for med dem at frelse Landet.\\nDer groer en Plante i Viborg S0, der skal\\nvarsle om bans Komme, thi naar den er saa stor,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0108.jp2"}, "109": {"fulltext": "99\\nat man kan binde en Hest ved den, saa er det,\\nhan staaer rede til at slaae Danmarks Fjender.\\nHvor ksempestor Holger Danske varaf Leg erne,\\ndet giver Sagnet et Billede af ved Forteellingen\\nom de Briller, han engang fik af en Troldkvinde\\ntil at see ned igjennem Jorden med. Da han havde\\nfaaet dem, vilde han naturligviis pr0ve dem, og gik\\nud paa Norrefselled ved Kjobenhavn, hvor han\\nlagde sig ned paa Jorden for at kige igjennem\\nden. Men da han rejste sig var der Spor i Mar-\\nken af Brillerne, nemlig to Haller, som siden fyld-\\ntes med Vand, og det er de to store Kjser, som\\nendnu iindes der.\\nHellig Anders.\\nLidt udenfor Slagelse, ved Landevejen til\\nKors0r, er en H0J, som kaldes Hvilehojen, paa\\nhvilken der har staaet et Kors med latinsk Ind-\\nskrift til at forklare, at det blev oprejst til -ZEre\\nfor St. Andreas eller Hellig Anders, som han\\nmaa hedde paa ret Dansk.\\nDenne Hellig Anders var Prsest til Peders-\\nkirken i Slagelse, medens Valdemar den Anden var\\nKonge i Danmark, altsaa i Begyndelsen af det\\ntrettende Aarhundrede. Han var en from og gud-\\nIrygtig Mand, der gjorde alt det Gode, der stod i\\nbans Magt, derfor kom han i stort Ry og blev om-\\nsider Slagelse Skytsherre. Ogsaa de mange store\\nJ order, der h0re Slagelse By til, skal denne Prsest\\nhave forskaffet den; thi da han gjerne vilde see\\nByen tilgode, bad han Kong Vaidemar om at\\nsksenke den noget Jord, og Kongen lovede ham,\\nat ville Isegge saa meget Land til Slagelse By,\\nsom Prsesten kunde omride paa et ni Nsetter gam-\\nmelt F0I, medens Kongen var i Bad. Da Hellig\\nAnders nu havde faaet dette L0fte, red han saa\\ngodt til, at Hoffolkene flere Gange maatte gaae til\\n7*\\nLofC.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0109.jp2"}, "110": {"fulltext": "100\\nKongen og bede ham skynde sig, dersom han ikke\\nvilde, at Praesten skulde ride hele Landet om.\\nDer fortselles om Hellig Anders, at naar han\\nholdt sm Bon under aaben Himmel, plejede han\\nat hsenge sin Hue og sine Handsker paa Solstraa-\\nlerne. Engang da han vilde hssnge dem der, som\\nhan saa ofte havde gjort, faldt de imidlertid til\\nJorden. Derover blev han meget sorgfuld, og bad\\nVorherre at sige ham, hvormed han havde for-\\nseet sig; han fik da og at vide, at en af Kloster-\\nfolkene havde stjaalet en Gserdestav og derved van-\\nhelliget hele Samfundet.\\nHellig Anders rejste engang selvtolvte til det\\nhellige Land, men han kom ikke hjem igjen med\\nsine Rejsefseller; thi da Afrejsen var forhaanden\\nog de havde Medb0r, vilde han dog ikke drage\\nbort, f0r han havde h0rt Messe i Joppe. Da han\\nderefter kom til Strandbredden, vare bans Rejse-\\nfseller alt borte, og med sorgfuldt Sind saae han\\nefter det bortsejlende Skib. Paa engang stod der\\nen Rejsende ved Siden af ham og b0d ham ssette\\nsig op paa Hesten hos ham. Dette gjorde han,\\nmen idet de rede sammen, faldt Hellig Anders\\nisovn i den Fremmedes Arme, og da han atter\\nvaagnede op, saae han sig forundret om, thi han\\nfandt sig paa en Hoj udenfor Slagelse, og havde\\ndog vseret paa flere hellige Steder uudervejs.\\nDet varede Isenge, inden bans Rejsefasller kom til-\\nbage til Danmark, men den Hoj, paa hvilken den\\nfromme Prsest opvaagnede, kaldtes Hvilehoj, og\\nbar siden altid beholdt dette Navn.\\nTroen paa Troldfolk, Hojfolk, Ellefolk\\nog Nisser vedligeholder sig endnu blandt Almuen\\ni Danmark, om denne end ikke gjerue vil ved-\\nkjende sig det. \u00c2\u00abSmaafolket)) og de \u00c2\u00abUnderjor-\\ndiske) hedde de ialmindelighed med en fselles Be-", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0110.jp2"}, "111": {"fulltext": "101\\nnsevnelse, og der fortselles, at da Vorherre udst0dte\\nde faldne Engle af Himlen, faldt Nogle af dem\\nned paa Hojene; de bleve Hojfolk, eller som de\\nog kaldes, Bjergfolk; Andre faldt ned i Elle-\\nmoserne, og de bleve E lief oik; atter Andre faldt\\nned i Gaardene, og de bleve Gaardboer eller\\nGaardbonisser.\\n((En Dag, siges der og, vilde Eva omsider vad-\\nske sine Born ved en Kilde. Pludselig kaldte\\nVorherre paa hende, hvorover hun blev forskrsek-\\nket og skjulte de Born, som endnu ikke vare vad-\\nskede. Han spurgte hende derpaa, om alle hen-\\ndes Born vare tilstede og hun svarede ja, for at\\nban ikke skulde blive misfornojet, dersom ban saae,\\nat Nogle vare uvadskede. Derpaa sagde ban til\\nhende, at hvad hnn nu havde skjult for ham, skulde\\nherefter vsere skjult for Mennesker, og i samme\\nStund forsvandt de utvsettede B0rn og skjultes i\\nBjergene; det er fra dem, alle de Underjordiske\\nnedstamme.\\nlalmindelighed staaer man sig godt med Smaa-\\nfolkene, siger Menigmand, naar man kun lader dem\\ni Fred og ikke fortrsediger dem, ja de give man-\\ngen god og gavnlig Haandsr^ekning i Gaard og\\nStaid. De bjselpe til at flytte Kv^get og holds\\nreent ved det. Nisserne is8sr knytte sig, naar de\\nere gode og bjseipsomme, enten til Familier eller\\ntil Boliger, for at varetage Beboernes Tarv og\\nhjselpe tilrette ved m0dende Vanskeligheder.\\n((Dvserge og Bjergfolk boe under Jorden og i\\nH0jene, og omSatten kan synske Folk see dem\\ndandse da l0fte H^jene sig og staae paa fire gloende\\nFiller. Synske Folk? det er jo alle Sondagsb0rn;\\ndet vil sige, Enhver, der er f0dt paa en Sondag.\\n((EUefolket boer i Ellemoser. Manden seer ud\\nsom en gammel Mand med en sid Hat paa Hove-\\ndet; Ellekvinderne ere unge og dejlige at see til,\\nmen bagtil hule som et Dejgtrug. Ofte kan man", "height": "3388", "width": "2056", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0111.jp2"}, "112": {"fulltext": "102\\nved Ellemoser see Manden bade sig i Solens Straa-\\nler, men kommer Nogen ham nser, da udspiler hari\\nsine Kinder og puster paa Folk, hvilket fremkal-\\nder Sygdomrae og Smerter. Kvinderne ere hyp-\\npigst at see i Maaneskin, thi da dandse de deres\\nRunddandse med Lethed og Ynde, men de passe\\ngodt paa, at Ingen seer deres hule Hyg.\\nEllekongerne holde slet ikke af anden verds-\\nlig Magt. Paa Bornholm boer der en saadan Her-\\nsker under Jorden, som undertiden viser sig, men\\nikke tillader Landets Konge at blive meer end tre\\nDogn paa 0en.\\n\u00c2\u00abPaa Stevns Klint bar der ogsaa for vseret en\\nEllekonge. Han havde iahnindelighed sit Ophold\\ni Storebedinge Kirke, i en Gang i Muren, der\\nendnukaldes \u00c2\u00abEllekongens Kammen). Den Aa,\\nder er Stevns Herredssksel, skal have vseret Grsend-\\nsen for bans Herredomme, og over den turde i\\nmange Aar ingen Konge korame; men Kristian\\nden Fjerde rejste til Stevns og afsatte bam. Nser-\\nved Storebedinge er der Spor af en Egeskov. Det\\nvar dengang Ellekongens Soldater, der om Dagen\\nvare at see til som Trseer, men om Natten vare\\ndrabelige Kssmper.\\nPaa M^ens Klint er der endnu en Konge.\\nHans Dronning bar sit Hjem paa det Sted, der\\nkaldes Dronning stolen, og ikke langt fra hende\\nstaaer bendes Scepter, Dronningspiret, der nu kal-\\ndes Sommerspiret. Klintekongen paa M0en er\\nen Ven af Klintekongen paa Stevns, men de ere\\nbegge To fjendtlig stemte imod Klintekongen paa\\nRygen, der altid maa spejde over Havet, for at\\nsee, om de komme for at krige med bam.\\n\u00c2\u00abM0ens Klint kan aldrig indtages, tbi Klinte-\\nkongen bolder Vagt der. I Krigstider kan man see\\nbele Krigsskarer paa Klinten til Landets Forsvar,\\nuden at vide, bvorfra de komme.\\n\u00c2\u00abSaa er der endnu en Klintekonge; ban her-", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0112.jp2"}, "113": {"fulltext": "103\\nsker over alle Klinterne ved M^en, Stevns\\nog Rygen. Naar han farer hen over Havet i\\nsin kuDstige Vogn, der trsekkes af fire sorte Heste^\\nbliver det ganske sort og kommer i vildt Oprer;\\nman kan ogsaa tydelig h0re Hestenes Vrmsken.\u00c2\u00ab\\nEfterhaanden som der er bleven bygget Kir-\\nker i Danmark, ere Troldene imidlertid f orsvundne,\\nthi Klokkeringning kunne de ikke fordrage. F0rst\\nflyttede de fra et Sted til et andet, men jo flittigere\\nKirkegsengere Omegnens Beboere bleve^ desto\\nuudholdeligere blev Opholdet for de Underjordi-\\nske, saa de omsider vendte Landet Ryggen og kim\\nkomme tilbage til deres forrige Hjem ved sseregne\\nLejligheder.\\n\u00c2\u00abSynet af et Kors kunne de slet ikke udholde,\\nderfor Isegge B)0nderne undertiden Straa korsviis\\nfor at hindre deres Gjenneragang. Korsveje kunne\\nde ikke komme over, og de kunne heller ikke ud-\\ntale Ordet Kors, men kalde det \u00c2\u00abhid og did\u00c2\u00bb.\\nTrommeslag ere ogsaa ubehagelige for oSmaafol-\\nket\u00c2\u00bb), thi de ere meget bange for Torden og Lyn-\\nild og ansee Lyden af Trommeslag for en Art\\naf Tordenskrald. B0nderne sorgede derfor fordum\\nfor at faae Trommemusik til deres Gilder, naar de\\nvilde holde de Underjordiske borte. At Troen paa\\ndem ikke bar tabt sig aldeles, viser klarligen den\\nSkik, der endnu findes hist og her i Laudet: at\\nbanke paa Hojene for at bede om Tilladelse til\\nat lade Kvseget grsesse der. Lille Trold! maa\\nmin Ko grsesse paa Din Vold?) det er det almin-\\ndelige Sp0rgsmaal,* faaer man intet Svar efter at\\nhave banket tre Gauge, da er det Tegn paa, at\\nHojfolket ikke har Noget derimod, eller ogsaa er\\nflyttet bort. Men undlade at bede om Tilladelse,\\ndet vilde vjere meget farligt, og det fejler ikke paa\\nFortsellinger om al den Ulempe og Skade, Kvseget\\nhar vseret udsat for i saa Tilfselde.\\nDe Underjordiske af al Art ere ansete for", "height": "3384", "width": "2056", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0113.jp2"}, "114": {"fulltext": "104\\novermaade snilde og kl0gtige, raen undertiden lade\\nde sig dog dreje en Knap af Mennesker. Saale-\\ndes gik det en Trold, der havde hjemme i en af\\nde store Hoje i Jylland. Bonden, paa hvis Mark\\nHojen fandtes, gav sig til at ploje den uden at\\niagttage den almindelige Banken, fordi han \u00e2\u0080\u00a2fcroede,\\nat de Underjordiske forlsengst vare flyttede bort.\\nPludselig stod imidlertid En af dem for ham og\\nspurgte: \u00c2\u00abHvem giver Dig Lov til at pl0Je paa\\nmit Loft?\u00c2\u00bb Efter at have gjort Undskyldning for\\nsin Dristighed, kom han snart overeens med Trol-\\nden om, at de hvert Aar skulde dele Udbyttet af\\nBondens Udssed, saaledes, at det ene Aar skulde\\nTrolden have hvad der var under Jorden, det an-\\ndet Aar hvad der var ovenpaa; Bonden ligeledes\\net skifteviis Udbytte. Men da saaede denne det\\nene Aar Guler0dder og gav Hojfolket Toppen,\\ndet andet Aar Korn og gav dem R0dderne.\\n\u00c2\u00abA1 den Rigdom og det Guld, der tsenkes kan.\u00c2\u00bb\\nsiger Almuen, findes hos de Underjordiske; men\\nundertiden komme de dog og laane Et og Andet\\naf Mennesker, som de staae i god Forstaaelse med,\\nog betale altid rigelig for den Velvilje, der vises\\ndem. Give de Potteskaar eller et Stykke Kul, saa\\nkan man rolig tage imod det, thi ved nsermere\\nBesigtigelse viser det sig, at Gaven er Guld, men\\nrsekke de S0lv- eller Guldmynter frem, saa maa\\nEnhver vogte sig for at r0re derved; thi de\\nere gloende Ting, der strax brsende En. Krae-\\nver Udlaaneren de betroede Ting, blive de altid\\nfornsermede og hjevne sig ved at beskadige Laa-\\nnet; men venter han, indtil de selv bringe det til-\\nbage, f0lger gylden Lon med.\\nI Liimfjorden ligger den lille Fuur med\\nden bekjendte R0dsteen-, der bar den viseste og\\nseldste af alie Bjergpuslingerne hjemme. R0dstenen\\ner en henved 30 Fod hoj Klippe af rj^d Sandsteen,\\nder udvikler sig af en meget stor Bakke med Lag", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0114.jp2"}, "115": {"fulltext": "105\\naf Skifer og Okker, en af de Bakker, der ligge\\npaa begge Sider af en snever Dal^ og nedad hvi\\nSkrsent en Kilde risler. Tidligere sk^ttede Folk\\nslet ikke om at komme R0dstenen nser efter Sol-\\nnedgang, thi da begjmdte Hojfolkene at pusle;\\nmen nu have de forladt0en, fordi de ikke kunde\\nholde al den Klokkeklang og Orgelmusik ud, og\\nFolk fortrsedigede dem desuden paa allehaande\\nMaader. Saa lejede de engang en Baad og flyg-\\ntede bort midt i Nattens Mi^rke; men de ere dog\\nikke Isenger borte, end at de kunne komme igjen^\\nnaar det lyster dem. Da den sidst afd0de Konge\\nbes0gte 0en, var der naturligviis stor Glsede iblandt\\nJ0boerne Alle frydede sig over det kongelige Be-\\nS0g og gjorde hvad de kunde for at vise ham ^re^\\nogsaa Bjergaanderne*, de kom tilbage om Natten\\nfor at gJ0re Stads af ham, thi de piilede Mosset\\naf R0dstenen, fejede rundt omkring den og satte\\nAlt i den pynteligste Orden, hvorpaa de atter\\ndroge bort.))\\nHvor Troen paa de Under] or diske vedligehol-\\nder sig og dette er vel isserdelesbed i det nord-\\nlige og vestlige Jylland gaaer der en F]0lelse af\\nMedynk med dem igjennem Beboerue, og en Higen\\nefter at kunne vssre disse faldne Engle tilhjselpj\\nderom vidne ogsaa de fleste af deres Sagn, og\\ndenne Opfattelse bar en af Danmarks Skjalde trsef-\\nfende skildret ved at sige om \u00c2\u00abSkovtroldeni)\\n\u00c2\u00abTo lige stserke Villier bans Sjsel slutter ind;\\ndet er som Englen ksemper med Dj^evlen i bans Sind.\\nDet er som bag bans Oje et Hav af Taarer laa,\\nmen aldrig en Draabe til Kinden kunde naae\\nsom Vsegt af tusiud Bjerge ham knuger Marv og-\\nBeen;\\nmen ej ban kan sig b0je bans Kneeled er som\\nSteen.))", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0115.jp2"}, "116": {"fulltext": "106\\nHavfruer spille, som rimeligt er, ogsaa en\\nRolle i den danske Folketro, thi Danmark er jo\\net 0rige. Naar vigtige Begivenheder forestaae,\\ntomrae disse Najader op paa Overfladen af Havet\\nfor at forudsige dem. De ere dejlige Kvinder for-\\noven, men forneden skabte som Fisk, og deres\\nHovedbolig er i Dybet nordfor Sams0, imellem\\ndenne og Kyholm. Dronning Dagmars Ded\\nblev forudsagt af en Havfrue; Valdemar Atterdag\\nblev spaaet af en Havfrue, at den Datter, Dronning\\nHelvig vilde sksenke ham, skulde overgaae Fade-\\nren i Magt og Anseelse, og til Frederik den Anden\\nkom en Bonde fra Sams0 1576 og berettede, at\\nen dejlig Havfrue, der havde kaldt sig Isbrand,\\nvar kommen til ham gjentagne Gange, naar han\\nplojede sin Mark nede ved Stranden, og havde\\nbefalet ham, at gaae til Kongen og sige, at bans\\nDronning skulde fiede en Son, der skulde arve\\nbans Rige, og blive en ypperlig Herre blandt alle\\nKonger i den nordre Verden. Denne Son blev\\nKristian den Fjerde.\\nHavaanden eller Aamanden, der lever i Odense\\nAa, bar i Aarhundreder forlangt idetmindste eet\\nMenneskeoffer hvert Aar, for ikke at lade Vandet\\nstige saa hojt, at alle omkringvserende Agre og\\nEnge vilde blive 0delagte derved. Kunde han faae\\nto, ja tyve Ofre, tog han gjerne derimod men det\\nlader til, at han nu f0lger med Tiden og bliver\\nmindre grum. Ogsaa paa andre Maader s0gte han\\ntidligere at fortrsedige Folk, \u00c2\u00abthi,\u00c2\u00bb siger en endnu\\nlevende Fsergemand, \u00c2\u00abhan kunde dreje og vende\\nmin Baad snart til den ene Side, snart til den an-\\nden, naar han var vred, saa at jeg ordentlig maatte\\nslaaes med ham, for ej at komme ned tilbunds.\\nUndertiden drillede han mig ogsaa ved at staae\\npaa den modsatte Side af Fsergestedet, og raabe,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0116.jp2"}, "117": {"fulltext": "107\\nat En skulde strax komme med enBaad; naar saa\\njeg eller en anden Mand kom, i den Tanke, at\\nder var en R.ejsende; der vilde over, ja, saa var\\nder naturligviis Ingen.\\nF0r vi gaae bort fra de danske Folkesagn, er\\ndet vel vserd at gjengive et smukt Sagn af en an-\\nden Artj der opbevares i Omegnen af Odense fra\\n\u00c2\u00abSvensketiden\u00c2\u00bb af.\\nEt Par gamle iEgtefolk, der boede i et lille\\nafsldes liggende Huus, bleve yderst forskrsekkede\\nved at h0re, at Svenskerne paa Flugten brsendte\\nByer og Huse af, hvorsomhelst de kunde komme\\ntil. Opfyldte af Angest og Frygt ved at vide dem\\ni deres Nserhed, bleve de enige om at slaae op i\\nPsalmebogen, og den f0rste Psalme, de traf paa,\\nskulde vsere dem til Varsel for, hvad der vilde\\nmode.\\n\u00c2\u00abVor Gud ban er saa fast en Borg\u00c2\u00bb, denne\\nLuthers skjonne, kraftige Psalme stod paa det Sted,\\nBogen aabnede sig, og dette gav dem Tr0st og\\nMod efter at have sjunget den med hinanden, gik\\nde tilsengs, og bade Vorherre tage dem i sin\\nVaretsegt.\\nNseste Morgen da de vaagnede, var Stuen\\nganske m0rk; sidenefter gik de til D0ren for at\\naabne den, men kunde ikke faae den op, og da\\nde kom op paa Loftet og endelig fik en Luge op,\\nsaae de, at det allerede var h0jt op paa Dagen,\\nmen at et tykt Snefog om Natten havde indfyget\\nhele Huset og derved skaanet dem for de Vold-\\nsomheder, Fjenden havde viist i den nserliggende\\nLandsby ved at sksende og brsende, for ban drog\\nvidere.\\nDa Svenskerne havde besat Fyen 1658--1659.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0117.jp2"}, "118": {"fulltext": "108\\nPoetry. (Digte,)\\nDan mark, Du Perle, der sv0mmer paa Vove!\\nVel Dine Sletter med Agre og Skove\\nrsekke kun stakket fra Syd og til Nord;\\nmen i vor Kjserlighed blomstrer et Rige\\nst0rre og bedre, end Ord kan udsige,\\nder, o vor Konge! Din Vselde er stor.\\nChristian Winther.\\nModersmaalet.\\nModers Navn er en himmelsk Lyd,\\nsaa vide som B0lgen blaaner,\\nModers R0st er den Spsedes Fryd,\\nog glseder, naar Issen graaner,\\nS0dt i Lyst og s0dt i N0d,\\nS0dt i Liv og s0dt i D0d,\\nS0dt i Eftermsele!\\nModers R0st er den Vuggesang,\\nder huer os bedst af Alle,\\nModersmaal bar en himmelsk Klang,\\nnaar Bornene \u00e2\u0080\u009eModer lalle,\\ns0dt i Lyst o. a. v.\\nModersmaal er det Kraftens Ord,\\nsom lever i Folkemunde;\\nsom det elskes i Syd og Nord,\\nsaa sjunges der s0dt i Lunde,\\nS0dt i Lyst o. s. v.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0118.jp2"}, "119": {"fulltext": "109\\nModersmaal er det Rosenbaand,\\nsom Store og Smaa omslynger;\\ni det lever kun Fsedres Aand,\\nog deri kun Hjertet gynger,\\nS0dt i Lyst o. s. v.\\nModersmaal er vort Hjertesprog,\\nkun l0s er al fremuied Tale;\\ndet alene i Mund og Bog\\nkan vsekke et Folk af Dvale,\\nS0dt i Lyst o. s. v.\\nN. F. S. Grundtvig.\\nModersniaalet.\\nVort Modersmaal er dejligt, det bar saa mild en\\nbvormed skal jeg ligne og prise det i Sang?\\nEn bojbaaren Jomfru, en sedel Kongebrud,\\nog bun er saa ung og saa yndig seer bun ud.\\nHun laegger os paa Lseben bvert godt og kraftigt Ord\\ntil Elskovs sagte B0Dner, til Sejrens stolte Cbor;\\ner Hjertet trangt af Sorgen og svulmer det af Lyst,\\nbun sksenker os Tonen, som lette kan vort Bryst.\\nOg om i 0st og Vest vi bar svsermet og S0gt\\nde svundne Tiders Viisdom, de fjerne Landes Kl0gt,\\nbun lokker og bun drager, vi f0lge bendes Bud,\\nfor bun er saa ung og saa yndig seer bun ud.\\nDe Fremmede, de tsenkte at volde bende Sorg,\\nde b0d bende Trssldom i bendes egen Borg;\\nmen just som de meente, bun var i Baand og Bast,\\nda lo bun saa bjertelig, at alle Lsenker brast.\\nOg alle de Skjalde bun sksenked Ordets Magt,\\nde blev om bendes Ssede en stserk og trofast Vagt;", "height": "3388", "width": "2064", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0119.jp2"}, "120": {"fulltext": "110\\nhver Sang som Folket kjender oglytter til med Lyst,\\nden blev enRing iBrynjen, sonrdaekkerhendes Bryst.\\nHver kraftig Skjemt, der lokker paa Lseben frem\\net Smiil,\\nden blev i hendes Kogger en hvas og sikker Piil,\\nhvert Ord, der kom fra Hjertet og som til Hjertet\\nnaaer,\\ndet blev en Steen i Muren, der hegner hendes Gaard.\\nOg Aarene rulle og skiftes om paa Jord,\\nog vore Navne glemmes som Snee, der faldt ifjor,\\nog Slsegt efter SIsegt segner hen paa Nornens Bud\\nmen hun er saa ung og saa yndig seer hun ud.\\nE. Lembcke.\\nEll 8oiuiiierdag i Danmark.\\nS0en strammer ud sit Klsede,\\nHimlen farver Fladen blaa;\\nklare, lyse B0lger smaa\\nganske bly paa Landet trsede;\\nBreddens Blomstersiv de vsede,\\ntrsekke sig saa, uden Brag,\\natter hen saa s0lversmukke\\ni det stille Hav, og vugge\\nmed den klare Sommerdag.\\nSnekken hist paa Vandet fly der;\\nsom en Svanes hvide Krop\\npuster stolte Sejl sig op,\\nlangsomt Kj^len B0lgen bryder;\\nhid den sig mod Landet skyder\\nmed det r0de Purpurflag;\\nlet en Flok Zefirer folger,\\nFlaget hen i Luften b0lger,\\npaa den klare Sommerdag.\\nA. OehlenscJdceger.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0120.jp2"}, "121": {"fulltext": "Ill\\nDanske IVationalsange.\\nI.\\nKong Kristian stod ved hojen Mast\\ni R0g og Damp.\\nHans Vairge hamrede saa fast,\\nat Gotbens Hjelm og Hjerne brast.\\nDa sank hvert fjendtlig Spejl og Mast\\ni R0g og Damp.\\nFly, skreg de, fly, hvad flygte kan!\\nHvo staaer for Danmarks Kristian\\ni Kamp?\\nNiels Juel gav Agt paa Stormens Brag.\\nNu er det Tid!\\nHan hejsede det r0de Flag,\\nog slog paa Fjenden Slag i Slag\\nDa skreg de hojt blandt Stormens Brag:\\nNu er det Tid!\\nFly, skreg de, hver som veed et Skjul!\\nHvo kan bestaae mod Danmarks Juel\\ni Strid?\\nO Nordhav, Glimt af Vessel brjeid\\nDin m0rke Sky.\\nDa tyede Ksemper til Dit Sk^d,\\nthi med ham lynte Skrsek og D0d.\\nFra Valen hortes Vraal, som br0d\\nDin tykke Sky.\\nFra Danmark lyner Tordenskjold;\\nHver give sig i Himlens Void\\nog flye!\\nDu; Danskes Vej til Ros og Magt,\\nsortladne Hav!\\nModtag Din Ven, som uforsagt\\nt0r m0de Faren med Foragt", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0121.jp2"}, "122": {"fulltext": "112\\nsaa stolt som Du mod Stormens Magt\\nsortladne Hav!\\nOg rask igjennem Larm og Spil,\\nog Kamp og Sejer f0r mig til\\nmin Grav!\\nEwald.\\nII.\\nDanmark, dejligst Vang og Vsenge,\\nlukt med B0lgen blaa!\\nHvor de voxne danske Drenge\\nkan i Leding gaae\\nmod de Saxer, Slaver, Vender,\\nhvor man dem i Tog hensender;\\neen Ting mangier for den Have:\\nLedet er af Lave.\\nBelt og Sund lod Gud indhegne,\\nDanskes Liv og Lyst;\\nB0lgen alle vide Vegne\\nvserner Klint og Kyst;\\ningen Nabo, som vil vinde,\\nt0r paa Danmark gaae iblinde\\nfik vi Ledet hsengt ilave,\\nlukket var vor Have.\\nDronning Thyra rejsteVolden,\\nDannevirke kaldt,\\nsom bar mangen Turning holden\\nfor den slet forfaldt.\\n\u00e2\u0080\u009eLedet sagde Dronning Thyre,\\n\u00e2\u0080\u009ehar vi hsengt; Gud Vaugen byre,\\nat den ingen Fremmed bryder,\\neller Hofbud byder!\\nDannemark vi nu kan ligne\\nved en frugtbar Vang,\\nbegnet trindt omkring 5 Gud signe\\ndet i N0d og Trang!", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0122.jp2"}, "123": {"fulltext": "113\\nLad som Korn opvoxe Knsegte,\\nder kan frisk mod Fjenden fsegte,\\nog om Dannebod end tale,\\nnaar bun er i Dvale.\\nL. Koch.\\nF^edrelandssange.\\nI.\\nLangt bojere Bjerge saa vide paa Jord\\nman bar, end bvor Bjerg kun er Bakke;\\nmen gjerne med Slette og Gr0nboj i Nord\\nvi Dannemsend tage tiltakke\\nvi er ikke skabte til H^jbed og Blsest,\\nved Jorden at blive, det tjener os bedst,\\nLangt skJ0nnere Egne vil gjerne vi troe,\\nkan Fremmede udenlands finde,\\nmen Dansken bar bjemme, bvor B^gene groe\\nved Strand med den fagre K.J8erminde,\\nog dejUgst vi finde ved Vugge og Grav,\\nden blomstrende Mark i det b0lgende Hav!\\nLangt storre Bedrifter, for ^re og Sold,\\nmaaskee saae man Udlaending 0ve;\\nomsonst dog ej Dannemsend f0re i Skjold,\\nmed Hjerterne, L0ve ved L0ve;\\nlad 0rne kun rives om Jorderigs Void,\\nvi bytte ej Banner, vi skifte ej Skjold!\\nLangt klogere Folk er der sagtens om Land,\\nend ber mellem Belte og Sunde;\\ntil Huusbehov bar vi dog Vid og Forstand,\\nvi vil OS til Guder ej grunde.\\nOg brsender kun Hjertet for Sandbed og Ret,\\nskal Tiden nok vise, vi tsenke ej slet!\\nLangt bojere, sedlere, finere Sprog\\nskal findes paa Fremmedes Tunge;", "height": "3388", "width": "1988", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0123.jp2"}, "124": {"fulltext": "114\\nom Hojhed og Dejlighed Dannemsend dog\\nmed Sandhed kan tale og sjunge;\\nog trseffer vort Modersmaal ej paa et Haar,\\ndet smelter dog meer, end Fremmedes slaaer.\\nLangt mere af Malmen saa hvid og saa r^d,\\nfik Andre i Bjerg og i Bytte;\\nhos Dansken dog findes det daglige Br0d\\nej mindre i Fattigmands Hytte.\\nOg da har i Rigdom vi drevet det vidt,\\nnaar Faa har for Meget og Fgerre for Lidt.\\nLangt sedlere Konger med Landsfader Navn\\nmaaskee kan engang man opdage\\nmen ^Etten i Lejre og i Kjobenhavn,\\ndog sp0rger endnu om sin Mage;\\nthi prise vi Stammen af Skjold og af Dan!\\ngid altid den blomstre i Fsedrenes Land!\\nLangt hojere Roes over herskende Drot\\nman h0rte fra Fremmedes Tunger;\\nmen Sp0rgsmaal, om altid det meentes saa godt\\nsom her, naar hver Dannemand sjunger:\\nVor Fredrik! Han vorde som Duen saa hvid!\\nHans Alder hojloves som Fredegods Tid.\\nN. F. S. Grundtvig.\\n11.\\nVi har et Huus ved Alfarvej,\\nkun tarveligt og lille;\\ntil vore Vilkaar dog vist ej\\net storre passe vilde.\\nDet vore Fjedres Daad har seet,\\nder har vor Barndom grsedt og leet,\\nder er vor ^Manddoms Gjerning skeet,\\nder vil vi Ojet lukke.\\nHvert Foraar hsenges Taget paa\\nde ranke B^gestammer,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0124.jp2"}, "125": {"fulltext": "115\\nog Bolstre gr0nne, gnle, blaae\\nopredes i hvert Kammer;\\ni KJ8sldren klaprer Moilens Drev,\\ni Stuen Bonden, flink og gsev,\\nslaaer Kornets tunge, gyldne Vsev\\ntil Fuglesang fra Lofte.\\nPaa trende Sider har det Fred\\nbag Havets blanke Gjerde,\\nmen intet Lukke eller Led\\ndet sksermer mod den fjerde.\\nJa, Vseggen der er styrtet ind,\\nsaa Regnens Drjp og Solens Skin,\\nsaa fremmed Vr0vl og fremmed Vind\\nigjennem Huset trsenger.\\nVor Nabo ejer selv en Gaard\\nmed sexogtredve Bure,\\nmen heist paa Eventyr ban gaaer\\nforinden vore Mure.\\nI Hjemmet staaer ban under Pidsk,\\nmen her vil Fyren spille frisk,\\nog sidde 0verst ved vor Disk,\\nog pufFe OS i Krogen.\\nVel bli er vi aldrig Herremsend\\ni Verdens store Rige,\\nog vi vil gjerne gaae i Spsend\\nmed Smaafolk, vore Lige;\\nmen vi vil ikke drikke Dus\\nmed Den, som spytter i vort Kruus,\\nog Herrer i vort eget Huus,\\nvi forst for Alt vil vsere.\\nOg derfor op, I Dannemsend,\\nvor s0ndre Vseg at b0de!\\nMed Skee i Haand og Svserd ved Lsend,\\nsom Een skal Alle made,", "height": "3388", "width": "2028", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0125.jp2"}, "126": {"fulltext": "mm\\n116\\nog Ingen blive rsed og trset,\\nfor vi bar faaet Hytten tset,\\nsaa kan vi sove trygt og let\\nalt under Vaarens Puder.\\na Ploug.\\nHjemvee.\\nUnderlige Aftenlufte!\\nHvorhen vinke I min Hu?\\nSvale, milde Blomsterdufte,\\nsig, hvorhen I b0lge nu?\\nGaae I over hviden Strand\\ntil mit elskte F0deland?\\nVil I der med Eders Bulger\\ntolke, hvad mit Hjerte d0iger?\\nMatte Sol bag Bjergets Stene,\\nluer0d Du synker ned,\\nog nu sidder jeg alene\\ni en duukel Ensorahed.\\nHjemme var der intet Fjeld!\\nAk, saa er jeg ude vel,\\nskal i Nat jeg barnlig blunde\\ni mit Herthas gronne Lunde.\\nNorgesSon! jeg vel kan mindes,\\nDu bar sagt med smeltet Bryst,\\nat i Hjemmet ene findes\\nRolighedens sande Lyst.\\nSchweizer! som paa Klippen boer,\\nDu bar talt de samme Ord.\\nHellig Lsengsel drev med Vselde\\nBegge til de vante Fjelde.\\nTroe I da, kun Klippen ene\\nprseger sig i Hjertet ind?\\nAk! fra disse n0gne Stene\\nvender sig mit m0rke Sind.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0126.jp2"}, "127": {"fulltext": "117\\nSynger Granens, Fyrrens Lov!\\nHvor er Danmarks B^geskov?\\nGustne Flod, som her sig krummer,\\ndysser ej min Sjsel i Slummer.\\nHjemrae rinde ingen Floder\\ni en sid og leret Grav.\\nLivets Kilde, Glsedens Moder\\nbreder sig, det solvblaa Hav\\nslynger sig med venlig Arm\\nom sin Datters fulde Barm,\\nog ved Blomsten sig forlyster\\npaa SJ0limdas unge Bryster.\\nStille, stille! Baaden gynger\\nhisset mellem Siv og Krat,\\nhojt en M0 ved Cithren synger\\ni den tavse Sommernat.\\nRene Toner! milde Lyst!\\nHvor I kvsege s0dt mit Bryst;\\nmen hvad savner jeg og grseder,\\nmens hun dog saa venlig kvseder?\\nDet er ej den danske Tunge,\\ndet er ej de vante Ord!\\nIkke dem jeg h0rte sjunge,\\nhvor ved Hytten Trseet groer\\nbedre, skjonnere maaskee,\\nAk! men det er ikke de.\\nBedre, troer jeg vist hun kvseder,\\nmen tilgiver, at jeg grseder!\\nTager ej min Sang for an det\\nend et utViviliigt Suk!\\nLsengselsfuld heniler Vandet,\\nAft nen er saa blid og smuk.\\nMangen saadan Aftenstund\\nn0d jeg i min kjsere Lund;", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0127.jp2"}, "128": {"fulltext": "118\\nMindet vender nu tilbage:\\ndet er Aarsag i min Klage.\\nTidlig misted jeg min Moder,\\nak, det gjorde mig saa vee\\nDanmark er min anden Moder,\\nskal jeg meer min Moder see?\\nLivet er kun svagt og kort,\\nSkjsebnen vinker Isenger bort\\nSkal jeg med den sidste Varme\\ntrykke mig i hendes Arme?\\nA. Oehlenschlceger.\\nVed Frederik den Sjettes Baare.\\nO Fsedreland, hvad bar Du tabt,\\nDin gamle Konge sover!\\nEt rastl0st Liv til Arbejd skabt,\\nHenskylled Tidens Vover.\\nEt Hjerte brast, der banked 0mt\\nFor Landet og for Folket,\\nEt Hjerte brast, der mildt bar d^mt,\\nOg Dommen mildt fortolket!\\nOg skj0ndt den Fremtid, ban bar skabt,\\nDig rige Frugter lover,\\nO Fsedreland, bvad bar Du tabt!\\nDin gamle Konge sover.\\nH. P. HoUt.\\nNordens Eenhed.\\nLsenge var Nordens\\nberlige Stamme\\nspaltet i trende\\nsygnende Skud;\\nKraften, som kunde\\nVerden behersket,\\ntyggede Sul fra\\nFremmedes Bord.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0128.jp2"}, "129": {"fulltext": "119\\nAtter det Skilte\\nb0jer sig sammen*,\\nengang i Tiden\\nvorder det Eet;\\nDa skal det frie,\\nmsegtige Nor den\\nf0re til Sejer\\nFolkenes Sag.\\nC. Ploug.\\nTanken og Ordet.\\nFrit flyver Tanken. Den dristige Tanke\\ntaaler ej Lsenke og sendser ej Skranke.\\nLidt dog den baader, naar ej den faaer Ord.\\nTanken alene er Havet, der hviler\\nd0dt og ufrugtbart men Skibet, der iler\\nkjgekt mod sit Maal, er det kraftige Ord.\\nFrit floj vor Tanke, men Ordet ak Isenge\\nlaa det, en Harpe med ur0rte Strsenge,\\ngravlagt og vented Opstandelsens Biiv;\\nO, men det vaagned lig Stotten, der klinger,\\nvsekket af Solgudens straalende Finger;\\nMaisol! Din Straale gav Ordet f0rst Liv!\\nH. P. Hoist.\\nKnud den Store.\\nKong Knud sad stor og msegtig paa sin Throne,\\n\u00e2\u0082\u00acn Herre, drabelig og stserk som huld.\\nDen danske, brittiske og norske Krone,\\nvar sammensmeltet i bans Krones Guld.\\nHojt i bans hoje Sal klang Harpens Tone,\\nthi Skjaldens Barm var at bans Idrset fuld.\\nI Kirken selv l0d Hymner til bans -^re,\\ntbi kraftig ban udbredte Jesu Lsere,\\nMen Knud sad tavs og tankefuld i Sind,\\n\u00e2\u0082\u00acJ blussed Lseben som bans Purpurklsede,", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0129.jp2"}, "130": {"fulltext": "120\\nS0rgmodelig han st0tted Haand til Kind,\\nog ingen Deel bar tog i Hoffets Glsede.\\nDe svundne Dages Idrset faldt ham ind,\\nda monne bitre Taarer Ojet vsede.\\n\u00c2\u00abAk,\u00c2\u00bb sukked han, \u00c2\u00abmin Gud! kan Du forgsette,\\nmin Synd, kan Du mit Regnebrset udslette?\\nMin Ungdom svandt i Stolthed og Foragt,\\nkJ8ek frem jeg gik, men nu jeg modl0s grseder.\\nFor at forstaerke denne stolte Magt\\nforbandt jeg mig med Eadrik^ den Forrseder.\\nDen djserve Ulf i Kirken blev ombragt,\\nbans Blod uskyldigt Altertavlen vseder.\\nEj blot med Svserdet, tidt med m0rke Rsenker\\njeg vandred frem. Nu det mit Hjerte krsenker.\\nMen oftest dog med Manddom og med Svserd\\nmin raske Ungdom blot sit Vserk begyndte\\nat vorde gamle Danmarks Krone vserd,\\ndet var den Tanke dog, som frem mig skyndte.\\nOg derfor stormed jeg i Herrefserd,\\nog derfor Heltens Syssel, Kamp, jeg yndte.\\nDa aabned sig mit Hjerte for Din Stemme;\\nAk, hulde Jesus! kan Du alt forglemme?\\nSom Kongen nu saaledes tr0stl0s sad,\\nmed blege Kinder og med Graad i Ojet,\\nmens hen ad Bsenken i den lange Rad\\nGuldhornet gik, og Hvermand var fornojet;\\nda treen en Skjald for Kongen frem og kvad:\\n\u00c2\u00abMin Herre! hvor er Den som Du ophojei?\\nDu tvang det stolte Nords udstrakte Lande,\\nustrafifet Ingen t0r Dit Bud modstande.)\u00c2\u00bb\\nTaalmodig, uden Harme h0rte Knud\\npaa denne daarlige, forvovne Tale.\\nHvad Skjalden kvad, det raabtes snarlig ud\\naf hver en Ridder i de blanke Sale.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0130.jp2"}, "131": {"fulltext": "121\\nDa blev den gyldne Stol paa Kongens Bud\\nbragt ned fra Borgen gjennem gr0nne Dale\\ntil hviden Strand, hvor stolt og langsomt Vandet\\nhojt skylled sine B0lger op paa Landet.\\nDerpaa han lod med steenbesatte Baand\\nden tunge Glavind ved sit Bselte spsende,\\nmed Krone paa, med Scepter i sin Haand,\\nman saae ham sine Fjed mod Havet vende.\\nHvad Tanke nu besjselte Kongens Aand,\\nnjsgjerrig Hofmand 0nskte gjerne kjende;\\nmen Kongen tav og vandred med sit F0lge,\\ni Purpurkaaben, mod den hvide B0lge.\\nDer Kongen sad og talte saa til Havet:\\n\u00c2\u00abDet Land jeg sidder paa, tilh0rer mig;\\nmed Dig, o S0! min Magt er jo begavet,\\nthi 1yd Din Herre, Du ej nserme Dia!\\nDin B0lge krsever jeg saaledes avet,\\nat til min Fod den aid rig vover sig.\\nThi jeg behersker Nordens stolte Lande,\\nustraffet Ingen t0r mit Bud modstande,\u00c2\u00bb\\nMen som ssedvanlig gik den stolte B0lge\\nsin vante Vej, den end bestandig tog,\\naf sin Natur den intet vilde d0lge,\\ndet ene B0lgeslag det andet jog.\\nMed otte Niende kom brat i F0lge,\\nder stserk og svanger op paa Kongen slog.\\nEj til bans F0dder kun den op sig traengte,\\nbans Scepter og bans Krone den besprsengte.\\nDa rejste Kongen sig, saae til hver Side,\\nbr0d r0rt med Taarer hojt saaledes ud:\\nIsandhed, hver en Kristen burde vide,\\nat Ingen msegtig er, foruden Gud!\\nHan grunded Jorden, han lod Havet glide\\nmed evigt R0re, ved sit stserke Bud.", "height": "3380", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0131.jp2"}, "132": {"fulltext": "122\\nHan ene m?egter Jord og Hav at tvinge^\\nmod Hans er al min Vselde saare ringe.\u00c2\u00bb\\nMed disse Ord ban af sin Krone spsendte,\\naf Guld og jEdelstene tuug og svar;\\nderpaa ban sine Fjed fra Havet vendte,\\nog ydmyg Kronen hen i Kirken bar.\\nDer knselte ban og bver en Synd bekjendte,\\nmens Angertaaren trilled bed og klar.\\nPaa den Korsfsestede med Martyrkviden\\nban Kronen satte, bar den aldrig siden.\\nA. Oehlenschlceger.\\nTycho Brahes Farvel.\\nSolen sank bag gr0nne Lund,\\nog den fulde, lyse Maane\\nmellem Sj0lunds Kyst og Skaane\\nstraaled over 0resund.\\nHvselved om Uranienborg\\nsig den lyse Stjernebue.\\nTycbo stod i Maanens Lue,\\nmonne Landet rundt beskue\\ntankefuld, med dsempet Sorg.\\nOg ban sagde: Fsedreland!\\nsig mig dog, bvad var min Br0de,\\nda Din Son Du bort at st0de\\nfra Dit Hjerte nsenne kan?\\nHar Da glemt min Kjserligbed?\\nDet var mig, som monne baere\\nop til Skyerne Din ^re:\\nHele Himlen kan jo vsere\\nVidne til min Sonligbed.\\nMit Cbald?ea ber jeg fandt!\\nAk! I elskte danske Sletter\\nvise jo i lange Nsetter\\nHimmelen til bver en Kant.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0132.jp2"}, "133": {"fulltext": "123\\nDerfor, elskte Fsedrejord,\\nfremfor alle Verdens Lande\\nhar jeg elsket Dine Strande,\\nog paa dem b0r Templet stande\\nfor det lyse Stjernechor.\\nMen Urania sin Ven\\nvil et andet Hjem berede,\\nhvorved hendes Kunst kan brede\\nsig til andre Lande hen.\\nDunkelt jeg kun Vejen seer,\\nStjernerne den maa betegne.\\nLigemeget hvad for Egne!\\nEr ej Himlen allevegne?\\nHvad beh0ver jeg saa meer?\\nJ. L, Heiherg.\\nKjierlighedsdalen.\\nBlandt gronklsedte Bakker der ligger en Dal,\\nsaa lonlig og stille, saa luun og saa sval;\\nder kommer ej Viuter med Storm og med Slud,\\nthi Dalen er Vaarens den evige Brud.\\nOg evig den smiler i Foraarets Pragt,\\nudsmykket med Blomsternes spraglede Dragt,\\nden skifter ej Klsedning, skjondt altid som ny,\\nden hviler bag Fjeldenes sksermende Ly.\\nOg trindt er den hegnet af Skoven saa gron,\\nder prunker nyspi^ungen, ungdommelig skjon;\\ni Bladenes L0vli3eng, med Frihed og Ro\\nde vingede Sangere bygge og boe.\\nOg raslende pible fra l0vrige Fjeld\\nblandt s0de Violer de klareste Vaeld;\\nde glide saa sagte, de snoe sig saa tidt,\\nsom om de end gjerne gad t0ve her lidt.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0133.jp2"}, "134": {"fulltext": "124\\nOg inde i Dalen der ligger et Huus,\\nhalvt skjult mellem L0v, mellem Bsekkenes Suus;\\nmed Lundene for og med Lundene bag\\ndet S0ger at d0lge sit straalagte Tag.\\nMen Solen, soin daler paa Himmelen blaa,\\nforraader bag L0vet de Vinduer sraaa;\\nog snehvide Vseg gjennem Rosernes Hsek\\nsig andengang viser i spejlklare Bsek.\\nOg hisset bag Bsekken blandt Roserne boe,\\nusete af Verden, de elskeode To;\\npaa Jorden de leve, men Himmelens Lyst\\nopfylder og hsever uskyldige Bryst.\\nNaar Solen fremstiger paa Bjergenes Tind,\\nden seer ved bans Barm hendes smilende Kind;\\nog naar den neddukker sin straalende Karm,\\nden finder ham i hendes favnende Arm.\\nSom tvende Dugdraaber, der tindrende staae\\nog smelte i Et paa det selvsamme Straa;\\nsom Lilier to paa en eneste Green,\\nskjondt Tvillingeblomster, dog ere kun een.\\nDe sendse ej Tiden, den kommer og gaaer;\\nde tselle ej Dage, de mserke ej Aar,\\nej F0r eller Siden; de Elskendes Hu\\nkun fatter og f0ler det salige Nu.\\n\u00c2\u00ab0 sig OS, Du Sanger, hvor ligger den Dal\\nsaa lonlig og stille, saa luun og saa sval?\\nHvor gr0nnes den Vaar uden falmende H0st?\\nHvor fyider den Himmel de Elskendes Bryst\\nDet er som en Drom fra min henfarne Vaar,\\njeg saae den engang i mit sextende Aar;", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0134.jp2"}, "135": {"fulltext": "125\\nmen Stormene bruste, og .Taagerne steg,\\nog Dalen tilsidst for mit Oje bortveg.\\nMen finder Du, Yngling, og finder Du, M0,\\nden Dal, hvor I 0nske at leve og doe;\\nda tsenker med 0nihed paa Skjalden, jer Ven,\\nsom Dalen har fundet og mistet igjen!\\nSt. St. Blicher.\\nFarvel\\nSig nsermer Tiden, da jeg maa vsek; jeg h0rer\\nVinterens Stemrae;\\nthi ogsaajeger kun her paa Trsek og haver anden-\\nsteds hjemme.\\nJeg vidste Isenge, jeg skal herfra; det Hjertet ikke\\nbetynger,\\nOg derfor lige glad nu og da paa Gjennemrejsen\\njeg synger.\\nJeg skulde sjunget lidt meer raaaskee maaskee\\nvel ogsaa lidt bedre;\\nmen m0rke Dage jeg maatte see, og Storme rev-\\nmine Fjedre.\\nJeg vilde gjerne i Guds Natur med Frihed spsendt\\nmine Vinger,\\nmen sidder fast i mit snevre Buur; det allevegne\\nmig tvinger.\\nJeg vilde gjerne fra hojen Sky udsendt de gladere\\nSange,\\nmen blive maa jeg for Kost og Ly, en stakkels\\ngjseldbunden Fange.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0135.jp2"}, "136": {"fulltext": ".W^-!\u00c2\u00bb\\n126\\nAlligevel en Smule til Trj0st jeg tidt ud af Fsengslet\\ntitter,\\nog sender stundom min Vemodsr0st med Lsengsel\\ngjennem mit Gitter.\\nLyt og, oVandrer! til denneSang; lidt afDinVej\\nDu hidtrsede,\\nGud veed, maaskee det er sidste Gang, Du h0rer\\nLivsfangen kvsede.\\nMig bseres for som ret snart i Kvseld at Gitter-\\nvserket vil briste;\\nthi kvidre vil jeg et 0mt Farvel maaskee det\\nbliver det sidste.\\nSt. St. JBlicher.\\nSex Sonetter.\\n(Af Adam Homo.)\\nI.\\nTidt naar jeg her gaaer om i Havens Gange,\\nhvor hvert et Trse staaer smykt paa Sommerviis,\\nhvor hver en Morgen til Vorherres Priis,\\nsig hseve hojt de glade Fuglesange:\\ntidt Tanken da paa Dig mig ta er tilfange;\\ndet er mig som jeg gik i Paradiis;\\nAlting er saa komplet, at til Forliis\\naf Herligheden selv jeg bar en Slange.\\nOg Slangen er den Lyst, som vil mig friste\\nmed L0ftet, at tilbunds jeg skal Dig kjende,\\nhvis op for mig Dit svundne Liv Du lukked\\nSig, skulde vel mit Paradiis jeg miste,\\nog skulde vel min Herlighed faae Ende,\\nhvis Frugt af dette Kundskabstrse jeg plukked?\\n11.\\nHer f0lger Bogeu som igaar Du sendte,\\nog som det andet Liv os vil forklare", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0136.jp2"}, "137": {"fulltext": "127\\nForfatteren vil for et Gjensyn svare,\\nmen evigt Samliv t0r vi ej forvente.\\nEn bedre Tr0st dog Isengst mit Hjerte kjendte;\\nthi som i os vi Tankens Liv erfare,\\nhiin lette Fugls, hvis Vinger er saa snare,\\nhvis Stigen aldrig ender eller endte\\nSaa fast sig vort Gemyt bestandig hsenger,\\nthi Rod i andre Hjerter vil det fseste,\\nog som til Hvile det til Samliv trsenger.\\nDen, som i os nu to Naturer blandte,\\nHan skabte vist sin Himmel paa det bedste\\nfor Mennesket paa engang Fugl og Plante.\\nIII.\\nHvergang vort Fremtidsliv jeg tsenker paa,\\nomskinner Haabet mig, det morgenr0de;\\ni fselles Strseben seer jeg os at gl0de,\\njeg seer os snart at h0ste, snart at saae.\\nBestandig rigere vi fremad gaae,\\nbestandig Livet nyt i os vi f0de,\\nsaa ile vi Fuldendelsen im0de,\\ntil vi Lyksalighed i Hvilen naae.\\nO, er ej dette Haab dog meer end Drom?\\nTil Sejr og Fremgang j*eg Dig m0de skulde^\\nthi hidtil var mit Liv en stille Strom.\\nDu tog mig op i Dig, Du stserke Flod!\\nforenede nu vore B0lger ruUe\\nmed storre Kraft det store Hav imod.\\nIV.\\nMin Grund for kort at skrive vil Du h0re.\\nJeg kunde svare Dig, at lange Breve\\ntidt Lysten til at lasse dem fordreve;\\nmen her en anden Grund jeg vil anfore\\nSaae Du Familier ud i Skoven kj0re?\\nDe smaa Born, som vil ogsaa gjerne leve,", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0137.jp2"}, "138": {"fulltext": "128\\nmen som i Husets D0r tilbage bleve^\\nmed B0n de s0ge Moderen at r0re:\\nO, lad OS op i Vognen blive baarne!\\n0, tag OS med! Mama til Svar da giver:\\ner endnu for smaa og for uvornei).\\nSaadan af Tankepuslinger jeg plages;\\nEnhver vil med, hvergang til Dig jeg skriver,\\nmen de maae voxe de maae f0rst opdrages.\\nV.\\nDu gav mig nok at tsenke paa forleden.\\nDu spurgte mig-, hvordan det vel mig gik,\\nnaar pludselig Du andre Tanker fik,\\nog tog for mig en anden Brud isteden.\\nNaar af dit Hjerte bortsvandt Kjserligbeden\\nmed alle Draaber af dens Lsedskedrik;\\nnaar med tilbagevendte, tunge Blik,\\njeg stod, ber0vet Adam, for mJt Eden?\\nAk, hvis saa dybt mit Hoved her blev bojet,\\nhvis som en Piil, der farer frem med Hvinen,\\nsaa skarp en Smerte traf mit Bryst engang,\\nDa vilde det mig gaae som Violinen,\\nder, S0nderslagen, atter saramenfojet,\\nen bedre Tone gie r, men svag re Klang.\\nVL\\nHvad end Du angrer i hvor stor en Gjseld\\ntil Gud og Mennesker, Du end maa vsere,\\n0, lad ej denne Gjseld Din Sjsel besvsere\\nog staae som Skrsekkebilled for dit Held!\\nDin Ejendom er ingen Bagatel,\\nDu bar en storre Skat end Du kan bsere,\\nDu bar endnu en Debitor, Du Kjsere!\\nen fattig Sjsel, mod hvem Du gjorde Vel.\\nHvad Skat af Fryd og Lykke her i Livet\\nbar ikke gratis Du mit Hjerte givet!\\nHvad Rigdom deelte ej din Aand med mig!\\n1", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0138.jp2"}, "139": {"fulltext": "129\\nHvis derfor engang Regnskab skal opgj0res,\\nlad frem med Dig din Skyldner da kun fores 5\\nmed hvad Du gav, hun klare vil for Dig.\\nFr. Paludan-Muller.\\nDa jeg var lille.\\nDer var en Tid, da jeg var meget lille,\\nmin hele Krop var knap en Alen lang;\\ns0dt, naar jeg denne tsenker, Taarer trille,\\nog derfor tsenker jeg den mangen Gang.\\nJeg sp0gte i min 0mme Moders Arme\\nog sad tiihest paa Bedstefaders Knse,\\nog kjendte Mismod, Uro, Grublen, Harme\\nsaalidt som Penge, Grsesk og Galathe.\\nDa syntes mig, vor Jord var meget mindre,\\nmen og tillige meget mindre slem;\\nda saae jeg Stjernerne som Prikker tindre,\\nog 0nskte Vinger for at fange dem.\\nDa saae jeg Maanen ned bag 0en glide,\\nog tsenkte: gid jeg var paa 0en der,\\nsaa kmide jeg dog rigtig faae at vide\\nhvoraf, hvor stor, hvor rund, hvor kj0n den er!\\nDa saae jeg undrende Guds Sol at dale\\nmod Vesten ned i Havets gyldne Skj0d,\\nog dog om Morgnen tidlig atter male,\\nden hele Hiramelegn i 0sten r0d.\\nOg tsenkte paa den naadige Gud Fader,\\nsom skabte mig og denne smukke Sol\\nog alle disse Himlens Perlerader,\\nsom krandse Himmelbuen Pol til Pol.\\nMed barnlig Andagt bad min unge Lsebe\\nden Bon, min fromme Moder Iserte mig:\\n9", "height": "3388", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0139.jp2"}, "140": {"fulltext": "130\\n0, gode Gud, o lad mig altid strsebe\\nat blive viis og god og lyde Dig!\\nSaa bad jeg for min Fader og min Moder,\\nog for min S0ster og den hele By,\\nog for ukjendte Konge og den Stodder,\\nder gik mig krum og sukkende forbi.\\nDe svandt, de svandt, de blide Barndoms Dage,\\nmin Rolighed, min Fryd med dem svandt ben\\njeg kun Erindringen bar nu tilbage:\\nGud lad mig aldrig, aldrig tabe den.\\nI. E. Baggesen.\\nEnglenes 8ang.\\nEnhver, der er vorden af Verden forladt,\\nbringe vi Tr0st i den ensomme Nat.\\nEnhver, der Dagen over maa lide,\\nt0r vi husvale ved Midnatstide.\\nDen Stund da Frelseren f0dtes paa Jord,\\nf0dtes en Tr0st for den bitreste Smerte.\\nEn Tr0st for Den, der haaber og troer,\\nen Gjenlyd af de Saliges Chor\\nstiger da ned i Menneskets Hjerte.\\nH. Hertz.\\nAleiie.\\nDu brune Hjort ved Trseets Rod,\\nDu Skovens raske Springer!\\nHvor fik Du saadant lystigt Mod,\\nsaa klart et Blik, saa let en Fod,\\nsom om Du havde Vinger?\\nDa knejste Hjorten, stolt i Sind,\\nmed sine Takkers Grene.\\n\u00c2\u00abDet kommer af, jeg bar en Hind,\\nmen Du maa gaae din dunkle Vej alene.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0140.jp2"}, "141": {"fulltext": "131\\nDu lille Fugl i Busken hist,\\nDu glade E oraarssanger!\\nHvi hopper Du saa fro paa Kvist,\\nmens jeg mit muiitre Sind har mist\\nog aldrig mere f anger?\\nFra Busken titled Fuglen ud\\nog sang bag Blad. og Grene:\\n\u00c2\u00abDet kommer af, jeg har en Brud,\\nmen Du maa gaae din dunkle Vej alene.\u00c2\u00bb\\nI B0lger, som mod Stranden slaae\\nog lege med hverandre!\\nHvorfor er I saa lyseblaae,\\nmens i mit Hjertes dybe Vraa\\nkun m0rke Tanker vandre?\\nDa slog en B0lge frisk og glad\\nsit Skum mod Breddens Stene:\\n\u00c2\u00abDet kommer af, vi f0lges ad,\\nmen Du maa gaae din dunkle Vej alene.\u00c2\u00bb\\nDu Stjerne, som din Straale hvid\\nnedsender fra det Hoje!\\nHvi er din Glands ved Midnatstid\\nsaa bsevende, vemodig, blid,\\nsom Taaren i et Oje?\\nDa l0d det sagte for min Hu\\nfra Luft, i Toner rene:\\n\u00c2\u00abDet kommer af, at jeg som Du\\nmaa altid gaae min dunkle Vej alene.\u00c2\u00bb\\nC. Molbech.\\nJeg troer paa Dig.\\nJeg troer paa Dig i Livets lyse Morgan,\\nnaar alle Skyer har et Rosenskser,\\nnaar ej dit Hjerte tynges meer af Sorgen,\\nend Natteduggen tynger Skovens Trseer,\\nog naar din Sjael er Havets stille Flade,\\nhvori den spejler sig den unge Dag,\\n9*", "height": "3384", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0141.jp2"}, "142": {"fulltext": "132\\nog alle dine Tanker stige glade\\nmod Himlen med de glade Lserkers Slag.\\nJeg troer paa Dig, naar Middagssolen brsender,\\nog Livets Luft er tung og lummerhed,\\nnaar Kampens Alvor alle Sener spsender,\\nmen Hjertet Isenges efter Ro og Fred,\\nnaar Tordenen ruller og naar Lynet knitrer\\nog Sjselen smaegter efter Taarers Bad,\\nnaar Lidenskabens Magt i Nerven sitrer\\nog drager sammen eller skiller ad.\\nJeg troer paa Dig, af Lykkens Vinge baaret\\nOg vugget af den lune Sommervind,\\nnaar ingen Steen endnu din Fod bar skaaret\\nog intet Savn torbitret bar dit Sind;\\nnaar hvad Du 0nsker, af sig selv opfyldes,\\nnaar bvad Du frjgter, flygter for dit Fjed,\\nnaar bvad Du seer, af Haabets Sol forgyldes,\\nog gode Engle vaage for din Fred.\\nJeg troer paa Dig, naar Modgangstimen kommer,\\nog Sorgens Taare lejres om dit Blik,\\nnaar Verdens kolde Blsest i 0ret trommer,\\nog Hjertet vaander ved dens Naalestik;\\nnaar Haabet svinder og naar Tr0sten fattes,\\nnaar smuldret styrter ned din TiUids Hvsslv\\nnaar Modet synker og naar Kraften mattes,\\nog det er svairt at bolde paa sig selv.\\nJeg troer paa Dig, naar Afskedsklokken kalder,\\nog paa din Kind D^dslilien springer ud,\\nnaar kold og stiv din skjonne St0vdragt falder,\\nog Sjselen iler bjem igjen til Gud.\\nJeg troer, da vil Du bede ved bans Tbrone\\nfor alle dem, Du elskede paa Jord;\\njeg troer, da vil en ny og liflig Tone\\nhensmelte i det store Englecbor.\\n0. Floug.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0142.jp2"}, "143": {"fulltext": "133\\nPolsk Sang.\\nHvorfor svulmer Weichselfloden som et Heltebryst,\\nder i D0den knuses mod en vild, barbarisk Kyst?\\nHvorfor klinger B0lgens Klage fra den sorte Grund\\nsom en saaret Gangers sidste Suk i D0densStund?\\nWeichselfloden snoer sig langsomt under Krakaus\\nMuur,\\nstserke Skarer drog at bryde 0rnens Fangebuur,\\nSvserd og Lee paa Sletten blinked mellem R0g og\\nDamp,\\ningen Stridsmand kom tilbage fra den vilde Kamp.\\nDerfor h0re vi bestandig Suk fra Flodens Sk0d,\\nderfor risler den vemodig som en Dr0m om D0d,\\nderfor s0rge Mark og Enge med den hvide Piil,\\nderfor tabte Polens Kvinder deres muntre Smiil.\\nOg ved Pigens Vugge stande de med Graad paa\\nKind,\\nunder Suk og Vemodssange slumrer Glutten ind;\\nmen ved Drengens Vugge tsenke de paa Kampens\\n0rn\\nunder Sang om svunden Storhed slumre Polens\\nB0rn.\\nC. Hauch.\\nMenneskets Engle.\\nTo Engle smaa\\nOS f0lge hvor vi gaae,\\nusynlig de paa vore Skuldre hvile.\\nVed h0jre Kind\\nden Ene titter ind\\ni Sjsel og Oje, naar vi kjserligt smile.\\nHver serlig Id,\\nban skriver op med Flid,\\nhver Tanke god og from ban tro bevarer.", "height": "3388", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0143.jp2"}, "144": {"fulltext": "134\\nHvert Palmeblad\\nhan strax forsegler glad,\\nmed det ved Midnat han til Allah farer.\\nMed strsenge Flid\\npaa hver userlig Id^\\nog paa hver ufrom Tanke seer den Anden.\\nVed venstre Kind\\nhan seer i 0jet ind,\\nog Iseser Br0dens dunkle Skrift paa Panden.\\nHvad Ondt han saae,\\nhan strax opskrive maa;\\ndog t0ver han en Stund med Seglets Gjemme.\\nRaab til din Gud\\nog Englen sletter iid,\\nhvad angerfuld Du bad din Gud forglemme.\\nMen vender Du\\nf0r Midnat ej din Hu,\\nog Anger staar en ej dit Oje vseder,\\nDit Syndebrev\\nforsegler han, der skrev;\\nmen Englen paa din h0jre Skulder grseder!\\nB. S. Ingemann.\\nDen hellige Veronika.\\nTil hine tunge, bitre Smertens Dage,\\nda Frelseren forfulgtes her paa Jord,\\njeg forer Eder for en Stund tilbage\\no, gid Hans Aand maa hvile paa mit Ord!\\nO, naar jeg tsenker paa den Haan og Plage,\\nHan udstod, f0r Han til sin Fader foer,\\nda vil min Tunge sig til Ganen klsebe,\\nog Ordet standser l37dl0st paa min Lsebe.\\nHan rives bort; i Stov og Stoj og Bulder\\nbetrseder Han den sidste Smertensvej.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0144.jp2"}, "145": {"fulltext": "135\\nDe Isegge Korset paa Hans hellige Skulder,\\nog under Byrden tavs Han vaander sig.\\nNed ad hans Kind i store Draaber ruller\\nen blodig Sved, dog Folket ynkes ej.\\nPaa Issen brsende Solens stserke Luer,\\nog i det Fjerne Golgatha man skuer.\\nHan standser; overvssldet af den svare\\nTyngde, Han synker ned i maall0s Vee.\\nDa trseder af den tsette Folkeskare\\nen Kvinde frem, heel serbar, from at see,\\nog ydmyg, uden Frygt for Had og Fare,\\nen Svededug Ham rsekker, hvid som Snee.\\nMed Dugen han de hede Kinder svalte\\nog gav den saa til hende, mens han talte:\\n\u00c2\u00abNaar Du sukker,\\nog dit Hjerte lukker\\nsig for Glseden,\\nsom er til herneden,\\nskal Du tr0stes\\nog din Sjssl forlystes\\nved det Lin, min Smerte nu bedugger.\\n\u00c2\u00abJeg har villet,\\nda dog Een formildet\\nhar min Smerte\\nmed et kjserligt Hjerte,\\nat Du, Rene!\\nog for Din Skyld ene,\\nfjerne Sl^gter arve skal mit Billed.\\n\u00c2\u00abDet skal minde\\nom, at kun en Kvinde\\nf^rste, sidste\\nKjserlighed mig viste:", "height": "3380", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0145.jp2"}, "146": {"fulltext": "136\\nnaar Du farer\\nheden, kristne Skarer\\nskulle dyrke Dig som Helgeninde.\\nNaar jeg tages\\nbort fra disse Dages\\nDaad^ og fjerner\\nmig bag Himlens Stjerner,\\nskal det smile\\nned med Tr0st og Hvile,\\nhvor der lides N0d og hvor der klages.\\n\u00c2\u00abDet skal minde\\nTiderne, som svinde,\\nnaar de glemme\\nOrdet og min Stemme,\\nmed mit milde\\nOje om den Kilde,\\nhvor alene Frelsen er at finde!\\nHan hseved atter blidelig sit Hoved\\nmed Tornekronen, gik sin stille Gang;\\nmen Kvinden laa paa Knse, og hojt bun loved\\nden Herre med sit Hjertes fulde Klang.\\nOg Ingen at fornserme hende voved,\\nen hellig Frygt det ganske Folk betvang.\\nDa fjerne Fjelde skjalv i Aftenr0den,\\nled Frelseren paa Korset Marterdoden.\\nMen Veronika folded ud sit Klsede\\nBegejstrings Purpur farver hendes Kind;\\nthi se det Under, som er skeet! en Glsede\\nKg Englenes nedsteg i hendes Sind.\\nI denne Dug, som end bans Taarer vsede^\\ner Herrens eget Billed trykket ind.\\nDet er Ham selv, livagtig som ban vandred\\npaa Jorden, skjon og ung og uforandret.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0146.jp2"}, "147": {"fulltext": "137\\nDet er Hans Trssk, de naaderige, milde,\\ndet straaleiide, det evig klare Blik;\\nde gyldne Haar, der sig om Panden skille,\\nsom Guddomsglorien i F0dslen fik.\\nDet er Hans Mund, fra hvilken Ordets Kilde\\nlig Svserd og Honning over Jorden gik,\\ndet er Hans Aand, som over Menigheden\\nnedsender Tr0sten, Haabet, Himmelfreden.\\nP. L. Holler.\\nMorgensang.\\nNu titte til hinanden de favre Blomster smaa,\\nde muntre Fugle kalde paa hverandre;\\nnu alle Jordens B0rn deres 0jne opslaae,\\nog Sneglen med Huus paa Ryg vil vandre.\\nDen kjsere Gud og Skaber den mindste Orm er nser^\\nHan f0der Fugl og Markens Lilie klseder;\\ndog Menneskenes,.Born har Han allermest kjser,\\nGud aander paa Ojet, naar det grssder.\\nGuds S0n var selv et Barn og paa Krjbbestraa\\nban laa,\\nHans Vugge stod paa Jord foruden Gsenge\\nmen Himmeriges Fryd har ban lovet de Smaa\\nog Blomster fra Paradisets Enge.\\nGuds S0n bar os saa kJ2er, ban er B0rnevennen\\nstor,\\nHan bserer Barnet op til Gud paa Armen;\\nHan Storm og Hav betvang, da Han vandred paa\\nJord,\\nmen B0rnene leged Ham ved Barmen.\\nO Du, som OS velsigned og tog i Favn de Smaa^\\nen Morgen see vi Dig i Paradiset!\\nDu Iserte os, til Gud vore Ojne opslaae,\\nevindelig vsere Du lovpriset.\\nB. S. Ingemann.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0147.jp2"}, "148": {"fulltext": "138\\nAfteiisang.\\nI fjerne Kirketaarne hist\\nmi Aftenklokkerne ringe.\\nSnart sover liden Fugl paa Kvist\\nmed Hovedet under Vinge.\\nNu samles Frsender kj0nt igjen\\nsom Fugleunger paa Grene;\\nmen Den, som bar slet ingen Ven,\\nhan sidder ved Kvseld alene.\\nSnart ruUer ud den stille Nat\\nsit Skjggeflor over Himlen,\\nog Den, som sidder mest forladt\\nseer op imod Stjernevrimlen;\\nog gjennera Himmelsl0ret ud,\\nder skinner Ojne fuldklare;\\nmild seer den kjsere, store Gud\\nherned med sin Stjerneskare.\\nHan seer til sine Born da vist,\\nHan seer til Hoje og Ringe,\\nselv til den lille Fugl paa Kvist\\nmed Hovedet under Vinge.\\nTil dem, som sove, seer han hen,\\nhan vugger Fuglenes Grene;\\nog DeD, som har slet ingen Ven\\nHan lader ej sidde ene.\\nDet Barn, der synes mest forladt,\\nGud Fader selv vil bevare;\\nHan sender i den stille Nat\\ntil Jorden sin Engleskare.\\nDe sprede,,deres Vinger ud\\nnaar alle Ojne sig lukke.\\nSelv vaager hele Verdens Gud\\nVed Skabningens store Vugge.\\nB. S. Ingemann.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0148.jp2"}, "149": {"fulltext": "139\\nDen 7de Marts 1863.\\nDu Bretlands Brud! Velkommen hid fra \u00c2\u00abdejligst\\nVang og Vsenge)),\\nVelkommen og velsignet vaer! O, gid Du Isenge,\\nlaenge\\nMaa nyde Livets bedste Fryd, hvor Du til Brud\\nblev kaaret,\\nHojtelsket, from som i det Land, hvor Du blev\\nf0dt og baaret.\\nRigholdig er den Gave Du til Englands Throne\\nbringer\\n\u00c2\u00abDin Sjsel er mild, Dit Hjerte rigt, Din Barnetro\\nbar Vinger\u00c2\u00bb.\\nSaa er Din Lov fra Hjemmets Borg, hvor de Dig\\nkjende noje,\\nOg hvad i Hjertedybet boer, det tolker Smiil og\\nOje.\\nDu kommer fra et dejligt Hjem, har der seet rige\\nSkatte,\\nThi trofast, Fader, Moder jo Huuslivets Lykke\\nfatte\\nDer har Du Isert at elske varmt, at haabe, troe\\nog bede\\nH0jbaarne Fyrste om den Skat usvigelig vil\\nfrede!\\nDu vist vil Isenges, Isenges dybt men Savn vil\\nDu ej kjende,\\nThi Savn kan ikke fseste Bo, hvor tvende Hjerter\\nbrsende\\nAf Ungdoms rene Kjserlighed, kun Stort og ^delt\\nhylde,\\nDet haever Sjselene til Ham, Alkjserlighedens\\nFylde.", "height": "3388", "width": "2088", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0149.jp2"}, "150": {"fulltext": "140\\nDit F0deland er stolt af Dig, og stolt af Dig med\\nRette,\\nThi Du forstaaer Dit hoje Kald, veed Priis derpaa\\nat ssette;\\nMen og Du veed, at hojest Rang, det er ej Eng-\\nlands Throne,\\nLangt storre Herlighed der er: at vinde Livsens\\nKrone.\\nSin Yndlingsblomst Danfolket giver Brittefyrsten\\ngjerne,\\nDer fra Victorias fromme Hjem liar samme Lede-\\nstjerne,\\nOg det for Bruden ssetter hojest blandt alle Eng-\\nlands Goder,\\nAt Landets sedle Dronning nu vil vorde hende\\n\u00c2\u00abModer\u00c2\u00bb\\nMaria Bojesen.\\nSorgen.\\nOm den D0deliges Vugge,\\nmedens Natten alt er nser,\\nsvsermer rundt med stille Sukke\\nSorgernes den ni0rke Hser;\\nlette Taarer Ojet dugge,\\nfor det f0rste Smiil at drsebe,\\nSkriget ligger paa hans Lsebe\\nmed det f0rste Morgenskser.\\nOg naar Barnets Tid er runden\\nog naar Ungdom er forbi,\\nog naar ^rens Krands er vunden,\\nfundet Elskovs Trylleri.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0150.jp2"}, "151": {"fulltext": "141\\nAk, naar Alting er forsvunden,\\nhvad der Livet kunde smykke\\ngjemmer selv den d0de Lykke,\\nl)0dens Sorger indeni.\\nFr, Paludan- Mailer.\\nD0ds5jeblikket.\\nHvad er det dog, som lyser? Det lutres for mm\\nSands!\\nJeg f0ler 0jet briste i, denne Straaleglands.\\nMit Hoved mat sig b0jer for Kraften i min Aand,\\nog mildt om Hjertet l0sne sig alle snevre Baand.\\nI D0den faae vi Vinger, det troe vi jo som Smaa!\\nJa, Aanden den faaer Vinger, somTankens overgaae!\\n1 Stjern ernes System er, i Midden paa vor Jord\\nJeg seer en Guddomsfylde, hvortil jeg ej har Ordj\\nen Evighed jeg skuer i Alt, selv i mit Bryst,\\nog alle Taager synke bag Jordens kjendte Kyst.\\nI mine Br0dres Hjerter f0rst nu jeg Iseser ret,\\nvel er vi Alle svage, men Ingen ganske slet.\\nO, kunde vi herneden saa klart i Andre see,\\nsom i vort eget Indre, vi gjorde dem ej Vee.\\nI Hver jeg mig gjenkjender, i Store som i Smaa,\\n0, skal vi da i D0den hinanden f0rst forstaae?\\nJeg er saa let, saa salig, saa lutret i min Tro,\\njeg f0ler Kamp og Straiben og dog en himmelsk Ro.\\nH, C. Andersen.\\nDaden.\\nLykkens Son med oprejst Pande\\nvandrer i de gyldne Sale-,\\nVirakskyer rundtom blande\\nderes Duft med Folkets Tale.\\nNaar ban harmfuld rynker Brynet", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0151.jp2"}, "152": {"fulltext": "142\\nhie^res Svaerd og Landse klinge,\\nnaar ban vinker, f rem som Lynet\\nfare de mod Pandsrets Ringe,\\nMaar ban smiler, Kampeii tier,\\nGlsedens muntre Melodier\\nflyve gjennem Harpens Strsenge,\\ngaae som Solglands over Enge,\\nslynge sig som Blomsterkrandse\\nom bans Slot, bvor Piger dandse.\\nO, men just naar Glaedens Tone\\njubler bojest ved bans Tbrone,\\nder en Lyd, en sagte, svsever\\ngjennem Salen, og ban bsever,\\nban, den Msegtige, derved;\\ntbi den bvisker: \u00c2\u00absnart skal dette\\nuroful de, trsette\\nHjerte finde Fred.\u00c2\u00bb)\\nSorgens Barn gaaer tavs, med bojet\\nHoved, gjennem Livet..ene\\ntankefuld ban vender Ojet,\\ntungt af Graad, mod Vejens Stene.\\nFolket for bans Ansigt flyer,\\nskrsekket af de m0rke Miner,\\nGlsedens Sol bag dunkle Skyer\\nskjuler sig, naar frem ban triner.\\nFra de klart oplyste Sale\\nlyder Sang og munter Tale;\\nmen for Sorgens dybe Sukke\\nsig de gyldne D0re lukke,\\nog dens Barn maa ene gange\\ngjennem Nietterne de lange.\\nO, men frem af Market bryder\\nda et Dsemningsskffir: der lyder\\nklare, milde Fuglesange,\\nog de svseve til den bange", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0152.jp2"}, "153": {"fulltext": "143\\nSjsel som Harpetoner ned,\\nhviske sagte: \u00c2\u00absnart skal dette\\nIsengselsfulde^ trsette\\nHjerte finde Fred.a\\nChr. Molbeck.\\nLser mig!\\nLser migj o Skov, at visne glad,\\nsom seent i Host dit gule Blad,\\net bedre Foraar kommer;\\nder gr0nt mit Tr?s skal herligt staae,\\nog sine dybe Rodder slaae\\ni Evighedens Sommer!\\nLser mig, o lille Trsekfugl, Du,\\nat svinge mig med frejdig Hu\\ntil ubekjendte Strande\\nNaar Alt er Vinter her og lis,\\nda skal et evigt Paradiis\\nmig hisset aabent stande.\\nLser mig, Du lette Sommerfugl,\\nat sonderbryde tunge Skjul,\\nsom nu mill Frihed tvinger!\\nEn Orm jeg kryber end paa Jord,\\nsnart flyve hojt med lette Flor,\\nde gyldne Pnrpurvinger.\\nDu som fra Skyen smiler hist,\\nmin Herre, Frelser, Jesu Krist,\\nlser mig at tvinge Sorgen.\\nSving for mig Haabets gronne Flag,\\nLangfredag var en bitter Dag,\\nmen skj0n var Paaskemorgen.\\nA. Oehlenschlcege", "height": "3384", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0153.jp2"}, "154": {"fulltext": "144\\nVed en Hlle Piges Baare.\\nVi vil saa gjerne, ja vi skal og maae\\nOs knytte fast til disse kjsere Smaae,\\nog mens de leve, vi med David bede,\\nat ved vor Haand de vevre hoppe maae,\\ntil de bli er store og til vi bli er smaae,\\nsaa de os kan til Sovekamret lede.\\nMen naar saa Hjertet holder op at slaae,\\nda vi med David ogsaa froe opstaae,\\nej deres Ro de Salige misunde,\\nej grsede dem tilbage, om vi kunde.\\nO, det er herligt, naar hos Gud vi har\\nen Ven saa kjser at Isenges stadig efter;\\no Hjertesaar, livsaligt er Dit Ar,\\nog underfulde ere Dine Krsefter.\\nN. F. S. Grundtvig.\\nTresteiis Bud.\\nDu bange Sjsel, h0r Tr0stens Bud\\nhvor underfuldt det lyder:\\nGak hen og kast din Sorg paa Gud,\\nnaar Verden Dig forskyder!\\nForstaaer Du dette Budskab ej\\nog famler om iblinde;\\nlad Troen f0re Dig paa Vej,\\n0, Gud er let at finde!\\nGak frem med Bon for Himlens Port,\\nbank paa med Hjertesukket,\\nom Skyen end er nok saa sort,\\ner Himlen dog ej lukket;\\nom Storm og Lyn br0d frem med Magt\\nog vilde Vej en spserre,\\nDig sksermer dog Guds Englevagt,\\nHan er en venlig Herre.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0154.jp2"}, "155": {"fulltext": "145\\nForstaaer Du ej, Du bange Sind,\\nhvorledes Du skal tale,\\nnaar Trosteren bar f0rt Dig ind\\ni boje Himmelsale\\nEn ydmyg Hu vil Herreu see,\\nHan Troens Ord vil b0re,\\ndet fromme Suk: Din Villie skee!\\ner lifligt for Hans 0re.\\nBring dette med til Naadens Borg,\\nbvad Sraerte Du maa lide,\\nsaa tager Han din Hjertesorg\\nog Isegger den tilside;\\nsaa skikker Han Dig trostet ned,\\nsaa tier al din Klage.\\nHans Himmelbud, Taalmodigbed,\\ngj0r F^lgeskab tilbage.\\nC. Boye.\\n10", "height": "3380", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0155.jp2"}, "156": {"fulltext": "146\\nHistorical Biographies.\\n(Historiske L evnetsbeskrivelser.\\nThyra Danebod.\\n\u00e2\u0080\u009eDronning Thyra rejste VoldeD,\\nDannevirke kaldt.\\nsom har raangen T0rning holden,\\nf0r den slet forfaldt.\\n\u00e2\u0080\u009eLeddet/ sagde Dronning Thyre,\\n\u00e2\u0080\u009ehar vi hsengt; Gud Vangen hyre,\\nat den ingen Fremmed bryder,\\neller Hofbud byder.\\nJa, \u00e2\u0080\u009eLeddet var kommen af Lave det Led,\\nder skulde vserne \u00e2\u0080\u009eDanmark, dejligst Vang og\\nVsenge imod fremmed Overgreb; det mserkede\\nDronning Thyra, og hun mserkede tiUige, at der\\nbehovedes en stairkere Slaa, end den lave Void,\\nKong Godefred havde opf0rt som Lukke for Riget\\nimod Karl den Store, til at holde de Godtfolk Syd\\npaa ude, og derfor overtog hun sig det hsederlige\\nArbejde at faae en storre og stjerkere Muur bragt\\nistand, hvorved den gamle Void benyttedes som\\nUdenvserk.\\nDannevirke er siden bleven forstssrket af Valde-\\nmar den Store og flere af de efterf^lgende Konger,\\nog i Efteraaret 1850 ndbedredes atter den gamle\\nGrsendsevold, hvis Betydning Slaget ved Slesvig,\\n(Paaskemorgen 1848) havde viist. Vserket blev\\nda forsynet med Udenvserker og Brystvsern.\\nGanske snild var den Maade, paa hvilken Dron-\\nning Thyra skaffede sig EVist og Penge til at", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0156.jp2"}, "157": {"fulltext": "147\\nbjgge Volden op, og den er vel vserd at fortselle\\ntilligemed en kort Skildring af hendes Liv.\\nDa Kong Gorm, med Tilnavn den Gamle,\\nKnud den Stores Oldefader, bejlede til Thyra,\\nen Datterdatter af Harald Klak, dem f0rste\\nHersker i Norden, der blev kristnet var han\\nlangt ud over Ungdomsaarene, hun derimod kun\\n17 Aar gammel; dertil var hun almindelig kjendt\\nfor sin Dejlighed, Kl0gt, Fromhed og Ynde. Hun\\nblev en sand Velsignelse for Danmark, og erhver-\\nvede sig det skjonne Tilnavn afDannebod: de\\nDanskes Tr0st; thi da den gamle Hedninge-\\ndrot, der var grum og haard, var en sand Kristen-\\nfjende, lod han mange Mennesker slaae ihjel\\ntil ^re for sine Afguder; kun Thyra forstod at\\nmildne bans Sind, og frelste derved mange Ulykke-\\nliges Liv. Ogsaa afvendte hun ved sin kloge Ind-\\nsigtsfuldhed Dyrtid i Landet, thi dersom hun ikke\\nhavde ladet bygge Kornhuse, vilde det have seet\\nS0rgeligt ud.\\nEfterat Kong Gorm havde faaet Danmarks\\nspredte Landsdele samlet, vaagede han ikke til-\\nb0rlig over dem, og derfor var det jo ikke saa\\nunderligt, at Landet kom til at svare Skat til Tydsk-\\nland, der var en msegtigere Stat. Men saa fandt\\nden tydske Kejser ogsaa paa, at han vilde have\\nDronning Thyra til Kone, og sendte nogle for-\\nnemme Msend ind i Landet med rige Gaver, som\\nde skulde bringe hende, og tillige den Hilsen fra\\nham i L0ndom, \u00e2\u0080\u009eat hun var altfor smuk og klog\\ntil at vsere en gammel, dorsk Konges Hustru, og\\nat det s0mmede sig bedre for hende at sidde paa\\nen Kejserthrone, end at vsere Skattedronning i et\\nlille Rige.\\nNaturHgviis blev den danske Dronning hjerte-\\nvred over denne uforskammede Hilsen, men hun\\nlod sig ikke mserke dermed; tvertimod gjorde hun\\ngode Miner til slet Spil og sagde blot: at den\\n10*", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0157.jp2"}, "158": {"fulltext": "148\\nTing var saa vigtig, at hun maatte have Tid og\\nRo til at overtsenke den. Men de tydske tierrer\\nhavde faaet Befaling af Kejseren, at de skulde\\nskynde sig hjem igjen, og derfor fik hun kun Be-\\ntaenkningstid til nseste Dag. Til bestemt Tid kom\\nde for at hente Svar, og hun var da raeget ven-\\nlig imod dem lod som om hun gjerne vilde gaae\\nind paa Kejserens Forlangende, men gav dem til-\\nlige at forstaae, at det vilde blive vanskeligt for\\nhende at komme afsted, uden at Nogen mserkede\\nUraad. Fremfor Alt maatte hun have Penge til\\nat klare for sig med, og derfor maatte Kejseren\\nfinde sig i, at hun ikke kunde korame for om tre\\nAar, i hvilken Tid han saa maatte eftergive hende\\nden Skat J Danmark var vant til at svare ham.\\nGlad blev Kejseren, da han h0rte at Thyra\\nvar villig til at komme, og Sendebudene maatte\\nstrax til Danmark igjen for at sige hende, \u00e2\u0080\u009eat\\nAlt hvad hun havde forlangt, kunde gjerne skee,\\nmen hun maatte lade ham faae tolv S0nner at Lan-\\ndets ypperste Mssnd, der skulde blive i bans Vserge\\nindtil hun kom selv, for at han kunde vsere vis\\npaa, hun ikke vilde bryde Pagten. Disse rejste\\nda til Tydskland med de Udsendte.\\nDronningen havde naturligviis slet ikke isinde\\nat rejse fra sit Land, sin Mand og sine Born for\\nat blive Kejserinde, og hun fik derfor travlt til-\\ngavns da de fremmede Herrer vare borte. Hun\\nlod lilbud udgaae over hele Landet, at Alle og\\nEnhver, baade Rige og Fattige, Gamle og Unge,\\nHoje og Lave, skulde komme til hende iNserheden\\naf Slesvig. Der fortalte hun dem da om Kejserens\\nHilsen og om hendes Svar, samt forestillede de\\nForsamlede, at de maatte vise Tydskerne, at danske\\nMsend ikke Isenger vare tilsinds at betale dem\\nfor at holde Fred, og meddeelte dem sin Plan\\nmed opmuntrende Ord, omtrent saaledes:", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0158.jp2"}, "159": {"fulltext": "149\\n\u00e2\u0080\u009el som staae for Danmarks Styre\\ntatter frejdigt Mod!\\nGabet kan vi vel tillukke,\\nsaa vi ej os lade plukke\\naf hver fremmed Lobeskytte,\\nder faaer Lyst til Bytte.\\nFra Moradset vest ved Strande\\ntil M0sund i 81i,\\nvil en Void vi vel bemande\\nmed en snever Sti.\\nOm Forlov skal Hvermand bede,\\nhvis ban agter ind at trasde;\\nn0dig skal ban atter fare\\nhjem med stjaalne Vare.\\nOg saa toge da Alle fat med egne Hsender.\\nIngen biev fri uden smaa Born og meget gamle\\nFolk: de Halvvoxne maatte arbejde med, og Dron-\\nningen havde selv Opsyn med Arbejdet, hvorfor\\nhun og iod sig bygge en Bolig paa Stedet. Da\\ntre Aar vare forlobne, stod den hoje Muur fserdig\\nog fuldendt, opf0rt af T0mmer, Jord og Stene, og\\nkun med een Gjennemk0rselsport. Dertil var\\nder adskillige faste Borge, den ene bundrede Favne\\nfra den anden, og foran Muren var der imod Syd\\nen to Favne bred Grav. Foruden Floderne sikrede\\nogsaa de mange S0er og Moradser, der fandtes\\nsammesteds, den oprejste Void, thi der bvor der\\nnu er frugtbare Landskaber, var der fordum store\\nSkove Moser og Hede og disse strakte sig fra\\nEgernfjord til Slien og derfra til Tren-\\nfloden, som falder i Ejderen.\\nDet var imidlertid ikke langt fra, at Dronning\\nThyra var bleven forstyrret i sit Arbejde og bin-\\ndret fra at fuldf0re det. Thi da de to Aar vare", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0159.jp2"}, "160": {"fulltext": "150\\nforl0bne af den tilstaaede Frist, fik Kejseren Nys\\nom den store Bygning, Imn lod opfore, og sendte\\nnogle Msend til Danmark, der paa en snild Maade\\nskulde faae at vide, hvorledes det forholdt sig\\nmed dette Byggeforetagende og om hun var tii-\\nsinds at bryde Overeenskomsten. At ban ikke\\ntidligere havde h0rt derom, var underligt nok, men\\nkom naturligviis deraf, at Folk dengaug ikke vare\\nsaa rede til at rejse udenlands som nutildags, og\\nat der ingen Aviser udgik, som kunde fortselle\\nNybeder; det var derfor kun lejligbedsviis, at\\nslige store Foretagender bleve kjendte og omtalte.\\nDronningens Snildhed frelste imidlertid hendes\\nstore Plan. F0rst h^rte bun rolig paa Sende-\\nbudene, og da de derpaa bavde udtalt, lod hun\\nsom om bun blev meget forundret over Kejserens\\nFrygt og svarede, at bun kunde ikke forstaae,\\nbvorledes en saa klog og msegtig Fyrste kunde\\nf alde paa at troe, at en Kvinde kunde udtsenke\\ndybe Planer. \u00c2\u00bbDet var da en ligefrem Ting,\u00c2\u00ab til-\\nf0jede bun, at da den eneste Vej til og fra Dan-\\nmark gik igjennem en bred Slette, maatte bun\\nsorge for at rejse en Muur. for derved at slaae\\nen Bom, saa at Enbver, der vilde frem og tilbage,\\nkunde blive stoppet i den snevre Port. Kejseren\\nkunde da nok tsenke sig, at naar bun rejste over\\ntil Tydskland, vilde alie Danske blive forbitrede,\\nog i en Hast samle en Hser for at ssette efter\\nbende, men saa kunde den Void, der nu var bygget,\\nstandse dem.))\\nDe tydske Udsendte kunde ikke noksom be-\\nundre den snilde Dronning, og vendte glade bjem\\ntil deres Herre med den Underretning, de bavde\\nfaaet. Ogsaa Kejseren blev beroliget ved bendes\\nSvar, og det faldt bam aldeles ikke ind, at ban\\nkunde blive f0rt bag Lyset af en dansk Kvinde.\\nDe tre Aar vare altsaa omme, og Dannevirke\\nvar fserdig. Kejseren sendte til den fastsatte Tid", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0160.jp2"}, "161": {"fulltext": "151\\nen heel Skare fornemme Krigere ind i Landet for\\nat tage imod Dronningen, og disse opsloge deres\\nLejr ved Ejderen, medens nogle af de mest Ind-\\nviede gik til Borgen for at faae hende itale. Dette\\nnaaede de ogsaa, men ikke under fire Ojne som\\nde 0nskede; der var tvertimod mange Gange fire\\nOjne tilstede, thi hun havde ladet Rigets vise\\nMsend kalde sammen, og i deres Paah0r sagde\\nhun til Tydskerne: ^at hun afviste Kejserens Til-\\nbud og afskyede hans Forlangende, og at han paa\\ningen Maade maatte troe, at hun vilde bringe\\nSkam og Sksendsel over sig selv og over hele det\\ndanske Folk. l0vrigt kunde det jo ogsaa vjere\\nKejseren ligegyldigt, om hendes Maud var lad og\\nuvirksom eller ej hun skulde nok hjelpe ham at\\nskytte Landet. Og nu kunde Herrerne rejse hjem\\nigjen og sige deres Herre Tak for de Penge, han\\nhavde ladet hende bygge Dannevirke op for, men\\ntillige bringe ham den Hilsen, at han i Fremtiden\\nikke skulde ulejlige sig med at sende Bud efter\\nSkat, thi de Danske vilde ikke Isenger staae under\\nTydskerne s Aag.\\nEt Ojeblik stode de fremmede Herrer som\\nlynslagne ved dette uventede Svar derpaa skyndte\\nde sig tilbage til de andre Krigere, der ikke kunde\\nforstaae, hvorfor de kom saa hovedkulds igjen.\\nEfter at have lagt Raad op sammen, bleve de\\nenige om, at de tolv Gidsler skulde d0e, og de\\ntoge strax Livet af dem. Dette var ikke andet\\nend hvad Dronning Thyra havde ventet, n^|^ af\\nto Onder var det da bedre at ofre nogle faa\\nMennesker, end at bringe et heelt Folk under\\nTrselleaag.\\nIblandt de mange Trsek i Thyra Danebods\\nLiv, der vidne om, at hun var baade klog og from,\\nog det hoje men vanskelige Kald vserdig, at bane\\nVej for Korset i et m0rkt Land, hvor hendes\\nKonge og ^gtefselle selv var en af de vildeste", "height": "3384", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0161.jp2"}, "162": {"fulltext": "152\\nHedninger, ville vi blot nsevne det vovelige Fore-\\ntagendcj at udfrie en Skare Kristne, der vare d0mte\\ntil en piinlig D0d, ved at vildlede de af Gorm\\nudsendte Krigsfolk og give Fangerne Lejlighed\\ntil at imdslippe, og dernsest fortselle, paa hvilken\\nsnild Maade hun vidste at meddele sin j^Egtefselle\\nJSonnens D^d, uden at udssette sig for den Straf,\\nhan havde truet Overbringeren af et saadant D0ds-\\nbudskab med.\\nGorm og Thyra havde to Sonner: Knud og\\nH a r a 1 d. Skj0ndt Harald hyldede Faderens Lsere,\\nKnud derimod heldte til Kristendommen, var denne\\ndog Faderens erklserede Yndling, og den gamle\\nKonge havde svoret, at dersom Guderne tog den\\nSon fra ham, skulde Overbringeren af D0dsbud-\\nskabet, hvem det saa end monne vsere, miste Livet.\\nEn Tid efter drog Knud der havde det Tilnavn\\n\u00e2\u0080\u009eDanaast det er \u00e2\u0080\u009ede Danskes Lyst, fordi han\\nvar en fager og modig Yngling efter de Tiders\\nSkik ud paa Hsertog og kom til England, hvor\\nhan blev ihjelskudt af en Piil, da han engang\\nbadede sig ved Kysten. Ingen turde melde Kon-\\ngen, at bans Son var d0d; der gik en Tid inden\\nhan kom til Kundskab derom, men omsider var\\ndet n0dvendigt, at han fik det at vide. Dronningen\\nlod da Vseggene i Spisesalen overtrsekke med\\nSorgens Farve, if0rte sig Sorgedragt, bad alle\\nHoffolkene og Tyendet at gj0re det samme, og paa-\\nlagde dem, at vsere aldeles tavse under Spisetiden.\\nSaa^jj^rt Kongen havde sat sig tilbords, blev han\\nopmserksom paa al den Sorg og Stilhed, der fandt\\nSted omkring ham, og spurgte \u00e2\u0080\u009ehvi er Alt saa\\nsort? hvi tie alle Munde \u00e2\u0080\u009eHerre! svarede\\nThyra efter et OjebHks Betsenkning, \u00e2\u0080\u009eI havde\\ntvende Falke, den Ene hvid, den Anden graa.\\nDen hvide floj langt bort, hen over 0de Marker,\\nog da den engang sad i et Trse, kom mange\\nFugle og plukkede Fjerene af den, saa at den nu", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0162.jp2"}, "163": {"fulltext": "153\\ner ganske tilintetgjort; den graa derimod er kom-\\nmen tilbage og vedbliver at tange og drsebe Fugle\\ntil Eders Bord.\\nGorm f0lte ojeblikkelig hvortil Dronningeii sig-\\ntede, thi ban udbr0d: \u00e2\u0080\u009emin Son Knud er vist d0d,\\nsiden hele Danmark sorger!\\njjDet siger I, Herre! og ikke jeg, men sand\\ner denne Tidende, svarede den snilde Dronning,\\nder maatte kue Moderf0lelsen og skjule sin egen\\nSmerte, for at forebringe -^l^gtefsellen den Sorg,\\nbun vidste, vilde ramme bam dybt. Den gamle\\nKonge blev ogsaa saa overvseldet af den m0rke\\nTidende, at ban maatte lade sig lede bort fra\\nBordet for at gaae tilsengs, og d0de et Par Dage\\nefter.\\nDet var paa Jellingegaard ved Vejle at\\nKongeparret opholdt sig, da Gorm modtog dette\\nD0dsbudskab, thi den Borg var bans kjssreste\\nKongesssde; og nogle af de mserkeligste Oidtids-\\nminder i Danmark, det er \u00e2\u0080\u009eJellingestenene ved\\nGorms og Tbyras Gravboje. Imellem de store\\nKsempeboje bsever Landsbykirken sig den nord-\\nlige Hoj er Tbyras Hvilested, den sydlige Gorms.\\nI Dronningens var tidligere en berlig Kilde, der\\nnu er udtorret, og en 11 Fod hoj Runesteen, der\\nnu staaer ved Kirkens Fod, knejsede der. \u00e2\u0080\u009eDer er\\nen Skrift paa den, som Ingen kan Isese, uden at\\nban staaer paa Hovedet og bar gaaet i den sorte\\nSkole/ siger Sagnet, men Oldgrandskere have\\ndog udtolket Runerne, der fortselle, \u00c2\u00abat Gorms og\\nTbyras Son, Kong Harald, lod ssette den Steen\\nover sine For3eldre.\u00c2\u00ab", "height": "3384", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0163.jp2"}, "164": {"fulltext": "154\\nEleonore Kristine Ulfeldt.\\nI Maribo Kirke paa Lolland ligger en af Dan-\\nmarks fortrinligste og mest hojhjertede Kvinder\\nbegraven; det er Kongedatteren Eleonore Kri-\\nstine, Kristian den Fjerdes kjsereste Barn, den\\nbeklagelige Ulfeldts trofaste 3Egtef8elle.\\n\u00c2\u00abN0gen jeg til Verden kom,\\nn0gen fra den er min Dom.\\nHerren gav og Herren tog,\\nHerren Isegte, Herren slog*,\\nlovet vsere Herrens Navn,\\nsom Alt fojed til mit Gavn,\\nhannem falder jeg i Favn.i)\\nSaaledes sang hun endnu efter at have gjen-\\nnemgaaet de mange Lidelser, Sorger og Krsenkel-\\nser, hendes Liyshistorie vidner om, og vi ville her\\ndvsele nogle Ojeblikke ved Mindet om hende, ved\\nde Forviklinger, under hvilke hun s0rgede, de\\nLidelser, af hvilke hun hjems0gtes, og de Karape,\\ni hvilke hun sejrede.\\nAnna Kathrine af Brandenborg, Kristian den\\nFjerdes DronniDg, d0de i Foraaret 1612. Tre Aar\\nefter lod Kongen sig vie ved venstre Haand til\\nKristine Munk, en fornem Adelsfr0ken, og det\\nblev bestemt, at hun ikke skulde kaldes Dronning,\\nog hendes Born ikke have Adkomst til Riget, men\\ni0vrigt ansees for hvad de og vare, Kongens lov-\\nmsessige B0rn. Fern S0nner og otte D0tre bleve\\nf0dte i dette ^gteskab den navnkundigste af dem\\nAlle blev Eleonore Kristine, f0dt 1621 paa\\nFrederiksborg Slot.\\nAlt fra de tidligste Barndomsaar aflagde hun\\nVidnesbyrd om ualmindelige Aandsevner, og da\\nhun ved enhver Lejlighed viste stor Lserelyst og\\nlagde megen Flid for Dagen, blev hun snart den", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0164.jp2"}, "165": {"fulltext": "155\\nkongelige Faders erklserede Yndling. Syv Aar\\ngammel blev hun forlovet med Korfits Ulfeldt, der\\nvar Kongeris Kammerjunker, af h0Jbaaren Slsegt,\\nog besvogret med de mest ansete Familier. I hen-\\ndes tolvte Aar bejlede en tydsk Fyrste til hende,\\nFrants Albert af Sachsen, og hendes Forseldre\\nraadede og tilskyndede hende til dette jiEgteskab,\\nfordi det var anseligere end Forbindelsen med\\nUlfeldtj men Eleonore Kristine var ikke at formaae\\ntil at bryde sit L0fte-, og med samme Trofasthed,\\nhvormed Barnet hsengte ved den Mand^ der havde\\nfaaet L0fte om hendes Haand i de gyldne Dage,\\nfulgte den sedle, hojtpr^vede Viv sin ^gtefselle i\\nde m0rke5 uvejrsvangre Tider, der fra meer end\\neen Side forbitrede deres Tilvserelse, uden at for-\\nstyrre deres lykkelige Samliv.\\nDa hun var femten Aar gammel, blev hun viet\\ntil Ulfeldt, der dengang var Statholder i Kj0ben-\\nhavn, og tilmed en hojtbegavet, snild og kundskabs-\\nrig Mand. Saasnart han havde faaet Eleonore Kri-\\nstine til Hustru, efterkom han hendes 0nske, at ud-\\nvikle hendes Aandsevner end mere, end skeet var,\\nog isserdeleshed at Isere hende Musik og fremmede\\nSprog, i hvilke han, der var 17 Aar seldre end hun,\\nvar ualmindelig dygtig. Disse Lseretimer, i hvilke\\nhun fattede Alt med utrolig Lethed, vare hendes\\nkjsereste og skjonneste Timer, vidner hun selv, og\\nhendes ^Egtefaelle skafFede de stor Tilfredsstillelse\\nog Glsede. Hun erhvervede sig et paa de Tider\\nganske ualmindeligt Kjendskab til Sprog, skrev og\\ntalte Italiensk, Fransk, Tydsk, Latin og Spansk,\\nvar meget musikkyndig, havde en smuk Stemme,\\nbeskseftigede sig meget med Digtekunsten, og for-\\nstod at udtrykke sine Tanker med Klarhed og\\nLethed.\\nSaalsenge Kristian den Fjerde levede, grk det\\nUlfeldt godt, og han blev med Rette anseet for den\\nmsegtigste og mest betroede Mand i Riget. Men", "height": "3388", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0165.jp2"}, "166": {"fulltext": "156\\naldrig saasnart var den faderlige Konge d0d, og\\nFredcrik den Tredie valgt til Hersker, f0r bans\\nLykkestjerne dalede, rigtignok ikke uden egen\\nBr0de.\\nKronprinds Kristian var d^d Aaret f0r den\\ngamle Konge; den yngre Son af det f0rste ^gte-\\nskab, Hertug Frederik, var endnu ikke bleven\\nhyldet, og der opstod Tvistigheder ved Konge-\\nvalget. Ulfeldt blev mistsenkt for at forhale den\\nkongel0se Tid, for, om muligt, selv at komme til\\nRoret; men da Adelen fik Tanke herom, under-\\nst0ttede den Hertug Frederik, som den dog langt\\nbellere saae paa Thronen end den myndige Rigs-\\nraad, og Prindsen blev hyldet i Juli 1648. Men\\nFrederik den Tredie maatte indgaae en meget haard\\nHaandfsestning, og Mistanken for at Hsenderne bleve\\nsnorede saa fast paa ham, faidt atter paa Ulfeldt,\\nder strax kom paa en spsendt Fod med den nye\\nKonge.\\nAaret efter sin Thronbestigelse viste Kong Fre-\\nderik sin Svoger den Tillid, at sende ham som Ge-\\nsandt til Holland, med hvilken Stat Herskeren gjerne\\nvilde fornye Venskab. Paa Grund af sine store\\nTalegaver og sit Bekjendtskab i Holland, hvor han\\nhavde vseret Gesandt under Kristian den E^jerde,\\nblev Ulfeldt anseet som sserdeles vel skikket til\\ndenne Post; men den danske Regjering var ikke\\ntilfreds med Udfaldet af bans Sendelse, deels fordi\\nhan handlede noget egenraadig, deels fordi han\\ntalte med stor Dristighed om sin egen Myndighed\\nligeoverfor den kongelige Magt, hvilket snart igjen\\nblev bragt til Hove, naturligviis med Tilssetninger.\\nDa han nu ved sin Tilbagekomst blev modtagen\\nmed iojnefaldende Kulde af Kongen og Dronnin-\\ngen, og mserkede, at Kong Frederik var fast bestemt\\npaa, at faae den Magt og Anseelse svsekket, Kri-\\nstin e Munks B0rn og navnlig Rigshofmesteren havde\\nnydt, holdt han sig ganske borte fra Hoffet, under", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0166.jp2"}, "167": {"fulltext": "157\\ndet Foregivende, at han ikke befandt sig vel.\\nHans Hustru, der alt fra det f0rste Bekjendskab\\naf var kommen paa en spsendt Fod med Dronning\\nSoiie Amalie, mest fordi hun ikke kuijde indordne\\nsig de bestaaende Forhold og vinde en herskesyg\\nSvigerinde, der saae sksevt til hendes st0rre Aands-\\nudvikling og mangesidige Kundskaber, rettede\\nsig aldeles efter sin Mand og deelte Anskuelser\\nmed ham.\\nDa Kong Kristian i sine seldre Aar blev vred\\npaa Kristine Munk af en meget gyldig Grund, mi-\\nstede hun sin Titel \u00c2\u00abGrevinde af Slesvig-Holsteen\u00c2\u00bb)\\nog blev kun kaldet ((Fru Kirstine til Boiler efter det\\nSted hun var forviist til; men da den kongelige^Egte-\\nIselle tog hende til Naade igjen, blev det atter til-\\nladt hende at f^re ovemisevnte Titel, som og Bor-\\nnene, der stedse havde vseret Faderen kjsere. Frede-\\nrik den Tredie og Sofie Amalie nsegtede imidler-\\ntid strax fra Begyndelsen af at kalde dem saaledes,\\nog dette blev Eleonore Kristine hojlig fornsermet\\nover, som og over, at det blev forbudt hende saa-\\nvelsom hendes S0stre at kJ0re lige ind paa Slottet,\\nsom de vare vante til fra deres Barndom af; det\\nblev betydet dem, at de ligesom andre adelige Per-\\nsoner maatte stige af Vognen udenfor. Og hvad\\nder endmere for0gede hendes og hendes j^Egtefsel-\\nles Uvilje imod de kongelige Slsegtninge, det var\\nden Skygge der blev kastet over Ulfeldts Rede-\\nlighed, som hidtil aldrig var dragen i Tvivl, og\\nheller ikke burde betvivles.\\nSofie Amalies Unaade eller rettere Had imod\\nEleonore Kristine for0gedes ved en tilsyneladende\\nringe Begivenhed, der imidlertid var stor nok til,\\nat Dronningen aldrig glemte den, og uvserdig pe-\\ngede hen paa den i de N0dens og Trsengslens\\nDage, hun vistnok meer end nogen Anden frem-\\nkaldte og forlsengede for sin nsere Slsegtning.\\nUlfeldts Hustru rejste nogle Dage f0r Sofie", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0167.jp2"}, "168": {"fulltext": "158\\nAmalies Kroning igjennem en lille By, nogle Mile\\nfra Kj0benhavn, hvor den Kunstner boede, der\\nhavde Kongesmykket under Arbejde. Hun fikLyst\\ntil at see det, bes0gte Kunstneren og bad ham vise\\nsig Dronningens Krone, som hun derpaa satte paa\\nHovedet for at see, hvorledes den vel kunde tage\\nsig ud. Men uheldigviis table hun den paa Gulvet,\\nog ved Faldet gik en kostbar Steen itu, der var\\nindfattet i den. Kunstneren, der havde begaaet\\nen Uforsigtighed ved at vise Klenodiet frem, og\\nen endnu storre ved at tillade Nogen at smykke\\nsig med det, valgte i sin store Knibe den kloge\\nUdvej, at betroe sig ojeblikkelig til Kongen selv.\\nFrederik den Tredie, der gjerne vilde undgaae et\\nBrud med Familien Ulfeldt, og dertil var ikke\\nlidt bange for \u00c2\u00abde huuslige Ubehageligheder\u00c2\u00bb, bad\\nKunstneren at fortie Uheldet og raade Bod\\npaa Skaden saa godt som han kunde. Imidlertid\\nlik Dronningen Nys derom og blev hojlig fort0rnet.\\nDet spsendte Forhold imellem Hoffet og Ulfeldt\\nmindskedes ikke; og to Aar eiter Frederik den Tre-\\ndies Regjeringstiltrsedelse indtraf den bekjendte Hi-\\nstorie med Din a, der satte Kronen paa Vserket.\\nDina Vinh0fer var et letsindigt Fruentimmer,\\nder lod sig underkJ0be af Ulfeldts msegtige Fjen-\\nder til at udbrede det Rygte, \u00c2\u00abat Hofmesteren og\\nbans Frue tsenkte paa intet mindre, end at tage\\nKongen af Dage ved Gift. Hun var naturhgviis\\nikke alene om at udbrede den Historic, men det\\ner nsssten ufatteligt, at Nogen kunde fseste saa\\nmegen Lid til en saadan Persons Ord, at de end-\\nog vovede at forebringe Kongen dem. Ufred,\\nStrid og hadefulde F0lelser var det eneste Udbytte\\naf denne uhyggelige Historic. Kongen vilde Intet\\ngJ0re ved Sagen, fordi han ikke trocde den, men\\nUlfeldt, hvem den naturligviis kom for 0re, for-\\nlangtc den unders0gt. Dina blev fsengslct, og\\ncfter mange Modsigelser og falske Forklaringcr,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0168.jp2"}, "169": {"fulltext": "159\\ndomt fra Livet. Oberst Walter, en af Hoveddeel-\\ntagerne i Opspindet, blev forviist, og alle Beskyld-\\nDingerne bleve erklserede for falske og usande\\nBagvadskelser, der i ingen Heaseende skulde mind-\\nske Hofmesterens Auseelse.\\nMen Ulfeldt var utilfreds og misfornojet, skjondt\\nKongen havde skaffet ham al mulig FyldestgJ0relse.\\nHan fattede derfor den ulykkelige Plan, i al Stil-\\nted at forlade Danmark med Hustru og Bern;\\ndenne Plan ivserksatte ban, og det saa bemmelig, at\\nIngen vidste Noget om den, forend den blev med-\\ndeelt, deels fra Helsingiar, bvorfra ban sejlede bort,\\ndeels fra Holland, bvor ban bavde begivet sig ben.\\nDette var Grimdstenen til den sorgelige Sksebne,\\nder blev bam og bans Nsermeste tildeel; men fra\\ndenne Tid af trseder ogsaa Eleonore Kristine frem\\nsom et M0nster paa en trofast j^Egtefselle,\\nenbengiven, altopofrende Hustru.\\nSaavel Kongen ogRigsraadet som den offent-\\nlige Stemme vendte sig imod Korfits Ulfeldt. Hans\\nVserdigbed og Titel som Rigshofmester bleve fra-\\ntagne bam, som og flere store Indtsegter, der vare\\ntilstaaede bam og bans Born. Harmfuld berover\\nforlod ban Holland, bvor ban ikke troede sig sikker,\\nog drog til SveiTig, skjondt Danmark stod paa en\\nspsendt Fod med dette Land. Der S0gte ban om\\nBeskyttelse bos den regjerendeDronning, Kristine,\\nDatter af den store Gustav Adolf, ogfik den,\\nuagtet bun bavde lovet Kong Frederik ved den\\ndauske Gesandt i Stokbolm, at bun ikke vilde til-\\nstaae den flygtende Rigsbofmester Noget, for bun\\nfik Kongens ^lening at b0re. Hun indrommede\\nikke alene Alt, bvad Ulfeldt S0gte om, men viste\\nsaa stor Im0dekommen, at intet regjerende Fyrste-\\nhuus kunde bave Grund til at vente storre, bvor\\nivrig end den danske Gesandt s0gte at forklare\\nDronningen, at bendes Adfaerd var stridende imod\\nForbundet imellem de to Lande.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0169.jp2"}, "170": {"fulltext": "160\\nFra den Tid af voxte Ulfeldt nedad, S0rgeligt\\nnedad, thi han traadte fjendtlig op imod sit Fsedre-\\nland, lod sig af Hovmod og saaret Stolthed for-\\nlede til Handlinger, der plettede haus hidtil hojt-\\nagtede og ansete Familienavn og bragte Ulykke,\\nHaan og Kvide over en trofast Hustru og en\\ntalrig Borneflok. Hvad der ganske fordservede\\nbans Sag, var et Skrift han udgav og kaldte ))n0d-\\ntrsengende 3Eres Forsvar; thi i dette talede han\\nhaardt om Kongen og Rigsraadet, og klagede over,\\nat han havde maattet forlade Danmark, fordi der\\nikke Isenger var Lov og Ret i Landet.\\nOmsider bestemte den ustadige, kmefulde\\nDronning Kristine sig til at nedlsegge Regjeringen;\\nmen for hun trak sig tilbage, vilde hun gjerne\\nudvirke Tilgivelse hos Kong Frederik for sin Ynd-\\nling, Korfits Ulfeldt. Frederik den Tredie lovede\\nat tage ham til Naade, naar han vilde tilbagekalde\\nsine Klager om lidt Uret og dernaest bede om\\nTilgivelse for sin Adfserd. \u00c2\u00bbDet bekvemmer Hof-\\nmesteren sig aldrig til,\u00c2\u00ab skrev Kristine, og s0gte\\nat udvirke ubetinget Naade for ham.\\nKong Frederik lod svare, at en Undersaat, der\\nvar rejst ud af Landet uden sin Konges Tilladelse,\\nsom udgav fornsermelige Skrifter imod sin Lands-\\nherre og sit F0deland, endog i flere Sprog, og\\ndertil havde viistUredelighed med en stor Pengesum,\\nhan havde havt at ordne, fortjente vistnok baade sin\\nKonges Unaade og at bans Gods var bleven inddraget.\\nDen Sigtelse for Underslseb, Kongen tydede\\nhen til, forklarede Gesandten derpaa at vsere fra\\nUlfeldts Gesandtskab i Holland, under hvilket\\nB ederik den Tredie havde overdraget ham at\\ntilstille den landflygtige Konge af England 24,000\\nRbd. som den engelske Konge erklserede, ikke\\nat have faaet.\u00c2\u00ab Dronning Kristines Tillid til Ul-\\nfeldt var saa stor, at hun svarede Gesandten ivrig\\n\u00c2\u00bbUlfeldt er en ^erligMand; jeg staaer inde for ham.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0170.jp2"}, "171": {"fulltext": "161\\nDersom han siger, at ban bar sendt Pengene til\\nKongen af England, saa troer jeg bam; og bvis\\nKongen af England nsegter det, og tolv saadanne\\nKonger vidne derimod, saa siger jeg, at de lyve.\\nVil Kongen af Danmark ikke give Ulfeldt sine\\nMidler igjen, saa skal jeg see bam saameget til-\\ngode, at ban ikke skal fortryde, ban bar ans^gt\\nom min Beskyttelse.\u00c2\u00ab\\nDet staaer Eders Majestset frit for at give\\nUlfeldt det Halve af Eders Rige, om Eder saa\\nbebager\u00c2\u00ab, svarede Gesandten, Drnen min Konge\\nbolder bam ikke destomindre, og det med Rette,\\nfor en serel0s Mand.\u00c2\u00ab\\nDronning Kristine bavde imidlertid Ret med\\nHensyn til Ulfeldt, for saavidt, at ban virkelig ikke\\nbavde viist Uredelighed med ovenn^evnte Sum,\\nsom ban tildeels bavde betalt med Krigsvaaben;\\nmen det var baade Danmarks og Englands Her-\\n,skere paa den Tid uvidende om, tbi den General,\\nmed bvem ban bavde afgjort Sagen, var d0d i\\nSkotland, og Kvitteringen var ved en tilfseldig\\nOmstsendigbed ikke kommen Kong Frederik ibsende.\\nDet var jo ganske naturligt, at Frederik den\\nTredie, Karl Stuarts Fsetter, ikke var vel stemt\\nimod den nye Regjering i England, eller imod\\ndette Lands Styrer, Oliver Cromv^^ell, og der-\\nfor beller ikke sluttede Forbund med England,\\nmen med Holland i de Tvistigbeder, der fandt\\nSted imellem disse to Lande. Dette tog Kristine\\nDanmark meget ilde op, fordi bun vilde gaae med\\nEngland og bave Danmark med, og da bun ikke\\nkunde opnaae dette, truede bun med at paaf0re\\nLandet Krig.\\nDen Efterf^lger, bun valgte til Sverrigs Tbrone,\\nvar Karl Gustav, som bun lod indkalde fra\\nTydskland et Par Aar for sin Tbronafsigelse, bvor-\\nefter ban blev kaldet \u00c2\u00bbPrinds af Sverrig. Hvor\\nlidet ban end billigede de fleste af Dronning Kri-\\n11", "height": "3384", "width": "2088", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0171.jp2"}, "172": {"fulltext": "162\\nstines Handlinger, vare de dog enige i det Punkt,\\nat beskytte og forsvare Korfits Ulfeldt. Ogsaa\\nKarl Gustav bad Frederik den Tredie om, at den\\nflygtede Stormand maatte faae alt sit Gods tilbage\\nmen denne Anmodning blev afslaaet, og Ulfeldt\\ns0gte derpaa at ophidse den svenske Konge imod\\nsit F0deland, en sort og forraederisk Handling, der\\naldrig kan undskyldes eller besmykkes, om ban\\nend var bleven nok saa forurettet og f ortrsediget\\ni Danmark. Det faldt ham heller ikke vanskeligt\\nat faae den stridslystne, haardf^re Konge til at\\ngaae ind paa sine Planer, og derved bleve 1657\\n58 og 59 Ulykkens og Pr0velsens Aar for\\nDanraark, der n0dtvungen maatte laane Svensken\\nHuus, indtil Fjendtlighederne standsede ved Freden\\ni Roeskilde, til saa liden Baade for Danmark, at\\nen af Landets gamle, trofaste Msend, der skulde\\nunderskrive Fredsbetingelserne, havde Ret da ban\\nsagde: Jegvilde 0nske, at jeg ikke kunde\\ns k r i V e\\nKorfits Ulfeldt havde af Frederik den Tredies\\nGodhed faaet storstedelen af sit Gods tilbage, og\\ntaget Bo med sin Familie i Malm0, der ved Fre-\\nden var afstaaet til Sverrig. Men daKrigen atter\\nbr0d ud imellem de to Naboriger, mistsenkte Karl\\nGustav ham for at staae i hemmelig Underhand-\\nling med Danmark og lagde Sag an imod ham.\\nUlfeldt m0dte imidlertid ikke selv for Retten,\\nda ban blev indkaldt, under Paaskud af, at ban\\nvar bleven r0rt af et Slagtilfselde j men bans Hustru\\nm0dte paa bans Vegne, oghun talte hansForsvar med\\nsaa megen Fynd, saadant Snille og saadan Vel-\\ntalenhed, at ban blev frikjendt af den svenske\\nRegjering. Hans Lykkestjerne svigtede bam\\nimidlertid her, og ban kom ikke til at nyde Godt\\naf Frifindelsen, fordi ban undveg hemmeHg fra\\nMalm0, for den kom til bans Kundskab, og.. flygtede\\ntil Kj0benhavn, bvorAlle gjorde store Ojne ved", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0172.jp2"}, "173": {"fulltext": "163\\nat see den farlige og trol0se Mand, paa en Tid,\\nder ikke var skikket til at modtage ham med\\nGlsede, thi han viste sig netop i de Dage, da\\nEnevoldsmagtens lndf0relse blev ordnet.\\nDen utidige Flugt fra Malm0 kunde Korfits\\nUlfeldt nsemiest takke sin trsedske Svoger og\\nraangeaarige Fjende, Hannibal Sehested, for;\\nthi da denne fik at vide, at hans bortflygtede\\nFrsendes Sager stode saa godt, frygtede han for,\\nat han skulde komme til sin forrige ^re og\\nVserdighed i Danmark, og for at dette ikke skulde\\nskee, rejste han til Stokholm for, som han foregav,\\nat tale Svogerens Sag, bad om og erholdt Tilla-\\ndelse til at overbringe Frifindelsesbrevet, men\\nindbildte de engelske og franske Gesandter, da\\nhan havde faaet Fingre i Brevet, at hans Svoger\\nvilde blive domfseldt, idet han bad dem meddele\\nham dette skriftlig snare st mulig, for at han kunde\\nredde sig ved Flugten. Da var det, Ulfeldt s0gte\\nat undvige, slap nogle vrinske Heste l0s i Stalden\\nfor bedre at ivserkssette sin Flugt, og medens Vagten\\nilede efter dem, satte han over til KJ0benhavn i\\nen lille Baad, fulgt af Eleonore Kristine^ men nu\\nhavde han fordservet sine Sager baade i Danmark\\nog Sverrig.\\nDa hans Nssrvserelse ikke kunde vsere 0nske-\\nlig i Kj0benhavn ved den forestaaende Regjerings-\\nforandring, bleve baade han og hans Hustru sendte\\ntil Hammershuus paa Bornholm. I ni Maane-\\nder sade de der samlede, men da fors0gte Ulfeldt\\nat undvige, og de bleve skilte ad. En Oberst\\nved Navn Fuchs var Kommandant sammesteds;\\nen Mand, hvis Adfaerd minder om Hudson Lowes\\nimod den store Napoleon, under dennes Fangen-\\nskab paa St. Helena thi ligesom hiin Englsender\\ntog han langt strasngere E^orholdsregler, end der\\nvar betegnetham, ogplagede ikke sjeldentdeFangne\\nmed sin paatvungne Nssrvserelse. Det kom oftere\\n11*", "height": "3384", "width": "2088", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0173.jp2"}, "174": {"fulltext": "164\\ntil Sammenst\u00c2\u00a3id imellem ham og Eleonore Kri-\\nstine, der fandt Opholdet paa 0en langt utaale-\\nligere end Ulfeldt, som foragtede at gjengjselde\\nbans Drillerier, men nok desvserre rugede over\\nden Ha3vn, som Fuchs s bratte D0d bserer Vidne om.\\nDet var en Hjertesorg for de to uJEgtefolk, at\\nleve adskilte paa 0en; men heldigviis laante Fre-\\nderik den Tredie 0re til deres Klager over Fuchs, og\\nsendte Grev Bantzau til 0en for at unders0ge bans\\nAdfserd imod dem. Ved denne Adelsmands Tilbage-\\nkomst fikKongen at vide, at de virkeligbleve behand-\\nlede paa en Maade, der aldrig var tilsigtet af ham,\\nog viste derfor den Mildhed, at love dem Friheden,\\nsaasnart Ulfeldt vilde forpligte sig til, aldrig at\\nforetage sig Noget, der kunde vsere stridende imod\\nden J2rb0dighed, han skyldte sin Landsherre, ikke\\nat rejse ud af Landet uden Tilladelse, ogikkegaae\\ni fremmed Tjeneste.\u00c2\u00ab\\nUlfeldt raadf0rte sig med sin Hustru, for han\\ngav noget L^fte, og Eleonore Kristine svarede:\\n\u00e2\u0080\u00a2)I Modgang er det let at foragte D^den, men\\nDen er stserkere, som kan bsere Ulykken,\u00c2\u00ab\\nog han bestemte sig derpaa til at gj0re ydmyg\\nAfbigt for Kongen, og, efter Opfordring, afstaae\\ntil Kronen det Gods, han ejede i Sjselland.\\nImidlertid var Enevoldsmagten indfert i Dan-\\nmark og derved meget forandret, som han mindre\\nend nogen Anden kunde finde sig i. Han fandt\\nAlt kuende og nedtrykkende, og tjenkte blot paa\\nat slippe bort igjen. Da hans Helbred var bleven\\nsvsekket ved de mange Livskarape, han havde\\ngjennemgaaet, udbad han sig Tilladelse af Kongen\\ntil at rejse til Badet i Achen med sin Familie, og\\ndenne B0n blev ham strax tilstaaet. Men isteden-\\nfor at rejse til Achen, drog han til Amsterdam,\\nuagtet hans Hustru bad ham meget om at afstaae\\nfra dette Forsast; og Opholdet i Holland blev til-\\nvisse beklageligt!", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0174.jp2"}, "175": {"fulltext": "165\\nHans gamle Fjende, Kommandanten fra Born-\\nholm, opholdt sig i Briigges, hvor han ved hojlys\\nDag blev gjennemboret af en Dolk, idet han kj0rte\\nigjennem Gaden, og Den, der forte Dolken, var\\nKristian Ulfeldt, Korfits Ulfeldts seldste Son, som\\nFaderen havde didkaldt fra Paris. Ved en skynd-\\nsom Flugt undgik Morderen at blive paagreben,\\nog gik siden i Kloster. Dernsest maatte Ulfeldt\\nstrax efter Ankomsten til Holland skilles fra sin\\ntrofaste Viv, der rejste til England for at hseve\\nnogle Penge, han havde laant Karl den Anden,\\ndengang denne var landflygtig og traingende og de\\ngjensaae aldrig hinanden i denne Verden; og for\\nat ssette Kronen paa al deres Ulykke, foriedte\\nUlfeldts ^rgjerrighed ham atter til at Isegge Planer\\nimod sit F0deland og sin Landsherre, ved at op-\\nmuntre Kurfyrsten af Brandenborg til at gribe\\nefter den danske Krone, en Tilskyndelse som\\nKurfyrsten, der var Danmarks Ven, strax med-\\ndeelte Frederik den Tredie. Efter denne ubesin-\\ndige og utaknemmelige Fserd blev Ulfeldt domt\\nfra r e L i v og Gods, og da han intetsteds\\nvar at finde, thi fra den Tid af maatte han leve\\nlandflygtig og skjult, blev Dommen udf0rt paa\\nbans Billede, og en stor Priis udsat paa bans\\nHoved Halvdelen deraf paa bans Lig.\\nImidlertid levede han i Basel under et frem-\\nmed Navn, som sine Sonners Hovmester. Da han\\nikke Isenger troede sig sikker der, bestemte han\\nat rejse hemmelig bort syg paa Sjsel og Legeme\\ngik han en sildig Aftenstund ombord for at ssette\\nover Rhinen, men neppe to Mill fra Land fik han\\nen heftig Feberrystelse og d0de undervejs, 60 Aar\\ngammel. Hans Lig blev f0rst bragt til et Kloster\\ni Nserheden, og derpaa begravede bans Sonner\\nham hemmelig under et Tras.\\nSaaledes var denne hojtstaaende Mands sidste\\nLevedage! Han, der fra sin tidligste Barndom af", "height": "3388", "width": "2088", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0175.jp2"}, "176": {"fulltext": "166\\nvar bekjendt for Lserdom, Skarpsindighed og Vel-\\ntalenhed, der opnaaede den hojeste Anseelse, en\\nUndersaat kan nyde, der af Alle, Fremmede saa-\\nvelsom Indfodte blev kaldet Landets f0rste Adels-\\nmand og Ridder, der fik den store Kristians kjfe-\\nreste Datter tilsegte, saa at Alt, hvad Verden kan\\nfrembyde af Hseder, Lykke og Glimmer, faldt i\\nbans Lod, ban maatte d^e landsforviist i et fjernt\\nLand med et brsendemserket Navn, en Skrsek for\\nalle trofaste Undersaatter.\\nOg Eleonore Kristine? Ja, bendes tro-\\nfaste Kjserligbed mildnede ikke den Landflygtiges\\nsidste Stund ved sin Nservjerelse, men Imn takkede\\nGud i sit m^rke Fsengsel, da bun vidste at ban\\nbavde udstridt; tbi, takket vsere Karl den Andens\\nlidet kongelige Maade af betale Gjseld paa, et\\nlangt og forsmsedeligt Fssngselsliv blev bendes Lod!\\nMed al Forekommenbed og Velvillie blev\\nKristian den Fjerdes Datter modtagen af den en-\\ngelske Konge, der vedkjendte sig sin Gjseldsfor-\\npligtelse og erklserede, at bun kunde vaere rolig\\nog tryg i bans Lande, skjondt Rygtet om Ulfeldts\\nforrsederiske Anslag bavde udbredt sig overalt,\\nog Kong Frederik bavde skrevet til Europas\\nKonger for at faae den farlige Mand udleveret.\\nMen bemmelig lod Kong Karl den danske Gesandt\\nvide, at det stod bam frit for at bemsegtige sig\\nbendes Person, og at ban skulde give bam Lejlig-\\nbed dertil ved at formaae bende til at spadsere\\nudenfor Fsestningen; og, trods det givne Ord og\\nTilsagn, blev bun f0rt som Fange til Kj0benhavn.\\nForf^lgelser fulgte min saligHerre, jeg fulgte\\nbam, og derfor fulgte Lidelser mig,\u00c2\u00ab siger Eleo-\\nnore Kristine med megen Sandbed i sin Levnets-\\nbeskrivelse, Efter Ankomsten til Hovedstaden\\nblev bun strax f0rt til Dronning Sofie Amalie,\\nder lod bende bebandle yderst uv^rdig, viste bende\\nbaanende Modtagelse, lod en Kammerpige aflfere\\nbende de kostbare Klseder, bun bar, og atter if0re", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0176.jp2"}, "177": {"fulltext": "167\\nhende en grov Kjole, samt fratog hende alle de\\nKostbarheder og Smykker, hun ejede. Derpaa\\nblev Kristian den Fjerdes Datter endnu samme Dag,\\nf0rt til \u00c2\u00bbBlaataarn\u00c2\u00ab, et Fsengsel i Kjobenhavn,\\nog der sad hun i 23 S0rgelige Aar, og led meget\\nOndt baade paa Sjsel og Legeme. Iforstningen\\nvar hun hele Maaneder uden Lys i det m0rke\\nRum, der ingen anden Lysning havde, end et liile\\nVindue i Loftet, der maatte aabnes, for at den\\nFangne ikke skulde kvseles af R0g, thi der var\\nintet R0r paa Kakkelovnen. Hun havde ingen\\nKniv til Brug, men maatte hjselpe sig med et\\nStykke Been, og det blev hende ikke tilladt at\\nfaae B0ger, Pen og Papir, saalidet som Naal og\\nTraad. Udenfor Fsengslet var der Vagt, der skulde\\nhindre Enhversomhelst fra at komme ind til hende,\\nog selv i det uhyggelige Fangerum maatte hun\\nikke vsere ene, thi en fremmed Kvinde, der blev\\nkaldet hendes Opvarterske, fik det Paabud, aldrig\\nat gaae b.ort fra hende dette paatvungne Sel-\\nskab var nsesten det bitreste af Alt for den for-\\nfulgte Konge datter.\\nForuden Fangenskab, Haardhed og legemlige\\nSmerter- led hun meget ved Uvisheden ora sine\\nBorns Skjsebne. Hun vidste kun, at de vankede\\nfremmede og forladte om i den vide Verden, og\\nhun vidste, at deres Fader, forfulgt og hjertebrudt\\nsom han havde vseret i sine sidste Leveaar, hver-\\nken havde vseret istand til at skaffe dem Venner\\neller Virken. Af en Taaressed bliver ofte en\\nGl8edesh0st\u00c2\u00ab, saaledes gik det ogsaa med Eleo-\\nnore Kristine; thi Spiren til den Gudsfrygt og\\nHengivelse, der siden styrkede og opretholdt den\\nhaardtpr0vede Kvinde fik en glsedelig Fremvsext,\\nda hun ved uEgtefsellens D0d under saa S0rgelige\\nOmsteendigheder Iserte at boje sig under Herrens\\nvseldige Haand.\\n1 Fsengslet S0gte Kongedatteren, der savnede\\nal Omgang, B0ger og Samtaler, at fordrive Tiden", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0177.jp2"}, "178": {"fulltext": "168\\nsaa godt det kunde skee, blottet for alle Hjaelpe-\\nmidler som hun var. Efter Dronningens Bydende\\ninaatte hun ikke beskssftige sig^ men hun fandt\\ndog paa Midler til at mildne sin Kjedsomhed, thi\\naf de Spaanpinde, hun fandt omkring sig, dannede\\nhun en lille Va^v og vsevede Baand, til hvilke hun\\nrik Traadene ved at optrsevle nogle Silkestr^mper.\\ntOg Lampen tidt udslukte hun,\\nden harske Tran at spare;\\ntil Slutteren ved Morgenstund\\nhun falb0d den som Vare.\\nOg hendes List var ej omsonstj\\nhan Kj0bet ej forsmaaede,\\nsaa fik hun til Baldyrekonst\\nen Naal og Silketraade.))\\nOg denne Naal og Traad brugte hun til at\\nudkaste et Billede af sin store Fader, for ved det\\nat formaae Kronprinds Kristian til at tale hendes\\nSag hos Frederik den Tredie, eller rettere, hos\\nden uforsonlige Sofie Amalie. Billedet var ikke\\nalene udarbejdet med overordentlig Kunst og An-\\nstraingelse, men ogsaa den afdode Kongo meget\\nligt dog den stakkels Fange opnaaede Intet derved.\\nEn anden Maade paa hvilken hun s0gte at\\nvirke for sin Udfrielse af Fsengslet var ved et\\nBfeger, som hun med stor M0Je og Flid dannede\\naf noget Leer, Mureren havde glemt, da han satte\\nOvnen op. I dette Bseger, der hvilede paa tre\\nKnapper, ridsede hun i Leret Figurer og Billeder\\nmed en lille Trsepind, saa at det var saa smukt\\nsom om det var dannet af en 0vet Kunstners Haand,\\nog i Bunden nogle Linier, hvori hun bad Kong\\nFrederik at sksenke hende Friheden eller idetmindste\\nmildne hendes Tilstand. Ved en gunstig Lejlighed,\\nder ikke var let at finde, thi det var paa det\\nstrsengeste forbudt Alle og Enhver at gaae i For-\\nb0n for hende, eller blot at nsevne hendes Navn,", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0178.jp2"}, "179": {"fulltext": "169\\nfik hun det til Kongen, der engang spurgte Slots-\\nfogden, hvad hun tog sig for. \u00c2\u00abHun gJ0rB3egere,))\\nsvarede denne, hvorpaa Kongen ytrede Lyst til\\nat see et saadant. Da ban nu opmserksomt be-\\ntragtede det, der blev tilstillet ham, fik ban Oje\\npaa de Ord, der stode i Bunden. Hun er klo-\\ngere end Du,\u00c2\u00ab sagde ban til Slotsfogden; men\\nhendes Livsforhold bleve uforandrede saaisenge\\nFrederik den Tredie levede, tbi ban bavde maattet\\nlove sin strsenge Dronning, aldrig at mildne hendes\\nFangenskab.\\nFrederik den Tredie d^de 1670, men Eleo-\\nnore Kristine blev ikke fri, tbi Sofie Amalie var\\nendnu ilive, og bun beberskede Sonnen som bun\\nbavde bebersket --Egtefeellen. Charlotte Amalie,\\nKristian den Femtes l5ronning, folte derimod bjerte-\\nlig Medlidenhed med bende, og hun opnaaede ved\\nenkelte Lejligbeder at skaffe bende nogen Lindring.\\nDenne milde Kvinde kunde bun takke for, at bun\\nfik B0ger, Pen og Papir, til stor Husvalelse for\\nhendes rige Aand, og visse Indkomster, som hun\\nkunde anvende efter Godtbefindende, saa og et\\nstorre Vindue og en Vindovn, hvorved bun blev\\nforskaanet for Ej0g.\\nEfter at hun bavde faaet Lov til at benytte\\nPen og Blsek, skrev bun flere aandelige Sange, i\\nbvilke der udtaler sig et troende Hjertes Taalmod\\nunder Lidelser, samt en levende Erkjendelse af,\\nat det var bende godt, hun blev elendig, og det\\nHaab, at Gud for Kristi Skyld ikke vilde gaae\\nirette med sin gjseldbundne Tjenerinde.\\nEnkedronning Sofie Amalie d0de 1685, og\\nsamme Aar aabnedes omsider Fsengselsdoren for\\nden Kvinde, der bavde Isert saa Meget i sit tid-\\nligere glimrende Liv, bavde erfaret saa Meget i sin\\nbevsegede -^gtestand, og i den morke Fsengselsvraa\\nbavde Isert og erfaret langt mere end tidligere i\\nden tillokkende, fristende og kvalfulde Verden;\\ntbi hun bavde Isert at eftertsenke de jordiske Tings", "height": "3388", "width": "2116", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0179.jp2"}, "180": {"fulltext": "170\\nForkrsenkelighed, og at holde sig fast til den Herre,\\nder, selv riaar han revser, er en kjserlig Fader.\\nDerfor kunde hun efter et Jangt Livs Hjemsogelser\\nog Provelser, af et troende Hjerte ende sin Lev-\\nnetsbeskrivelse med de Ord: wHerre! havde Dit\\nOrd ikke vseret min Trost, saa var jeg forgaaet i\\nmin Elendighed!\u00c2\u00bb)\\nMen som en ung, frejdig, i Kraft og Skjonhed\\nstraalende Kvinde var Eleonore Kristine Ulfeldt\\nbleven sat i Statsfsengslet ))Blaataarn\u00c2\u00ab som en\\ngammel Kone med hvide Haar og furede Trsek\\ntraadte hun atter ud i Verden. Af det lange,\\nkummerfulde Liv, og det indesluttede Rum i hendes\\nKammer var hendes tidligere skarpe Syn blevet\\nsaa svsekket, at hun ikke kunde see Issngere ud,\\nend den korte Afstand, Fsengslets Mure havde\\ntilladt hende. Men kun det legemHge Lys var\\nsvsekket, Sjselens og Aandens skinnede med end\\nstorre Glands.\\nEfter sin Udfrielse af Fsengslet fik hun en be-\\nkvem og hyggelig Bolig (i Maribo paa Lolland),\\nog derhen kom snart, efter hendes Anmodning,\\nhendes seldste Datter, der levede i Briissel som\\nEnke. Tretten lykkelige Aar henlevede Moder og\\nDatter sammen, tilfredse og glade ved hinandens\\nSelskab, kjserlige og velgjorende imod Trsengende.\\nTiden udfyldte de deels med Lsesning og skriftlige\\nArbejder, deels ved kvindelige Sysler eller ved at\\ndreje smaa Kunstsager og vseve kostelige Tojer.\\nPaa et Alterklsede, som Eleonore Kristine forserede\\ntil Maribo Klosterkirke findes f0lgende Ord:\\n))Ej N oget synes tungt for segte Kjserlighed,\\nTrofasthed er den Dyd, man ej bor blues ved\u00c2\u00ab.\\nDen 16de Marts 1698 kaldte Gud den trsette,\\nhaardtprovede Korsdragerinde ind til Frihedens\\nrette Hjem.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0180.jp2"}, "181": {"fulltext": "171\\nPeter Griffenfeldt.\\n\u00c2\u00abHan af Morket rask opsteg\\nbaaren frem af egne Krsefter;\\nHoben trindt tilside veg,\\nundred sig og stirred efter.\\nAk, men over golde Kyster,\\nban sin sedle Frugt nedryster.\u00c2\u00bb\\nPeter Griffenfeldts Familienavn var Scbu-\\nmacher. Hans Fader var Viinbandler i Kj0ben-\\nhavn, og Peter Schumacher, der blev fodt 1635, viste\\nfra sin tidligste Barndom ualmindelige Anlseg. End-\\nnu f0r ban fyldte 13 Aar var ban Student, og i en\\nAlder af 16 Aar tog ban Embedsexamen, bvorpaa\\nban nogle Uger efter boldt sin Pr0vepr8ediken.\\nMen foruden Theologi bavde ban ogsaa lagt sig\\nefter Sprog, og det blev almindelig antaget, at ban\\nikke alene i levende Sprog men ogsaa i 0ster-\\nlandske, s0gte sin Lige.\\nPaa denne Tid d0de bans Fader og efterlod\\nsin Familie i meget trange Kaar; det vilde derfor\\nhave seet tarveligt ud for den unge Videnskabs-\\nmand, dersom ban ikke bavde fundet en Velynder\\ni den Iserde Biskop Brochmand, der tog bam i sit\\nHuus og lagde Grunden til bans fremtidige Stor-\\nhed ved at anbefale bam til Kong Frederik den\\nTredie, der var en sserdeles Ven og Velynder af\\nVidenskaber og Videnskabsmsend. Den unge Schu-\\nmacher ilk strax Tilsagn om at maatte rejse uden-\\nlands for kongelig Eegning i tre Aar, efterat\\nBiskoppen bavde udtalt sig for Monarken om bans\\nsjeldne Aandsgaver og ualmindelige Dygtighed, med\\nTilf0jende, at ban vilde blive en sserdeles brugbar\\nMand, dersom ban kunde komme til at uddanne\\nsig ved fremmede Hojskoler og Hoffer.\\nI en Alder af 18 Aar tiltraadte Peter Scbu-", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0181.jp2"}, "182": {"fulltext": "172\\nmacher sin Udenlandsrejse, paa hvilken ban s0gte at\\ndrage storstmuligNytte afdetMeget, der fremstillede\\nsig for bans Blik; men ved sin Hjemkomst fandt\\nban ogsaa meget forandret i Danmark. Enevolds-\\nmagten var indf0rt, Biskop Brocbmand var d0d, og\\ndet var bam ikke muligt at faae Kongen itale.\\nOgsaa varede det Isenge, for ban kunde finde en\\npassende Stilling, men omsider blev ban Privat-\\nsekretser bos Kantsleren, og denne Post var det,\\nban skyldte sin paaf0lgende Hojbed; tbi efter at\\nban bavde vseret der et Par Aarstid, sendte Kants-\\nleren bam under en Sygdom til Kongen, for at\\noverbriuge et Udkast, angaaende en Forhandling\\nmed en fremmed Magt. Schumacber blev glad ved\\nat b0re, ban skulde besorge dette -3 rinde, og be-\\nstemte strax, at ban vilde see at faae Kongen selv\\nitale, og ikke afgive Brevet til en Hofmand. Dette\\nopnaaede ban ogsaa, og blev staaende indenfor\\nDoren som for at vente Svar da ban derpaa saae, at\\nKongen, efter at bave gjennemlsest Skrivelsen,\\nkastede den misfornojet bort, og gik frem og til-\\nbage ad Gulvet uden at tale et Ord, traadte ban\\nfrem og sagde, at ban var den Person, paa bvem\\nMajestseten bavde kastet sin Naade i Biskop Brocb-\\nmands PIuus, og tilstaaet Underst0ttelse til Uddau-\\nnelse i Videnskaber og Statssager, for at ban kunde\\nblive brugbar til Kongens og Landets Tjeneste.\\nKong Frederiks Opmssrksombed blev vakt ved\\nden smukke, frejdige Ynglings dristige Fremtrse-\\nden; ban gjorde bam nogle Sp0rgsmaal, og Scbu-\\nmacher, der forstod at foje sine Ord godt, svarede\\nmed Klogskab og til Kongens Tilfredsbed. Der-\\npaa blev ban dristigere og bad, at det maatte til-\\nlades ham at kjende Brevets Indhold, omaaskee ban\\nkunde vsere saa heldig at trseflfe Kongens Tanker.\\nHan fik denne Tilladelse, og tillige den, at ban\\nmaatte fjerne sig for at nedskrive sine Betsenkninger.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0182.jp2"}, "183": {"fulltext": "173\\nLsenge fgfr Kongen ventede det, bragte ban sin\\nAfhandling, som Frederik den Tredie gjennemlseste\\nmfed Forbavselse og Glsede. \u00c2\u00bbRigtig, min S0n!\\nrigtig, det er saaledes, vi ville have det,\u00c2\u00ab udbr^d ban,\\nog fra det Ojeblik af, var Schumachers Lykke gjort.\\nF^rst blev ban Kongens Bibliothekar, men\\ninden mange Aar var han Gehejraekabinetssekre-\\ntser, og som Kongens indsigtsfulde og fortrolige\\nRaadgiver, der forstod at f0re sin Pen, anbetroet\\nat forfatte Kongeloven, der var et Monster paa\\nSkarpsindighed, Tydelighed og Klarhed.\\nMen iFebruar 1670 blev Frederik den Tredie\\npludselig syg, og to Dage efter var han d0d. Paa\\nsin Sotteseng anbefalede han sin begavede Ynd-\\nling til Thronarvingen, Prinds Kristian, roste bans\\nsjeldne Kl0gt og Dygtighed, og tilfojede: \u00c2\u00bbgj0r en\\nstor Mand af ham men gj0r det langsomt!\u00c2\u00ab Det\\nforste efterkom den unge Kongo, men det sidste\\nglemte han, saa at Griffenfeldts farlige Fjender,\\n^rgjerrighed og Hovmod, fik rigelig Lejlighed\\ntil at udfolde sig. Misundelse og INid fulgte natur-\\nligviis Storheden i Hselene da bans Anseelse voxte\\nved Giftermaal med en ung og rig Arving af\\nanseet Familie, voxte ogsaa bans Fjenders Mis-\\nundelse, og ikke Isenge efter Kristian den Femtes\\nKroning, blev Schumacher ophojet i Adelstanden,\\ntil Sorg for bans Moder, der med ^ngstelse fulgte\\nSonnens hurtige Opadstigen. Som Adelsmand fik\\nhan Navnet Griffenfeldt, og bans Broder,\\nAlbert Schumacher, der ligeledes blev adlet, kom\\ntil at hedde Gyl den spar re.\\nHvad der med Rette bebrejdes Griffenfeldt, det\\ner bans Medvirken til at nsere den pragtsyge Kri-\\nstian den Femtes Lyst til, i det lille Danmark at\\nville efterligne Ludvig den Fjortendes glim-\\nrende Hof, og at ban fremkaldte Rangsyge ved at\\nskabe Titler og Ordener i Overflod. Men han", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0183.jp2"}, "184": {"fulltext": "174\\nstyrede Eigets Sager med en Dygtighed og Klog-\\nskab, der altid vil finde Anerkjendelse, ligesom\\nhan derved erhvervede sig Hojagtelse og Beundriiig\\nhos Datidens Folkeslag og E yrster. Kong Kristian\\ntyede altid til ham for at finde Raad og Hjselp,\\nog Statsmanden maatte ofte tsenke og handle for\\nden nydelsessyge Hersker. Men Misundelsen for-\\n0gedes, da han var bleven Greve og Storkantsler,\\nog hans Hovmod og Vilkaarlighed bidroge naturlig-\\nviis ikke til at mindske den.\\nGriffenfeldt var altsaa, da han stod paa Lyk-\\nkens og ^rens hojeste Top, Kongens f0rste Mand\\nog en at Evropas st0rste Statsmsend. Men de\\nklare Solskinsdage fik en Ende, og alt i Aaret\\n1672 begyndte Ulykke og Sorg at hjen]S0ge ham,\\nthi da mistede han sin unge Hustru, hvis D^d han\\ntog sig meget nser, og hans Mismidere og Avinds-\\nmsend lode ham i det samme Aar flere Gange for-\\nstaae, at de vare lysvaagne. Hans Anseelse var saa\\nstor, at der et Par Aar efter blev tsenkt paa en For-\\nbindelse imellem ham og en Prindsesse af den konge-\\nlige Slaegt, en ^re han selv viste sig temmelig\\nligegjddig ved, fordi han, efter Sigende, var mere\\ntilbojelig til at segte en fransk Dame af hoj Byrd,\\nder levede ved Dronningens Hof, Prindsessen af\\nTremouille.\\n-(Ergjerrighed, Hovmod, og stor Uforsigtighed\\ni al hans Fserd kronede hans Avindsmsends Be-\\nstrsebelser med et 0nskeligt Udfald, og fremkaldte\\nhans ligesaa uventede som uvserdige Fsengsling i\\nMarts 1676.\\nGriflfenfeldt kom den Dag til Slottet tidlig om\\nMorgenen som han plejede, udenat ane denSkjsebne,\\nder ventede ham. Ved Foden af Slotstrappen\\nm0dte han en fornem Officeer, der spurgte, hvor\\nGreven agtede sig hen? \u00c2\u00bbTil Kongen!\u00c2\u00ab svarede\\nKantsleren kort, og vilde gaae videre, men Gene-", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0184.jp2"}, "185": {"fulltext": "175\\nralen spserrede ham Vejen med sin Kaarde, og\\nb0d ham i Kongeiis Navn at forfoje sig til Bibliothe-\\nket. Hojlig forbavset svarede Griffeufeldt: \u00c2\u00bbhvis\\ndet er Kongens Ordre, saa maa jeg adlyde,\u00c2\u00ab og\\nblev derpaa f0rt til det sarame Vserelse, der havde\\nvseret det f0rste Trin til bans Ophojelse, og im\\nblev det forste, der saae bans Fornedrelse.\\nMedens ban tilbragte den bele Dag i Bog-\\nvserelset, blev bans Huus unders0gt, bans Breve\\nog Papirer forseglede, bans Tjenere fsengslede.\\nHan kjendte ikke Aarsagen til sit Fald og kunde\\nikke faae den at vide, men det vidste ban, at bans\\nFjender bavde sejret, og at ban var falden i Uaaade^\\nHenimod Aften blev ban bragt til Kastellet og\\novergivet Kommandanten som Statsfange. Der\\nsad ban i lang Tid, modfalden og forstemt, uden\\nat Nogen fik Lov til at komme til bam, og uden\\nat faae Pen og Blsek, som ban gjentagne Gange\\nbad om, for at tilskrive Kongen og bevise sin\\nUskyldigbed. Der blev anlagt Sag imod bam for\\nHojforrsederi, bans Kaarde og Ordener bleve fra-\\ntagne bam, og enKommissionnedsat for at domme\\nbans Faerd. Klagepunkterne gik naturbgviis ud paa,\\nat ban bavde misbrugt Kongens TilHd og bandlet\\nutilb0rligen med Landets Sager, men mange af\\nPunkterne vare usande, og endnu flere ubeviislige.\\nwNaar Vognen bselder, skyde Alle efter,\u00c2\u00ab\\nsiger et gammelt Ordsprog, og Sandbeden beraf\\nfik GrifFenfeldt at f0le, tbi ikke saasnart var bans\\nMyndigbedstid tilende, for der blev tillagt bam\\nmangen ond Tanke og mangen afskyelig Plan,\\nban aldrig bavde nseret.\\nOmsider fik ban Papir, Pen og Blsek for at\\naffatte sit Forsvarsskrift; men bvor indstaendig ban\\nend bad om at blive stillet for Kongen, skete dette\\ndog ikke. Hans mange Uvenner sorgede for, at\\ndenneBon blev nsegtet bam, og at Kongens Hjerte", "height": "3388", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0185.jp2"}, "186": {"fulltext": "176\\nsaa ganske vendte sig fra ham, at han underskrev\\nden haarde D0dsdom: ))at ban skulde for-\\nst0des af Adelstanden, bans Navn og\\nMinde tilintetgj ores, bans Vaaben, Hjelm\\nog Skjold s0nderbry des af B0ddelen, bans\\nGods og Formue inddrages, og ban selv,\\nPeter Griffenfeldt, da atter Peter Schu-\\nmacber, overgives til Skarpretteren, for\\nat bans Hoved kunde blive afbugget.\u00c2\u00ab\\nDer var Mange, som gik til Kongen for at\\nbede om Naade for den faldne Statsmand; Dron-\\nningen selv tog sig af bans Sag; men Kristian\\nden Femte var og blev ubonb0rlig. wRetten skulde\\nhave sin Gang,\u00c2\u00ab svarede ban Dronningen og\\nsamme Svar fik den Fsengsledes Moder, da bun\\nomsider fik Adgang til bam med sin lille Sonnedatter.\\nEfter Sigende var Kongen mest forbit-\\nret paa Griffenfeldt, fordi han bavde skrevet i en\\nAlmanak, der fandtes ved Unders0gelsen i bans\\nHjem, ))at Majestseten bavde en Dag talt i Rigs-\\nraadet som et Barn.\u00c2\u00ab\\nTo Dage for den til D0dsdommens Fuldbyr-\\ndelse bestemte Dag, nedskrev den Domfaeldte med\\nsin Diamantring et Vers paa en af Ruderne, der\\ntydede paa, at han bavde faaet Blik for, at om\\nend Alt glipper i Livet, bliver Gud dog trofast.\\nDet l0d saaledes:\\n\u00c2\u00abDa Verden mig blev vred, jeg Iserte f0rst at kjende\\nfor Alvor ret min Gud, mig selv, min Ven, min\\nFjende.\\nMin Fjende var mig grum, min Ven var svigefuld,\\njeg selv var skr0belig, Gud blev alene buld.w\\nDet var et afskyeligt, et vanserende Skuespil,\\nder blev opf0rt, da den domfseldte Mand blev f0rt", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0186.jp2"}, "187": {"fulltext": "177\\ntil Retterstedet for at lide en simpel Forbryders\\nog Morders skrsekkelige D0d. Alle Forberedelser\\nvare trufne, Ligkisten stod ved Siden, B0ddelen\\nhavde s0nderbrUdt bans Vaabenskjold og Kaarde,\\nog l^ftet Svserdet for at bibringe det d0delige\\nHug, da en Stemme raabte: \u00c2\u00abHold inde! Kongen\\nbar af Naade sksenket ham Livet.w Det var Kon-\\ngens Adjudant, der bragte dette Budskab, men\\nbragte det, efter Kristian den Femtes udtrykkelige\\nVilje, ikke f0rend den Ulykkelige havde udstaaet\\nD0dsangstens Kval og Lidelse. Da Schumacher\\nhorte, at Kongens Naade l0d paa livsvarigt Fseng-\\nsel, udbr0d ban: \u00c2\u00abdenne Naade er haardere end\\nselveD0den!\u00c2\u00bb og bad, at han hellere maatte tjene\\nsom Soldat sin hele Levetid; men denne Bon blev\\nafslaaet. Mere d0d end levende blev han bragt\\ntilbage til Fsengslet og maatte strax aarelades.\\nSaaledes var denne store, misundte og alt-\\nformaaende Mands Skjsebne! Han, der nys havde\\nvseret omgiven af al Jordens iEre og Herlighed,\\nog stod i Magt og Hojhed Landets Styrer nsermest,\\nmaatte nu, efter at have knselet for B0ddelens\\nblanke Svserd, prise sig lykkelig ved at beholde\\nLivet, leve i et lille Fsengselskammer, og vide\\nsig given til Priis for ond Spot og hadefuld Omtale.\\nDa han havde siddet fire Aar i Kastellet, hvor\\nhan efter Dronningens Forbon blev behandlet og\\nplejet godt, blev han pludselig f0rt til den kolde\\nog0de Klippefffistning \u00c2\u00abMunkholm,(( ved Trondhjem,\\nfordi Kristian den Femte begyndte at savne bans\\nIndsigtsfuldhed, og bans Fjender frygtede, at han\\natter vilde komme til Eoret.\\nUtilb0rlig strseng, ja nedvserdigende, var den\\nBehandling, der udvistes imod den evnerige, for-\\ntjenstiiilde Mand, men vist er det til samme Tid,\\nat Opholdet paa den ijerne Klippe0 virkede vel-\\ngj0rende paa ham. Der i de stille, ensomme Dage,\\n12", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0187.jp2"}, "188": {"fulltext": "178\\nfik ban Ojnene op for de jordiske Tings Ubestan-\\ndighed, og for Vigtigheden af at rette sine Tanker\\nimod det ene Forn0dne. Biblen blev snart bans\\nkjsereste Bog, og ban afskrev med Kul paa Vseg-\\ngen, med sin Ring paa Vinduesruderne, med S0m\\npaa Bjselkerne, mangfoldige Bibelsprog, der passede\\npaa bam og bans Tilstand. Hans Fjender bleve\\nurolige. og fik udvirket bos den svage, utaknem-\\nmelige Kongo, at en af bans personbge Uvenner\\nskulde unders0ge det Skrevne, som var affattet i\\ndet0sterlandske Sprog. Hvor utilfredsstillede og yd-\\nmygede maae de ikke Alle bave f0lt sig, da de fik at\\nvide, at de Linier, der bavde forurobget dem saa\\nmeget, vare gudebge Overvejelser og moralske\\nTankesprog!\\nKommandanten paa Frestningen var en menne-\\nskekjferlig og god Mand, der S0gte efter Evne at\\nmildne den faldne Stormands Tilvsereise, derfor\\ngav ban bam ogsaa Tavle og Grifi el saa ofte ban\\n0nskede det, thi Pen og Blsek var bam forbudt;\\nmen Scbumacbers Helbred led meget ved det stille,\\nindesluttede Liv. Omsider da bans Tilstand for-\\nvserredes, opnaaede bans Talsmsend at udvirke\\nFribed for ham, efterat ban bavde benlevet 23\\nAar indenfor Fsengselsmure. Hans bojeste 0nske\\nvar at komme tilbage til Danmark og atter gjen-\\nsee sin altid bojtelskte Datter, der var bleven\\ngift med en Adelsraand i Jjlland; men dette 0nske\\nblev ikke tilfredstillet. Han kom kun til Trond-\\nbjem, og d0de der i en venlig Slsegtnings Huus,\\nnetop samme Aarsdag i Marts, paa bvilken ban 23\\nAar tidbgere var falden i Unaade.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0188.jp2"}, "189": {"fulltext": "179\\nPeder Tordenskjold.\\nS^helten hiin, hvis Ksempery\\nlysnede stolt som Lyn i Sky.\u00c2\u00bb)\\nTordenskjold, hvis oprindelige Navn var\\nVessel, blev adiet af Kong Frederik den Fjerde.\\nI sin korte Levetid, thi han var kun 29 Aar gam-\\nmel, da han blev drsebt, gjorde han Vidundere af\\nTapperhed, og viste ved alle Lejligheder en Snild-\\nhed og Snarraadighed, der giver hele hans Fserd\\nog alle hans Bedrifter et eventyrligt Prseg.\\nHan blev f0dt 1691 i Trondhjem, hvor hans\\nFader var Eaadraand, men hans Slsegt nedstara-\\nmede egentlig fra Holland. Faderens 0nske var,\\nat han skulde studere, men det havde han ingen\\nLyst til; saa kom han i Skrssderlsere, \u00c2\u00abfor at den\\nbalstyrige Dreng kunde Isere at sidde stille,\u00c2\u00bb men\\ndenne Stilling passede sig mindre end nogen\\nanden for den livlige, vel endog kaade Dreng, og\\ndet varede da heller ikke Isenge, f0r han gjorde\\nMesteren det saa broget, at denne sendte ham\\nhjem igjen til Faderen, eller rettere, Drengen leb\\nselv fra Lseren 5 og saa omsider, da hans Forseldre\\nikke vidste, hvad de skulde anbringe ham til, blev\\nhan sendt til KJ0benhavn for at komme tils0es.\\nDerved kom han paa sin rette Hylde; S^en var\\nhans Element, og han fik det Skudsmaal fra sine\\nForesatte, da han kom hjem fra den f0rste Rejse,\\nat han var f0dt til S0mand og vilde med Tiden\\nblive en Prydelse for sin Stand, thi han var altid\\nfrejdig og glad, selv i de haardeste Kulinger, og\\nvar altid den f0rste til at gaae tilvejrs.\\nEfter at have gjort nogle Rejser til Ost- og\\nVestindien, fik han i Bergen Underretning om, at\\nDanmark var indviklet i Krig med Sverrig, og\\nden nittenaarige Yngling betsenkte sig da ikke\\n12*", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0189.jp2"}, "190": {"fulltext": "180\\nIsenge, f0r han tilb^d Befalingsmanden i Christiania,\\nden ksekke L^vendal, sin Tjeneste. L0vendal\\nsyntes godt om den unge, frejdigeS^mand, og an-\\nbetroede ham et Skib paa fire Kanoner \u00c2\u00abOrmen\u00c2\u00bb,\\nfor at han skulde krydse med det ved de svenske\\nKyster. Snart efter fik han istedenfor \u00c2\u00abOrmen\u00c2\u00bb\\net st0rre Skib at f0re; det var ((L0vendals Galej\u00c2\u00bb\\npaa 20 Kanoner; de flinkeste og ksekkeste S0-\\nmsend stillede sig under bans Banner for at vove\\nmed ham de dristigste Foretagender og Rygtet\\nom den ksekke Lieutnant Vessel gik snart over\\nhele Norden. At bans Lykke og Ber0mthed skaf-\\nfede ham Uvenner og Misundere, det er jo let at\\nforstaae; men deres Bestrsebelser for at skade\\nham, der gik saavidt, at de fik ham still et for en\\nKrigsret, bidroge kmi til at hseve ham i Kongens\\nYndest. Efter Slaget ved Kolbergerhede fik han\\nBefaling over \u00c2\u00abOrnen\u00c2\u00bb og som F0rer af den var\\ndet isserdeleshed han traadte frem som en dristig\\nog aarvaagen Krydser, der snart ved List, snart\\nved Aandsnservserelse og uh0rt Raskhed, indhentede\\nUnderretning om Fjendens Foretagender og Planer,\\ngjorde store Priser, og blev til en saa almindelig\\nSkrsek for Svenskerne, at M0drene endog brugte\\nbans Navn til at skrsemme Born med: \u00c2\u00abTier Du\\nikke stille,\u00c2\u00bb sagde de, naar B0rnene vare ustyr-\\nlige, \u00c2\u00absaa kommer Tordenskjold!\u00c2\u00bb\\nGjentagne Gange blev der klaget over, at\\nhan dumdristig udsatte Skib og Mandskab for\\nFare ved at give sig i Kast med store fjendtlige\\nSkibe; men han slap altid godt fra det, thi havde\\nhan Uvenner, saa havde han ogsaa msegtige Vel-\\nyndere og Beskyttere, der syntes godt om bans\\nRaskhed og Snildhed, og iblant disse var Kong\\nFrederik den Fjerde. Det var efter et Angreb\\npaa bans Fserd, at han blev ophojet i Adelstanden.\\n\u00c2\u00bbFor Eders sjeldne Ksekhed, Troskab og Iver i", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0190.jp2"}, "191": {"fulltext": "181\\nvor Tjeneste,)) sagde Freclerik denFjerde til ham,\\nhave vi ophojet Eder iblant vor Adel; I skal\\nherefter hedde Tor dens kj old!\\nTordenskjold!\u00c2\u00ab udbr^d Vessel henry kt,\\n))Tordenskjold! nu, saa skal j eg og saaledes tordne\\nfor Svenskens 0ren, at han skal sige, Eders Maje-\\nstset ikke forgseves sksenkede mig dette Navn.n\\nIblandt Tordenskjolds dristigste og mssrkeligste\\nBedrifter regnes \u00c2\u00abSlaget i Dynakilen\u00c2\u00bb ogErobrin-\\ngen af (iKlippefsestningen Karlsteen.a Ved Dyna-\\nkilen, en stserk befsestet Havn, tre Mile sydlig for\\nFrederikshald vovede han sig med en Fregat og\\nfern Smaaskibe imod 34 Skibe, der udgjorde Sven-\\nskernes Styrke og laae forskandsede i en Havn,\\nhvis snevre Indl0b havde Soldater til begge Sider\\nog stserke Forsvarsvserker. Men da han havde\\nfaaet udspejdet, at de fjendtlige Officer er vare\\nindbudne til at stort Gjsestebud, og aldeles ikke\\nanede nogen O verumpling kom han saa uventet\\nbag paa dem, at han uden ringeste Tab sejlede\\nigjennem det lange, smalle lndl0b. Det var om\\nMorgenen Kl. 6 men da Svenskerne kom paaBenene\\nfik han en svser Dyst at udholde. Dog, Sejren\\nblev bans og Frederikshald blev frelst ved den\\nksekke, forvovne Daad, thi alt nseste Dag trak\\n\u00c2\u00abKung Karl, den unge Hjeltew sig ud af Norge.\\nSom Tordenskjolds storste og modigste Daad\\nregnes nsestefter Kampen i Dynakilen, Mar strands\\nErobring, eller Indtagelsen af en Klippefsestning,\\nder blev anseet for uovervindelig.\\nKarl den Tolvte var fast bestemt paa, at ville\\nerobre Norge og begynde med Frederikshald;\\nderfor belejrede han atter denne Fsestning 1718,\\nskj0ndt han to Aar tidligere var bleven kastet til-\\nbage derfra. Den gjentagne Belejring kostede\\nimidlertid Heltekongen Livet; thi da han Sondagen\\nden 11 Decbr. 1718 gik ud for at see til Arbej-", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0191.jp2"}, "192": {"fulltext": "182\\nderne, blev ban truffen af en Kugle, der draebte\\nham 0jebllkkelig, uden at de Omkringvserende anede\\nbans D0dj forend de bleve opmserksomme paa\\nKongens ubevsegelige Stilling i L0begravene, Isenet\\ntil et Brystvsern. En Kugle var gaaet igjennem\\nbans Hoved. Over denne Konges D0dsmaade\\nbviler en uforklarlig Hemmelighed, som neppe\\nnogensinde vil opklares; faldt ban ved en af de\\nfjendtlige Kugler, der susede om 0rene paa bam\\ni L0begravene, eller sendte bans egne Krigere\\nbam den d0dbringende Kugle, maaskee uden at\\nville det?\\n\u00c2\u00bbHvor Magten slipper, der rsekker List, vidste\\nTordenskjold, og naar bans Styrke derfor, trods\\nbans ualmindelige Mod og Dristigbed var for ringe\\ntil at udrette Noget, tyede ban til andre Midler,\\nder kunde sikre ham et beldigt Udfald.\\n\u00c2\u00bbHan var snedig og polidsk,\\ngik orakring og solgte Fisk,\u00c2\u00ab\\nstaaer der i en Vise om bam; tbi forklsedt som\\nFisker, med sin Kurv paa Armen, opnaaede ban at\\nudspejde Fjendens Styrke og Forsvarsmidlernes\\nTilstand, ved at vove sig saavel ind i Fsestningen\\nog Byen som paa den svenske Flaade. At han\\ntake Svensk som en Indf0dt, kom bam vel tilpas,\\ntbi derved undgik ban at blive r0bet.\\nDet er billigt at frembseve, at Tordenskjold\\nsaavel ved denne store Erobring som ved enhver\\nLejligbed, viste ligesaa stor Menneskekjserligbed\\nog Opmserksombed imod de Betrsengte som Snild-\\nbed og Uforsagtbed ved sine vovelige Fore-\\ntagender.\\nDet Liv og den Friskbed, der var over den\\nraske S0belt, gjorde bam til Frederik den Fjerdes\\nYndling, og denne Konge morede sig tidt over", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0192.jp2"}, "193": {"fulltext": "183\\nbans Snarraadiglied, Dristighed og lystige Indfald.\\nEt Trsek af bans Fserd, der er bleven dadlet, fordi\\nban gik noget bensynsl0st tilvserks, bserer saa\\nklart Prseg af bans Raskbed og Uforsagtbed, at\\ndet vel er vserd at anf0re.\\nEn Dag ytrede Kongen ved Taffelet, at det\\nvel kunde lyste bam at vide, bvorledes Skaa-\\nningerne vare stemte imod de Danske, da ban\\nformodede, at bverken Gejstligbeden eller Bonde-\\nstanden vilde bave noget imod at ombytte det\\nsvenske Herred0mme med det danske. Torden-\\nskjold, der var tilstede, bstede sig ubemserkt bort\\nefter at bave b0rt Kongens Ord, og ilede til Told-\\nboden, hvor ban satte sig i en Baad, tog 10 til\\n12 Mand med sig og roede over til Sverrig. Der\\nsteg ban iland med sine vel vsebnede F0lgesvende,\\nog gik et godt Stykke Vej, indtil ban kom til en\\nBondeby, bvor ban i den n^ermeste Gaard kigede\\nind igjennem Vindiiet, saae, at der skulde vsere\\nBryllup, og traadte ind i Huset netop som Brud-\\ngommen f0rte sin Brud til Brudeskammelen. Ved\\nsin uventede Fremtrseden bindrede ban imidlertid\\nVielsen, tbi Prsesten og Brudgommen maatte strax\\nf0lge med bam, som og den Officeer, der bavde\\nStrandvagt og var indbuden til Bryllupsfesten.\\nMed dem roede ban over til Kj0benbavn, bvor ban\\nsnart var bleven savnet, men Ingen kjendte Grun-\\nden til bans Forsvinden. Ved Aftentaflet stod\\nban som om Middagen ncsr ved Kongens Stol.\\n\u00c2\u00abHvor bar I vseret saa Isenge? spurgte Kong\\nFrederik.\\n\u00c2\u00abI Sverrig svarede Tordenskjold.\\nKongen lo og spm-gte bvad ban bavde gjort\\nder, bvorpaa Tordenskjold fortalte, at ban bavde\\nb0rt Kongens 0nske og vseret saa heldig at kunne\\nskaffe Oplysning desangaaende, ved at faae En\\nmed sig at bver Stand, bvorpaa ban bad om Til-", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0193.jp2"}, "194": {"fulltext": "184\\nladelse til at lade Officeren, Prsesten og Brudgom-\\nmen trsede ind. Kongen talede Isenge med de\\nn0dtvungne Rejsende, isser med Bonden, som\\nnseste Dag vendte tilbage til sin Brod med rige\\nGaver, inderlig fornojet over Kongens Gavmildhed.\\nLigesom S0helten selv besad Slod og Uforsagt-\\nhed i hojeste Grad, saaledes fordrede han ogsaa\\ndisse Egenskaber hos sine Undergivne. Der siges,\\nat han tog aldrig nogen Mand ombord i sit Skib,\\nder ikke turde udssette sig for bans Mesterskud\\nved at staae i Raaen og holde en S0lvskilling\\nimellem Fingrene, som da tjente ham til Blink.\\nEndnu kun, hvorledes den aabne, djserve S0-\\nhelt^ der i saa mange blodige Kampe og overhsen-\\ngende Farer trodsede Fjendens Kugler, omsider\\nfandt en brat D0d for en uvserdig Mands Kaarde.\\nDaKrigenvar tilende, s0gte Tordenskjold om\\nTilladelse til at rejse udenlands. Han vilde see\\nde ber0mteste Steder i Tydskland, bes0ge sin\\ngamle Velynder og Velgjorer, Baron L0vendal i\\nDresden, og derusest gaae til England, der for\\nS0manden har stor Tiltrsekningskraft. Under-\\nvejs bes0gte han Hertugen af Augustenborg, og\\nunder sit Ophold der dr0mte han en Nat, at en\\ngiftig Slange stak ham under den hojre Arm. Da\\nhan ikke var fri for Overtro, f0lte han sig over-\\ntydet om, at denne Dr0m varslede ham et\\neller andet Uheld paa Rejsen. Hertugen var af\\nsamme Mening, og dersom ikke Hesten nseste\\nDag var styrtet med ham paa Jagten, og Dr0m-\\nmen, som han troede, derved opfyldt, vilde han\\nhave opgivet Rejsen.\\nI Hamborg traf han en ung Landsmand, der\\nvar bleven trukken dygtig op af en svensk Be-\\ndrager, en Oberst Stahl, der lod forevise uen\\nSlange med syv Hoveder,\u00c2\u00ab naturligviis et snildt\\nBedrageri for at lokke unge Mennesker til Spille-", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0194.jp2"}, "195": {"fulltext": "185\\nbordet. Den unge, danske Rigmand tabte ikke\\nalene alle sine rede Penge, men en betydelig\\nSum, som ban maatte give Forskrivning for.\\nFraHamborg rejste Tordenskjold til Hannover\\nog blev bojlig forundret ved at trseffe iblandt\\nGjsesterne ved et fornemt Middagstaffel der, samme\\nsvenske Oberst, Optrsekkeren fra Hamborg. Han\\nharmedes over at finde en saadan Person i baeder-\\nligt Selskabj yppede Strid med ham, blev udfor-\\ndret, men afslog Udfordringen \u00c2\u00bb)fordi ban ikke\\nvilde maale sin Kaarde med en serelos Karls,)) og lod\\nsig derefter overtale dertil af nogle af Stabls Ven-\\nner. Men bans D0d, der fremkaldte stor og al-\\nmindelig Sorg i Danmark, thi ban var bele Lan-\\ndets Yndling, kan snarere kaldes et Mord end et\\nDrab i serlig Tvekamp, efter den Maade, hvorpaa\\nSvenskeren gik frem.", "height": "3384", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0195.jp2"}, "196": {"fulltext": "186\\nLudvig Holberg.\\n\u00c2\u00abVor Holberg sin mandige R0st oplod\\nom Daarernes Lader og Fagter,\\nsaa levende som de gik og stod\\nmed Ansigt, med Tale og Dragter.\\nSom rensende Stormvind bans Tale klang\\ntil Solskin i koinmende Dage;\\nindsmuglede Moder som Grseshopper sprang\\nden Vej, de var kommen, tilbage.\u00c2\u00bb\\nOmtrent for halvandethundrede Aar siden,\\naltsaa Isenge f0r Norge selv fik et Universitet, kom\\net ungt Menneske til KJ0benhavn, for at blive\\nStudent. Denne Ungersvend, der sejlede did paa\\nen lille norsk Skude fra sin Fodsby Bergen,\\nvar Ludvig Holberg, Son af en agtet og brav\\nMand, Oberst Holberg, der d^de faa Aar efter\\nSonnens F0dsel.\\nI sin Ungdom var Holberg fattig, og maatte\\nflere Gange tage ud som Huusl^erer, fordi ban\\nikke havde Noget at leve af; men ban naaede\\ndog ved egen Flid, ikke alene at faae Embeds-\\nexamen i en tidlig Alder, men endog at bes0g;e\\nfremmede Lande, bvorved bans Kmidskaber ud-\\nvidedes og bans Blik skserpedes; bans mange\\nvittige og friske Arbejder vidne derom. Han\\ner bleven kaldet den danske Literaturs Fader, og\\ndet med Rette, thi f0r ban traadte frem:\\n\u00c2\u00bbHver Mand, som med Kl0gt gik i Lserdom til Bund,\\nLatin paa Papiret kun malte,\\nmed Fruerne Fransk, og Tydsk med sin Huud\\nog Dansk med sin Tjener kun talte.D\\nAltsaa, da de fleste Forfattere skrev paa Latin\\neller Tydsk, var det danske Sprog nsesten gaaet\\ntilgrunde, og Holberg maatte saagodtsom selv", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0196.jp2"}, "197": {"fulltext": "187\\ndanne sig et Skriftsprog. Iforstningen forargedes\\nFolk over, at Holberg vilde skrive Dansk; det\\nvar jo altfor gammeldags og neppe vserd at Isese\\nmen ban lod sig ikke skrgemme af Fornemhed o\\nUvidenhed. Der skal en dygtig Lugekniv ti\\nat kue det Ukrudt,\u00c2\u00ab sagde ban, men det lykkedes\\nham dog omsider\\n\u00c2\u00abat Isere de Danske, at Dansken er fod\\nat tale med E^sedrenes Tunge;\\nthi hjemmebrygt var jo den herlige Mj0d,\\nder stjrkede Hjerte og Lunge.\\nSkj0ndt Holberg bar efterladt sig flere store vser-\\ndifulde Vserker, saasom: en Danmarks Historie, en\\nBeskrivelse over Danmark og Norge, en alminde-\\nlig Kirkehistorie og mangfoldige andre, der vidne\\nom Skarpsindighed, Lserdom og Aand, saa var\\ndet dog fornemmelig ved sine Skuespil, at ban\\nvirkede gavnligt. Af disse skrev ban ialt 33, og\\ni dem alie forer ban Krig paa en vittig og lystig\\nMaade imod den Spidsborgerlighed og Smaalig-\\nbed, der var ved at slaae det aandelige Liv ihjel.\\nDisse Skuespil, fulde af sprudlende Vittigbed,\\nvakte, stor Opsigt da de udkom, og der blev snart\\nindrettet et dansk Theater i KJ0benhavn; hidtil\\nhavde der vseret et fransk og et tydsk, men intet\\ndansk. Dog de Skuespil, der vakte saa stort\\nog velfortjent Bifald bos Folk ialmindeligbed, vakte\\nmegenHarme bos de Store og skajffede ham mange\\nFjender; ja, da bans PederPaars udkom, vilde\\nman have ham baade hsengt og brsendt, og ban\\nkunde alene takke Frederik den Fjerdes sunde\\nSands for, at ban ej blev domfseldt.\\nAt Folk bleve saa vrede paa Holberg for\\nbans vittige Skuespil, det kom naturligviis deraf,\\nat der var saa Mange, der f0lte sig trufne i de\\nPersoner, ban lod trsede op i dem. Snart beklagede\\nI", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0197.jp2"}, "198": {"fulltext": "188\\nEn sig over, at det var ham, der var meent med\\n\u00c2\u00bbden politiske Kandest0ber; saa skreg\\nen Anden paa, at ban var \u00c2\u00abden stortalende\\nSoldatjd og en Tredie meldte sig som oden\\nsnakkesyge Barbeer, saa at Holberg havde\\nstor Morskab af at see Folk kappes om den ^re, at\\nhave givet Stof til de latterlige Skiidringer, han ud-\\nkastede af misforstaaet Dannelse og Forfsengelighed.\\nMed en Flid og Vedholdenhed, der svarede\\ntil den Lethed, hvormed han forstod at f0re sin\\nPen, arbejdede Holberg sit hele Liv igjennem, og\\nf0rte dertil et stille, tarveligt, afholdende Liv lige\\ntil sin D0d. Ved sine Skrifter opnaaede han ikke\\nalene den Ber0mmelse og Beiindring, der tilkom\\nham i saa rigeligt Maal, men han opnaaede og at\\nskrive sig Penge til. Sine Rigdomme anvendte\\nhan til Kj0b af Jordegodser i Sjselland, hvor han\\ntilbragte den storste Dsel af Sommeren; og af\\ndisse Godser blev faa Aar f0r bans D0d oprettet\\net Baroni tbi Holberg var imidlertid bleven\\nBaron som han sksenkede til Sor0 Akademi,\\nen Opdragelsesanstalt, der ved denne store Gave\\natter blev gjenoprettet.\\nDer bar vseret f^ldet mangen forskjellig Dom\\nom Holbergs Karakteer. Nogle have l0ftet ham\\ntil Skyerne for GodgJ0renhed, Forekommenhed og\\nGavmildhed; Andre have s0gt at stille bam frera\\nsom en pengegjerrig, menneskefjendsk, opfarende\\nMand. Disse Modsigelser bar ban godt forklaret\\ni bans wSkildring af sig selv,\u00c2\u00ab tbi deri siger ban,\\n)at baade den Ene og den Anden kan have Ret, fordi\\nde udtale sig efter det Kjendskab, de have til\\nham, uden at tsenke paa, at ban som andre Men-\\nnesker maatte betragtes og bed0mmes efter for-\\nskjeUige Forhold. ))Nogle bolde mig for en lystig\\nMand,\u00c2\u00ab siger han, Andre for en menneskesky\\nSserling; de F0rste have Ret, fordi de d0mrae efter\\nmine Skrifter, men de Sidste, der d0mme efter", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0198.jp2"}, "199": {"fulltext": "189\\ndet stille, afsondrede Liv, jeg f0rer, Lave efter\\nSkinnet ogsaa Eet. Nogle sige maaskee, naar\\njeg gaaer paa Gaden: se, der gaaer den Gnier,\\nder ikke gJ0r noget Menneske paa Jorden godt,\\nog Andre ytre muligviis: Gud lade den Mand\\nleve, der er saa god imod de Fattige, og Begge\\nhave Ret; thi jeg loser ikke altid min Pung op,\\nnaar Folk forlange det, men jeg loser den og op ved\\nmangen Lejlighed, hvor Andre slaae Knuder for\\nderes. Saa sige Nogle, at jeg er en vranten og\\nfortrsedelig Person; Andre, at jeg er en venlig og\\nboilig Mand; Tingen er den, at naar Nogen vil\\nspilde Tiden for mig med Snak, naar jeg er be-\\nskseftiget, saa afbryder jeg ham kort, medens jeg\\ngjerne horer paa Den, jeg kan hjselpe tilrette, og\\nsom ikke har ubefojede Fordringer paa min Tid.\u00c2\u00ab\\nHolberg levede bestandig ugift, men han fandt\\nstor Forn0jelse i at underholde sig med Darner,\\nikke blot med begavede og kundskabsrige men\\nmed jevne og ringe oplserte, og han udsatte en\\nstor Sum Penge, af hvis Renter fattige Jomfruer\\nskulde udstyres.\\nSaalsenge som endnu med Liv og med Aand\\nden Danske kan sjnge i Lunden,\\nsaalsenge som ikke hans Smilebaand\\naf Moden i Knuder er bunden;\\nSaalsenge en Draabe af gammeldags Blod\\nkan Vej gjennem Hjerterne finde,\\nsaalsenge som Bogen ved Sor0 slaaer Rod,\\nskal leve vor Holbergs Minde.))", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0199.jp2"}, "200": {"fulltext": "190\\nHans Egede.\\n\u00c2\u00abHvo planted hist saa h0jt i Nord\\nden Green fra Edens Have?\\nHvo bar den tro i Hvalens Spor\\nhen over Dybets Grave\\nDet gjorde Nordens Apostel, Hans Poulsen\\nEgede. Hans Fader, der var Sorenskriver i\\nNorge, havde taget Tilnavnet Egede efter Kirke-\\nsognet Vesteregede i Sjselland, hvor Bedstefaderen\\nvar Prsest. Egede selv var kun 21 Aar gammel,\\nda han blev kaldet til Prsest i det nordlige Norge;\\nkort Tid efter segtede han Gertrud Rask, en from\\nog trofast Kvinde, der var 13 Aar seldre end han,\\nmen blev ham en Hustru, som kun Faa kunde\\nhave vseret.\\nVed at Isese i gamle Skrifter, kom Egede til\\nVished om, at Gronlsenderne tidligere havde kjendt\\nKristendommenj skjondt de paa den Tid vare\\nvilde Hedninger, og han opluedes meer og meer\\naf Lsengsel efter, atter at bringe Evangeliet til\\ndisse Folk paa de fjerne Kyster, der nedstammede\\nfra Nordmsend. Efter megen indre Strid og mange\\nBetsenkeligheder, meddeelte han Stiftets Biskop\\nsin Plan, og bad ham underst0tte den. Under An-\\nstrsengelser og Kampe, der ikke bleve ham lettere\\nderved, at baade hans og bans Hustrues Slsegtninge\\novervseldede ham med B0nner og Forestillinger for\\nat formaae ham til at blive hjemme, og lade Gron-\\nIsendere vsere Gronlsendere, var han undertiden\\nnserved at tabe Modet; da st^dte Fortrsede-\\nligheder i Embedsf0relsen til, og denne Lejlighed\\ngreb han til at tale med sin Hustru om, at Gud\\nmaaskee lod disse Ubehageligheder komme over\\ndem, fordi de ikke vare rede nok til at fornaegte\\nsig selv for hans Skyld. Hustruen havde if0rst-", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0200.jp2"}, "201": {"fulltext": "191\\nningen ikke vseret begejstret for bans Plan, men i\\nBon til Gud om at give hende Kraft og Lyst,\\ndsempede hun sin Utilbojelighed, og higede snart\\nmed st0rre Iver end jEgtefsellen efter at komme\\ntil Gronland, og dermed var ogsaa Egedes ind-\\nvortes Strid tilende. Uden ringeste Udsigt til\\nHjselp fra Mennesker, alene dreven af den reneste\\nKjserlighed til dem, der sade i D^dens Sky gge-\\ndale, frasagde ban sig sit Embede og drog til\\nBergen med Hustru og fire Born, hvoraf det yngste\\nendnu ikke var et Aar gammelt.\\nI Bergen var bans Forsset i Folkemunde.\\nNogle sagde, \u00c2\u00abden Mand er jo vanvittig! Andre,\\nwat ban formodentlig bavde bavt Syner,\u00c2\u00ab men de,\\nder talede med bam, bleve overtydede om, at ban\\nvar en forstandig og retsindigMand. Da ban ikke\\nkunde formaae Kj^bmsendene i Bergen til at vove\\nNoget ved Handel paa Gronland, rejste ban til\\nKjobenbavn, fik FrederikdenFjerde itale,\\nog godt Haab af bam. Der gik imidlertid tre Aar,\\nf0r ban kom bort, og i den Tid bavde ban i ful-\\ndeste Maal dojet Verdens Haan og Spot, og Isert\\nNseringssorger at kjende.\\nEfter en mojsommelig Rejse kom daEgede og\\nbans Familie til Gronland, hvor ban lod opf0re sig et\\nHuus til Skserm og Ly ved Vintertide, og det kaldte\\nban \u00c2\u00abGodtbaab.) Derpaa s0gte ban at gj0re sig be-\\nkjendt med Gronlsendernes Sseder, Skikke og Sprog,\\nfandt dem vankundige og ureenlige, men godmodige,\\nog s0gte at vinde dem ved Venligbed og god Om-\\ngang. De Indf0dte nssrmede sig ogsaa snart til\\nbam med Tillid, fik bam og bans Familie kj^r,\\nog derved blev det lettere at vsekke dem af Dvale\\nog bringe dem til at lytte til bans Formaninger.\\nDa en gronlandsk Dreng bragte Bornekopper\\nmed fra Kj0benbavn, en Sygdom, der var ganske\\nukjeudt i Landet og som rasede voldsomt, fordi", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0201.jp2"}, "202": {"fulltext": "192\\nIngen kjendte Midler imod den, blev han en sand\\nVelsignelse for de Lidende. Han var deres La^ge\\nsaavel som deres Freest, og bans Hustru saavelsom\\nhan selv hjalp de Syge tilrette, plejede og tr0stede\\ndem med en Opofrelse og Selvforglemmelse, der\\nneppe kan finde sin Lige. En d0ende Gronlsender\\ngav ham ogsaa saa skjon en Lovtale, som vel\\nnogen D0delig kunde 0nske sig: \u00c2\u00abDu har givet\\nOS Huusly og F0de,\u00c2\u00bb sagde han til ham, \u00c2\u00abDu har\\nbegravet vore D0de, der ellers viide vsere blevne\\ntil F0de for Hunde og Ravne; Du har Isert os,\\nhvorledes vi kunne blive salige, saa at vi nu kunne\\nd0e med Glsede og vente et bedre Liv efter\\ndette.\u00c2\u00ab\\nEgede s0rgede f0rst og fremmest for Kristen-\\ndommens Udbredelse, men dernsest ogsaa for\\nHandelens. Men ganske uventet faaer han det\\nBudskab fra Danmark, at Kristian den Sjette ikke\\nIsenger vil miderst0tte det Foretagende, bans Fader\\nhavde grundlagt, og den brave Mand faaer Valget\\nimellem at vende tilbage og lade den Gjerning\\nufuldendt, for hvilken han saa Isenge havde levet\\nog ksempet, eller blive der og see til, hvorledes\\nhan kunde ernsere sig og Sine. Af kongelig Naade\\nmaatte han beholde F0demidler for et Aar!\\nEgedes Standhaftighed blev tilvisse sat paa\\nen haard Pr0ve! Ugjerne vilde han og bans\\nHustru forlade Gronlsenderne der laae dem saa\\nmeget paa Hjerte, og dog saae de ingen Udvej\\ntil at kunne blive. De havde i deres N^d kun\\neen Tilflugt og Hjselper, men de havde den bedste\\ntil Ham, den Allerh0jeste og Almsegtigste tyede\\nde i B0n og Haab, og deres Haab blev ikke be-\\nsksemmet. En indbringende Hvalfiskefangst be-\\nvsegede Kongen til at give Frist, og Egede fik\\nLov til at blive, indtil han nogle Aar efter s0gte\\nom Tilladelse til at rejse til Danmark, efterat", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0202.jp2"}, "203": {"fulltext": "193\\nhans seldste S0n, PoulEgede, til Forseldrenes\\nstore Glsede var vendt hjem efter sex Aars Fra-\\nvserelse, og var vendt hjem som Prsest iGronland.\\nIblandt de mange Savn, Opofrelser og Ulem-\\nper, Egede havde at ksempe imod, var der en\\nlille Begivenhed, paa engang snurrig og beklage-\\nlig, der fremkaldte stort Savn for ham i hans af-\\nsondrede Hjem. Han havde naturligviis kun faa\\nB0ger med sig, men iblandt dem han havde, var\\nder et kostbart religi0st Vserk i stort Format, som\\nhan satte megen Priis paa. Denne Bog forsvandt\\npludselig, uden at det var ham muligt at opspore\\nden, og han var nsesten ligesaa bekymret over\\nden gaadefalde Forsvinden som over Tabet af\\nsit Yndlingsvserk. Til hans store Forundring blev\\nHemmeligheden kort efter opklaret paa en ejen-\\ndommelig Maade, da en ung Gr0nl2ender viste sig\\nfor ham i en Klsedning, sammensyetl med stor\\nM0je af den savnede Bogs Blade. Han havde\\nofte beundret Prsestens og hans Borns Klsede-\\ndragter og onsket at kunne ombytte sin Skind-\\npelts med en evropseisk Klsedning derved var han\\nkommen paa den Tanke at tilvende sig Bogen,\\nfor saavidt muligt at faae sit 0nske opfyldt, og\\nda han stolt og glad traadte frem for Egede,\\nf0lte han sig vistnok forvisset om, at vsere kom-\\nmen ham et Skridt nsermere, end de andre Gr0n-\\nIsendere vare. Naturligviis splittede Vinden snart\\ntil hans store Sorg de mojsommelig sammenfojede\\nPapirblade, og Egedes Born fik travlt med at op-\\nsamle og bringe deres Fader Bladene af den saa\\nh0Jt savnede Bog.\\nDet var et Tordenslag for de mange Hjerter,\\nder havde lyttet til Ordet, at den kjsere Sjselesor-\\nger vilde forlade dem. Hans Rejse blev imidler-\\ntid opsat ved hans Hustrues Sygdom og paaf0lgende\\nD0d, et Tab, som han maatte samle al sin Styrke\\n13", "height": "3388", "width": "2068", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0203.jp2"}, "204": {"fulltext": "194\\nfor at bsere i Taalmod. Hun blev bortkaldt to\\nAar efter at Bornekopperne bavde raset i Landet;\\nsiden den Tid bavde bun skrantet, og d0de sand-\\nsynUgviis som et Offer for sin menneskekjserlige\\nOpofrelse, sin ufortr^dne Pleje. Sva^kket paa\\nSjsel og Legeme forlod Egede Gronland nogle\\nMaaneder efter bendes Ded, fulgt af sin yngste\\nSon, begge sine D0trej og sin Hustrues jordiske\\nLevninger-, tbi bun bavde 0nsket at blive jordet i\\nDan mark.\\nStrax efter Hjemkomsten fra den fjerne Virke-\\nkreds oprettede Egede i Kjobenbavn en gronlandsk\\nLsereanstalt, og skrev flere B0ger i det gronlandske\\nSprog. De sidste 10 Aar af sit Liv benlevede\\nban bos sin seldste Datter, der var gift med Prsesten\\ni Stubbekj0bing, levede der a^ret, elsket og agtet\\naf Alle, og blev efter sin D0d bojlig savnet af\\nBy ens Fattige.\\n\u00c2\u00abHos Gud nu den Apostel boer,\\nbvis Sjfel Gud evig glsede!\\nHans Mindekvad bojt over Jord\\nforl0ste Sjsele kvaede.\\nHans Bavtasteen er Korset bist,\\nsom beder til den Herre Krist,\\nbvor isnet Sjselen gyser.\\nFra B0lgebjerg af evig lis,\\ndet peger mod Guds Paradiis,\\nog gjennem Natten lyser.\u00c2\u00bb", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0204.jp2"}, "205": {"fulltext": "195\\nAlbert Thorvaldsen.\\niSe, hau som sagde til Marmoret: Bliv!\\nnu ligger et Mar m or uden Liv,\\nmens ung og dejlig hans Skabning staaer\\ncm tusind og atter tusind Aar.o\\nDen verdensberomte Kunstner, Albert eller\\nBertel Thorvaldsen, blev f0dt d. 19deNovbr.\\n1770. Hans Fader var en fattig Billedskserer i\\nKjobenhavn, Islsender af F0dsel, og bans Moder\\nen Bondepige fra Norrejydland. De Kaar, under\\nhvilke Forseldrene levede, tillode dem ikke at lade\\nBertel Isere meer, end hvad B0rn af den ringeste\\nStand kunne faae Adgang til men Vorherre havde\\nbetsenkt ham rigeligen, thi der var nedlagt i hans\\nIndre et ualmindeligt Talent, der ytrede sig alt\\nfra hans tidligste Aar.\\nSom ganske lille Purk dannede ban Menne-\\nsker og Dyr af hver lille Klump Leer, ban kunde\\nfaae fat paa, og dette Talent udviklede ban i sin\\nBarndom som i sit hele Liv, med Flid og Udhol-\\ndenhed. Alt i sit lite Aar kom ban i Kimstaka-\\ndemiets Skole, og efterat ban, endnu f0r ban var\\n23 Aar gammel, havde vundet baade den lille\\nog store S0lvmedaille, den lille og store Guld-\\nmedaille, og erbvervet sig flere boglige Kundska-\\nber, end hans tarvelige Barndom havde givet ham\\nAnledning til, rejste han omsider 1796 til Kunstens\\nHovedstad, det for alle Kunstnere forjsettede Land,\\nRom. Der vandt han snart et stort og basderligt\\nNavn og gjensaae ikke sit F^edreland fer 1819,\\nhvor inderlig han end lasngtes efter Danmark, og\\nhvormegen Glssde hans trofaste, danske Sjsel end\\nfolte ved at modtage Bes0g af og leve i Omgang\\nmed Landsmsend.\\nDen fattige Yngling var bleven en navnkun-\\n13*", "height": "3388", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0205.jp2"}, "206": {"fulltext": "196\\ndig, af Konger og Fyrster hsedret Mand, da han\\nefter 23 Aars Fravserelse kom tilbage til Danmark.\\nHeldigviis havde dog de Triumfer, han havde\\nfejret, og de iErestegn, han var bleven over0st\\nmed, ikke forandret hans fordringsfrie hjertelige\\nVsesen, saalidet som de havde draget ham bort\\nfra hans levende, endnu stedse ungdommeiige Be-\\ngej string for den sedle Kunst, han havde helliget\\nsit Liv.\\nEt Aarstid opholdt han sig i Danmark, og rejste\\nda atter tilbage til Rom, efter at have givet sine\\nnsermeste Venner at forstaae, at det var hans Agt\\nat ende sine Dage i F0delandet, og mangen Lands-\\nmand, der vendte hjem fra Kunstens Stad, bragte\\nsamme Hilsen med fra ham. Omsider kom han\\nogsaa, efter meer end 40 Aars Fravserelse, og det\\nIndtog han 1838 holdt i Kj0benhavn, var saa hjerte-\\nligt, saa jublende, at neppe nogen Konge har holdt\\net lignende.\\nFra den Tid af levede den alderstegne, s0lv-\\nhaarede Kunstner med det skjonne, elskelige Sind\\nder afprsegede sig klarlig i hans kraftige Ydre,\\nnsesten uafbrudt i Hjemlandet, indtil han blev f0rt\\nover til det himmelske Hjem. Hans Livslampe\\nudsluktes som i et Nu, uden noget foregaaende\\nIldebefindende. Den 24de Marts 1844 var han i\\nTheatret, og midt under Opf0relsen af et Skue-\\nspil bortkaldtes han fra en Verden, der forstod at\\nskatte ham, og fra et Folk, der var knyttet til\\nham i Kjserlighed.\\nThorvaldsen har sksenket Danmark en Skat,\\nder er saa stor, saa righoldig, at den med Rette\\nkan kaldes en kongelig Gave; thi foruden de\\nmange vserdifulde Vserker, han i et halvt Aarhundre-\\nde havde kaldt tillive, efterlod han ogsaa F0delandet\\nde herlige Kunstskatte, han havde samlet i Kom:\\nprsegtigeMalerier og sjeldne Oldsager i stor Msengde.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0206.jp2"}, "207": {"fulltext": "197\\nAlt dette opbevares i \u00c2\u00abThorvaldsens Museum og-\\nved at vandre imellem disse skjonne og stolte\\nMinder om Kunst og Aand, maa Enhver fele sig\\nsaare ubetydelig, ringe og uvirksoQi, i Sammenlig-\\nning med den msegtige Aand, der bar fremkaldt\\nden st0rste Deel deraf.\\n(iSaa vidt som Kunsten bar rejst sin Hal,\\nfra Roma til Niagaras Fald,\\nfra Palmens Gl0d til Granens lis,\\ngjenlyder Bertel Tborvaldsens Priis.\u00c2\u00bb\\nDet vilde vsere umuligt at navngive Tborvald-\\nsens fortrinligste Vserker, thi Alt er fortrinligt og op-\\nbojet fra bans Haand. Vi viile dog standse ved Ja-\\nson med det gjldne Skind\u00c2\u00ab fordi dette Arbejde\\nlagde Grunden til bans Navnkundigbed.\\nSom 88gte Kunstner var det Tborvaldsen,\\nder altid var mindst forn0jet med et fuldendt Ar-\\nbejde, og Jason blev flere Gange S0nderbrudt,\\nendog da den 1801 stod fserdig i Leer, beundret\\naf Alle som et kostebgt Vserk. I 1803 stod den\\natter fserdig, afst0bt i Gips, og ban var netop i\\nBegreb med at rejse bjem til Danmark, da en\\nrig Englsender fik den at see, bestilte en wJasona,\\nsom ban betalte godt, og gav derved Tborvaldsen\\nAnledning til at forlssnge Opboldet i Rom, bvor\\nbans Navn snart blev stillet ved Siden af den be-\\nr0mte Canovas.\\nDernsest nsevne vi Alexander den Store\\npaa sin Triumfvogn,)) der findes som Relief i\\nKorridoren langs Forballen, og som Frise i For-\\nballen. Man seer Babyloner, der drage Sejerberren\\nim0de, Babylon og dens Omegn, og Alexanders\\nstore F0lge.\\nHavde Tborvaldsen ikke udf0rt flere Vserker\\nend Alexandertoget, da vilde dette alene", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0207.jp2"}, "208": {"fulltext": "198\\nvsere tilstrsekkeligt til at stemple ham soin en af\\nVerdens storste Kunstnere. Et saadant Storvserk\\nmaatte kunne optage et Menneskes hele Levetid,\\nsynes man, og dog, hvor utroligt det end klinger,\\nfuldendte ban det i tre Maaneder.\\nDengang Napoleon den F0rste paatog sig at\\nskifte og dele imellem Evropas Herskere, glemte\\nban ikke at vende op og ned i Italien, og den\\nSon, der blev f0dt, da bans Magt var paa sit mest\\nglimrende Hojdepunkt, blev dobt \u00c2\u00abKonge af Rom.n\\nEt stort Slot i Pavens Stad skulde i Aaret 1812\\nudsmykkes paa det pragtfuldeste, for at tage imod\\nEvropas Sejerberre,\u00c2\u00bb og Bygmesteren henvendte\\nsig til den danske Kunstner for at faae etArbejde\\nudf0rt, der skulde sraykke de fire Vsegge i en af\\nSalene. De andre derboende Msegtige i Kunstens\\nRige kunde eller vilde ikke paatage sig det; Fri-\\nsten dertil var for kort. Til Alles Forbavselse,\\nbaade de Indviedes og de Uindviedes, stod det\\nstolte Alexandertog fserdigt tre Maaneder efter,\\nuden fjerneste Prseg af at vsere Hastvserksarbejde.\\nIdeen var ogsaa sserdeles heldig og tilfredsstillende:\\nSejerberren Alexander skulde bave Hentydning til\\nSejerberren Napoleon.\\nEndnu maae vi standse ved Indgangen til\\nKristussalen, for at kaste Blikket paa det tiltalende\\nBasrelief: Frelseren i Samtale med densama-\\nritanske Kvinde. Man seer, at bun udtaler sin\\nForundring over, at en J^de vil bede en Samaritan\\nom en Lsedskedrik, og at bun begserlig lytter\\ntil bvert Ord fra de bellige Lssber, der fortselle,\\nat Han er den lovede Messias.\\nI Kristussalen bersker den bojtidsfulde Stil-\\nhed, som Frelserens Tilstedevserelse maa fremkalde.\\nLangs Vseggene staae Disciplene med deres Sind-\\nbilleder. Alt er smukt og sindrigt ordnet, og\\nBbkket f0rer fra Salen til den store Kunstners", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0208.jp2"}, "209": {"fulltext": "199\\nGravsted, midt i Gaarden, der til alle Sider er\\nomgiven af bans Livs rige Virksomhed.\\n\u00c2\u00ab0g ban skal livile derinde bl0dt,\\nog dr0mme salig og dr^mme s0dt\\nom Ham, der gjorde den Svage stserk,\\nom Ham, ban lovsaiig gjennem sit Vserk,\\ntil engang Luren kalder til Dom,\\ntil Herren kalder: Kom, Albert, kom!\\nTil Graven brister, og ban opstaaer,\\nmed Lauren frisk i de bvide Haar.\u00c2\u00bb", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0209.jp2"}, "210": {"fulltext": "200\\nDe to beromte Brodre 0rsted.\\nR u d k j b i n g en lille By paa Langeland, en 0,\\nder ligger syd0stlig for Fyen, frembyder aldeles\\nintet mserkvserdigt, men den kan vsere stolt af to\\nbekjendte Hsedersmsend, der i Slutningen af forrige\\nAarhundrede bleve f0dte i dens Midte.\\nHans Kristian 0rsted, og\\nAnders Sand0 0rsted,\\nNavne, der have den skJ0nneste Klang, ikke alene\\ni Danmark, men over hele Evropa, ja vistnok\\nover den hele kultiverede Verden, ere Apotheker-\\nS0nner fraRudkJ0bing, hvor H. K. 0rsted, (11851)\\nden seldste af dera, blev f0dt d. 14de August 1777,\\nog A. S.0rsted (f 1860) den 21de Decbr. 1778.\\nHans Kristian 0rsteds Kavn er bekjendtog\\nhojagtet overalt hvor Videnskab og Kunst have\\nbanet sig Vej paa Jorden, og ikke alene Lserde\\nog Videnskabsmsend forstaae al skatte det, men\\nhele Folket-, thi bans Opdagelser, fremkaldte ved\\nflittig Grandskning og tro Afbenyttelse af bans her-\\nlige, rige Aandsgaver, have stiftet og stifte den\\nDag idag uberegnelig Nytte, og ere blevne af en\\novervejende Indflydelse paa Industri, Handel og\\nSkibsfart. Elek tro magnetism en, som ban kom\\ntil Klarhed om 1820, \u00c2\u00abdet lykkeligste Aar i mit\\nvidenskabehge Liv, siger han i sin Levnetsbe-\\nskrivelse, bar alt stiftet utsenkeligt Gavn, og der er\\ngjort utallige Fors0g i mangfoldige Retninger for at\\nbenytte denne Videnskab til at frembringebevsegende\\nKraft, kort sagt, til at lade den trsede istedenfor\\nDampkraft. En af de vsesentligste Retninger, i\\nhvilke bans store Opdagelse bar virket, eller rettere,\\nden allervsesentligste er ved den elektromagne-\\ntiske Telegraf, der er bleven kaldet \u00c2\u00bben Datter\\naf den ber0mte danske Videnskabsmand.\u00c2\u00ab\\nMange Forbedringer og nyttige Opfindelser", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0210.jp2"}, "211": {"fulltext": "201\\nknytte sig til og staae i P^orbindelse med Elek-\\ntricitetens magnetiske Virkning, men intet Navn, og\\ningen Videnskabsmand kommer i denne Retning\\nvor afdede 0rsted nser. Og ligesaa h0jagtet som\\nban var af alle Lserde og Hojbaarne, ligesaa bsed-\\nret og udmserket som ban blev af fremmede Her-\\nskere saavelsom af Landets Fyrste, af Udlandets\\nforskjellige Iserde Selskaber som af Fsedrelandets,\\nsaa ualmindelig afboldt var ban ogsaa af Hoje\\nog Lave for sin elskvserdige milde, bjertelige\\nPersonligbed, der skaffede bam en stor Kreds af\\nbengivne Venner.\\nI fulde 50 Aar virkede ban som Universitets-\\nIserer, og beldigviis form0rkede ingen Miskjendelse\\neller ukjaerlig og vrang Bedommelse af Anskuelser\\nog Adfserd, den hojagtede Lserdes stille Liv, der\\nendte ved en rolig Bortgang, d. 9de Marts 1851.\\nVed Siden af Pbysikeren 0rsted staaer bans\\nopbojede Broder, Anders Sand0 0rsted, \u00c2\u00abKon-\\ngens og Folkets Mand,)) et Hsedersnavn, der blev\\ngivet bam i Frederik den Sjettes Dage, og som\\nban, der er at betragte som nalle Lovkyndiges\\nLserefader,)) vel skal bave Ret til at bebolde, om\\nend Tiderne vexle og skifte, og Livets Fordringer\\nmed dem. Orsteds Fortjenester som Retskyndig\\nog Statsmand, som skarpsindig Forfatter og kraftig\\nFsedrelandsveu, ere saa fremragende og saa over-\\nvejende, at Den, der kunde glemme det Gode,\\nban bar ydet, virket og fremkaldt igjennem et\\nlangt, velsignet og frugtbringende Liv, viet F^edre-\\nlandet og dets Vel, maatte kaldes Danmarks utak-\\nnemmelige Son. Mange bsederlige Msend bave ar-\\nbejdet i Samklang med bam, mange brave Msend\\nj0nske at fremme Fsedrelandets Selvstsendigbed og\\nfriere Udvikling efter Anskuelser, afvigende fra\\nbans; men neppe vil Nogen af den seldre eller\\nnyere Tids Forksempere vinde st0rre Krav paa", "height": "3380", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0211.jp2"}, "212": {"fulltext": "202\\nAnerkjendelse af Samtid og Eftertid, end den\\nfrisindede iEdling, som,\\n\u00c2\u00abDa ban var ung og var kjsek og var frejdig tilmode,\\nikke flygted til Skoven, men drog sit Svserd for\\ndet Gode;\\ntilgav Nsesten, naar ban kun fornsermet var vorden,\\nmen var Niddingens Rsedsel, en Hevner paa Jorden,\\nhsevede kraftigt sin Aand, lod som Sol paa Himlen\\nden lyse,\\nh0Jt paa det Blaa,\\nksekt lod den varmende staae,\\nfor at i dfemrende Muld ej bans Br0dre monfryse.\u00c2\u00bb\\nLigesom Videnskabsmanden og Grandskeren\\n0rsteds Navn derfor er uadskilleligt fra \u00c2\u00abSel-\\nskabet til Naturl^erens Udbredelse,)) (den polytek-\\nniske Lgereanstalt,\u00c2\u00bb \u00c2\u00bbTrykkefrihedsselskabet)) og\\nmange andre glsedelige og nyttestiftende Fore-\\nninger, saaledes er Videnskabsmanden og Stats-\\nraanden Orsteds fastknyttet til Retsvidenskab,\\nLovgivning og Statsstyrelse. Begge regnes de\\nmed Rette ibiandt de bsedervserdigste og mest\\ngavnrige Msend, Danmark nogensinde bar bavt at\\nfremvise, og om Begges elskvserdige Personlig-\\nbeder vil der altid kmi blive een Stemme.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0212.jp2"}, "213": {"fulltext": "203\\nRasmus Kristian Rask.\\n\u00c2\u00abVidt ban vandred selv paa J or den,\\nledte om sin Ligemand,\\ngik til Hekla h0Jt mod Norden,\\nGanges ned i Sj0nderstrand.\\nJa, det skal bans Gravskrift vsere:\\n\u00c2\u00abVej han br0d bvor ban kom frem,\\nsom det kaldes skal en ^re,\\nat betrsede ret igjen.\u00c2\u00bb\\nLandsbyen Brendekilde, en Miilsvej fra\\nO dense, er den Mands F^debj, der med Rette\\ner bleven kaldet \u00c2\u00abNordens storste Runemester\\nDen navnkundige Sprogforsker og Oldgrandsker,\\nRasmus Kristian Rask, f0dt 1787, d0d desto-\\nvserre alt 1832, var en Huusmandss0n fra denne\\nBy. Ved ualmindelige Anlseg banede ban sig Vej\\ntil Odense Latinskole, bvor ban kun brugte Aar\\ntil at gjennemgaae alle Klasserne, idet ban til\\nsamme Tid studerede adskillige gamle Sprog, saa-\\nsom det islandske, angelsacbsiske, gronlandske\\n0. fl. nsBsten ganske uden Vejledning og uden de\\nalmindelige Hjailpekilder af Ordbog og Sproglsere.\\nSom Student fandt ban en Velynder i Professor\\nRasmus Nyrop, der ligesom ban var en Bonde-\\nson fra Fyen, og ved bans Medvirken fik ban en\\nAnssettelse ved Universitetsbibliotbeket, men levede\\nunder trange Kaar, tildeels af at give Underviis-\\nning. Sin Fritid brugte ban til at grandske i\\ngamle Kildeskrifter, overssette Edda, studere frem-\\nmede Sprog og uddanne sig tilb^rligen til Maalet\\nfor sine Bnsker: Rejser i fjerntliggende Lande,\\nbvilke ban og fik tiltredsstillet i saa rigeligt Om-\\nfang som vel nogen Videnskabsmand.\\nKun Faa bave foretaget sig saa vidtl0ftige\\nRejser som denne vor Tids st0rste Sproggrandsker,", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0213.jp2"}, "214": {"fulltext": "204\\nder, fraregnet nogle korte Ophold i Fie^delandet,\\ntilbragte 1 1 Aar af sit Liv med at bes0ge frem-\\nmede Folkeslag. Alene i Asiens forskjellige Lande\\nhenlevede ban tre Aar, opholdt sig i Isengere\\nTid i Indien og Persien, overalt for at studere\\nSprog og ordne dem, give Klarhed om Oldtiden,\\nog indsamle Skatte, der nu findes i Kj^benhavns\\nBogsamlinger, og for Kyndige ere af betydnings-\\nfuld Vserd.\\nEt sviekket Helbred lagde tidlig denne ber/gmte\\nog skarpsindige Mand i Graven, der forstod at\\nbevsege sig med Lethed i 55 forskjellige Tunge-\\nmaal, som ban grundigen bavde tilegnet sig. Ikke\\nalene kunde ban tale med de Indf^dte, men ban\\nvar istand til at belsere endog de mere oplyste\\nibiandt dem, om mange Uklarbeder og mange\\nEjendommeligbeder, som bans flittige Forsken\\nbavde fundet Rede i. Den Dag, Professor Rask\\nfyldte 45 Aar, fulgte bans Venner og Beundrere bam\\ntil det stille Hvilested, der skulde gjemme den\\ndybe, tsenkende Aands svage Bolig, og paa det\\nGravmsele, dor senere blev rejst bam, satte de\\nIndskriften i fire forskjellige TungemaaL I det\\ndanske Sprog staaer de Ord, med bvilke ban\\nnogle Aar f0r sin D^d afslog en fordeelagtig An-\\nssettelse i Edinborg: wFsedrelandet skylder man\\nAlt, bvad man kan iidrette.\\nDernsest staaer der i Sanskrit,)) som ban\\nfortrinsviis dyrkede, og i bvilket Tungemaal ban\\nbar udarbejdet en Sproglsere: \u00c2\u00abDer gives ingen\\nVen, som kan lignes ved Virksombed; hvo der\\narbejder, synker ikke ben.\u00c2\u00bb\\nPaa Arabisk: Sandbeden er klar, men det\\nFalske er m0rkt;\u00c2\u00ab og den islandske Indskrift lyder\\nsaaledes: \u00c2\u00abVil Du vsere fuldkommen i Kundskab,\\nda Iser alle Tungemaal, men glem ikke Dit eget.n", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0214.jp2"}, "215": {"fulltext": "Vocabulary (Ordsamling).\\n205\\npag. 97.\\nFolkesagn, popular traditions,\\nlegends.\\nfcegte, to fight.\\nd0lge, to conceal.\\ncegte, true.\\ntage i Favn, to embrace.\\nhaste Handsken, throw down\\nthe gauntlet.\\nopslaae, to open.\\nen Ridderhjelm, a knight s\\nhelmet.\\nformummet, masked.\\nen Fcestning, a fortress.\\net Billede, an emblem.\\nFolheaand, national spirit.\\nKraft, strength.\\nSlummer, slumber.\\n0resund, the Sound.\\nhensatte, to bring, to put\\nover to.\\nlejlighedsviis, occasionally.\\nrejse sig, to raise.\\nryste si7i Kraft frem, a ma-\\nnifestation of power.\\npaastaae, to protest.\\nN0rrejylland the North of\\nJutland.\\nen halv Mills Vej\\\\ half a mile.\\nen Bahke, a hill,\\nalmindeligviisj generally.\\nstole tryg paa, to depend\\nupon.\\nen staalMcedt Kcempe, a steel-\\nclad warrior.\\net Skjold, a shield.\\nN^d tilstede, need at hand,\\npag. 98.\\nVaabengnyy clash of arms.\\nen lystig linger svend, a merry\\nyoung man.\\net Indfald, a fancy.\\nunderjordisTc subterraneous.\\nomsider, at last.\\nen Jerndor^ an iron- do or.\\nen Hvcelving, a vault.\\net Loft, a ceiling.\\net Steenbcrd, a stone-table.\\nIcorslagt, laid across.\\nlofte, to lift, raise.\\nhriste, break asunder.\\nSkcegget, the beard.\\nEcek mig Din Haand, shake\\nhands with me.\\nforrest, the foremost.\\ni den Tanke, supposing.\\nknuge, to press.\\nslippe, to let go.\\nen Vovehals, a desperado.\\ngjceste, to pay a visit.\\net Tondebaand, a hoop.\\net Banner^ a banner.", "height": "3296", "width": "2020", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0215.jp2"}, "216": {"fulltext": "206\\ngroe, to grow.\\nvarshj to warn.\\npag. 99,\\nstaae rede til, to be ready.\\nBriller, spectacles.\\nen Troldkvinde, a witch.\\nNorrefoelled, (a common field\\nat Copenhague).\\net Kjcer, a pool.\\nHellig Anders The holy\\nAndrew.\\nen Landevej, a high-road.\\nen Hoj, a hill.\\nen Indskrift, an inscription.\\nen Freest, a clergyman.\\nAarhundrede, century.\\ngudfrygtig, pious.\\nstaae i Ens Magt, to be in\\none s power.\\nRy, repute.\\nen Skytsherre, a patron.\\nJorder, lands, grounds.\\nsee tilgode, to benefit.\\nsJccenke, to give.\\nomride, to ride round.\\net Fol, a foal.\\net Bad, a bath.\\nride godt til, to gallop,\\npag. 100.\\nHoffolk, courtiers.\\nskynde sig, to make haste.\\nholde Bon, to pray.\\nunder aahen Himmel, in the\\nopen air.\\npleje, to be accustomed to.\\nen Hue, a cap, bonnet.\\nHandsker, gloves.\\nen Solstraale, a sunbeam.\\nfalde ned, to fall down.\\nsorgfuld, afflicted.\\nen Klosterhroder a monk,\\nfriar.\\net Samfund, a community,\\nan association.\\nselvtolvte, with eleven others.\\nforhaanden, approaching.\\nMedb0r, fair wind.\\nMessen, the liturgy.\\net Skib, a vessel.\\npaa engang, suddenly, on a\\nsudden.\\nved Siden af, side by side.\\ns(Ztte sig op, to mount.\\nfalde isovn, to fall asleep.\\nvaagne op, to awake.\\nfinde sig to found himself*\\nundervejs, on the way.\\nen Rejsefcelle, a travelling\\ncompanion.\\nTroldfolk, I mountain-sprites.\\nHojfolk, j\\nEllefolk, fairies, elves.\\nNisser, brownies.\\nvedkjende, to confess.\\nSmaafoiket,\\\\ fairies, brownies..\\nde Under-sXhe, subterra-\\njordiske, J nean-people.\\npag. 101.\\nVorherre, God, the Lord.\\nudstode, to cast out.\\nen falden Engel, a fallen,.\\nangel.\\nen Ellemose, an elm-moor.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0216.jp2"}, "217": {"fulltext": "207\\nen Gaard, a court-yard.\\nvadsJce, to wash.\\nsTcjule, to hide.\\ntilstede, present.\\nutvcBttede ftvcette), not washed.\\nMenigmand, common people.\\nfortr(Edig\u00e2\u0082\u00ac, to vex.\\nHaandsroeknimg, manual help.\\nfiytte Kvceget, to move the\\ncattle.\\nhjcelpsom, willing to help.\\nvaretage, to have an eye\\nupon.\\nsynsk, visionary.\\nsid, low.\\ndejlig, charming.\\net Dejgtrug a kneading\\ntrough,\\npag. 102.\\nudspile, to stretch out.\\npuste^ to blow, puff.\\nen Runddands a circular\\ndance.\\nen huul Ryg, a hollow back.\\nKlint, cliff (on the sea-coast).\\nHerredshoel, the boundary\\nof a district.\\nen Egeskov, a wood of oaks.\\ndrabelig, stalwart.\\nDronningstolen, (the queen s\\nseat).\\nSommerspiret, (a spire in the\\nsummer).\\nen Klintel onge, (the king of\\nthe cliff).\\nfjendtlig stemt, inimical.\\nupejde, to spy.\\nhrige, to wage war.\\nindtage, to take.\\npag. 103.\\nfare hen over, to rash along.\\nTcunstig, curious.\\nVrinsJcen, neighing.\\nverdsUg, worldly.\\nefterhaanden, by an by.\\nKloJckeringning, the sound of\\nbells.\\nvende Ryggen til, to leave.\\nseer eg en, peculiar.\\nudholde, to endure bear\\nwith.\\nStraa, straw.\\nTrommeslag, beats of drum.\\nsorge for, take care of.\\net Glide, a banquet, merry\\nmaking.\\nMarlig, clearly.\\nLille Trold, my dear brownie.\\nen Void, a wall, rampart.\\nihke have Noget imod, to have\\nno objection.\\nundlade, to omit.\\ndet fejler ikke, there is no\\nwant of.\\nUlempe, inconvenience,\\npag. 104.\\nsnild, shrewd.\\nkl0gtig, clever.\\ndreje en Knap, to humbug.\\nploje, to plough.\\niagttage, to observe, notice.\\ngjore Undskyldning to apo-\\nlogize.\\nUdbytte, clear profit.", "height": "3316", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0217.jp2"}, "218": {"fulltext": "208\\nUdsceden, the seed.\\nshifteviis, to take turns.\\nen Gulerod, a carrot.\\nRoden, the root.\\nundertiden, sometimes.\\nlaane, to borrow.\\nVelvilje, good- will.\\nFottesJcaar, pot-sherd.\\nBesigtigelsej search, examina-\\ntion.\\nrceJcke, to hand.\\nen Guldmynt, a piece of\\ngolden coin.\\ngloende, burning.\\nhrceve, to claim.\\nhcevne sig, to take revenge.\\nLaanet, the loan.\\nion, reward.\\nR0dsteen, red chalk.\\nen BJergpusling f a mountain\\nsprite.\\nen Klippe, a rock.\\nSandsteen, sandstone.\\nLag, stratum, lager,\\npag. 105.\\nShifer, clay slate.\\nOkher, ocher.\\nsnever, narrow.\\nSkrcent, slope, declivity.\\ns7c0tte om, to choose, to\\nlike, to meddle with a\\nthing.\\npusle, to trifle.\\nOrgelmusik organ church-\\nmusic.\\ndesuden, besides,\\nallehaande, all sorts.\\nleje, to hire.\\nsidst afd0de, the last.\\n0boerne, the insulars.\\ngj0re Stads, to make a show.\\njpille Mos af pick out the\\nmoss.\\nfeje, to sweep.\\nMedynkj pity.\\nHigen, a strife.\\nde fieste, most of them.\\nOpfattelse, view.\\nen Skjald, a poet.\\nen Skovtrold, a satyr.\\nknuge, to press, squeeze.\\nMarv, marrow.\\nKnoded, knee-joint,\\npag. 106.\\nHavfruer, mer-maids.\\nrimeligt, most likely.\\net 0ngej a kingdom of is-\\nlands.\\nforudsige, to foretell.\\nforoven, above.\\nforneden, below.\\novergaae, to surpass.\\nAnseelse, consideration.\\nberette, to relate.\\ngjentagne Gange several\\ntimes.\\narve, to succeed to.\\nNordpyntj the northern point.\\nGrunde, grounds.\\nen Havmandj a mer-man.\\nen Legeplads, a play-ground.\\nAamanden, the rivulet-god.\\nidetmindste, at least.\\nMenneskeoffer human sacri-\\nfice.\\nen Ager, a field.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0218.jp2"}, "219": {"fulltext": "209\\nen Eng, a meadow.\\ngrurn^ ferocious.\\ndreje og vende, twist and\\nturn.\\nslaaes, to fight.\\ntilbunds, to the bottom.\\ndrille, to annoy, teaze.\\nen Fcerge, a ferry,\\npag. 107.\\nville over, wish to cross.\\nopbevares, put in mind.\\nJEgtefolk, man and wife.\\nafsidesliggende, remote.\\nhvorsomhelst, wheresoever.\\nslaae op, open.\\net Varsel, an omen.\\nVaretcegt, care.\\nLoftet, the cockloft.\\nSnefog, a snow-storm.\\nindfyge, to drift up with\\nsnow.\\nshcende og hrcende, to ravage\\nwith fire and sword.\\nen Perle, a pearl.\\nsvomme, to swim, to float.\\nen Vove, a wave.\\nen Slette, a plain.\\nen Ager, a field.\\nen SJcov, a wood.\\nrcehke, reach.\\nstakJcet, very short.\\nhlomstre, to flourish.\\nudsige, to tell, say.\\nFceZc^e, power.\\nLyd, sound.\\nhlaane, turn blue.\\nden Spcede, a baby.\\nFryd, joy, delight.\\nJssew, the crown of the head.\\ngraane, to turn grey.\\nsod, t, sweet.\\nEftermcele, memory.\\nen Rost, a voice.\\nVuggesang, lullaby.\\nhue, to like.\\nKlang^ sound.\\nlalle, to prattle.\\nLyst, pleasure.\\nNod, distress.\\nKraft, energy, strength.\\nFolhemunde, national tongue,\\n(common talk).\\nsjunge, synge, to sing.\\nen Lund, a grove,\\npag. 109.\\net Rosenhaand, a tie of union.\\nomslynge, to twist round.\\ngynge, to swing.\\nHjertesprog, the heart s lan-\\nguage.\\nl0s, slack, vague.\\nfremmed, foreign.\\nalene, only.\\nvcekJce, awake.\\nDvdle, dosing.\\nModersmaal, native language.\\nhimmelsh, heavenly.\\ndejlig, beautiful.\\nligne, to resemble.\\nprise, to praise.\\nh0jbaaren, high-born.\\ncedel, noble, of noble birth.\\nen Kongebrud, a Royal bride.\\n14", "height": "3324", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0219.jp2"}, "220": {"fulltext": "210\\nyndig, charming.\\nligge paa Lcehen, to be on\\nthe tip of the tongue.\\nElskov, love.\\nsagte, soft, gentle.\\nSejr, victory.\\nChor^ choir, chorus.\\ntrarig, t, narrow, depressed.\\nSorg, sorrow.\\nsvulme, to swell.\\nLyst, pleasure.\\nskcenhe, to give.\\nen Tone, a tune, tone.\\nlette, to alleviate.\\nsvcerme, to roam, make ex-\\ncursions.\\ns0ge, to seek, search, look\\nfor.\\nsvunden, past, by-gone.\\nViisdom, wisdom.\\nfjern, far, distant.\\nKlogt, sagacity, cleverness.\\nlokke, to allure, decoy.\\ndrage, to draw.\\nf0lge, to follow.\\nen Fremmed, a foreigner.\\nvolde, to cause, occasion.\\nTrceldom, thraldom, bondage.\\nen Borg, a castle.\\nat mene, to have the intention,\\nto think.\\nBaand og Bast, irons, fetters.\\nat lee, to laugh.\\nhjertelig, heartily.\\nen Lcenke, a chain, fetter.\\nbriste, to burst, break.\\nen Skjald, a minstrel, skald.\\net Scede, a seat.\\nstcerh, strong.\\ntrofast, faithful, trusty.\\nen Vagt, a watch, guard,\\npag. 110.\\nlytte, to listen.\\nen Brynje, a cuirass.\\ndcekke, to cover, protect.\\nSkjemt, jest, joke, sport.\\net Smiil, a smile.\\net Kogger, a quiver.\\nhvas, sharp, acute.\\nen Pill, an arrow.\\nen Steen, a stone.\\nen Muur, a wall.\\nhegne, to enclose, fence.\\nAarene rulle, year after year\\nruns away.\\nskifte, to change, shift.\\nglemmes, to be forgotten.\\nSnee, snow.\\nifjor, last year.\\nen Slcegt, a generation.\\nsegyie hen, to sink down.\\nNornen, one of the Scandi-\\nnavian destinies.\\nen Sommerdag a sinnmer-\\nday.\\nSoen, Havet, the sea.\\nstramme ud, to stretch.\\net Klcede, Kloedebon, a gar-\\nment.\\nen Flade, a plane.\\nklar, lys, clear, light.\\nhly, bashful.\\ntrcEde, to thread.\\nen Bred, Strandbred, a bank.\\nBlomstersiv, flowery rush.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0220.jp2"}, "221": {"fulltext": "211\\nvoede, to make wet, moisten.\\nBrag, crash, crack.\\nsolver smuJcJce, of a silvery hue.\\nvugge, to rock.\\nen SnekJce, a bark, a ship.\\nhist, yonder.\\nflyde, to float.\\nen Svane, a swan.\\npuste sig op, to puff up.\\net Sejl, a sail.\\nlangsomt, slowly.\\nKjolen, the keel.\\nsTcyde sigfrem, to slide, glide.\\net Purpurjlag, a purple flag.\\nen Floh, a flock, troop.\\nZefirer, Zephyrs.\\nholge, to wave.\\npag. 111.\\nen Nationalsang, a national-\\nsong.\\nHojmasten^ the high-mast,\\net Voerge, a weapon.\\nhamre, to hammer.\\nen Hjelm, a helmet.\\nHjernen, the brain.\\nsynhe, to sink.\\nSpejlet, Agterspejlet, the stern,\\nsternframe.\\nRog, smoke.\\nDamp, steam, vapour.\\nat flye, fiygte, to fly.\\nen Kamp, Krig, a struggle,\\nwar.\\nen Storm, a storm, tempest,\\ngale.\\nat hejse, to hoist.\\nFjenden, the enemy.\\net Skjul, a shelter, hiding-\\nplace.\\nStrid, strife.\\nNordhavet, the Northern sea.\\net Glimt, glimpse, flash.\\nmorh, dark.\\nat tye, to seek refuge.\\nat lyne, to lighten.\\nShrosk, terror, dread.\\nValen, the field of battle.\\nVraal, bawl, roar.\\nVoid, give sig Gud i Void,\\nto commend one s self\\nto God.\\nen Vej, a way.\\nRoes, praise.\\nMagt, power.\\nsortladen, swarthy, dusky.\\nuforsagt, undaunted, intrepid.\\nmode, to meet.\\nen Fare, a danger.\\nForagt, contempt, disdain,\\npag. 112.\\nrash, quick, brisk.\\nharm, alarm, noise.\\nSpil, martial music.\\nKamp, fight, combat.\\nGraven, the grave, tomb.\\nen Vang, an enclosed field.\\nluJcke, to close, to shut up,\\nlocked up.\\nvoxen, grown.\\nLeding, a warlike expedition.\\nSaxer, the Saxons.\\nSlaver, the Sclavs.\\nVender, the Wendes,\\net Tog, an expedition.", "height": "3332", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0221.jp2"}, "222": {"fulltext": "212\\nmangle, to want.\\nLedet, the gate, wicket.\\nof Lave, out of order.\\net Belt, a belt.\\net Sund, a sound.\\nindhegne, to enclose.\\nallevegne, vide Vegne, every\\nwhere.\\nvcerne, to defend, protect.\\nKlint, a cliff on the sea-\\ncoast.\\nen Nabo, a neighbour.\\niblindcj blindly, heedlessly.\\ni Lave, Have, in order.\\nen Torning, a striking, fight.\\nforfalde, to decay.\\nJiyre, to watch, guard.\\nHofbud byder, have the com-\\nmand.\\nsigne, to bless.\\nNod, need.\\nTrang, want, distress,\\npag. 113.\\nKnosgte, young men, fellows.\\nfrish, bravely, boldly.\\nfcegte, to fight.\\nvosre V Dvale, to be dosing.\\nhoj (hojere, hojestj high,\\nelevated.\\net Bjerg, a mountain.\\nvide, wide.\\nend, than.\\nen BaJeke, a hill, a rising\\nground.\\nen Slette, a plain.\\nen Gronhoj, a grassy hill.\\nDannemoend, Danish people.\\ntage tiltahke, to be satisfied\\nwith\\nHojhed og Blast, passion for\\na high station or for\\nshow.\\ntjene En bedst, to be most\\nfitting or useful.\\nen Egn, a country.\\nudenlands^ abroad.\\net Bogetrce, a beech.\\nStranden, the strand.\\nfager, fair.\\nen Kjoerminde, a fine blue\\nflower.\\nen Vugge, a cradle.\\nblommet, blomsterrig, flowered.\\nen Bedrift, an achievement,\\na deed.\\n^re, honor.\\nSold, pay.\\nmaaske, perhaps.\\nen Vdlcending, a foreigner.\\nomsonst, to no purpose.\\net Skjold, a shield.\\net Hjerte, a heart.\\nen L0ve, a lion.\\nen Orn^ an eagle.\\nrives, to scramble, fight.\\nJorderige, all the earth, the\\nworld.\\nbytte, to change.\\nskifite, to shift.\\nFolkj people.\\nsagtens, most likely.\\nmellem, amongst.\\ntil Huusbehov for house-\\nhold use.\\nVid, wit.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0222.jp2"}, "223": {"fulltext": "213\\ngrunde to ponder over,\\nmeditate upon.\\nnoJc^ well.\\nlangtjinere, much finer, more\\nelegant.\\net Sprog, a language.\\npeg. 11 4.\\nHojhed, elevation.\\nDejlighed, beauty.\\nSandhed, truth.\\ntrceffe paa et Haar explain\\nto a hair.\\nsmelte, to melt.\\nslaaCj to strike.\\nMalm, ore, metal.\\nhvid, white.\\nrod, red.\\nBytte, prey, exchange.\\njindes, to be found.\\nFattigmand, poor people.\\nen Hytte, a hut, cottage.\\nEigdom, riches, opulence.\\ndrive vidt, to .make great\\nproficiency.\\nFaa, few.\\nFarre, fewer.\\nLandsfader, King, the father\\nof his people.\\nengang, by and by, once.\\nopdage, find out, discover.\\nen u^t, a family, line.\\nMage, equal.\\nStammen, the tribe.\\nRoes, praise.\\nDrot, King.\\net Sp0rgsmaal, a question.\\nmene, to mean, to be inten-\\ntioned.\\nen Due, a dove, pigeon.\\nAlder, Tidsalder, age.\\nhojlove, to praise highly.\\nAlfarvej, the highway, high-\\nroad.\\ntarvelig frugal unpreten-\\nding.\\nVilkaary circumstances.\\nvist, certainly.\\npasse, be suitable.\\nFcedre, forefathers.\\nBarndoniy childhood.\\ngrcede, to weep, cry.\\nlee, to laugh.\\nManddom, manhood.\\nen Gjerning, a work, doing.\\nluhhe 0jet, to die.\\nForaaret, the spring.\\net Tag, a roof.\\nen Bogestamme, the trunk of\\na beech.\\npag. 115.\\nBolstre, bolster, ticking.\\ngr0n, green.\\nguul, yellow.\\nhlaa, blue.\\noprede, rede Seng, to make\\na bed.\\net Kammer, a chamber, room.\\nKjcelderen, the cellar.\\nen M0lle, a mill.\\nDrevet, the cog-wheel.\\nen Bonde, a peasant.\\nStuen, the ground-floor.\\nflink, clever.\\ngcev, bold, gallant.\\nKorn. corn.", "height": "3380", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0223.jp2"}, "224": {"fulltext": "214\\ngylden^ golden.\\nen Vcev, a loom.\\nFuglesang, warbling of birds.\\net Loft, a ceiling, loft, cock-\\nloft.\\net Loftshammer, Loftsrum, a\\nroom in the cockloft.\\ntrende, tre, three.\\nblank, bright.\\net Gjoerde, a hedge.\\net LuTcke, a fastening, lock.\\net Led, a wicket, gate.\\nshcerme, to shield, protect.\\nen Vceg, a wall.\\nRegnen, the rain.\\nDryp, a drop, drip.\\nSalens Skin, the sunshine.\\nVr0vl, Nonsense.\\ntrcenge igjennem, to force a\\nway, penetrate.\\nen Nabo, a neighbour.\\nen Gaard, a propriety.\\nsexogtredive, thirty six.\\net Buur, a division, a cage.\\nhellere, heist, most willingly,\\nin preference.\\nEventyr, adventure.\\nforinden, within.\\nstaae under Pidsh, to be\\nsubjugated, subdued.\\nFyren, the fellow.\\nspille frisk, to be a blade,\\na spark.\\ndverst, at the chief end.\\nDisk, table, board.\\npuffe, to pop, thump.\\nen Krog, a corner.\\nen Herremand, a squire, lord\\nof a manor.\\net Rige, a kingdom.\\nVerden, the world.\\ngaae i Spmnd, to be asso-\\nciated.\\nSmaafolk, plain people.\\nen Lige, Ligemcend, an equal.\\ndrikke Dus, be on terras of\\nintimacy.\\nspytte, to spit.\\net Kruus, a jug, mug.\\nf0rst for Alt, fornemmeligen,\\nabove all.\\ns0ndre, sydlig, southern.\\nb0de, to mend.\\nen Skee, Muurshee, a trowel.\\net Svcerd, a sword.\\nLcenden, the loin.\\npag. 116.\\nreed, frightened, afraid.\\ntrcet, tired, fatigued.\\ntcet, tight.\\ntryg, safe.\\nVaaren, the spring.\\nen Pude, a pillow.\\nHjemvee, home-sickness.\\nAftenluft, evening breeze.\\nhvorhen, whither.\\nvinke, to beckon.\\nHu, mind.\\nsval^ cool.\\nBlomsterduft fragrance of\\nflowers.\\nhviden Strand, the white sea.\\nelsket, beloved.\\nF0deland, native-land.\\ntolke, to interpret.\\nle, to conceal.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0224.jp2"}, "225": {"fulltext": "215\\nmat^ weary.\\nIuer0d, flame-coloured.\\nsynhe ned, to sink.\\ndunhel, mprlc, dark, dim.\\nEnsomhed, loneliness, soli-\\ntude.\\nhjemme, at home.\\net Fjeld, a mountain.\\nude, abroad.\\nharnlig, childlike.\\nblunde, to slumber, sleep.\\nen Lund, a grove.\\nNorge, Norway.\\nmindeSj to remember.\\nMoHghed, repose, quietness.\\nLyst, pleasure, joy.\\nat boe, to live, dwell.\\nde samme Ord, the same\\nwords.\\nhellig, holy, sacred.\\nLcBngsel, longing.\\nVoelde, power.\\nBegge, both.\\nvant, tilvant, to be accusto-\\nmed to.\\nat troe, to believe.\\nen Klippe, a cliff.\\nindproege sig to stamp on.\\ndisse, these.\\nn0gen, bare, naked.\\nvende sig fra, to turn away.\\nSindet, the mind.\\npag, 117.\\nGranen, the pine.\\nFyrren, the fir.\\nLov, praise.\\ngusten, sallow, wan.\\nJcrumme, snoe sig, to twist.\\ndysse i Slummer to lull\\nasleep.\\nrinde, to run, flow.\\nen Flod, a river.\\nsid, low.\\nleret, clayish.\\nen Kilde, a well, spring.\\nhrede sig, to square one s\\nself.\\nslynge sig, to wind, twine.\\nen Datter, a daughter.\\nBarmen, the bosom.\\nforlyste sig, to delight in.\\nSjolunda, Sealand.\\nen Baad, a boat.\\nhisset, yonder.\\nSiv, rush.\\nKrat, thicket.\\nen M0, a maid, virgin.\\nen Cither, a cithern.\\ntavs, silent.\\nen Somm rnat, a summer-\\nnight.\\nreen, pure.\\nLyst, delight.\\nhvor, hvorledes, how.\\nhvcege, to refresh.\\nsavne, to feel the want of.\\nhvcede, to sing.\\nden danske Tunge, the Danish\\ntongue.\\ngroe, to grow.\\nmaasJcee, perhaps.\\ntilgive, to forgive.\\nufrivillig, involuntary.\\nIcengselsfuld, longing.\\nsaadan, such.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0225.jp2"}, "226": {"fulltext": "216\\npag. 118.\\net Minde, en Erindringy a. re-\\ncollection, remembrance.\\nvende tilbage, to come back,\\nreturn.\\nen Klage, BeMagelse, regret,\\nlamentation.\\ntidlig, early.\\nmiste, to lose.\\ngj0re vee, smerte, to grieve,\\nit grieves me.\\nsvagt skr0beligt usikhert^\\nweak, frail, uncertain.\\nShjcebnen, the destiny, for-\\ntune.\\nVarme, Hjertevarme, vsrarmth,\\nwarmth of heart.\\nlove, to promise.\\nsove, to sleep.\\nen Baare, a bier, coffin.\\nhvad, what.\\net Tab, a loss.\\nrastl0s, active, never resting.\\nskabe, to create, make.\\nhenskylle, henile, to glide,\\nwash away, run.\\nbriste, to break.\\nhanke, to beat, throb, palpi-\\ntate.\\n0mt, tender.\\nmild, mild.\\nd0mme, to judge.\\nen Dom, a judgment.\\nfortolke, to interpret, ex-\\npound.\\nskj0ndt, endskj0ndt, though,\\nalthough.\\nFremtiden, the futurity.\\nen Frugt, a fruit.\\nEenhed, unity.\\nNor den, Skandinavien the\\nNorth, Scandinavia.\\nherlig, glorious.\\nspalte, to split.\\nsygne, to sicken.\\net Skud, en Green, a branch.\\nKraften, the strength, energy.\\nbeherske, to rule, master.\\nSul, Ncering, support, main-\\ntenance.\\npag. 119.\\natter, again.\\nskille, adskille, to separate,\\nwithdraw from.\\nboje sig sammen, to bend\\ntogether, join.\\nvorde, to become.\\nmcegtig, powerful.\\nFolkenes Sag, the cause of\\nnations.\\nen Tanke, a thought.\\net Ord, a word.\\nfri, t, free.\\ndristig, bold, intrepid.\\ntaale, to bear, submit to.\\ncendse, to notice.\\nen Skranke, a bound.\\nbaade, to profit, benefit.\\nalene, only.\\nHavet, the Ocean.\\nhvile, to rest, repose.\\nd0d, t, dead, inanimate.\\nufrugtbar, sterile, unfruitful.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0226.jp2"}, "227": {"fulltext": "217\\net Shih, a vessel.\\nHe, to hasten, hurry.\\nIcjcek, brave, bold.\\nen Harpe, a harp.\\nen Strceng, a string.\\nur0rty not touched.\\ngravlcegge, to bury.\\nvente, forvente, to expect.\\nOpstandelsen,ihe resm-rection.\\nen St0tte, a statue, column.\\nMinge, to sound.\\nSolguden, the Sun.\\nstraalende, radiating.\\nen Straale, a ray, beam.\\nKnud, Canute.\\ndrabelig, doughty, bold.\\nkuld, faithful, loyal.\\nsammensmelte, to unite, Join,\\ncombine.\\nhojt, lydelig, loud.\\nen hoj Sal, a large hall.\\nen SJcJald, a minstrel, bard.\\nen Idrcet, a deed, action.\\nHymner, hymns.\\nhraftig, kraftelig zealous,\\nenergetic.\\ntankefuld, thoughtful.\\nhlusse, to glow, blush,\\npag. 120.\\nS0rgmodelig, sorrowful.\\nst0tte, to lean.\\nHoffet, the court.\\nsvundne (svinde), past, by-\\ngone.\\nfalde En indy call to mind.\\ninonne, maatte, will.\\nvcsde, to wet, moisten, be-\\ndew.\\nsukke, to sigh.\\nforg(2tte,forglemme, to forget.\\nen Synd, a sin.\\net Regnebrcet (Br0de, SkyldJ,\\nan abacus a ciphering\\nboard (guilt, debt).\\nudslette, to blot out.\\nUngdommen, the youth.\\nStolthed, pride.\\nForagt, disdain,\\ngaae fremad, forward on-\\nward.\\nmodl0s, fain-hearted.\\nforstcerhe, to strenghten, rein-\\nforce.\\nMagt, power.\\nforbinde sig, to ally one self\\nwith.\\nen Forrceder, a traitor.\\ndjcerv, bold.\\nKirTcen, the church.\\nombringe, to kill, slay.\\nuskyldig, innocent.\\nen Altertavle, an altar-piece.\\nej blot, not only.\\ntidt, often.\\nRcenker, intrigues, machina-\\ntions.\\nkrcenJce, bedr0ve, to vex, grieve.\\net Svcerd, a sword.\\net Vcerk, a work.\\nfremskynde, to hurry on.\\nstorme, to rush, storm.\\nHerrefcerd, warfare.\\nen Syssel, an occupation, a\\nbusiness.", "height": "3376", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0227.jp2"}, "228": {"fulltext": "218\\nynde^ to be fond of.\\naahne, to open.\\nen Stemme, M0st, a voice.\\ntr0stl0s tr0stesl0s, inconso-\\nlable.\\nMeg, blegne, pale, turn pale.\\nGraad, Taarer, tears.\\nmens, medens, while.\\nen BcenJc, a bench.\\nen lang Rad, Rcekhe, a long\\nrow, rank.\\net Guldhorn, a drinking horn\\nof Gold.\\nHvermand Enhver every\\nbody, every one.\\nfornojet, delighted, happy.\\ntrine, to step.\\nophojet, elevated, illustrious.\\ntvinge, undertvinge, to subdue.\\nudstrdkt, extensive.\\nustraffet, without to be pu-\\nnished.\\nmodstaae modstande to re-\\nsist, withstand.\\ntaalmodig, patiently.\\nHarme, wrath.\\ndaarlig, foolish.\\nforvoven, audacious.\\nsnarlig, soon, quickly.\\nen Bidder, Hofmand, a knight,\\nnobleman.\\nde blanhe Sale the stately\\nhalls.\\npag. 121.\\nen Stol, a chair.\\nBud, Bydende, command-\\nment, order.\\nen Borg, a castle.\\nen gr0n Dal, a verdant val-\\nley.\\nden hvide Strand, Strandbred,\\nthe white beach.\\nlangsom, t, slow, ly.\\nshylle, skvulpe, to dash.\\nsteenbesat, ornamented with\\nprecious stones.\\net Glavind, a glaive.\\net Boelte, sl girdle.\\nen Krone, a crown.\\net Scepter, a sceptre.\\net Fjed, a step.\\nbesjcele, to animate.\\nnysgjerrig^ prying.\\nen Hofmand, a courtier.\\n0nshe, to wish.\\ntie, to be silent.\\nvandre, to walk.\\nen Purpurhaabe, a purple\\nmantle.\\nsidde, scette sig, to sit down.\\ntilh0re, to belong.\\nbegave, to gift.\\nlyde, adlyde, to obey.\\nncerme sig, to draw near.\\nsom scedvanlig, as usual.\\nvant, habitual.\\nd0lge, to conceal.\\net B0lgeslag, a lashing of\\nthe waves.\\njage frem, to drive on.\\nbrat, immediately.\\nsvanger, big.\\ntrcBnge sig frem, to press\\nforward.\\nbesprcenge, to sprinkle over.\\nrejse sig, to get up, to arise.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0228.jp2"}, "229": {"fulltext": "219\\nie, sige, to say.\\nsaaledes, thus, in this manner.\\nisandhed, indeed, verily.\\nen Kristen, a Christian.\\nburde vide, ought to know.\\nforuden, undtagen, except.\\ngrunde, sJcabe, make.\\nR0re, movement.\\npag. 122.\\nmcegte to have sufficient\\npower.\\ntvinge, to subdue.\\nsaare ringe, very insignifi-\\ncant.\\n^delstene, precious stones.\\nsvar, svcer, heavy.\\nydmyg, humbly.\\nbcere, to carry.\\nhncele, to kneel down.\\nbehjende, to confess.\\nen Angerstaare, a tear of re-\\npentance.\\nirille, to run down.\\nden Korsfce.stede our cruci-\\nfied Saviour.\\nMartyrkviden J the pain of\\nmartyrdom.\\naldrig, never.\\nsiden, since that time.\\nFarvel, Farewell.\\nsynJce, to sink.\\nden fulde Maane^ the full\\nmoon.\\n0resund^ the Sound.\\nen Stjernebue, a starry vault.\\nbeshue, to contemplate.\\ndcempet, subdued.\\nBr0den, the guilt.\\nbortst0de, to disown, cast off.\\nncenne, have the heart.\\nmonne, would, wished.\\nen SJcy, Skyerne Himlen,\\na cloud, the sky heaven.\\nvcsre Vidne, to bear testi\\nmony.\\nSooilighed, filial love.\\nat finde^ to find.\\nen Slette, a plain.\\npag. 123.\\nJiver en Kant^ in every place.\\nderfor, therefore.\\nFcedrejord, native country,\\nfatherland.\\nfremfor, in preference to.\\nStrande, coasts.\\net Tempel, a temple,\\nlys, bright.\\nberede^ to prepare, make\\nready.\\nJivorved^ by which, by which\\nmeans.\\nKunst, Videnskab, art, science.\\ndunkel, dark, dim.\\nVejen, the way.\\nbetegne, point out.\\nUgemeget of no impor-\\ntance.\\nen Egn, a country.\\nallevegne, everywhere.\\nJ, to want, need.", "height": "3384", "width": "2008", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0229.jp2"}, "230": {"fulltext": "220\\ngrdnklcedt, grassy.\\nlonlig, secret.\\nluun, sheltered, warm.\\nsval, cool.\\nSlud, sleet.\\nen Brud, a bride.\\nevig, eternal.\\nFragt, pomp, splendour.\\nudsmyhke, to embellish.\\nspraglet, motley coloured.\\nen Klcedning^ Dragt, a dress.\\nskoerme, to protect, shield.\\nLy, shelter,\\ntrindt, around.\\nprunke, to make a show.\\nnysprungen, just in leaf.\\nungdommelig youthful.\\nL0vhceng, a festoon of leaves.\\nvinget, bevinget, winged.\\nbygge og boe, take up one s\\nabode.\\nraslende, rustling, rattling.\\npible, to bubble, purl.\\nl0vrig, leafy.\\nVceld, Kildevcdd, fountain\\nhead.\\nsnoe sigj to wind, twist.\\nt0ve, to loiter, linger.\\npag. 124.\\nSuus, Susen, whistling,whistle.\\nstraalagtTag^ a thatched roof.\\nforraade, to betray.\\net Vindue, a window.\\nsnehvid, snow white.\\nen Eosenhcek, a hedge of\\nroses.\\nandengang for the second\\ntime.\\nspejlklar, bright as a mirror.\\nusete, unseen.\\nLyst, Fryd pleasure, joy,\\ndelight.\\nfremstige, to come forward,\\nto rise.\\nen Bjergtinde, the summit,\\ntop of a mountain.\\nneddukke, to dive, go down,\\nto set.\\nen Karm, a close, carriage.\\nfavnende, embracing.\\nen Dugdraabe, a dewdrop.\\ndet selvsamme, all the same.\\nen Lilicy a lily.\\nen Tvillingblomst, double flo-\\nwers.\\ncendse, to notice.\\ntoelle, to count.\\nmcerke, take notice of, per-\\nceive.\\n/0r, fordum, formerly, past.\\nsiden, afterwards future.\\nfattCf to understand.\\net Nu, the very instant.\\nen Sanger Skjald, a p.oet,\\nbard.\\nfalme, to fade.\\nH0sten, the harvest.\\nen Drom, a dream.\\nhenfaren, past, by-gone.\\nengang, once.\\ni mit 16de Aar as I was\\n16 years old.\\npag. 125.\\nbruse, to foam, roar.\\nTaage, fog, mist.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0230.jp2"}, "231": {"fulltext": "221\\nbortvige, forsvinde, to move\\noff, disappear.\\n0mhed, love, tenderness.\\nmiste, to lose.\\nncerme, to draw near, ap-\\nproach.\\nvcelc, away.\\nhun, only, but.\\npaa Trceh, in passing by.\\nandensteds, elsewhere, in some\\nother place.\\nbetynge, make heavy.\\nen Gjennemrejse a passage\\nthrough.\\nm0rke Dage, days of sorrow.\\nrive, s0nderrive, to tear.\\nen Fjer, a feather.\\nen Vinge, a wing.\\net Buur, a cage.\\nsnever, narrow.\\ntvinge, hue, to subdue, weigh\\ndown.\\nKost og Ly, board and re-\\nsidence.\\nstakJcels, poor.\\ngjceldbunden, involved in debt.\\nen Fange, a prisoner.\\npag. 126.\\naUigevel, nevertheless.\\nen Smule, a bit.\\ntitte, to peep.\\nstundom, sometimes.\\nen Vemodsr0st, a sad, af-\\nflicted voice.\\net Gitter, a lattice, bar.\\nlytte, to listen.\\nen Vandrer a wayfarer\\nwanderer.\\nhidtrcede, to step hither.\\nen Livsfange, a prisoner for\\nlife.\\ni Kvceld, in the eve, eve\\nning, twilight.\\ntidt, often,\\nen Have, a garden.\\npaa Sommerviis, in summer-\\ndress.\\nhver en Morgen, every mor-\\nning.\\nhceve sig, to lift up.\\nFuglesang, warbling of birds.\\ntage tilfange, to overpower,\\nmake a prisoner.\\nParadiis, paradise.\\nForliis, loss.\\nHerlighed, glory.\\nen Slange, a serpent, snake.\\nfriste, to tempt.\\ntilbunds, thoroughly.\\noplukJce, to open.\\nmiste, to lose.\\nfaae Ende, be put or brought\\nto an end.\\net Kundskabstrce a tree of\\nknowledge.\\ndet andet Liv, the eternal\\nlife.\\npag. 127.\\nen Forfatter, an author.", "height": "3380", "width": "1984", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0231.jp2"}, "232": {"fulltext": "222\\nGjensyn seeing meeting\\nagain.\\nforvente, haabe, to expect,\\nawait.\\nTr0st, consolation.\\nsnar, hurtig quick, swift,\\nrapid.\\nStigen, rising.\\nfceste Rod, to strike root.\\nHvile, rest, repose.\\nSamliv, Forening, union, as-\\nsociation.\\ntrcenge, to be in need of.\\nhlande, to join, combine.\\nFremtidsUv, future life.\\nomskinne, to shine around or\\nabout.\\nmorgenr0d, rosy.\\nStrceberiy striving.\\nle, to glow.\\nto reap.\\nsaae, to sow.\\nFuldendelsen, the accomplish-\\nment.\\nFremgang, improvement.\\nhidtil, hitherto.\\nen Strom, a stream, current.\\nrulle, He, to roll, hurry on.\\nsmaa Born, little children.\\nville gjerne, to wish.\\npag. 128.\\nr0re, to aflPect, move.\\nen Vogn, a carriage.\\nuvoren, unmannerly, rude.\\nTankepuslinger, mannekins of\\nideas.\\nplages, to be troubled.\\nvoxe, grow up.\\nopdrages, be educated, bred.\\nforleden, the other day.\\npludselig suddenly, on a\\nsudden.\\nbortsvinde, to disappear.\\nen Loedskedrik, a refreshing\\nbeverage.\\net tungt Blik, a ponderous,\\nmelancholy look.\\nhvisj if.\\nhojet, weighed down by sor-\\nrow.\\nen PHI, an arrow.\\nHvinen, a whistling sound.\\nen Violin, a violin.\\nS0nderslaae, to smash to pie-\\nces.\\nsammenfoie, to join together.\\nat skrive kort, to be brief,\\nwrite briefly.\\nfor drive, drive away, expel.\\nanf0re, to state.\\nhj0re til Skoven, to take a\\ndrive in the wood.\\nangre to repent of, to re-\\ngret.\\nGjoild, debt.\\nhesvcere, to load.\\net Skrcekkehillede, a frightful\\nimage.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0232.jp2"}, "233": {"fulltext": "223\\nen Skat, a treasure.\\nen Debitor, SJcyldner, a debtor.\\nFryd og Lyhke joy and\\nhappiness.\\npag. 129.\\nopgj0re Regnskah, to be call-\\ned to account.\\nklare, to clear, settle a matter.\\nen Alen, an elL\\nnaar, when.\\nsp0ge, lege, to play.\\ntilhest, on horseback.\\nMismod, despondency.\\nUro, anxiety.\\nGrublen, musing.\\nHarme, wrath.\\nmig syntes, it seemed to me.\\ntillige, at the same time, also.\\nslem, bad.\\nen Stjerne, a star.\\nen Prik, a point.\\nfange, to catch.\\nMaanen, the moon.\\nglide, to sail, glide.\\nrigtig, nojagtig, precisely, ac-\\ncurate.\\nfaae at vide, learn to know.\\nJivoraf, whereof.\\nkj0n, pretty.\\nundrende astonishing sur-\\nprising.\\ndale, to sink, go down.\\nom Morgenen tidlig, early in\\nthe morning.\\nen Perlerad, a string of pearls.\\nkrandse, to wreathe.\\nHimmelbuen the vault -of\\nheaven.\\nAndagt, devotion.\\nfrom, pious,\\npag. 130.\\nstrcebe, to strive.\\nlyde, adlyde, to obey.\\nukjendt, unknown.\\nen Stodder, a beggar, pauper.\\nhrum, bent.\\nsvinde, to pass away.\\nblid, skjon, herlig, charming.\\nErindringen the remem-\\nbrance.\\nEnglenesSang, Song of Angels.\\nvorde, to become.\\nforladt, forsaken, abandoned.\\neensom, lonely.\\nDagen over, all the day long.\\nhusvale, to solace.\\nMidnatstide, at midnight.\\nf0dtes, was born.\\nbitter Smerte, bitter grief.\\nGJenlyd, echo.\\nAlene, alone.\\nen Hjort, a stag.\\nrask, quick, brisk.\\nlystigt Mod, cheerfulness.\\nklar^ bright.\\nknejse, to assume a stately\\nattitude.\\nsine TakkersGrene, his antlers.\\nen Hind, a hind.\\npag. 131.\\nen Bicsk, a bush.\\nglad, fro, glad, happy.", "height": "3388", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0233.jp2"}, "234": {"fulltext": "224\\nJivi, why.\\nhoppe, to hop.\\nfange, faae igjen^ to catch.\\nlag, bagved, behind.\\nen Mage, a hen.\\nen B0lge, a wave.\\ndaae mod Stranden, dash\\nagainst the beach.\\nlege, to play.\\nlyseblaa, light blue.\\nen Vraa, a nook.\\nm0rhe Tanker, sad thoughts.\\nB0lgeshum, foam.\\nen Straale, a ray.\\nGlands, glance.\\nbavende, twinkling.\\nvemodig, sad, afflicted.\\nlyde for, to catch a sound.\\ntroe paa, to trust in.\\nen Shy, a cloud.\\net Rosenshcer, a rosy tint.\\ntynge, to weigh down.\\nNattedug, night- dew.\\nFlade, plane.\\nspeile sig, to reflect,\\npag. 132.\\nmod, towards.\\nLterkens Slag, the lark s warb-\\nling.\\nlummerhed, sultry.\\nspcende, to excite.\\nSenerne, the nerves.\\nIcenges, to be longing.\\nTcnitre, to flash.\\nsmcegte, vansmcegte, to lan-\\nguish.\\nsitre, to vibrate.\\ndrage sammen, to unite, join\\ntogether.\\nadshille, to separate.\\nvugge, to rock.\\nluun, warm.\\nSommervind, breeze.\\net Savn, a lack.\\nforbitre, to embitter.\\nopfyldes, to be fulfilled.\\nfiygte for, to flee from.\\nforgyldes, to be gilt.\\nvaage for, to keep watch\\nover\\nModgangstimen, the hour of\\nadversity.\\nlejre sig, to sufi^use.\\ntromme i 0ret, to sound in the\\near, slander.\\nvaande sig, to groan.\\net Naalestih, a needle s prick.\\nsvinde, to depart.\\nsmuldret, hensmuldret, crum-\\nbled into dust.\\nHvcelv, arch, vault.\\nKraften fattes, the strength\\nis failing.\\nholde paa sig selv, to keep\\nup the spirit.\\nAfskedshloTcken the parting\\nhour.\\nD0dslilien, the sign of death.\\nSt0vdragt, vesture of clay.\\nlifiig, pleasant.\\nhensmelte, h0res, melt away,\\nto be heard.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0234.jp2"}, "235": {"fulltext": "225\\npag. 133.\\nsvulme, J^p swell.\\net Heltebryst, a heroic bosom.\\nhnuses, to be crushed.\\nHinge, to sound.\\nen Ganger, a steed.\\nsnoe sig, to wind.\\nen Share, a crowd, host.\\nen 0rn, an eagle.\\net Fangehuur, a cage, prison.\\nen Lee, a scythe.\\nen Stridsmand, a warrior.\\net Sk0d, a bosom.\\nrisle, to murmur.\\nsorge, to mourn,\\ntjw P^ ^7, et Piletrce, a willow,\\ncw Kvinde, a woman.\\n\u00e2\u0082\u00acw Vugge, a cradle.\\nGlutten, the baby.\\nKamp, strife.\\nsvunden, past.\\nStorked, grandeur.\\ninvicible, unseen.\\nAq/re, right.\\nvenstre, left.\\nTcjo rlig, kindly.\\nId, deed, action.\\nhevare, to keep in mind.\\npag. 134.\\net Palmehlad, a palm-leaf.\\nforsegle, to seal.\\ni^/^ cZ, zeal.\\nucerlig, dishonest.\\nnfrom, irreligious, undevout.\\nBr0den, the guilt.\\nstrax, instantly.\\nt0vej to hesitate.\\ngjemme under Segl to put\\nunder seal.\\nudslette, to blot out.\\nanger fuld, repentant.\\nvende, forandre, to turn,\\nchange.\\nHu, Sind, mind.\\nen Angerstaare, a tear of\\nrepentance.\\nvcede, to moisten.\\net Syndebrev, sinful actions.\\ngrcede, to weep.\\nforf0lge, to persecute.\\nen Stund, a while.\\nHaan, disdain.\\nPlage, sufferings, torment.\\nudstaae, to suffer, endure.\\nTungen, the tongue.\\nhlcebe, to cleave.\\nGanen, the palate.\\nIydl0s soundless, noiseless.\\nSt0v, dust.\\n/S^q/ og Bulder, hurly-burly.\\nSmertensvej painful way.\\npag. 135.\\nKorset, the cross.\\nen Byrde, a weigh.\\nvaandesig, to suffer inwardly.\\nSved, perspiration,\\nynhes, to take pity.\\nIssen, the crown of the head.\\nLuer, beams, flames.\\ni det Fjerne, in the distance.\\nstandse, to stop.\\novervoeldet, overwhelmed.\\n15", "height": "3356", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0235.jp2"}, "236": {"fulltext": "226\\nTyngde, weight.\\nmaall0s, speechless.\\nFee, agony.\\nen tcet FolkesJcare, a crowd\\nof people.\\nen Kvinde, a woman.\\ncerbar, modest.\\nydmyg, humble.\\nHad J hatred.\\nFare, danger.\\nen Svededug, a handkerchief.\\nsvale, to cool.\\nJierneden, here below.\\ntr0stes, to be consoled.\\nforlystes, to be delighted.\\net Lin, LinMcede, a linen\\nkerchief.\\nSmerte, pain.\\nbedugge, to bedew.\\nformilde, to alleviate.\\narve, to inheret.\\nfor din Skyld ene, for thy\\nsake only.\\npag. 136.\\nfare heden, to die.\\nen Helgeninde, a saint.\\nfjerne sig, to retire, withdraw.\\nlide N0d, to be in need, to\\nsuffer.\\nminde, to remind.\\nOrdet, the word of God.\\nen Kilde, a well.\\nalene, only.\\nen Tornekrone, a crown of\\nthorns.\\nligge paa Knee, to kneel\\ndown.\\nhojty loudly.\\nlove, prise, to praise.\\nfornoerme, to insulAj^\\nFrygt, fear.\\nbetvinge, to subdue.\\nfjern, distant.\\nAftenr0de Aftenshumring\\nthe evening twilight.\\nMarterd0den, a painful death.\\nudfolde^ to unfold, spread out.\\nBegejstring, enthusiasm.\\nfarve, to colour.\\net Under, a wonder.\\nSind, mind.\\net Billede, a likeness, picture.\\ntrykket ind, impressed, stam-\\nped.\\nlivagtig, living.\\nvandre, to wander,\\npag. 137.\\nnaaderig, gracious, merciful.\\nstraalende, radiant.\\nGuddomsglorien, the glory of\\nthe Godhead.\\net Svcerd, a sword.\\nHonning, honey.\\nen Menighed^ a congregation.\\nHimmelfreden, the heavenly\\npeace.\\nMorgensang, morning hymn.\\nfavr, fair.\\nmunter, happy, joyful.\\net Sneglehuus a snail-shell.\\nSkaberen, the creator.\\nen Orm, a worm.\\nf0de, to feed.\\nMosde, to cloth.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0236.jp2"}, "237": {"fulltext": "227\\nallermest, the very most, the\\nmost of all.\\naande, puste, to blow.\\nKryhbestraa, straw in a man-\\nger.\\nforuden, without.\\nGcenge, rocking.\\nHimmeriges Fryd, joy in the\\nkingdom of heaven.\\nen Eng, Blomstereng, a flo-\\nwery mead.\\nen Borneven, a friend to\\nchildren.\\nBarmen, the bosom.\\nvelsigne, to bless.\\ntage i Favn, to embrace.\\nloere (Andre) to teach.\\nlare fselvj, to learn.\\nevindelig, in eternity.\\npag. 138.\\net Kirketaarn a church\\nsteeple.\\nAftenJcloklcen, the curfew, eve-\\nning bell.\\nen Kvist, a spray.\\nFrosnder, relations.\\nFugleunger, young birds.\\nKvceld, eve.\\nden stilleNat, the silent night.\\netSkyggeflor, a shadowy crape.\\nStjernevrimlen the host of\\nstars.\\nfuldklare, perfectly bright.\\nHoje og jRinge, high and low.\\nbevare, take care of.\\nudsprede, to spread.\\nvaage, to keep a watch.\\npag. 139.\\nVelkommen, welcome.\\nvelsignet, blessed.\\nkaare, to elect.\\nrigholdig, precious.\\nBrudestyr, dower.\\nLov, praise, renown.\\nn0je, thoroughly.\\ntolke, to tell.\\net dejligt Hjem^ a delightful\\nhome.\\nen Skat, a treasure.\\nHuuslivets Lykke, the sacred\\nfire of home.\\nat haabe, to hope.\\ntroe og hede earnest faith\\nand prayer.\\nIcenges dybt, to yearn.\\nSavn, So ^-g, longing, desire,\\nregret.\\nfatte, hige efter, to desire for.\\nAlkjcerlighedens Kilde the\\nfount of love,\\npag. 140.\\net hojt Kald, a lofty destiny.\\nLivsens Krone, the crown of\\nlife.\\nYndlingsblomst, fairiest flower.\\nLedestjerne, guiding star.\\nSorgen, the grief, affliction.\\nsvcerme, to swarm.\\nen H(jer, a host, crowd.\\nSkrig, Graad, weeping.\\nMorgenskcer peep of day.\\n15*", "height": "3376", "width": "2020", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0237.jp2"}, "238": {"fulltext": "228\\nJErens Krands the crown\\nof glory.\\nTrylleri, enchantment, magic.\\npag. 141.\\nsmyJcJce, to embellish.\\ngjemme, to keep.\\nindeni, inside, within.\\nD0dsdjebliTcket the dying\\nhour.\\nlyse, to give light.\\nlutre^ to purify.\\nhriste, to burst, break.\\nStraaleglands radiance.\\nmat, faint.\\nl0sne^ to loosen.\\nsnever, narrow.\\nSmaa, little children.\\novergaae, to exceed.\\nSystemer, sytems.\\nen Mid J a mite.\\nCruddomsfylde, fulness of the\\nGodhead.\\nTaage, mist, fog.\\nIcEse retj know to read.\\nherneden, here below.\\nIndre, heart.\\nVee, pain, woe.\\ngjenhjende. to recognize.\\noprejst, uplifted, raised.\\nVirakskyer, fragrant incense.\\nrundtom, to all sides.\\nblande, to mix, mingle.\\nDuft, perfume.\\nharmfuld^ angry.\\nrynke Fanden, to knit the\\nbrows, to frown,\\npag. 142.\\nen Landse, a lance, pike.\\net Pandser, a coat of mail.\\nen Melodi, a melody, tune,\\nair.\\nSolglands, radiance of the sun.\\nen Blomsterkrands, a garland\\nof flowers.\\nsagte, low, gentle.\\nbceve, to tremble, shake.\\nhviske, to whisper.\\nurofuld, restless.\\ntavs, silent.\\nbojet Hoved, weighed down.\\nskrcekket, frightened.\\nen Mine, an appearance.\\ntrine /rem, to step forward.\\nmunter Tale, cheerful, merry\\nconversation.\\nlukke, to shut, lock.\\ngange, gaae, to walk, go.\\net Dcemningsskcer, a faint light.\\npag. 143.\\nIcengselsfuld, longing.\\ntrcet, tired, weary.\\nen Skov, a wood, forest.\\nvisne, to fade, wither.\\nseent, late.\\nherligt, godt, well.\\nslaae R0dder, to take, strike\\nroot.\\nen Trakfuglj a bird of pas-\\nsage.\\nhist^ der, there.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0238.jp2"}, "239": {"fulltext": "229\\nen Sommerfugl, a butterfly.\\net Skjul, DceJcke, a cover.\\ntvinge, undertvinge, to subdue.\\nhrybe, to creep.\\nlet, light.\\nPurpurvinger, purple wings.\\nSky en, Himlen, the sky.\\nLangfredag^ Good-Friday.\\nPaaskemorgen Easter -mor-\\nning.\\npag. 144.\\nBaare, coffin.\\nJcnytte fast, to be much at-\\ntached to.\\nvever, nimble, agile, clever.\\net Sovekammer, a bed-room.\\nat slaae, to beat.\\nde Salige, the blessed, de-\\nceased.\\nmisunde, to envy.\\netHjertesaar, a heartfelt grief.\\nUvsalig, benign.\\nunderfuld, wonderful, mar-\\nvellous.\\nbange, anxious.\\ngak, gaa, go.\\nforskyde, to cast off, disown.\\nBudskah, tidings.\\nfamle om, fumble.\\niblinde, in the dark, blindly.\\nlet at finde, not difficult to\\nfind.\\nBon^ prayer.\\net Hjertesuk^ a deep sigh.\\nsort, dark, black.\\nStorm og Lyn, storm and\\nligthning.\\nspcerre, to bar.\\nskcerme, to protect,\\nEnglevagt, guardian angels.\\npag. 145.\\nikke forstaae not to know.\\nhvorledes how.\\nTr0steren, the Comforter, the\\nholy Ghost.\\nHimmelsale our heavenly\\nhome.\\nHuj mind.\\nTroen, the faith.\\net Suk, a sigh.\\nDin Villie ske! Thy will be\\ndone!\\nliflig, pleasant.\\nNaadens Borg the throne\\nof God.\\nhvad end, whatever.\\nIcegge tilside, to put aside.\\nskikke til Scede, to give a\\nseat.\\nHimmelbud heavenly mes-\\nsenger.\\nTaalmodighed, patience.\\ngjore F0lgeskab to accom-\\npany.\\npag. 146.\\nen Void, a rampart, dyke.\\nen T0rning, a fight, combat.\\nforfalde, to decay.\\nen Vang, an enclosed field.\\nhyre, vogte Qiyre, leje, to hire),", "height": "3388", "width": "2012", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0239.jp2"}, "240": {"fulltext": "230\\net Led, a wicket, gate.\\naf Lave, out of order.\\net Over gr eh, a grasp.\\nen Slaa, a bolt.\\nGodtfolh, the good folk.\\nUdenvoerher outer works.\\nforstoerhe, reinforce, streng-\\nthen.\\nen Grcmdsevold a frontier\\nwall.\\net Brystvozrn, a parapet.\\nen Frist, a respite,\\npag. 147.\\net Tilnavn, a surname.\\nen Oldefader, a great-grand-\\nfather.\\nbejle, to woo.\\nDejlighed, beauty.\\nKl0gt, cleverness.\\nFromhed, piety.\\nYnde, grace.\\nerhverve, to acquire.\\nen Hedningedrot, a heathen\\nlord.\\ngrum, ferocious.\\nen Kristenfjende an enemy\\nof Christendom.\\nen Afgud, a false god, idol.\\nmildne, to soothe.\\nDyrtid, dearth.\\net Kornhuus, a store.\\nspredt, scattered dispersed.\\ntilb0rlig, properly.\\ni L0ndom, secretly.\\ndorsh, indolent.\\ns0mme sig, to become.\\nen Skattedronning a tribu-\\ntary queen.\\nhjertevred, very angry.\\nikke lade sig moerJce med, not\\nto betray.\\ngj0re gode Miner, put a good\\nface to fool play.\\npag. 148.\\nskynde sig, to make haste.\\nBetcenkningstid, time for con-\\nsideration.\\ngaae ind paa, agree to.\\nUraad^ mischief.\\neftergive, give up.\\net Sendebud, a messenger.\\nypperste, highest.\\nVarge, power.\\nen Pagt, an agreement.\\ntilgavns completely\\nthoroughly.\\net lilbud, an express.\\nvcere tilsinds, to be disposed.\\npag. 149.\\nStyre, direction.\\nfrejdig, intrepid.\\nplukke, to rob, pluck.\\net Morads, a morass.\\nhemande, to man.\\nen snever Sti, a narrow path.\\nmed Forlov, by with leave.\\nhalvvoxen, half-grown.\\nfcErdig, fuldendt, ready,\\nfinished.\\nen Gjenneink0rselsport, a gate-\\nway.\\nen Favn, two yards.\\nsammesteds, in the same place.\\nfrugtbar, fertile.\\nfordum, formerly.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0240.jp2"}, "241": {"fulltext": "231\\nforstyrre, to disturb.\\nhindre, to prevent.\\npag. 150.\\nforUhe, to elapse.\\nfaae Nys om, get a hint of.\\nsnild. shrewd.\\net Kyggeforetagende, an erec-\\ntion of buildings.\\ntidlig, early, in good time.\\nrejse udenlands, to go abroad.\\nnutildags, now-a-days.\\nen Avis, a newspaper.\\nlejlighedsviis, occasionally.\\net Foretagende, an enterprise.\\nlade som, to feign.\\nfalde paa, to think of.\\nen Slette, a plain.\\nen Bom, a bar (turnpike).\\nstoppe, to stop.\\nforbitret, exasperate.\\nnoJcsom, enough.\\nen Underretning, an infor-\\nmation.\\nherolige, to calm.\\nf0re bag Lyset, to deceive.\\nomme, over.\\nfoMtscette, to fix.\\npag. 151.\\nopslaae en Lejr, to encamp.\\nen Indviet, an initiated.\\nunder fire Oine, privately.\\ntvertimod, on the contrary.\\nPaah0r in the hearing of,\\npresence of.\\na/vise, to refuse.\\nafskye, to abhor.\\nForlangende, demand.\\nSTcam og Skcendsel, shame\\nand infamy.\\nvcere ligegyldig, be indifferent\\nto.\\nlad, indolent.\\nskytte, to take care of.\\nsige Tdk, to thank.\\nulejligesig, to trouble oneself.\\net Aag, a yoke.\\nlynslagen, thunderstruck.\\nJiovedhulds, headlong.\\nIcegge Raad op, to deliberate,\\nconsult together.\\nen Gidsel, a hostage.\\net TrceJc, an incident.\\nbane VeJ, to make way.\\npag. 152.\\nen Hedning, a heathen.\\nvovelig, daring.\\nudfrie, to deliver.\\npiinlig, painful.\\nvildlede, to misguide.\\nundsUppe, to escape.\\nen Overbringer, a bearer.\\nA2/Z^e,to favor, to do homage to.\\nhelde til, to lean to.\\net D0dsbudshab, tidings of\\ndeath.\\nend monne vcere, even may be.\\nfager, fair.\\nHcErtog, military expedition.\\nihjelskyde En, to shoot one\\ndead.\\nSpisesalen, the dining-hall.\\nen Sorgedragt, a mourning-\\ndress.\\nJloffolk, courtiers.\\nTyendet, the servants.", "height": "3376", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0241.jp2"}, "242": {"fulltext": "tavs, gflent.\\nfinde Sted, to take place.\\nhmf why?\\nen FaU:, a falcon.\\nen (^e Mark, a waEte field.\\npag. 153.\\ntUirdetgjort, destroyed.\\nfange, to catch.\\ndrcebe, to kill.\\nojeblikkdig, instantly.\\nsigte til, have reference to.\\nvist, vissdig, surely.\\nTMende, tidings.\\nModerfold^en the maternal\\nfeeling.\\nen Sinerte, a grief.\\nramme, to strike.\\novertoilde, to overwhelm.\\nlede, to guide.\\nga/ie tiUengs, to go to bed.\\nKongeparrd. theEoyal couple.\\nen Kongehorg, a Royal castle.\\nd Oldtidmdride a relic of\\nantiquity.\\nen Gra-cUj, tumulus.\\nen Kjcernpdt0j, j\\nen Landshykirlce a village\\nchurch.\\nen Kilde, a well.\\nen Rune^een, a runic stone.\\nden sorte Shole, Necro-\\nmancy.\\net Sagn, a tale, legend.\\nen Oldgrandsher an anti-\\nquariau.\\npag. 1.54.\\nVie til venstre Haand, a eort\\nof morganatic marriage.\\nAdkonist, title.\\net lo crno^\u00c2\u00bb?igt Bam, a legiti-\\nmate Child.\\nV ldn.esbyrd, tesfimcmj.\\nAandsevner, mental powere.\\npag. 155.\\ntiUh/nde, to incite.\\nen Trolovd^ a betrothed\\nJiQJtprQvet, highly tried.\\nwcejrs oangre, unhappy.\\nSarrdiv, marriage.\\nStaiJuolder, governor.\\n^terkornrroej to comply with,\\nobey.\\nisaerdelesTied, particularly.\\nerhverve sig, to acquire.\\nLardy id, desire of leaming.\\norrifattende, extensive.\\nmagikh/ndig, skilled in music.\\nDlgteku f(Men, the poetry,\\npag. 156.\\nLyhhestjerne, star.\\ndale, go down.\\nhylde til Konge, elect a King.\\nT cisiigTued, dispute, difference\\nof opinion.\\nutilb^Ug, improper.\\nforrvole, to postpone.\\nhornme til Roret to ^or^TH\\nthe kingdom.\\nen Haandfoistning, a charter.\\npan spcendt Fod, a cooineBs\\nbetween persons.\\nVdfaldet, the issue, result.\\nSenddse, emhamj, mission.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0242.jp2"}, "243": {"fulltext": "aj t biliaj g ji sdf- ^^Se Krtmem paa Vaarbeij to\\nwilled. eramn the wmfc.\\nred Home, at eourt. wtd t a l tibe, to bnbe.\\nnUtOmmg, additioii. Bemfdmamdm^ tiie dbi^\\n\u00c2\u00abB Yitrmg, an e^i we wM Oii, i^auMg, fnccncarable.\\nwjmefcMeade^ strikii^. ,^Kfe litiil iS, to icfy apon.\\nmag^padUggend f import^it. hijjOfetroet, Inglilj troaied.\\n157 mafce^iA^ mtrigmi^.\\nJ\u00c2\u00abah\u00c2\u00ab^ a Tiew. ft^ej\u00c2\u00abqr\u00c2\u00bb li^ leqieefc bdiig\\nfinrmable to.\\n\u00c2\u00bbK2ar\u00c2\u00abl\u00c2\u00bb^ *i^, to sobimt to, i^\u00c2\u00ab\u00c2\u00bb\u00c2\u00ab,^\u00c2\u00ab\u00c2\u00ab\u00c2\u00abfe\u00e2\u0080\u009e *(fid\u00c2\u00ab)\\naccomodate ooe s self to. pretence,\\nto^ ISuT Waade, take into^ P^-1^9-\\n\u00c2\u00a3iror. mTcntMn.\\noawfe OKe i Udem. to add ^TT^^\\nfuel to the fl\u00c2\u00ab\u00c2\u00ab-- V^d^^t i^rd^e,\\n^.A%*\u00c2\u00ab? tegiily,piohit3r, ^ft\u00c2\u00ab\u00c2\u00ab\u00c2\u00ab\u00c2\u00ab^ to be-\\n5.^j^^^, an ac. ^\u00e2\u0080\u00a2^:^7rldcL\\n.B \u00c2\u00ab\u00c2\u00abi\u00c2\u00abr, arrogance. ff^^J\\ndmk oSedkppaitijr partly.\\npa^. 158. Vardigied^ Sffotj.\\niduiMgfBnSj nnfortanafcelj.\\nUdi\u00e2\u0082\u00ac pom \u00e2\u0082\u00achde\u00c2\u00abij to drop on\\ntibe floor.\\ngmae xbi, fall to pieces, go\\nto pieces.\\nBfogemaomMtit^ any wfaaterer.\\nhmate i Kabtj get into a pag. 160.\\nscrape. vaxeuedad,, to lower tme ssdlE.\\nSl^fmimmihed, hnrrj. pUtte, to\\n\u00e2\u0082\u00acf Bnd, a breach. AAbii^\\nmodic Bodf to remedj. JOSook,\\n/me Njfg 0m ij^^pfe^ to come KBide,\\nnpoB the scent. Bdrme0ak,\\nfortfrmAt offended.", "height": "3376", "width": "2064", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0243.jp2"}, "244": {"fulltext": "234\\ntvetydig, equivocal.\\nn0dtr(]engende, compelled by\\nnecessity.\\nlunefuld, whimsical.\\nudvirJce, to effect.\\ntilbageJcalde, to recall.\\nbede om Tilgivelse, to beg the\\nforgiveness of a person.\\nAdfcerd, behaviour.\\nbekvemme sig til, to submit to.\\nubetinget, unconditional.\\nfornoermelig injurious.\\nLandsherre, King.\\nUredelighed, dishonesty.\\nenPengesum, a sum of money.\\ninddrage Gods, to sequestrate.\\nSigtelse, accusation.\\nUndersl(zb, embezzlement.\\nhentyde til, to allude to.\\noverdrage, to intrust with.\\nlandjlygtig, exiled.\\nMaae indefor, to answer for.\\npag. 161.\\nncegte, to deny.\\nde lyve, they tell stories.\\nMidler, property.\\nsee tilgode, to benefit.\\nfortryde, to regret.\\nans0ge om, to ask for.\\nstaae En frit for, be at li-\\nberty to do.\\ndet Halve, ihe half.\\nikhe destomindre neverthe-\\nless.\\nIgnominious.\\nfor saavidt, as far as.\\novenncEvnte, named.\\nvcBre uvidende om, to have no\\nknowledge of.\\nen Kvittering, a receipt.\\nen tilfcBldig Omstcendighed an\\naccident.\\nvcere vel stemtj to be dis-\\nposed in favor of.\\nslutte Forbund to form an\\nalliance.\\nTvistigheder, quarrels.\\ntage En Noget ilde op, to\\ntake in bad part.\\nopnaae, to attain.\\nen Efterf0lger, a successor.\\nindkalde, to call in.\\nThronafsigelse, resignation.\\nbillige, to approve of.\\npag. 162.\\nvcere enig med Nogen,^ to\\nagree.\\net Punht, a point.\\nen Stormand, a Grandee.\\nafslaae en Anmodning to\\ndeny a request,\\nophidse, to excite.\\nforrofiderish, treacherous.\\nbesmyhhe, to gloss over.\\nforurette^ to wrong.\\nfortrcedige, to vex.\\nstridlysten fond of combat.\\nhaardf0r, hardy.\\nPr0velse, trial.\\nn0dtvungen compelled by\\nnecessity.\\nBaade, benefit.\\ntrofast, trusty.\\nundershrive to sign one s\\nname.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0244.jp2"}, "245": {"fulltext": "235\\nFredshetingelser terms of\\npeace.\\nst0rstedelen^ mostly.\\ntags Bolig, to establish.\\nafstaae, to give over.\\net Naborige, a neighbouring\\nkiugdom.\\nmistcenJce, to suspect.\\nIcegge Sag an, to prosecute.\\nunder Paashud af, pretending.\\net Slagtilfcelde, apoplexy.\\npaa Ens Vegne, on the be-\\nhalf of one.\\nfyndig, impressive.\\nSnille, sagacity.\\nblivefrikjendt, to be acquitted.\\nFrifindelse, acquittal.\\nundvige, to escape.\\ngj0re store 0jne, to be struck\\nwith astonishment.\\npag. 163.\\ntrol0s, perfidious.\\nEnevoldsmagten, the absolute\\nmonarchy.\\nutidig, untimely.\\nhave En Noget at takhe for,\\nto be indebted to one.\\ntrcedsk, crafty.\\nFrcende, relation.\\n^re og Vcerdighed, honor\\nand dignity.\\nsom han foregav^ as he pre-\\ntended.\\nFrijindelseshrevet the letter\\nto prove his acquittal.\\nfaae Fingre i, to get, to\\ncatch.\\ndomfceldt, condemned.\\nredde sig ved Flugten, to\\nescape by flight.\\nen vrinsk Hest, a proud horse.\\nfordcervet, spoiled.\\nNcervcerelse, presence.\\n0nsJcelig, desirable.\\nsJcilte ad, separated.\\nsammesteds, in the same place.\\nForholdsregel, proceeding.\\nplage, to plague torment.\\njpaatvinge, to obtrude, force\\nupon.\\npag. 164.\\nSammenst0d, collision,\\nutaalelig, intolerable.\\nDrillerier, teazings.\\ndesvcErre, alas.\\nruge over, to brood over.\\nhrat, abrupt.\\nhoere Vidne om, bear witness\\nto.\\nen Bjertesorg, a heartfelt grief.\\n^gtefolk, man and wife.\\nlaane 0re, give ear to.\\nen Adelsmand, a nobleman.\\ntilsigtet, intended.\\nMildhed, mildness.\\nforpligte sig til, to engage.\\nstridende, contrary to.\\nfremmed Tjeneste foreign\\nservice.\\nraadf0re sig, to consult.\\nModgang, adversity.\\nhce.re Ulyhhen, to endure the\\nmisfortune.\\ngpre Afbigt, to make an\\napology.", "height": "3384", "width": "2084", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0245.jp2"}, "246": {"fulltext": "236\\nefter Opfordring, after solemn\\nappeal.\\nafstaae til Kronen, give over\\nto the state.\\nkuende, subduing.\\nnedtryhhende, depressing.\\nslippe hort, to get or to es-\\ncape away.\\nsvceJcket, weakened.\\nLivsJcampe, struggles.\\ntilstaae en B0n, to grant a\\npetition.\\nistedenfor, instead of.\\nuagtet, although.\\nafstaae fra, to renounce.\\npag. 165.\\nved Tiojlys Dag, at broad\\nday-light.\\ngjennemboret, stabbed.\\ndidkaldt, sent for,\\nskyndsom, hasty, hurried.\\nMorderen, the murder.\\npaagreben, seized.\\nen trqfast Viv, a faithful\\nwife.\\nlandfiygtig, exiled, banished.\\ntrcengende, to be in want or\\nnead.\\nscette Kronen paa, to crown.\\nforlede, to mislead.\\nopmuntre, to encourage.\\nen Tilskyndelse, an incite-\\nment.\\nstrax, instantly.\\nubesindig, imprudent.\\nutaknemmelig, ungrateful,\\nin concealment.\\nen Priis sat paa hans Hbved,\\na price was set on his\\nhead.\\nHalvdelen, half the sum.\\nimidlertid, meanwhile.\\nHovmester private tutor.\\ntroe sig sikker, believe him-\\nself in safety.\\nhemmelig secretly,\\nen sildig Aftenstund, late in\\nthe evening.\\nen Feberrystelse, a shivering\\nfit.\\net Lig, a dead body.\\net Kloster, a monastery.\\nhegrave, to bury.\\nhojtstaaende, high-born, most\\nnoble, highly esteemed.\\npag. 166.\\nSkarpsindighed, acuteness.\\nVeltalenTied, eloquence.\\nBidder, knight, nobleman.\\nfaae tilcegte, marry.\\nGlimmer, glimmer.\\nfjernt, far away.\\nbrcEndemcErket stigmatized.\\nmildne, to alleviate.\\nden sidste Stund, the hour of\\ndeath.\\net m0rkt Fcengsel, a dungeon.\\nudstridt, his struggle was\\nbrought to an end.\\nbetale Gjceld, to settle an\\naccount.\\nforsmoidelig, ignominious.\\nvedkjende sig to acknow-\\nledge.\\ntryg, safe.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0246.jp2"}, "247": {"fulltext": "237\\net forrcederisJc Anslag, a trea-\\ncherous plan.\\nudlevere, to deliver up.\\nformaae, to persuade.\\nspadsere, to take a walk.\\nTilsagn, promise.\\nForf0lgelse, persecution.\\nAnhomsten, the arrival.\\nuvcerdig disgraceful un-\\nworthy.\\nhaanende, disdainful.\\naff0re En sine Klceder, to\\nundress one.\\nif0re En Klceder to dress\\none.\\npag. 167.\\ngrov, coarse.\\nKostbarheder, things of value.\\nSmyJcker, jewelry, precious\\nstones.\\ny) Blaataarn^^ the blue to-\\nwer\\nlide meget Ondt, suffer much.\\nhele Maaneder, for months.\\nLysning, lighting.\\net Vindue, a window.\\nhvceles, to be suffocated.\\nR0g, smoke.\\net Kdkkdovnsr0r, a tube, pipe\\nof a stove.\\nen Kniv, a knife.\\net StykJce Been, a piece of\\nbone.\\nNaal og Traad, thread and\\nneedle.\\nEnhversomhelst, vqyj one.\\nuhyggelig, uncomfortable.\\nOpvarterske, waiting woman.\\net Paabudj an injunction.\\npaatvimgen pressed upon.\\nUvished, uncertainty.\\nvanke om, to wander, stroll.\\nden vide Verden, the wide\\nworld.\\nTijertebrudt heart-broken.\\nVirken, occupation.\\nen Taaresced^ a sowing in tears.\\nen Glciedesh0st, a reaping in\\njoy.\\nen Spire, a sprout.\\nHengivelse, resignation.\\nopretholde, to raise.\\nhaardtpr0vet, highly tried.\\nboje sig, to be humble.\\nKongedatteren, the daughter\\nof a King.\\nsavne, to feel the want of\\na thing.\\npag. 168.\\nvcere llottet, to be destitute of.\\nBydende, commandment.\\nKjedsomhed, irksomeness.\\nen Spaanpindj a chip,\\nen Vcev, a loom.\\noptrcevle, to unravel.\\nharsk, rancid.\\nSlutteren, the jailer,\\nomsonst, in vain.\\nforsmaae, to refuse.\\nBaldyrekunst, the art of em-\\nbroidery.\\nudkaste et Billede, to make a\\nlikeness.\\nformaae, to prevail on, per-\\nsuade.\\nuforsonlig, irrecoucileable.", "height": "3380", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0247.jp2"}, "248": {"fulltext": "238\\nopnaae, to attain.\\nTJdfrielsey deliverance.\\net Bceger, a goblet.\\nLeer, clay.\\nen Murer, a mason.\\nen Troejpind, a wooden stick.\\nLinier, lines.\\nidetmindste, at least.\\ngunstig, favorable.\\ngaae i Forb0n, to intercede\\nin favor of.\\npag. 169.\\nSlotsfogden, the steward of\\nthe palace.\\ntilstille, to send.\\nMogere, more clever.\\nLivsforhold, conditions of life.\\nilive, alive.\\nbehershe, to rule.\\nhave Medlidenhedmed, to take\\ncompassion on.\\nLindring, alleviation.\\nHusvalelse, comfort, solace.\\nefter Godtbejindende, at plea-\\nsure,\\nErhjendelse acknowledge-\\nment.\\ngjceldbunden, involved in debt.\\nen EnJcedronning a queen\\ndowager.\\nerf are, to come to the know-\\nledge of.\\nbevceget, troubled.\\nFcengselsvraa, prison.\\ntillohkende, attracting.\\nhvalfuld, agonizing.\\npag. 170.\\nForhr(Bn kelighed, perishable-\\nness.\\nrevse, to punish.\\nHjemsogelser, inflictions.\\nElendighed, misery.\\nfrejdig, intrepid.\\nfuret, furrowed.\\net indesluttet Rum, an in-\\nclosure.\\net sharpt Syn, a sharp sight.\\nA/stand, distance.\\nbekvem, comfortable.\\nEnJce, widow.\\ntilfreds og glad, very happy.\\nvelgjorende, charitable.\\nhvindelig Syssel, female occu-\\npation.\\ndreje, to turn.\\nvcEve, to weave.\\net AlterMcede, an altar-cloth.\\nTrqfasthed, faithfulness.\\nblues, to be ashamed.\\nKorsdragerinde, cross-bearer.\\nrette Hjem, true home.\\nFrihed, liberty.\\npag. 171.\\n3, to raise.\\nen Hob, a crowd of people.\\ntrindt, around.\\nvige tilside, to give way,\\nstep aside.\\nundre sig, to be astonished.\\nstirre, to stare, gaze.\\ngold, ufrugtbar, sterile.\\nen Viinhandler, a wine mer-\\nchant.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0248.jp2"}, "249": {"fulltext": "239\\nf0dt, born.\\nBarndom, childhood.\\nAnlceg, talent.\\nEmbedsexamen, the examina-\\ntion requisite for obtaining\\noffice.\\nforuden, besides.\\ns0ge sin Lige, to be of a\\nremarkable capacity.\\nefterlade, to leave.\\ntrange Kaar bad circum-\\nstances.\\ntarveligt, poorly.\\nen Videnskabsmand, a literary\\nman, a man of science.\\nen Velynder, a benefactor,\\nloegge Grund, to lay the foun-\\ndation, make the begin-\\nning.\\nscerdeleS) particular.\\nTilsagn, promise.\\nsjelden, rare.\\nualmindelig, uncommon.\\nmed Tilfojende, adding.\\nbrugbar, useful.\\nen Hdjskole, an academy, a\\nuniversity.\\npag. 172.\\ndrage Nytte, to profit.\\nHJemkomst, return home.\\nfaae En itale, to gain access\\nto one.\\nen Stilling J Anscettelse^ an\\nappointment.\\nomsider, at last.\\npaaf0lgende, following.\\net Par Aarstid about two\\nyears.\\nSygdom, illness.\\net Udkast, a copy.\\nen Forhandling anegociation.\\nbestemme, to make up one s\\nmind.\\nen Hofmand, a courtier.\\nindenfor^ inside.\\nen Skrivelse, a letter, (spec.\\nofficial).\\nmisfornojet, displeased.\\nGulvet, the floor.\\nkaste sin Naade paa, to be\\ngraciously pleased to.\\nUnderst0ttelse support, assi-\\nstance.\\nStatssager, state aff airs.\\nhans Opmcerksomhed blev vdkty\\nhis attention was called to.\\nFremtrcEden, appearance.\\nfoje sine Ord godt, to be\\neloquent.\\nIndhold, content.\\nfjerne sig, to withdraw.\\nBetankning, opinion.\\npag. 173.\\nen Af handling, a tract, treaty.\\nGehejmekabinetssekretcer, first\\nprivate secretary.\\nindsigtsfuld, sagacious.\\nf0re sin Fen, to be an able\\nwriter.\\nKongeloven, the King s law,\\nthe fundamental law.\\nSkarpsijidighed, acuteness.\\nTydelighed, distinctness.\\nKlarhed, clearness.\\npludselig, suddenly.\\njT, sick-bed.", "height": "3384", "width": "2004", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0249.jp2"}, "250": {"fulltext": "240\\nbegavet, talented, highly gif-\\nted.\\nJErgjerrighed, ambition.\\nHovmod, haughtiness.\\nudfolde sig to develope.\\nMisundelse envy, jealousy.\\nNid, envy.\\nf0lge i Hoelene, to go along\\nwith.\\nGiftermaal, marriage.\\nen anseet Familie, a family\\nof consideration.\\nblive ophojet i Adelstanden,\\nto be admitted among\\nthe nobility, to be en-\\nnobled.\\nOpadstigen, elevation.\\nbebrejde, to reproach.\\nMedvirJcen, operation, assi-\\nstance.\\npragtsyg fond of pomp or\\nshovs^.\\nRangsyge, fond of titles or\\nrank.\\npag. 174.\\nAnerJcJendelse acknowledg-\\nment.\\nHojagtelse, high esteem.\\nBeundring, admiration.\\nDatiden. that time.\\nnydelsessyg^ fond of pleasure.\\nmindske, to diminish.\\nLyhkens hqjeste Top^ the sum-\\nmit of fortune.\\nHjems0gelse, trial.\\ntage sig noer, to take to heart.\\nlysvaagen, wide awake.\\nden hongelige Slcegt, the Royal\\nfamily.\\nligegyldig, indifferent.\\nFcerd, proceeding.\\net 0nsheligt Udfald^ a desi-\\nrable result.\\nane, to suspect.\\nhvor han agtede sig hen, where\\nhe was going.\\nKantsleren^ the chancellor.\\nTcort, abrupt.\\npag. 175.\\nspcerre Vejen, to stop the\\nway.\\nforfoje sig, to go.\\nOphojelse, elevation.\\nFornedrelse, debasement.\\nforsegle, to seal.\\nfalde i Unaade, to be in\\ndisfavor.\\nen Statsfange, a state prisoner.\\nmodfalden, dispirited.\\nforstemt, in low spirit.\\ngjentagne Gange, several ti-\\nise, to prove.\\nHojforrcederi high treason.\\net Klagepunht, a complaint.-\\nmishruge, to misuse abuse.\\nutilb0rlig^ improper.\\nusand^ false.\\nubeviislig, not to be proved.\\nMyndighedstid the time of\\nhis authority.\\ntilende, past.\\nafshyelig, abominable.\\naffatte, to compose write.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0250.jp2"}, "251": {"fulltext": "241\\nearnestly ur-\\ngently.\\nhlive stillet for Kongen, to\\nbe introduced to the King,\\npag. 176.\\nundershrive, to sign.\\nen D0dsdom, a sentence of\\ndeath.\\nforst0des, to be cast out.\\ntilintetgjdres to be annihi-\\nlated.\\ns0nderhrydes to be broken\\nasunder.\\nB0ddelen, Skarpretteren, the\\nexecutioner.\\nGods eg Formue inddrages,\\nfortune and property be\\nsequestrated.\\nbede om Naade, to suppli-\\ncate for mercy.\\nen fdlden Statsmand, a fallen\\nstatesman,\\nrefuse to\\ngrant a prayer.\\nSonnedatteren the grand-\\ndaughter.\\nefter Sigende, at it is said.\\nforhitret, augry, exasperated.\\nen AlmanaJc, an almanac, a\\ncalender.\\nMajestceten, His Majesty.\\nFuldbyrdelse accomplish-\\nment.\\nden Domfceldte, the condem-\\nned man.\\nRuden, the pane.\\ntyde hen paa, to allude to.\\nfaae Blik for, be sensible of.\\nglippe, to fail, miss.\\ntrofast, faithful, trusty.\\ngrum, atrocious, revengeful.\\nsvigefuld, faithless.\\nshr0beUg, weak.\\nhidd, gracious.\\nafskyelig, detestable.\\nvancerende ignominious in-\\nfamous.\\net Skuespil, Skue, a spectacle,\\nplay.\\npag. 177.\\nRetterstedet the place of\\nexecution, scaffold.\\nTilberedelser preparations.\\nvare trufne^ had taken place.\\nen Ligkiste, a coffin,\\net Vaabenskjold, a crest, arms\\nand shield.\\nbibringe, to inflict.\\nudtrykkelig^ uforanderlig, ex-\\npress, unalterable.\\nudstaae^ to suffer.\\nlivsvarigt Fcengsel, prison for\\nlife.\\ntjene som Soldat, be a soldier.\\nden hele Levetid, all his life.\\nafslaae, to decline, refuse.\\naarelade, to bleed.\\naltformaaende to have the\\ngreatest influence.\\nnys, lately.\\nLandets Styrer, the King.\\nknoele, to kneel down.\\ngive til Friis, to abandon to\\nthe mercy of.\\nond Spot, wickedness.\\nhadefidd OmtoZe, scornful talk.\\n16", "height": "3420", "width": "2020", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0251.jp2"}, "252": {"fulltext": "242\\nForhon, intercession.\\nkoldog 0de, cold and desolate.\\nen Klippefcestning, a strong-\\nhold.\\nsav7ie En, to feel the want\\nof a person.\\nIndsigtsfuldhed profound\\nknowledge.\\nJcomme til Roret, be at the\\nhelm.\\nevnerig, richly gifted.\\nensom, lonely.\\npag. 178.\\njordiske Ting temporal,\\nworldly affairs.\\ndet ene Forn0dne, the one\\nthing needful.\\net Som, a nail.\\nen BjceUce, a beam, balk.\\nblive urolig to be anxious.\\nudvirke, to effect.\\nunder s0ge, to examine.\\nydmyget^ humbled.\\nOvervejelser, meditations.\\nTankesprog contemplations.\\nKommandanten, the comman-\\nder.\\nlilvcerelse^ existence.\\nTavle og Griff el, a slate and\\npencil.\\nhans Helbred lider^ his health\\nsuffers.\\nindesluttet, to be locked up.\\nforvcerres, to grow worse.\\nen 2 alsmand, an advocate,\\nspokesman.\\ngjensee, to see again, meet\\nagain.\\nhojtelsket, highly beloved.\\nen Slcegtning, a relation.\\nAarsdagen, the anniversary.\\n23 Aar tidligere, 23 years\\nago.\\npag. 179.\\nen S0helt, a naval hero.\\nlysne^ lighten.\\nojprindelige Navn family\\nname.\\nhlive drctht^ to be killed.\\nSnildhed^ shrewdness.\\nsnarraadig^ resolute.\\net eventyrligt Prceg a mar-\\nvellous stamp.\\nen Eaadmand, a magistrate.\\nnedstamme, to be a descen-\\ndant.\\nikJce have Lyst til, not feel\\ninclined to.\\nkomme i Skrcederlcere, to be\\nthe apprentice of a tailor.\\nhalstyrig, unruly.\\nlivlig, lively, vivacious.\\nkaad, mischievous.\\ngjore En det hroget, to an-\\nnoy one.\\ngaae tils0es to be a sea-\\nfaring man.\\nkomme paa sin rette Hylde,\\nto be in one s right place.\\net Skudsmaal, a character.\\nen Prydelse, an ornament.\\nen haard Ruling, a violent\\nbreeze, a gale.\\ngaae tilvejrs, to go aloft.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0252.jp2"}, "253": {"fulltext": "243\\nv(Ere indviklet i Krig, to be\\nin war, be preparing for\\nwar.\\nnittenaarig 19 years old.\\npag\u00c2\u00ab 180.\\nsynes godt om, to like well.\\nanbetroe^ to trust one with.\\nTcrydse^ to cruise.\\nistedenfor^ instead of.\\njiink og kceh, quick and bold.\\nen S0mand, a mariner.\\net dristigt Foretagende a\\ndaring undertaking.\\nRygte, Berommelse, report,\\nfame.\\nUvenner, enemies.\\nlet at forstaae, a matter of\\ncourse.\\nBestrcebelser, efforts.\\nblive stillet for en Krigsret,\\nto be summoned before\\na court martial.\\nF0reren the commander,\\nchief.\\niscerdeleshed, especially.\\naarvaagen, watchful.\\nen Krydser, a cruiser.\\nList, stratagem, artifice.\\nAandsncervcerelse, presence of\\nmind.\\nuh0rt Raskhed, smartness un-\\nheard of.\\nblive til Skrcek to be the\\nterror.\\nsJcramme, to frighten.\\nustyrlig, n*^ ty, unruly.\\ndurru^ /ash.\\n)e sig i Kast med^ to take\\nup with.\\nip;pe godt fra det to get\\noff, or, escape well.\\nen Velynder, a patron.\\net Angreb, an attack.\\nTver, zeal,\\npag. 181.\\nherefter, from this day, here-\\nafter.\\ntordne, to thunder.\\nen Bedrift, an achievement,\\nexploit.\\nbefcEstet^ fortified,\\nforshandset, intrenched.\\net snevert Indl0b a narrow\\npass, entrance,\\nudspejde, to spy out.\\net Gjcestebud, a banquet, feast.\\nen OverrumpHng a surprise.\\nJcomme paa Benene to be\\nawaken, under arms.\\nen svcer Dyst, a heavy strife.\\nforvoven, daring.\\nnoestefter, next to,\\nIndtagelsen, the taking, car-\\nrying by storm.\\nuovervindelig invincible.\\nbelejre, to besiege.\\nblive Jcastet tilbage, to be de-\\nfeated.\\nHeltehongen, the heroic King,\\npag. 132.\\nen Kugle, a ball, bullet,\\nde 0/nkringvcerende people\\nstanding around.\\nL0begrav\u00e2\u0082\u00acne, the trenches.\\net Brystvmrn, a parapet.\\n16*", "height": "3372", "width": "1996", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0253.jp2"}, "254": {"fulltext": "2.44\\nen Hemmelighed, a mystery.\\nKuglerne suse, the balls\\nwhistle.\\nd0dbrmgende, mortal.\\ntil Trods for in spite of.\\ntrods, although, notwithstan-\\nding.\\nat trodse, to bid defiance\\nto, to brave.\\nfor ringe, insufficient.\\nsnedig, crafty, cunning.\\nforMcedt, disguised.\\nen Indf0dt, a native.\\nJcomme tilpas to be in the\\nright place, come to one s\\naid.\\nblive r0bet, to be discovered,\\nbetrayed.\\nMennesJceJcjcerlighed philan-\\ntropy.\\nvcere betrcengt, to be in dis-\\ntress, afflicted.\\npag. 183.\\nSnarraadighed quick deci-\\nsion.\\nPrceg, character.\\nlyste, to desire, to delight in.\\nSkaaningerne, the inhabitants\\nof the province Scania\\nombytte, to change.\\nliste sig bort, to steal away.\\nToldboden, the custom house.\\nen Bondeby, a village.\\nkige ind, to peep in.\\nBrudgommen,the bridegroom.\\nBrudeskdmmelen, the stool on\\nwhich the bridal pair kneel.\\nVielsen, the marriage.\\nBryllupsfesten the nuptial\\nfestival.\\nOplysning^ information.\\ndesangaaende, concerning it.\\npag. 184.\\nn0dtvungen, compelled by ne-\\ncessity.\\nGavmildhed, bountiful gifts.\\nde Under givne, the inferiors,\\nen Skibsraa, a yard.\\ntjene til Blink, be the gleam,\\nglimpse.\\noverhcengende, imminent.\\nTiltroekningskraft, attraction.\\nen giftig Slange, a venomous\\nserpent.\\nOvertro, superstition.\\nHesten styrtede, the horse fell\\nwith him.\\nOptrakkeri, swindling.\\nlokke til Spil, to seduce,\\ntempt to gambling,\\npag, 185.\\nen Forskrivning, a bond.\\net fornemt Middagstaffel a.\\ndinner party in a high\\ncircle.\\nen Optrcekker, a swindler.\\nyppe Strid, to pick a quarrel.\\nmaale sin Kaarde to fight\\na duel.\\nen cerel0s Karl, an infamous\\nfellow.\\nTndling, favorite.\\net Mord, a manslaughter,\\nmurder.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0254.jp2"}, "255": {"fulltext": "245\\npag. 186,\\nen (Brlig Tvekamp, an honest\\nduel.\\nen Daare, a fool.\\nLader og Fagter manners\\nand gestures.\\nindsmugle, to smuggle in.\\nen Grceshoppe, a grasshopper.\\nJialvandethundrede, 150.\\nen Ungersvend, a young fellow,\\nen lille Skude, a little vessel.\\nen Hutislcerer, a private tea-\\ncher.\\nNoget at leve af^ the suste-\\nnance of life.\\nskarpe sit BUk, to be sharp,\\nkeen, sagacious.\\nvittig, witty.\\nen Forfatter, an author.\\ngaae tilgrunde, to be spoiled,\\ndestroyed.\\npag. 187.\\nif0rstningen, at first.\\nforarge^ to give offence,\\nscandalize,\\ngammeldags old fashioned.\\nneppe, scarcely.\\nskrcemme, to frighten.\\nenLugekniv, a hoe, a weeding\\nfork or knife.\\nVkrud, weed.\\nMj0d, mead.\\nvcerdifuld, valuable.\\nen Beskrivelse, a description,\\nmangfoldige, many.\\nSpidshorgerlighed^ vulgar, nar-\\nrow minded views and be-\\nhaviour.\\nSmaalighed, littleness.\\nsprudlende, superior (spark-\\nling).\\nOpsigt, sensation.\\nHarme, resentment, displea-\\nsure.\\nde Store, great people.\\nsund Sands, sound sense.\\nf0le sig tri(ffen,\\\\o be offended,\\nto find one s honour im-\\npeached.\\npag. 188.\\nf den politiske Kandest0her^^y\\n))the state tinker\\n^)den storpralende Soldat^ the\\nboasting soldier\\nden snakkesyge Barbeer the\\nexcessively talkative bar-\\nber\\nkappes om, to emulate, vie.\\nStof, subject.\\nLethed, facility.\\nstille, quiet.\\nqfholdende, frugal.\\nrigeligt Maal, abundance.\\nJordegodser, estates.\\nen Opdragelsesanstalt, a col-\\nlege, an educational esta-\\nblishment.\\nfcBlde Dom, to pass sentence.\\nl0fte til Skyerne, to extol to\\nthe skies.\\nForekommenhed to be obli-\\nging, complaisance.\\npengegjerrig,gTeedj of money.\\nmenneskefjendsk, misanthropi-\\ncal.", "height": "3428", "width": "2012", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0255.jp2"}, "256": {"fulltext": "246\\nopfarende, passionate.\\nholdefor, ansee, to consider,\\njudge.\\nen Scerling^ a strange person.\\npag. 189.\\nSkinnet, the appearance.\\nen Gnier, a miser.\\nytre, to utter, say.\\nmuligviis, possibly.\\nl0se Pungen op, to open the\\npurse.\\nslaae Knuder for den to\\nfasten the purse.\\nvranten^ peevish, cross.\\nfortrcedelig, morose, crabbed.\\nSnak, talk, twaddle.\\nuhef0jet, unauthorised.\\nugift, unmarried, single.\\nbegavet, talented.\\njevn, plain.\\npag. 190.\\nEdens Have, the garden of\\nEden.\\nHvalen, Hvdlfisken, the whale.\\nSorenskriver village judge.\\ngamle Skrifter, ancient books.\\nHedninger^ heathens, pagans.\\noplues, to be inspired, fervent.\\nEvangeliet, the gospel.\\nBetcenkeligheder, scruples, he-\\nsitations.\\nmeddele, to communicate.\\nunderst0tfe, to assist, support.\\nAnstrcengelse, effort, exertion.\\novervcelde, to overwhelm.\\nformaae En til Noget, per-\\nsuade one.\\ntabe Model, to lose the de-\\nsire, be disheartened.\\nFortrcEdeligheder troubles\\nannoyances.\\nEmbedsf^relsen, the function,\\nofficial duties.\\nvcere rede, to be willing.\\nSelvforncegtelse, self denial.\\npag. 191.\\nbegejstret, nidkjcer, zealous.\\ndcempe, to suppress.\\nindvortes Strid inward\\nstruggle.\\nUdsigt, prospect.\\ndrive, tilskynde, to encourage.\\nD0dens Skyggedale, the val-\\nley and shadow of death.\\nvanvittig, mad.\\nhave Syner, to be visionary.\\ndoje Haan og Spot, to be\\nscoffed at and scorned.\\nNceringssorg care arising\\nfrom want.\\nLy, shelter.\\nSkcerm, protection.\\nvankundig, ignorant.\\nureenlig, unclean.\\nvcekke of Dvale to awake\\nfrom a torpid state.\\nBornekopper, small-pox.\\npag. 192.\\nhjcelpe En iilrette to come\\nto one s aid.\\nen Lovtale, a praise.\\nen Ravn, a raven.\\nf0rst og fremmest, beyond\\nall, especially.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0256.jp2"}, "257": {"fulltext": "247\\ngrundlcegge, to lay the foun-\\ndation.\\nlad ham see til, let it be his\\nown business.\\nStandhaftighed, firmness, con-\\nstancy.\\nTilflugt, refuge.\\nbesJccemmet, ashamed.\\nindbringende, lucrative.\\nHvalfiskefangst, whale fishery.\\nFrist, prolongation,\\npag. 193.\\nvende hjem, to return home.\\nSavn, want.\\nOpofrelser, sacrifices.\\nUlempe, inconvenience.\\nsnurrig, droll, funny.\\nnaturligviis, of course.\\nTcosthart, valuable.\\nscette Priis paa, to appreciate.\\nopspore, to discover.\\ngaadefuld, enigmatical.\\nophlare en Hemmelighed to\\nthrow light upon a my-\\nstery.\\nsammensye, to sow together.\\nen Skindpelts, a leathern\\njacket or cloak.\\ntilvende sig to acquire by\\nunderhand means.\\nvcere forvisset om^ to be sure\\nof.\\nadsplitte, to scatter.\\nhave travlt, to be very busy.\\net Tordenslag a clap of\\nthunder.\\nlytte til Ordet, to listen or\\nattend to the word of God.\\nen Sjcelesorger, a minister of\\nthe gospel.\\net Tab, a loss.\\npag. 194.\\nTaalmod, patience, resigna-\\ntion.\\nshrante, to be ailing, in de-\\nlicate health.\\nmennesTcehjcerlig, philantropic.\\nufortr0den, indefatigable.\\nsvcekhet, debilitated.\\nbegge hans Dotre, his two\\ndaughters.\\njordishe Levninger mortal\\nremains.\\nblive jordet, to be buried.\\nen Lcereanstalt, an academy\\nfor public instruction.\\nh0jlig blive savnet, to be highly\\nregretted.\\net Mindekvad, a commemo-\\nrative poem.\\nkvoide, to sing.\\nen Bavtasteen, cairn, monu-\\nmental stone.\\nisnet, chilled.\\nB0lgebjerge, mountain waves.-\\ngjennem Natten, through the\\nnight.\\npag. 195.\\nen Billedskcerer, a carver.\\nKaar, circumstances.\\nfaae Adgang til, to be admit-\\nted to.\\nVorherre, the Lord God.\\nytre sig, appear.\\nen Purh, a little fellow.", "height": "3432", "width": "2012", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0257.jp2"}, "258": {"fulltext": "248\\nen Klump Leer, a clump of\\nclay.\\nTJdholdenhed, assiduity.\\nKunstakademiet the Royal\\nacademy.\\nat erhverve, to acquire.\\ntarvelig, humble.\\nomsider, at last.\\nat forjcette, to promise.\\nen Landsmand, a countryman.\\nnavnhundig, renowned.\\npag. 196.\\nheldigviis, fortunately.\\net Hcederstegn, a mark of\\ndistinction.\\nfordringsfri, unpretending.\\nVoeseUj manners.\\nBegejstring, enthusiasm.\\net Aarstid, a twelvemonth,\\nabout a year,\\nlade sig forstaae med, to give\\na hint, hint to.\\nIndtog, entry, procession.\\nhjertelig, cordial.\\nJuhel, shout.\\nalderstegen, aged.\\nqfprcege sig, be apparent,\\nexpressed.\\nuafbrudt, continually.\\nHjemlandet, the native land.\\nudslukke, to extinguish.\\nIldehejindende, illness.\\net Skicespil, a play, spec-\\ntacle.\\nskatte, to appreciate.\\nrigholdig, rich.\\nmed Rette, justly.\\nvcerdifuld, valuable.\\nefterlade, to bequeath.\\nsamle, to get, gather.\\nOldsager, antiquities,\\npag. 197.\\nophevare, to keep, preserve.\\nMinde, reminiscence.\\nuhetydelig, insignificant.\\nringe, of no account.\\nuvirksom, inactive.\\nfortrinUg, distinguished, ex-\\ncellent.\\ndet gyldne Skind, the golden\\nfleece.\\nNavnkundigJied, celebrity.\\nfuldende, to finish.\\ns0nderbryde, to break asunder.\\nkosteligt, precious.\\nafst0be, to cast.\\nGips, plaster.\\nhestille, to order.\\nForhallen, the hall.\\nen Frise, a frieze.\\nSejerherren, the conquering\\nhero.\\npag. 198.\\ntilstrcekkelig, sufficient.\\nstemple, to stamp.\\nen Stordaad, a great achie-\\nvement.\\nskifte og dele, to divide.\\nhans Magts mest glimrende\\nHojdepunkt, the most splen-\\ndid period of his gran-\\ndeur.\\nudsmykke, to embellish.\\nen Bygmester, an architect,\\na builder.\\nderboende, who lived there.", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0258.jp2"}, "259": {"fulltext": "249\\npaatage sig, to undertake.\\nFristen, the (short) space of\\ntime.\\nen Indviet, an initiated.\\nPrceg, stamp, appearance.\\net Hastvarhsarbejde, a hurried\\nwork,\\nHentydning, allusion.\\nudtale, to express.\\nen Lcedskedriky a refreshing-\\nbeverage.\\nlytte, to listen.\\nTilstedevcerelse, presence.\\net Sindbillede, a symbol.\\nsindrig, ingenuous,\\npag. 199.\\net Gravsted, a burial place.\\nlovsynge, to praise.\\nLuren, the trumpet.\\nLauren, the laurel.\\npag. 200.\\nen Hoedersmand, an honorable\\nman.\\net Aarhundrede, a century.\\nen ApotJiekerson, the son of\\na chymist.\\nen VidensJcab, a science.\\nOplysning, enlightenment.\\nat skatte, to appreciate.\\nAandsevner, faculties.\\novervejende, superior.\\nLevnetsbeskrivelse, biography.\\nutcenkelig, inconceivable.\\nutallig, innumerable.\\nmangfoldig, many, manifold.\\nbevcegende, moveable.\\nDampkraft, steam power.\\nKl0gt, sagacity.\\nForbedringer, improvements,\\npag. 201.\\nVirkning, effect,\\nkomme ncer, taale Sammen-\\nKgning, to compare with.\\nhojbaaren, high-born.\\nafholdt, beloved.\\nTiengiven, affectionate.\\nvirke, to be active.\\nMiskjendelse, misjudgraent.\\nvrang, wrong.\\nAn^kuelse, view.\\nAdfcerd, proceeding.\\nBortgang, decease.\\nopJiojet, distinguished.\\net Hoedersnavn a glorious\\nname.\\nen Lovkyndig, a lawyer.\\nvexle og skifte, change and\\nshift.\\nFordringer, claims, preten-\\nsions.\\nskarjosindig, penetrating.\\nfremragende, superior.\\novervejende, distinguished.\\nyde, to bestow.\\nfremkalde, to help on, promote.\\nviet, consecrated.\\nSamklang, harmony.\\nSelvstcendighed independen-\\ncy-\\nUdvikling, development.\\nen Forkcemper, a. leader.\\nKrav, claim.\\npag. 202.\\nPaaskj0nnelse appriceation.\\nt*", "height": "3412", "width": "1988", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0259.jp2"}, "260": {"fulltext": "250\\nen Samtidig, a contemporaiy.\\nfrisindet, liberal.\\nen JEdling^ a nobleminded\\nman.\\nfrejdig, intrepid.\\nforncBrmet, insulted, wronged.\\nen Nidding,- a treacherous\\nvillain.\\nRcedsel, horror.\\nMuld, mould.\\nTryMcefrihed, liberty of the\\npress.\\nen Forening, an association.\\nLovgivning, legislation.\\ngavnrig, profitable.\\nnogensinde, ever.\\nfremvise, to boast of, display.\\neenstemmig, unaminous.\\npag. 203.\\nen Runemester, Runetyder, an\\ninterpreter of runic cha-\\nracters.\\nnavnkundig, renowned.\\nen Sprogforsker a linguist.\\nen OldgrandsJcer an anti-\\nquarian.\\nsammestedsj in the same place.\\ndestovcerre, alas.\\nligeledes, also.\\nen Huusmandsson the son\\nof a cottager.\\nualmindelig, uncommonly.\\nAnlceg, talents.\\nbane Vej, to make way.\\nkomrne igjennem en Kt 8S,\\nget through a class.\\ntil samme Tid, at the sam\\ntime.\\nnoesten, almost, nearly.\\nVejledning, guidance, si-\\nstance.\\nen Hjcelpekilde, a resource.\\nen Ordbog, a dictionary.\\nen Sproglctre, a gramma\\nen Velynder, a favourer, a-\\ntron.\\nen Medvirken, an aid.\\nen Anscettelse, an appointmc\\ntrange Kaar, bad circu\\nstances.\\nTimeunderviisning private\\nlessons.\\ngranske, search into.\\netKildeskrift,Xh.Qox\\\\gm2i\\\\tQ\\noverscette, to translate.\\ntilb0rlig, sufficiently.\\nfjerntliggende, distant.\\ntilfredsstille, to satisfy.\\nrigeligt Omfang, great extent.\\nen Videnskabsmand, a literary\\nman.\\npag. 204.\\nvidt han vandred, he wan-\\ndered far away.\\nlede, to seek, search.\\net Scersyn, a prodigy.\\nallevegne, everywhere.\\nforetage sig to undertake.\\nff i", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0260.jp2"}, "261": {"fulltext": "i", "height": "3440", "width": "2076", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0261.jp2"}, "262": {"fulltext": "", "height": "3397", "width": "2124", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0262.jp2"}, "263": {"fulltext": "", "height": "3436", "width": "2072", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0263.jp2"}, "264": {"fulltext": "LIBRARY OF CONGRESS\\n003 182 607 A", "height": "3580", "width": "2260", "jp2-path": "guidetodanishlan00boje_0264.jp2"}}